Månedens udvalgte #04 (Efteråret)

Som jeg vel også kan kalde efterårets udvalgte, og måske nogle kan genkende en genganger fra sidste år. Det viser også bare hvor lystpræget min læsning kan være fra tid til anden, og hvordan bøger kan blive opprioriteret over andre, som jeg pludselig finder mere interessant end andre. Om ikke andet, så har jeg igen forsøgt at udvælge en lille håndpluk af de ulæste bøger jeg ikke har pakket ned i kasser (mens vi stadig roder rundt i ommøblering af kontoret herhjemme), som jeg virkelig gerne vil læse inden året er omme.

Lad os starte med de to bøger jeg har fået tilsendt af forlaget Carlsen (sponsoreret), den ene nyere end den anden, men begge to jeg virkelig gerne vil læse, og mit håb er også lidt at få dem læst inden Bogforum sidst i næste måned. De Magiske Møgungeraf Neil Patrick Harris har jeg fået sendt for noget tid siden, og den ligger som en af de øverste i min TBR stak af anmeldereksemplarer, af den grund at det er Neil Patrick Harris der har skrevet den, og det faktum han inkorporerer sin viden for magi i bogen, alt sammen noget jeg syntes lyder interessant for en børnebog. Den blev dog lige bumpet en tak ned i stakken da Hvis det er osaf Albertalli og Silvera kom indenfor min dør, for det er en YA bog jeg – sammen med mange andre – har ventet længe på, nok lige siden sidste år, hvor de annoncerede at de var i gang med at skrive en bog sammen.

Jeg har også en bog til låns fra en i bogklubben; My Plain Janeog derfor er den røget med i toppen af efterårets TBR. Jeg læste den første i serien om historiens Jane sidste år, og var ganske underholdt af den, og jeg tænker at den her er i samme stil, og derfor vil jeg gerne se om de kan holde fanen for humor videre. Crown of Ice er en eventyrgenfortælling jeg har haft stående på hylden alt for længe, og nu må jeg snart få den læst. I det hele taget er det også bare alt for længe siden jeg har læst en eventyrgenfortælling, og jeg trænger til det. Sidst men ikke mindst, vil jeg stadig rigtig gerne læse Everland, som også var med på min liste sidste år. Den kan man vel også kalde en slags genfortælling da den bygger på den velkendte historie om Peter Pan og Neverland.

Det var altså et lille udpluk af nogle af mine bøger fra min TBR stak, selvom der er mange flere (hvor en god portion desværre er pakket ned i kasserne, indtil det kontor bliver lavet færdig), men det her er nogle af dem jeg allerhelst vil læse og ser mest frem til at bladre op på første side af. Hvilke bøger vil du gerne læse inden året er omme? Har du et læsemål på det punkt?

Continue Reading

The Upside of Unrequited /Fordelen ved hemmelige forelskelser (Becky Albertalli, 2017)

Tak til forlaget CarlsenPuls for anmeldereksemplaret.

Seventeen-year-old Molly Peskin-Suso knows all about unrequited love—she’s lived through it twenty-six times. She crushes hard and crushes often, but always in secret. Because no matter how many times her twin sister, Cassie, tells her to woman up, Molly can’t stomach the idea of rejection. So she’s careful. Fat girls always have to be careful.

Then a cute new girl enters Cassie’s orbit, and for the first time ever, Molly’s cynical twin is a lovesick mess. Meanwhile, Molly’s totally not dying of loneliness—except for the part where she is. Luckily, Cassie’s new girlfriend comes with a cute hipster-boy sidekick. Will is funny and flirtatious and just might be perfect crush material. Maybe more than crush material. And if Molly can win him over, she’ll get her first kiss and she’ll get her twin back.

There’s only one problem: Molly’s coworker Reid. He’s an awkward Tolkien superfan with a season pass to the Ren Faire, and there’s absolutely no way Molly could fall for him. Right?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg kan huske hvor god Simons historie var, og derfor var jeg ikke i tvivl om at jeg ville læse Mollys historie også, og se hvilken magi Albertalli kunne fremtrylle med hendes liv. Endnu engang formår Albertalli at skabe en teenageverden som ingen anden, og jeg syntes hendes tilgang til Molly var rigtig god, og Molly er en virkelig interessant karakter at følge, ikke mindst med den familie hun har.

I starten var jeg faktisk lidt forvirret, og jeg troede det var Molly, som var homoseksuel, men det blev heldigvis hurtigt fastslået at det var søsteren, Cassie og seneres deres mødre. Til at starte med syntes jeg det var lige lovlig mange homoseksuelle for en historie, men så tog jeg mig selv i at tænke det, og rynkede lidt på næsen af mig selv for at tænke det. For hvorfor rynker jeg på næsen over en bog med for mange homoseksuelle, når jeg ikke gør det med en bog med for mange heteroseksuelle? Her formår Albertalli at skabe en familie, som virker som den mest naturlige familie i hele verden, og man tænker ikke mere over at det er to mødre, for det passer bare sammen, og de har hver deres rolle. Det blev nærmest som om at Molly var den underlige, fordi hun er heteroseksuel.

”Så måske skulle jeg bare lade mit hjerte blive knust bare for at bevise, at mit hjerte godt kan holde til det. Eller måske skulle jeg i det mindste holde op med at være så fucking forsigtig.”

