Norse Mythology (Neil Gaiman, 2017)

Neil Gaiman has long been inspired by ancient mythology in creating the fantastical realms of his fiction. Now he turns his attention back to the source, presenting a bravura rendition of the great northern tales. In Norse Mythology, Gaiman fashions primeval stories into a novelistic arc that begins with the genesis of the legendary nine worlds; delves into the exploits of the deities, dwarves, and giants; and culminates in Ragnarok, the twilight of the gods and the rebirth of a new time and people. Gaiman stays true to the myths while vividly reincarnating Odin, the highest of the high, wise, daring, and cunning; Thor, Odin’s son, incredibly strong yet not the wisest of gods; and Loki, the son of a giant, a trickster and unsurpassable manipulator. From Gaiman’s deft and witty prose emerges the gods with their fiercely competitive natures, their susceptibility to being duped and to dupe others, and their tendency to let passion ignite their actions, making these long-ago myths breathe pungent life again.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Vi kender alle sammen til mange af de nordiske myter og historier, men mange er også knap så kendte. Da jeg opdagede at Neil Gaiman havde besluttet sig for at gengive den nordiske mytologi med sine egne ord, blev jeg straks nysgerrig for hvordan han havde tænkt sig at videreformidle dem, og ikke mindst fordi manden jo er brite. Jeg syntes hele ideen om en brite der gengiver de nordiske historier var spændende i sig selv.

Gaiman gør det klart at det ikke altid handler så meget om myterne i sig selv, men glæden ved at fortælle dem videre til nogen. Og det skinner også igennem bogen når man læser den. For selve historierne er der ikke pillet så meget ved, ikke at man kan pille ved dem tror jeg. Til gengæld er der kræset om måden de bliver fortalt, og hvis man – som jeg gjorde – også lytter lidt til lydbogen fra tid til anden, som er oplæst af Gaiman selv, så er det bare kræs for ørerne.

”That’s the joy of myths. The fun comes in telling them yourself – something I warmly encourage you to do, you person reading this. Read the stories in this book, then make them your own, and on some dark and icy winter’s evening, or on a summer night when the sun will not set, tell your friends what happened when Thor’s hammer was stolen, or how Odin obtained the mead of poetry for the gods…”

Jeg syntes derfor det er svært at anmelde den her bog, for indholdet er ikke som sådan Gaimans eget materiale, og det er noget materiale man har hørt før eller kender en del til. Personligt kunne jeg genkende mange af historierne fra de mange gange jeg har set julekalenderen Jul i Valhal. For historierne er de samme, men det var sjovt at se at de faktisk ikke var meget anerledes bare fordi de blev fortalt af en brite. Historien om hvordan Odin mistede sit ene øje er den samme hvad enten jeg fortæller den, eller Gaiman eller en helt 3 person, og det er det smukke ved myterne på den måde.

Hvis man vil læse den her bog, skal man ikke gøre det fordi man vil læse endnu en rigtig god Gaiman historie. Man skal til gengæld læse den, hvis man vil høre om de nordiske guder med frisk ører/øjne og blive mindet om den kærlighed alle guderne havde for Balder, og de intriger som Loke var med til at sætte i gang hver eneste dag. Og så skal man læse den bare fordi den er rigtig godt fortalt.

Continue Reading

Great Series #01 – Firebird

Jeg har længe tænkt over, hvor besværligt det nogle gange er at anmelde bøger, der hænger sammen i serier. Man vil gerne snakke/skrive helt vildt meget om hvad der sker i pågældende bøger, men man vil heller ikke spoile alt for meget, for der sidder uden tvivl enkelte der ikke har læst hverken den første eller andre bøger i serien. Jeg har derfor besluttet at lave en ny række indlæg her på bloggen, der netop fokuserer på serier, og mere specifikt på hele afsluttede serier. For jeg har selv tit oplevet at skulle skrive en anmeldelse af en bog, og hvor svært det er at skulle beskrive handlingen, uden at sige for meget, hvilket har gjort det en smule besværligt i sidste ende. Fremover vil I derfor, her på bloggen, heller ikke se nær så mange anmeldelser af seriebøger, medmindre det er den første i en serie. Resten har jeg valgt at forsøge at samle i de her indlæg, der fokuserer på hele serien samlet.