Der var en lille ting som dog blev ved med at irritere mig hele bogen igennem; den konstante fokus på det faktum at Molly bliver betragtet som tyk. Jeg er helt med på at vi ikke skal gøre det til et tabu at være tyk, og at bare fordi man er tyk kan man også godt få en kæreste. Det jeg ikke er fan af, er hvordan det bliver ved med at blive gjort et stort nummer ud af. Måden Mollys bedstemor bliver ved med at fokusere på at Molly er for tyk (godt nok får man en grund for bedstemorens holdning til sidst i bogen, but still…). De tanker som Molly bliver ved med at have om sig selv og sin krop, hendes selvtillid forsvinder for hver negativ tanke hun har om sin vægt, og netop det er jeg ikke fan af. Jeg har altid selv været hende den lidt for buttede, og jeg kender godt til manglende selvtillid. Så når jeg læser bøger hvor kropsidealer bliver sat til side, og tabuet bliver negligeret bliver jeg glad, men måden det er gjort i den her bog ramte mig alligevel negativt. Det er svært at forklare, men det gik mig bare på hvordan Molly hele tiden skulle nedgøres i små kommentarer over sin kropsstørrelse, både fra sit eget hoved, men også fra samfundet. Jeg syntes bare det er så forkert hvorfor der skal være så meget fokus på ens krop i forhold til hvem man er som person.

”Den måde, han så på mig på under uvejret. Den måde, han sidder lidt tættere på mig for tiden. Den måde, han så på mig på, mens jeg snakkede med Will. Jeg var så sikker. Jeg var så uforsigtig. Og nu ved jeg, hvordan det føles at blive afvist. Som at blive revet ned i en hvirvelstrøm af lort.”

Heldigvis spiller det ikke en synderlig stor rolle for Mollys personlighed hvilken størrelse tøj hun har – jeg syntes til gengæld det var et godt træk fra Albertallis side at man aldrig konkret fik at vise hvad størrelse Molly er. Mollys personlighed er bare herlig, det er nok det bedste ord til at beskrive hende. Det er nok Albertallis styrke, at skrive en karakter så medtagende som Molly (og Simon), at man kun kan holde af hende, selvom hun ikke altid selv gør. Jeg blev så betaget af hendes ny fundne mod til at prøve nye ting, og med en så udadvendt familie som hun kommer fra, var det faktisk underligt at hun ikke selv var så udadvendt, men det gør hun op for i løbet af bogen.

Selvom jeg havde lidt negative vibes om et par småting, så blev jeg utrolig rørt af Mollys historie og hendes gåpåmod. Jeg blev utrolig rørt af hendes følelser og hvordan de fløj fra den ene rederlighed til den anden, præcis som enhver anden teenager. På en eller anden måde formår Albertalli at skabe en teenageverden man kan spejle sig fuldstændig i, og det er klart den største styrke ved historien. Nu er det bare spændende om hendes tredje bog er lige så god som de første to.

Continue Reading

Harry Potter; A History of Magic (British Library, 2017)

Tak til Plusbog.dk for det sponsorerede eksemplar.

Harry Potter: A History of Magic is the official book of the exhibition, a once-in-a-lifetime collaboration between Bloomsbury, J.K. Rowling and the brilliant curators of the British Library. It promises to take readers on a fascinating journey through the subjects studied at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry – from Alchemy and Potions classes through to Herbology and Care of Magical Creatures.

(Tekst fra goodreads)

Bogen for 4 ud af 5 stjerner.

Sidste år åbnede British Library en udstilling med fokus på Harry Potter, og mit Potterhjerte har længdes efter at komme til London og opleve den, men jeg må nok indse at det desværre ikke kommer til at ske. Heldigvis har de også udgivet en følgebog til udstillingen, så man kan få indblik i det hele hjemme fra sin egen sofa, og sikke et indblik.

Ved at læse bogen bag udstillingen bliver man ved med at blive forbløffet over den mængde research som Rowling har lagt i sine bøger. Og selv hvis det er elementer, som hun måske ikke har gjort den samme research på som andre, så er der ingen tvivl om at hendes ideer har rødder i historier og mytologier. Det er imponerende at læse om de gamle mytologier og tanker bag Rowlings planlægning. Det der gør det endnu mere spændende er at læse og se Rowlings egne gamle skitser og tegninger, og jeg blev ret overrasket over hvor god hun faktisk er til at tegne. Endnu mere imponerende er de tanker hun har gjort sig for hvert kapitel, og det viser virkelig en hjerne der forstå at planlægge og udtænke plots.

Der er ingen tvivl om at udstillingen vil være det hele værd, men bogen her er en god måde at opleve det uden at være der. Men det er også lidt derfor jeg ikke kan give den sidste stjerne, for bogen er altså ikke helt det samme som hvis man stod foran en montre og kiggede ned på de originale papirer med Rowlings egen håndskrift. En anden måde man kan opveje for turen til London er den medfølgende BBC dokumentar med samme navn som udstillingen. Her får man interviews med Rowling også, og det giver lidt mere baggrundshistorie for udstillingens mange elementer. I forhold til de udvalgte ting til udstillingen er det mange af de samme der går igen i bog og dokumentar. Men under alle omstændigheder er det en bog/dokumentar/udstilling for alle der kalder sig Harry Potter fans, eller bare fans af hvordan man udtænker en solid historie, for det udstillingen også bevis på; at Rowling har gjort sit forarbejde og har sat sit mærke i rækken af store fortællere.

Continue Reading

Tower of Dawn (Sarah J Maas, 2017)

Chaol Westfall has always defined himself by his unwavering loyalty, his strength, and his position as the Captain of the Guard. But all of that has changed since the glass castle shattered, since his men were slaughtered, since the King of Adarlan spared him from a killing blow, but left his body broken.
His only shot at recovery lies with the legendary healers of the Torre Cesme in Antica—the stronghold of the southern continent’s mighty empire. And with war looming over Dorian and Aelin back home, their survival might lie with Chaol and Nesryn convincing its rulers to ally with them.
But what they discover in Antica will change them both—and be more vital to saving Erilea than they could have imagined.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner

Det er næsten svært at skulle anmelde en bog af Sarah J Maas uden at bruge alt for mange positive adjektiver, for efter at have læst stort set alt hvad hun har skrevet, er det næsten et givent at jeg vil kunne lide hvad end hun skyder ud af ærmet, og Tower of Dawn var ingen undtagelse. Dog kan jeg sige at jeg faldt for ToD af andre årsager end hvad jeg elsker resten af hendes bøger for, eftersom ToD ikke er i samme liga som de andre, i og med at det er en håndfuld birollekarakterer, som pludselig skal bære hele bogen (uden den viljestærke Aelin, som har båret de andre bøger i serien, og jo vist, jeg savnede da en hel del ass kicking fra Aelins side, men der var andre facetter til ToD).

ToD mangler måske nok lidt power fra de forskellige karakterers side, men til gengæld skruer den gevaldigt op for informationer og hemmelige informationer, som alt sammen opklarer så mange punkter i det store plot, og jeg sad flere gange og tabte kæben over alle de informationer, der blev lagt frem. Det belyste også bare hvilket enormt plot Maas har udtænkt på tværs af alle de her bøger, og jeg er fuldstændig solgt til stanglakrids når et plot er så veludtænkt og veludført, for det er det uden tvivl. De små brødkrummer bliver lagt ud uden at man lægger mærke til det, og i den her bog bliver det klart hvilken slags bog den sidste i serien styrer mod at være, og gør det endnu mere svært at vente til efteråret.

Mange fans af Throne of Glass serien har ytret at de overhovedet ikke ville læse den her bog, primært fordi de ikke bryder sig om Chaol. Det kan jeg bare sige er en fejl. Jeg har aldrig selv været Chaols største fan, men jeg har heller ikke direkte ikke brudt mig om ham, som nogle fans gør. ToD giver et helt andet billede til Chaols karakter, som for nogle måske ændrer deres mening helt og holdent, mens det for andre – inklusive mig selv – bare forstærker min holdning i hvilken kompleks karakter han er, og hvor mange forskellige sider der er til ham. Øverst på listen må ordet ’loyal’ stå, for det er det, der styrer Chaol fra ende til anden, og former hans personlighed, og til tider tvinger ham til at vælge mellem nogle komplicerede valgmuligheder. I denne bog får han pludselig hjælp til at finde ud af sig selv, og sin loyalitet, med Yrene.

”Chaol arched, bellowing in pain. Yrene’s hand was instantly gone, and a crashing sounded. Chaol panted, gasping, as he pushed up onto his elbows to find Yrene sitting on the low-lying table, her vial of oil overturned and leaking across the wood. She gaped at his back, at where her hand had been. He had no words – none beyond the echoing pain.”

Yrene var et frisk pust i karakterpuljen i ToD. Det var lidt som om hun var en tidlig udgave af Aelin på nogle punkter – mest af alt hendes stædighed -, mens hun på andre punkter er en central modsætning. Også her kommer Maas plotevner på banen, for det bliver gjort tydeligt at Yrene har krydset vej med Celeana for nogle år siden, og det havde en stor effekt på Yrenes liv. Af en eller anden årsag blev jeg glad for Yrene lige fra starten, og jeg kan stadig ikke helt forklare det. Der var bare noget frisk og nyt ved hende, som tiltale mig. Måske er det fordi hun stadig er så uskyldig i forhold til alle de andre karakterer i puljen, og derfor er jeg også meget spændt på at se hvilken (meget betydningsfuld) rolle hun kommer til at spille i den sidste bog.

”They hadn’t spoken of Nesryn. Of whatever was between them. And he’d never touched Yrene more than was necessary, never looked at her as he had that night of the party. Because of course – of course he was waiting for Nesryn. The woman he…. he was loyal to.”

Det er svært at sige meget mere om bogen uden at afsløre for meget om alt muligt, fordi der afsløres så mange små detaljer igennem bogen, som enten linker tilbage til serien eller ligger op til så meget mere i den sidste bog. Jeg kan dog sige at Maas er fænomenal til at skabe karakterer man kan fordybe sig i, og forelske sig i, ikke mindst. Jeg bliver konstant imponeret over hendes evne til at komme på nye karakterer i hendes verdner, for udover de få vi kender i forvejen fra ToG serien, så er der godt og vel et dusin (hvis ikke flere) nye karakterer i denne bog, som alle er enormt veludførte og gennemtænkte.