Den første serie jeg gerne vil rose og snakke lidt om er Claudia Grays Firebird trilogi. Historien udspiller sig primært i San Francisco igennem Margurite, men samtidig springer den også meget vidt omkring i resten af verden. For Margurites forældre er forskere og har opfundet en lille himstregims, som gør det muligt for bæreren at hoppe fra dimension til dimension. Vi har altså ikke med tidsrejser at gøre, men dimensionsrejser, og i mine øjne er det næste lige så godt! Men med rejser fra dimension til dimension kommer også en række moralske og etiske dillemmaer i spil, som vores hovedperson især kommer til at stå ansigt til ansigt med igennem bøgerne.

Den første bog følger Margurite i hendes søgen efter sin far, som menes forsvundet/dræbt, og de forviklinger hun kommer ud for, da hendes Firebird selvfølgelig går i stykker og hun er fanget i en parallel dimension. Stille og roligt bliver det klart at der er større ting på spil, og i de efterfølgende to bøger følger vi Margurite på jagt igennem flere og flere dimensioner for at redde sin familie, og ikke mindst Paul, som hun forelsker sig hovedkulds i, og på vejen får hun hjælp af sin kammerat Theo.

Umiddelbart er der lagt op til et af de klassiske teenagetrekantsdramaer, men det bliver der aldrig rigtig plads til, for det står meget hurtigt klart hvem Margurite vælger og altid vil vælge. Men det er ikke ensbetydende med at den kærlighed ikke bliver sat på prøve, for med hver dimension møder vi forskellige udgaver af Margurite, Paul og Theo og det skaber en del komplikationer hen af vejen. Det stiller også nogle store spørgsmål i forhold til skæbne og hvorvidt vi selv er med til at bestemme hvordan vores liv skal udforme sig, eller om vi altid bare har fulgt en forudbestemt sti.

Disse forholdsvis store spørgsmål er nogle af de ting jeg fandt yderst interessant ved den her trilogi. Derudover syntes jeg også det var vildt fascinerende med alle de forskellige dimensioner der blev udforsket, og hvor vildt anerledes de var fra den verden vi kender, og hvor små ting der kunne være med til at ændre det store billede. Det er en ros Gray må få med på vejen, for der har virkelig skulle udtænkes nogle dimensioner, også selvom vi besøger nogle af de samme et par gange. Dertil er der hele det tekniske og videnskabelige aspekt af denne Firebird opfindelse, som i mine øjne lyder ganske rigtig, jeg er trods alt ikke videnskabsmand, og finder det bare forbløffende at Gray har udtænkt sig så meget omkring denne lille ting. Derfor er Firebird en serie jeg vil anbefale til alle der, ligesom jeg selv, er vild med bøger om tidsrejser, men som har lysten til at prøve noget nyt og anerledes. Hvis I har det ligesom jeg, så vil I også blive grebet af Margurite og hendes historie.

Continue Reading

Månedens udvalgte #02

Marts bliver en meget anerledes måned for mit vedkommende. Baby er lige rundt om hjørnet, og jeg forudser derfor at min tid til læsning bliver minimeret gevaldigt i de kommende par måneder. Det har derfor også præget mit valg af bøger til denne måneds udvalgte, for jeg har stadig i sinde at forsøge med mine små mål. Men jeg har valgt mine 4 bøger denne måned, ud fra lidt andre parametre. Der er stadig 2 danske og 2 engelske, men kun et enkelt anmeldereksemplar, fordi jeg ikke vil stresse mig selv for meget med hvad jeg skal nå på det punkt.