Det er synd ToG serien endnu ikke er oversat mere til dansk end den er (så vidt jeg ved, er det kun første bind i serien, som er oversat til dansk), for hendes bøger er simpelthen det hele værd, og jeg kan kun anbefale enhver der er til episk high-fantasy at gå i gang med Throne of Glass serien, og man kan sagtens nå at læse 6 bøger i serien, inden den sidste kommer til oktober.

Continue Reading

A to Z Tag

For noget tid siden, efterhånden, taggede Line mig i at besvare spørgsmålene til The A to Z tag, og nu har jeg endelig fundet tiden til at se dem igennem og skrive nogle svar ned som passer til mig lige nu. Giv endelig lyd, hvis der er noget du kan nikke genkendende til, eller syntes er helt gak-gak.

A – Author you’ve read the most books from

Jeg havde faktisk troet det ville være JK Rowling eller Sarah J Maas, måske nok fordi det er øverst på listen over favoritter, men det er faktisk Lene Kaaberbøl med 24 bøger læst, hvis ikke flere.

B – Best sequel ever 

Det er uden tivl A Court of Mist and Fury af Sarah J Maas! Sjældent har jeg haft en bookhangover efter en bog, som jeg havde efter at have læst den.

C – Currently reading
Et par stykker, blandt andet Harry Potter, A History of Magic, og evighedsbogen Outlander, Dragonfly in Amber.


D – Drink of choice while reading

For det meste er det vand, eller noget koldt eller varmt alt efter humør og vejrforhold.


E – E-Reader or Physical books 

Så vidt jeg har tiden til det, så fortrækker jeg helt klart den fysiske bog. Det er bare meget mere hyggeligt og hele fornemmelsen at kunne se hvor langt man har læst eller mangler at læse, det kan en e-bog altså ikke slå.

F – Fictional character you would have dated in High School 

Det aner jeg virkelig ikke. Den eneste jeg kan komme på er Rhys fra ACOTAR, men han er ikke ligefrem high school material i aldersforstand.

G – Glad you gave this book a chance

One of us is Lying. Den florerede en hel del på de sociale medier, og jeg tænkte bare at det var endnu en af de gængse ungdomsromaner, men hold da op, hvor var den fantastisk medrivende, og jeg er vanvittig glad for at have læst den.

H – Hidden gem book

Jeg får lyst til at sige ’Old Magic’ igen, for den siger så meget om min ungdom, og jeg syntes enhver der har en hang til magi, tidsrejser og ungdomskvaler burde læse den.

I – Important moment in your reading life

Da jeg fandt læseglæden selv, og stod ved det, selvom andre syntes det var nørdet. Det kan primært tilskrives Lene Kaaberbøl inden jeg opdagede Harry Potter igennem Rowling.

J – Just finished reading…

Tower of Dawn af Sarah J Maas.

K – Kinds of books you won’t read

Jeg læser meget sjældent krimier eller de der mega romantiske bøger (som nogle ville kalde husmorporno), chick-litt i det hele taget sniger sig kun ind en gang imellem. Jeg foretrækker romancen som en implicit del af min fortrukne genre. Biografier er også sjældne i min samling.

L – Longest book you’ve read 

Af nyeste bøger er det Outlander (på engelsk) på slående 850 sider.

M – Major book hangover because of… 

Jeg kan kun referere tilbage til punkt B, med A Court of Mist and Fury.

N – Number of book cases you own 

Jeg har 3,5 bogreoler, men de er fyldt til randen og jeg mangler stadig plads til de bøger jeg har stående alle andre steder i huset.

O – One book you’ve read multiple times

Old Magic af Marianne Curley har jeg i en lang årrække læst hvert år, som et slags sommerritual, fordi den bringer mig tilbage til den første sommerferie jeg læste den.

P – Preferred place to read 

Jeg vil helst sidde godt tilpas i vores store sofa. Hvis det skal være rigtig hyggeligt, kan jeg også godt lide at putte mig op af min mand, mens han sidder og nørder med sin computer og jeg læser.

Q – Quote that inspires you / gives you the “feels”

”To live would be an awfully bit adventure.” J.M Barrie, Peter Pan
“It is our choices, Harry, that show what we truly are, far more than our abilities.” J.K Rowling, Harry Potter (& the Chamber of Secrets)

R – Reading regret

At jeg ikke har mere tid/overskud til at læse. Det er sjældent jeg fortryder bøger, for hvis jeg kan mærke at de ikke er noget for mig, så ligger jeg dem altså fra mig.

S – Series you started, but need to finish 

Jeg føler jeg har gang i så mange serier, men mange af dem er også serier, hvor der stadig kommer nye bøger i. Problemet er bare at vente på deres udgivelse.

T – Three of your all-time favorite books 

’Old Magic’ af Marianne Curley, ’Uprooted’ af Naomi Novik og ’Peter Pan’ af JM Barrie.

U – Unapologetic fangirl for… 

Pas. Jeg syntes ikke der er noget i min fanboks, som jeg skal undskylde for, for det er jo alt sammen helt vildt awesome!

V – Very excited for this release more than any others

Jeg kan næsten ikke vente på de næste to bøger fra Sarah J Maas – først med næste bog i serien om Feyre og til september hendes sidste bog i Throne of Glass serien! Det kan kun blive episk og grædefærdigt for mig at komme til at læse dem. Min plan er lidt at forsøge at genlæse de første bøger i ToG serien, inden den sidste bog.