  • Faery Tales af Carol Anne Duffy er en samling poetiske eventyr, skrevet af digteren Carol Anne. Jeg stiftede bekendtskab med Duffy første gang i Edinburgh for snart 6 år siden, og syntes hendes stil var anerledes end hvad jeg havde læst tidligere. Jeg har valgt den til marts måned, fordi jeg tænker at små eventyr vil være ’nemmere’ at dykke ned i, og ligge fra sig, løbende, uden at det bliver for usammenhængende.
  • A Court of Thorns and Roses af Sarah J Maas er genfortællingen af Skønheden & Udyret, og for mit vedkommende er det en genlæsning, som jeg ser frem til. Den har jeg valgt netop fordi det er en genlæsning, og det aflaster lidt på en eller anden måde. Husk at du har stor mulighed for at være med til fælleslæsning dertil også.
  • Den usynlige Ivan Isaenko af Scott Stambach er denne måneds anmeldereksemplar, denne gang fra Politikkens forlag. Den er jeg lidt spændt på, for jeg har mest af alt set rigtig positive anmeldelser, så jeg er næsten lidt bange for at have for høje forventninger.
  • Eleanor & Park af Rainbow Rowell har jeg valgt helt og aldeles af den simple grund, at jeg ved den også ligger på Mofibo (vist nok både som e-bog og lydbog), hvilket gør det lettere når jeg kommer til at sidde og amme i den kommende tid. Desuden er de jo Rowells første, og sjovt nok har jeg ikke fået læst den endnu, så nu må tid være.
Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading

Christmas Cracker Book Tag

(OBS: Det var som bekendt meningen at dette indlæg skulle have været udgivet i går, men tidsmangel gør at det først kommer i dag, derfor de måske forvirrende tidsbetegnelser.)

Vi er nu nået til 3 søndag i advent, og vi er kommet det tættere på julen. Det er næsten så man kan smage julen i julesmåkagerne og alle de julefrokoster man skal til. Jeg har nu kun en julefrokost tilbage, og så er der lige straks juleferie. For at komme lidt mere i boglig julestemning, besluttede jeg at besvare the Christmas Cracker Book Tag som jeg tilfældigvis faldt over hos Pretty Books.

Pick a Book with a Wintry Cover

The Snow Child har et af de smukkeste vinterlandskaber på sin forside. Den er virkelig indbydende i sine lyse farver, og titlen i selskab dertil indbyder til en vinterleg eller vintereventyr på magisk vis. Det er i hvert fald hvad jeg håber, når jeg finder tiden til at dykke ned i den.

img_6135

Pick a Book You’re Likely to Buy as a Present

Af de bøger jeg har læst i år, har der været et par stykker som jeg godt kunne finde på at forære som julegaver, alt afhængig af hvem modtageren er. Hvis jeg skulle finde en boggave til en tante/bedstemortype (kvindelige familiemedlem eller lign.) så ville jeg vælge Min mormor hilser og siger undskyld. Den bog sidder stadig i hukommelsen hos mig, som en utrolig rørende fortælling om det unikke forhold mellem barn og mormor, og efter jeg er blevet gravid, kan jeg kun håbe at vores barn får så vidunderlige bedsteforældre som i den bog. Hvis jeg skulle vælge en bog til romantikeren, ville jeg vælge et eller andet af Rainbow Rowell, hun har virkelig gjort sit indtryk hos mig i år med hendes hjertevarme historier, hvad end det er til unge eller voksne. Hvis jeg skulle finde noget til fantasyelskeren, ville jeg helt klart vælge Uprooted! Den sidder stadig fast, som en af de bedste bøger jeg har læst i år af enkeltstående bøger.

Pick a Festive Themed Book

En bog der fanger de mange forskellige sider af juletiden er nok My True Love Gave to Me. Samlingen af noveller viser bare så fint hvordan man hver især fortolker julen, og hvad den betyder for hver enkelt. Den fejrer julen på forskellig vis i hver enkelt novelle, og netop derfor syntes jeg den er rigtig sød.

Pick a Book You Can Curl up with by the Fireplace

Det skal være en stille og rolig bog, måske noget børnelitteratur af en art. Jeg tænker måske Peter Pan eller noget Mary Poppins for at tilpasse den varme ild fra pejsen. Og samtidig med at det er gode historier, så er jeg overbevist om at man også ville få sig en lille øjenåbner med nogle af dem. Men der er jo rigtig mange gode børnebøger som vil passe perfekt til at sidde foran pejsen med, især hvis man har børn. Jeg tror også Peter Madsens Eventyrbogen vil være perfekt til det.

img_6138

Pick a Book You Want to Read over the Festive Period

Jeg har et par stykker, men i min naivitet kunne jeg godt tænke mig at få læst Little Women igen, men jeg må nok også snart erkende, eftersom vi allerede har 3 søndag i advent, at jeg nok ikke når det som jeg havde tænkt det. Derimod har jeg et par andre små julebøger, som jeg satser noget bedre på at nå igennem.

Pick a Book That’s So Good it Gives You the Chills

Der er et par stykker jeg kunne udvælge, det må jeg nok erkende. Jeg syntes i hvert fald det er svært at skulle vælge bare en, for de er hver især rigtig gode indenfor hver deres genre. Nogle af de bøger der har sat deres største præg på mig, og som stadig hjemsøger mig ’in the feels’ flere måneder efter, og det er Sarah J Maas’ bøger, hvor begge hendes serier afsluttes næste år, hvilket jeg både ser frem til og frygter – for så er de jo ovre!

img_6114

img_6131

Pick a Book Going on Your Christmas Wishlist

Det er endnu et af dem hvor det er svært bare at vælge en, men jeg har set mig lidt lun på The Graces af Laure Eve, som er den første i en ny serie om hekse. Den ser både vanvittig smuk ud og lyder interessant. Jeg syntes der kan gå lang tid imellem gode ’hekseromaner’, så jeg håber den her vil være rigtig god. Derudover har Lindhardt & Ringhof lige udgivet en ny revideret og ufattelig smuk udgave af 1001 nats eventyr, som jeg bliver nødt til at få fat i på en eller anden måde på et tidspunkt. Dertil er der også en del bøger i en håndfuld serier som jeg ser frem til at kunne forsætte, bl.a. The Fire Sermon og Fairyland.

Hvis andre skulle have lyst til at komme i lidt boglig julestemning, så skal I være velkomne til at besvare bogtagget. For at sætte lidt skub i det, så håber jeg at Iben, Louise og Sabina vil besvare spørgsmålene.

Continue Reading

Det sørme, det sandt December!

Det er blevet den første december, og hertil følger en hel masse traditioner for alle og enhver. Af en eller anden årsag var det heller ikke nær så hårdt at stå op i morges, til trods for vintermørket og kulden. Der er bare et eller andet ved december, som gør det hele lidt mere hyggeligt. For mig kommer december til at betyde en masse ting, men ikke mindst at arbejdet stille og roligt begynder at trappe ned, og jeg kan skimte barslen nærmere i horisonten.

img_6060

fullsizeoutput_f35

I december står den på julefrokoster med venner, familie og kolleger. Den står på julebag i stor stil, for pludselig begynder folk også at kræve bestemte småkager, det er nu lige lovlig frækt. Men jeg er så god af mig, at jeg glædeligt føjer dem, for det er jo kun december en gang om året. December står også på rolige aftenener i stearinlysets skær med julekalender på TVet (jeg tror der bliver sendt 17 forskellige på tværs af alle kanaler – jeg har dog ikke lige talt helt efter, men det virker sådan). December står på afslapning, hygge og ikke mindst bøger og læsning der passer dertil.

Udover de bøger jeg allerede er i gang med lige for øjeblikket, så har jeg udvalgt 6 andre bøger, som jeg planlægger at fordybe mig i som måneden forløber sig.

  • A Merry Christmas and Other Stories (Af Louisa May Alcott) er en kort julehistorie af forfatteren til Little Women, som jeg ikke kunne stå for da jeg gik på udkig efter julebøger til i år. Det er en del af Penguins julebogsserie på i alt 5, hvoraf jeg læste to andre sidste år.
  • The Night Before Christmas (Af Nickolai Gogol) tilhører samme serie fra Penguin som ovennævnte, og den er så kort og fin at den nok er læst alt for hurtigt, og derfor er det altid godt at have lidt ekstra.
  • Little Women (Af Louise May Alcott) er det vist snart på tide at jeg får genlæst, og eftersom der er arrangeret en readalong i løbet af december, så tænker jeg det kunne være passende om jeg ikke fandt tid til det der.
  • The Snow Child (Af Euwyn Ivey) fik jeg fra min secret santa sidste år, og den ser og lyder bare perfekt til en vintermåned, så derfor er den røget på min december læseliste.
  • Crown of Ice (Af Weavil) er en genfortælling af Snedronningen, som jeg har haft stående på hylden et godt stykke tid, og jeg blev enig med mig selv om at den skal læses nu, for snetemaet, eller rettere vintertemaet kommer som kaldet.
  • Skyggernes Dronning (af C.J. Redwine) er næste bog vi skal læse i bogklubben, så den tænker jeg kommer til at passe perfekt til dagene mellem jul og nytår som noget let og elegant til at få årets sidste dage til at gå.

img_6062

Nu må tiden blot vise om jeg rent faktisk får tid til at læse alle disse bøger i måneden, for der kommer også til at ske en masse andre ting, er jeg overbevist om. Om ikke andet, så er det altid godt at have et mål for sig.