W – Worst habit 

At købe flere nye bøger uden at læse dem jeg har stående på hylden i forvejen. Godt nok har jeg siden E blev født, kun købt antal bøger som kan tælles med en hånd. Men før i tiden var det en virkelig dårlig vane. Hvis du spørger min mand, vil det nok være at jeg har alt for mange stakke af bøger liggende rundt omkring i huset.

X- X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 
Zarens skæbne af Evelyn Skye.

Y – Your latest book purchase 

Det var et par bøger til E i fødselsdagsgave – 100 flapper (og ord) og en rør/føl bog. Eller tæller brugtkøbte, for så var det ’Complete Tales of Edgar Allen Poe.’

Z – Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late 

Den seneste bog der har gjort sit absolut bedste for at holde mig vågen til langt ud på natten var Tower of Dawn. Desværre måtte jeg ligge den fra mig, for at få noget søvn, for når E vågner tidligt hver morgen er der ikke råd i søvnbanken til at sidde oppe hele natten og læse.
Hvis der er flere, som har lyst til at lege med, kunne jeg godt tænke mig at se hvad Iben og Kirsten har af svar til spørgsmålene, ellers er hver og en af jer velkommen til at besvare dem.

Continue Reading

Great Series #04 – A Court of Thorns and Roses

Hvis man har fulgt bare lidt med her på bloggen, så hersker der vist ingen tvivl om at jeg er ret så glad for Sarah J Maas og stort set alt hvad hun har skrevet. Det gælder ikke mindst hendes serie om Feyre i A Court of Thorns and Roses trilogien (som er på vej til at få flere bøger i serien), hvor hver bog også har et lag af eventyrgenfortælling i sig; jeg elsker det! Der er en helt speciel fankultur omkring Maas’ bøger, og især på de sociale medier hersker der vilde udbrud når der kommer nyt om hendes bøger.

Serien handler om Feyre, der ved et tilfælde (måske ikke helt så meget tilfælde alligevel, finder man senere ud af) kommer til at slå en kæmpeulv ihjel, og dermed bliver hun, som almindelig dødelig menneske, viklet ind i et liv med feer og magiske problemer uden sammenligning med hvad hun tidligere har oplevet. Den første bog bygger meget på Feyres udvikling som karakter og hun gennemgår nogle vilde oplevelser, og det er overraskende at hun kommer levende igennem det. Dertil at hun gør det hele for en mand, som hun tror hun elsker. Den anden bog i serien starter stort set lige hvor den første sluttede, Feyre har vundet den første kamp, men det havde sin pris. I anden bog skal hun tilpasse sig sin nye tilværelse, for med sejren kom også et nyt liv som udødelig fe. Det har gjort Feyre til en anden person, og det liv hun vendte tilbage til passer ikke rigtig til hende længere. En god portion nye karakterer kommer på banen, og Feyre finder sig et nyt liv samtidig med hun finder sig selv. Alt dette skal hun kæmper yderligere for i den sidst bog i serien, som selvfølgelig er det store opgør mod alt og alle.

For at sige det kort, så knuselsker jeg den her serie. Jeg startede den første bog i sin tid, fordi jeg manglede flere bøger i hendes anden bogserie (Throne of Glass), og med en præmis der stjæler fra Skønheden & Udyret, var jeg solgt allerede inden jeg havde åbnet bogen. Maas kan et eller andet med stærke karakterer, og at skabe verdner der virkelig sparker røv. Feyre er en utrolig stærk karakter, men hun er stadig menneskelig og ikke perfekt, hvilket bare gør hende det mere solid i sin personlighed. Hun har fejl og mangler, men hun kæmper for hvad hun elsker, og det er til at beundre. Maas skriver utrolig rørende og hendes liv i siderne er med til at man læser de her bøger hurtigere end hvad godt er, for selvom man vil læse dem helt vildt hurtigt for at finde ud af hvad der sker, så har man heller ikke lyst til at det skal slutte. Jeg kan huske da jeg havde læst den anden bog i serien, i ugerne efterfølgende havde jeg den største bookhangover jeg længe kan huske. Den bog satte sig virkelig fast i mig, og den forbliver min favorit i serien.

Udover Feyre har Maas skabt et væld af andre fantastiske karakterer, som man bliver helt opslugt af. Rhysand er oplagt at nævne, for han er den mest fantastiske person du vil støde på i bogverden. Ord kan ikke beskrive ham og hans loyalitet og kærlighed til sin omgangskreds. Lucien fortjener også en bemærkning, selvom det tager ham lidt tid at finde ud af hvordan landet ligger, men i bund og grund er han en hæderlig person, og mit hjerte blødte et par gange for ham. Feyres søstre er også værd at nævne, for de er så forskellige som nat og dag, og alligevel er de vidunderlige på hver deres måde. Jeg er vild med de fællesskaber som Maas for opbygget på kryds og tværs af alle sine karakterer, og hvordan hun får skabt disse personligheder, som stille og roligt sniger sig ind under huden på dig, og bliver dine nye bedste venner.

Oprindeligt var det kun planlagt at serien skulle bestå af 3 bøger, men Maas selv har erklæret at hun har svært ved at give slip på Feyre og hendes venner endnu, så os heldige læsere får mere at fryde os over. Allerede her til foråret kommer den fjerde bog i fe-verdenen med Feyre i centrum. Det er måske også godt nok, for jeg havde det faktisk lidt svært med slutningen på den tredje bog. Ikke at den var dårlig, den var bare lidt for perfekt. Det var som om alt lykkedes lidt for nemt for Feyre i sidste ende alligevel, uden de store omkostninger, som hun tidligere har måtte give. Måske er det også derfor at bog to stadig er min favorit, men det kan jo nå at ændre sig med de bøger, der endnu ikke er kommet. Dertil kan det kun siges som det sidste, at det stykke arbejde der bliver lagt i at lave covers til disse bøger bør belønnes med tjenestemedaljer, for de er gudesmukke! Jeg er desuden vild med at de bruger noget af den fanart som florerer rundt omkring på de sociale medier, for det er simpelthen bare spot on. Jeg har kun tilbage at sige, at du bør læse dem med det samme, hvis du ikke allerede har læst dem. Og hvis du allerede har læst dem, så læs dem igen (og igen), for det gør dem kun bedre.

 

Continue Reading

2017 i Bøger

Det er blevet tid til at se tilbage på mit boglige 2017. I de forgangne år har jeg læst flere og flere bøger for hvert år, dog blev dette år ikke i samme række. Det vidste jeg også godt på forhånd ikke ville komme til at ske, med en lille baby til at melde i sin ankomst i starten af året. Jeg satte derfor mit mål for året til mindre end de 100, men jeg endte med at måtte justere det løbende igennem året alligevel. Mit endelige mål endte derfor på 50 bøger, som jeg formåede at nå, med lidt hjælp fra nogle af de børnebøger jeg har læst med E. Og selvom en god del også har været lydbøger og e-bøger, så er jeg alligevel ret tilfreds med at have fået læst de 50+ bøger.

Samlet set har det desværre været sparsomt med bøger, der har skudt helt til vejrs og scoret topkarakter. Ærligt talt har der været meget få af den slags, i hvert fald den slags som jeg stadig husker som fabelagtige. Faktisk har det været et ret middelmådigt år hvad kvalitet af bøgerne angår, og det er også 3 stjerner jeg har givet flest af. Alligevel har jeg formået at finde 2 små top-tre frem af nogle af de bedste bøger jeg har læst i år.

Den første lille top 3 jeg har sammensat er af bøger som ikke er del af serier. Med sparsomt tid har jeg forsøgt at finde bøger, som ikke var dele af serier for at jeg ikke skulle vente for lang tid med at kunne få læst næste bog i serien. På en 3. plads er det Ting, min søn skal vide om verden af Fredrick Backman. Jeg læste den som e-bog imens E stadig var ganske lille og vi ammede. Den passede bare så godt til situationen og hele fornemmelsen med at være blevet mor, og jeg kluklo af flere af de små historier. Dog har jeg endnu ikke formået at få Rasmus til at læse bogen også, selvom jeg er sikker på han ville finde den næsten lige så underholdende. På 2. pladsen er det min anden læseoplevelse med Colleen Hoover, nemlig 9 November. Den bog var både romantisk og havde et plot twist jeg ikke havde set komme. Når en sukkersød chick-litt alligevel formår at komme med sådan et plot-twist, så er jeg altså solgt, for mange af dem ligner hinanden, men det gjorde denne her heldigvis ikke, og det var en sand fornøjelse at læse. Førstepladsen indtages minsandten også af Backman med Bjørneby. Den bog har i den grad sat sine spor i mig, og jeg kan stadig tænke tilbage på den med varme i hjertet og harme på ærmet. Det var 3 ret så forskellige bøger, men alle tre ret så gode på hver deres måde.

Årets anden top 3 er af bøger som er en del af serier. For selvom jeg ikke har haft meget tid, så er der seriebøger som ikke kan undgås, og som bare skal læses for at kunne forelske mig personer og verdner på ny. På 3. Pladsen er det afslutningen af historien om September og hendes eventyr i Fairyland med The Girl who Raced Fairyland all the Way Home. Det var en rigtig fin afslutning på serien, og den endelig slutning var bare så passende til September og alle hendes venner. På 2. pladsen befinder den 3 bog i serien Spektrum sig, Ursiderne. Nanan Foss har skrevet en tidsrejsende bogserie som fænger fra første færd, og jeg er ret så hooked. Det eneste negative der næsten kan siges om serien er, at der kun er 3 bøger indtil videre og vi skal vente mindst et år på at få næste bog. Som den absolut bedste bog i en serie dette år, og dermed førstepladsen, er selvfølgelig A Court of Wings and Fury af Sarah J Maas. Det er egentlig lidt unfair at lave favoritlister når hendes bøger er med i spillet, for hun skriver fabelagtig hver gang, og jeg knuselsker hendes bøger faktisk næsten inden jeg har læst dem. Godt nok var den sidste bog i denne trilogi ikke den bedste – for det er 2eren – men den var alligevel ret så fantastisk og medrivende.