Hvad planlægger I at læse i december måned?

Continue Reading

Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Beauty & the Beast

Kan vi lige tale om hvor meget jeg bliver teenager og fangirl igen når det kommer til den nye trailer for live-action Beauty & the Beast?! Jeg glæder mig som til jul, til at jeg kan få lov til at se den film, og jeg har så store forventninger til den, at det nok ikke er helt sundt, men sådan er det altså. Skønheden & Udyret har i mange år været et af mine absolut favoriteventyr, og efter at have skrevet speciale om eventyr, hvor jeg bl.a. arbejdede med lige det eventyr, har jeg bare elsket det så meget mere. Derfor er jeg også helt ekset med at se forskellige versioner der adapterer eventyret til den store skærm, for at se hvad de gør ved den klassiske fortælling og hvordan de eventuelt har moderniseret historien. Derudover har Disney bare en speciel magi, der kan frembringe en helt bestemt stemning og en række følelser man ikke kan slippe af med lige med det samme igen. Af samme grund ser jeg også spændt frem mod premieren og hvad de har gjort ved det klassiske eventyr. I sidste uge fik vi allerede en række billeder derfra, og jeg syntes det ser helt fænomenalt ud.

Udover den smukke række billeder, blev der også delt lidt om et par ændringer de har lavet ift. selve historien. Det er en af de ting jeg nok er mest nervøs over. For da jeg så Disney live-action af Cinderella, blev jeg slemt skuffet. Den var da flot lavet, men der var ikke noget nyt i den, og det syntes jeg der skal være i en eller anden format når man forsøger sig med en live-action. For mig er det ikke nok bare at ’kopiere’ den samme film 100%, det kræver lidt mere, og det lyder det til at vi får en smule af med Beauty & the Beast. Det forlyder sig at de har ændret lidt på Belles baggrundshistorie, så nu er hun ikke bare anerledes fordi hun læser, men fordi hun også er lidt af en underlig opfinder ligesom sin far. Så nu har hun pludselig en grund til at opfinde for eksempel en vaskemaskine, for at hun har mere tid til at læse. Det forlyder sig også noget om nogle spilledåser, med verdensmusik, som skal være med til at fodre Belles eventyrlyst for at se resten af verden. Når man hører dem, er det måske nogle små detaljer, men det er alligevel nogle detaljer jeg er spændt på at se udfolde sig, i håb om at der er lidt ekstra dybde i historien i forhold til tegnefilmen.

Ikke nok med at filmen ser vanvittig flot ud med kostumer og animation, så er rollelisten da også to die for! Den første man selvfølgelig ligger mærke til er Emma Watson som Belle, og den er jeg meget spændt på. Jeg læste noget om at hun fik sangtimer med Page O’Hara der lagde stemme til tegnefilms-Belle, som en hjælp til de par sange hun skal synge i filmen. Beast er knap så genkendelig, men det er altså Dan Stevens fra Downton Abbey som har fået gevaldigt mange lag make-up i fjæset, og det er jeg også spændt på at opleve, for jeg ser ham mest af alt som en alt for venlig lyshåret gut, så det skal blive interessant at se ham i en helt anden rolle. Så har vi på stemmelisten ikke mindre end Ewan McGregor som Lumiere, Ian McKellen som Cogsworth og Emma Thompson som Mrs Potts! Jeg mener, helt ærligt, så bliver det da ikke meget bedre. Det er vitterligt creme-de-la-creme med den rolleliste af mange af de store britiske skuespillere. Belles far spilles desuden af Kevin Kline, mens Gaston spilles af Luke Evans. Der er en håndfuld andre talentfulde mennesker med deri, men hvis alle skulle listes, så ville det her indlæg blive alt for langt. Så til slut vil jeg bare efterlade jer med den nyeste trailer der blev offentliggjort i dag, så I kan sidde og få gåsehud sammen med mig.