2017 blev ikke året hvor jeg læste flere end 100 bøger. Til gengæld blev det året hvor jeg blev mor og oplevede så mange andre fantastiske ting udenfor bøgernes verden. Jeg er på ingen måde færdig med bøgernes verden, og min læselyst vender mere og mere tilbage for hver dag der går. Tiden til at læse bliver også større og jeg håber da også på at kunne få læst 30 bøger i år. Jeg har sat mit uofficielle mål lavt, for jeg har ikke planer om at lade mig styre så stringent af goodreads challenge, men jeg kommer nok til at bruge den til at holde styr på de bøger jeg læser i år. 2018 bliver året hvor jeg ikke vil lade mig styre af nogle form for challenges, og bare læse af ren og skær lyst. Af samme grund kommer jeg nok også til at begrænse mig i at efterspørge læseeksemplarer, og virkelig udse mig de bøger jeg har mest lyst til at læse. Jeg har ikke undersøgt hvilke bøger der udkommer næste år, men jeg er sikker på der kommer et par bøger der vil fange min interesse.

Har I nogle bøger på radaren for næste år, som bare skal tilføjes læselisten for 2018?

Continue Reading

Almost Midnight (Rainbow Rowell, 2017)

Midnights is the story of Noel and Mags, who meet at the same New Year’s Eve party every year and fall a little more in love each time . . .
Kindred Spirits is about Elena, who decides to queue to see the new Star Wars movie and meets Gabe, a fellow fan.
Midnights was previously published as part of the My True Love Gave to Me anthology, edited by Stephanie Perkins and Kindred Spirits was previously published as a World Book Day title.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Denne lille bitte bog er faktisk to af Rowells tidligere udgivet noveller samlet i en fin lille glitterpakke. Da jeg fandt ud af at den første af novellerne er i samlingen My True Love Gave to Me (som jeg har i forvejen), havde jeg faktisk ikke i sinde at købe denne bog. Men efter lidt grublen overvandt jeg mig selv, og bestilte den hjem, med henblik på at læse den anden novelle i håb om at kunne bruge den til noget undervisning. Og hvor er jeg glad for at jeg har fået den til min lille samling. Udover at den er utrolig flot at kigge på – come on, it sparkles! – så er de to noveller også bare så fine.

Den første novelle, Midnights, kunne jeg faktisk slet ikke huske, så det var enormt rart at genlæse den. Historien om Mags og Noel og deres fine venskab, som bare skjuler så meget mere var rigtig hjertevarm, og jeg tror det er et sådant venskab mange af os gerne ville have. De mange nytårsfester fik mig til at tænke tilbage på min egen ungdom, ikke fordi jeg selv deltog i den slags fester med mange mennesker på den måde, men fordi jeg kan mindes de sjove nytårsfester jeg selv har været med til, om end de har været meget anerledes end disse. Mags og Noel fungerer rigtig godt som hovedpersoner, og personligt vil jeg da gerne være med i deres lille klike af venner, eller være en flue på væggen til deres nytårsfest. Man kan næsten ikke finde en sødere slutning på novellen end denne, eller en sødere begyndelse på et nyt år. Den passer perfekt til den melankolske følelse man kan få omkring nytårsskiftet, men også den opløftende følelse man kan føle lige i det klokken slår 12.

Den anden (og sidste) novelle i bogen, Kindred Spirits, har ikke nødvendigvis voldsomt meget med jul at gøre, andet end at den foregår i december måned. Ikke desto mindre var jeg faktisk ret begejstret for den, især fordi den er vanvittigt tæt på hvad jeg ledte efter til undervisningsbrug, og jeg har tænkt mig at bruge den uanset hvad. Den fortæller så meget om hvordan man kan have svært ved at stå 100% ved den person man er, i frygt for at blive udpeget som nørd. Og alligevel holder man fast i den ene specielle ting man elsker fordi det er så stor en del af ens personlighed. Jeg kunne også rigtig godt lide hvordan Elenas holdninger bliver afprøvet i forhold til hvem hun tror hun kender fra sin omgangskreds, og bliver præsenteret for nye mennesker og derigennem nye holdninger, som hun skal forholde sig til. I sidste ende syntes jeg også den er så fin med al sin fokus på Star Wars og spørgsmålet om hvad der gør en nørd til en nørd.

Almost Midnight er en rigtig fin lille julebog, selvom historierne egentlig ikke handler om jul som sådan. Alligevel får man en lidt varm følelse i brystet af at læse dem, og det er vel også lidt hvad julen handler om

 

Continue Reading

Bogforum – Hjemme igen

Jeg fik adgang med en pressebillet, så indlægget er delvist reklame.

Kender i det, at man planlægger alt ned til de mindste detaljer man kan komme i tanke om? Og alligevel er der intet der går som man havde troet det ville. Det kan vist roligt siges at være overskriften for turen til Bogforum denne weekend. I forvejen var vi alle klar over at det ville blive en lang dag, men ikke lige at den ville blive så lang som den endte med! For at forsøge at gøre en længere historie kort, så starter det med at færgen vi skulle med fra Århus til Odden måtte vende om, fordi den var defekt på en eller anden måde, og ikke ville kunne ligge til i havnen. Den kunne faktisk kun sejle frem og tilbage, som de forklarede det. Så efter 30 min på vand var vi tilbage i Århus og stod nu med valget; vente og tage chance om der er plads på næste færge eller køre nedenom over broen? Vi valgte broen, fordi vi tænkte at vi ville være i København tidligere, og så kunne vi som sagt heller ikke være sikre på at der var plads på den næste færgeafgang. Deraf en lidt længere dag på motorvejen, heldigvis havde vi Mads & Monopolet i radioen og fik nogle gode grin på vejen derover. Næste problem blev at finde en p-plads ved Bellacentret, for folk havde bogstavelig talt bare smidt deres biler hvor der nu lige var plads, hvilket vi desværre også lidt endte med at gøre. Heldigvis var der ingen bøde da vi kom tilbage til bilen samme eftermiddag, så det gik jo fint.

Efter dobbelt så lang transporttid ankom vi endelig til Bellacentret og skulle ind til det længe omtalte Bogforum. Simone og jeg gik igennem den fine presseindgang, som giver en helt anden stemning, og jeg kan sagtens forstå hvor tiltrækkende den rolige atmosfære vil være, især hvis man er derovre mere end en dag. Vi fik ret hurtigt vores presseafgangsbillet, og så var det afsted til den første kø; som var køen til toilettet! Herefter fik jeg rigtig set hallen over, og mit første indtryk var bare helt og aldeles wow! Jeg vidste godt Bogforum er stort, men jeg havde ikke forstillet mig hvor stort det rent faktisk er. Vi var der kun i 4-5 timer, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem at en lille hovedpine var på vej, så mange indtryk for igennem hele dagen og så meget skulle bearbejdes. Med den transporttid vi havde gik jeg glip af et par af de ting jeg gerne ville have set, så vi var alle enige om at få mest muligt ud af det, da først vi var ankommet. Jeg fik signeret mine bøger af Nanna Foss (som er lige så cool og casual som altid, og gladelig hiver en kuglepen op af lommen til to desperate bloggere som kom for sent til hendes egentlige signering), Lene Kaaberbøl (hvor jeg blev totalt starstruck, og bare stirrede på at hun skrev i mine bøger. Jeg fik dog stillet et enkelt spørgsmål; hvornår hun begyndte at skrive? Det gjorde hun da hun var 12, og 14-15 da hun blev udgivet første gang! Og nå ja, lige da jeg kommer op til bordet kigger hun på mig og spørger om vi ikke har mødtes før? Øh nej! Det er jeg ret sikker på jeg ville kunne huske!) og Adam Silvera (som er så sød en mand, og efter at have mødt ham får jeg bare endnu mere lyst til at læse hans bøger. Udover at der er koldt i Danmark, så var hans første indskydelse desuden at han ikke kunne forstå hvorfor vi ikke har uber i Danmark. Han følte sig tilbage i 2010 sådan som han måtte vente på en taxa, hvilket jeg syntes var lidt sjovt.).

Udover signeringer vandrede vi bare rundt på må og få og sugede det hele til os, og hilste på et par enkelte forlagsfolk og fik et par gaver med hjem. En enkelt eftermiddag er slet ikke nok til dette store arrangement, og jeg er allerede ved at gå i tænkeboks og planlægge hvordan næste år muligvis kommer til at forløbe sig. For det er bestemt ikke sidste gang jeg vil afsted. Nu har jeg prøvet det, og jeg har fået blod på tanden. Jeg har slet ikke beskrevet det hele godt nok, der er masser at fortælle derovre fra, men jeg tænker at billederne siger lige så meget.

Sidst vil jeg bare sige tak for de fine gaver fra Alvilda, Politikens forlag og Harper Collins Nordic.

Continue Reading

Voksenlivet er en myte (Sarah Andersen, 2016)

Tak til forlaget Cobolt for anmeldereksemplaret.

Are you a special snowflake?
Do you enjoy networking to advance your career?
Is adulthood an exciting new challenge for which you feel fully prepared?
Ugh. Please go away.

This book is for the rest of us. These comics document the wasting of entire beautiful weekends on the internet, the unbearable agony of holding hands on the street with a gorgeous guy, dreaming all day of getting home and back into pajamas, and wondering when, exactly, this adulthood thing begins. In other words, the horrors and awkwardnesses of young modern life.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Sarah Andersen er mest aktiv på de sociale medier og sin egen hjemmeside med sine humoristiske tegninger om det at være voksen – eller mangel på at være voksen. Men nu er hendes striber også blevet oversat til dansk, og selvom jeg var lidt skeptisk over om de ville fungere lige så godt på dansk som på originalsprog, men det gør de heldigvis!

Allerede fra første stribe bliver man præsenteret for problemstillinger, som jeg vil gætte på enhver kan genkende i sine ihærdige forsøg på at være seriøs voksen. Og så alligevel ikke, for selvom man er voksen på overfladen, så understreger Andersen at man under overfladen hele tiden forbliver et barn, der skyr alt der har en smule association til voksenbeslutninger.

Voksenlivet er en myte er en hurtig læsning, men det er en underholdende læsning, som kan gentages igen og igen, og igen, og igen. For uanset hvordan man vender og drejer det, så har Andersen fat i den rigtig ende i mange ting, og jeg kan relatere til dusinvis af hendes striber både på godt og ondt. Jeg fik i hvert fald et godt grin af at læse denne samling, og jeg ser frem til de andre af Andersens striber også kommer til det danske lille land, som Andersen sjovt nok selv har rødder i, og det har hun lavet en særstribe til, specielt til sit danske publikum.

Hvis du ligesom mig, ikke syntes det er nok at bladre i denne ene bog engang i mellem, så kan man jo finde flere striber på Andersens egen hjemmeside eller Instagram-profil, som jeg selv følger for at få en ugentlig stribe at grine af.

Continue Reading