Continue Reading

Carry On (Rainbow Rowell, 2015)

Simon Snow is the worst chosen one who’s ever been chosen. That’s what his roommate, Baz, says. And Baz might be evil and a vampire and a complete git, but he’s probably right.

Half the time, Simon can’t even make his wand work, and the other half, he sets something on fire. His mentor’s avoiding him, his girlfriend broke up with him, and there’s a magic-eating monster running around wearing Simon’s face. Baz would be having a field day with all this, if he were here—it’s their last year at the Watford School of Magicks, and Simon’s infuriating nemesis didn’t even bother to show up.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f1a

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Carry On er nok en af de bøger, der har fået utrolig god omtale, og det skal den da også have. Men det var også af den grund, at den var en smule frygtindgydende at gå i gang med. For tænk nu, tænk nu hvis den ikke levede op til al den hype den havde fået i sine mange anmeldelser? På den anden side, af de bøger jeg efterhånden har fået læst af Rainbow Rowell, så har hun endnu ikke skuffet. Carry On skulle da heller ikke være en undtagelse på det punkt.

Det er meget tydeligt fra starten af Carry On universet skal forestille at være stærkt inspireret af Rowlings Harry Potter univers. Magien er der, dog en smule anerledes, og jeg var især sjovt glad for den måde sproget var blevet inkarneret i Rowells magi. Jeg syntes det var sjovt hvordan sangtekster og faste ordsprog udgjorde de stærkeste besværgelser. Og alligevel brød vores helt, Simon Snow, med normen i at være ualmindelig magisk og ikke altid have behov for disse besværgelser. Hele ideen med at Snow er ved at springes – ret bogstavelig talt – af magi, fandt jeg især interessant, for det gav en anden vinkel på spørgsmålet om magien i Rowells univers. Snow som hovedperson fungerer på mange punkter rigtig godt. Han er lige dele helt og lige dele ikke-helt. Han er til tider ynkelig nok til at man ikke kommer til at idoliserer ham alt for meget, men også lige på grænsen til at han ikke bare bliver træls.

”I’ve never been attacked in my room before – this would be a first. I sit up and turn the lights on without trying. That happens sometimes, with small spells, when I’m stressed. It’s not supposed to. Penny thinks it might be like telepathy, skipping the words to get straight to the goal.”

Jeg havde ikke regnet med at bogen ville være fortalt fra flere synsvinkler, og lige de første par kapitler irriterede det mig faktisk. Men som bogen skred frem, blev jeg kun mere og mere glad for skiftet mellem de forskellige. Dog var der enkelte kapitler/synsvinkler som jeg syntes kunne have være gjort bedre. Kapitlerne fra the Mage var jeg for eksempel ikke synderligt fan af. Dem kunne jeg sagtens have været foruden. Til gengæld var vekslingen mellem Snow og Baz kapitlerne virkelig god! Skiftene gjorde virkelig noget ved den dynamik – eller mangel på samme – imellem de to.

fullsizeoutput_f1b

Jeg tror det er meningen at man skal ’hade’ Baz, men det kan jeg slet ikke forholde mig til. På mange punkter foretrak jeg faktisk ham frem for Snow, for af en eller anden grund så syntes jeg at der var mere karakter i Baz end der var i Snow. Det kan godt være vi kun har fået denne ene sammenhængende historie om de to drenge, men når jeg tænker tilbage på de bidder man også fik i Fangirl, så virker det bare til at Baz er en mere interessant karakter.

”Currently I’m pretending I don’t care that Snow left. I’m pretending I don’t even notice he’s gone. I’m not sure why it surprised me when he left – I’d been reminding him for the last twenty-four hours that we weren’t friends, kisses notwithstanding.”

Med de bidder fra Fangirl, og så denne sammenhængende historie, så forstår jeg godt at Rowell ikke kunne slippe hverken Snow eller Baz. Begge drenge har noget særligt, som man ikke kan lade være med at blive nysgerrig over. Samspillet mellem de to var også rigtig spændende, og selvom man vidste at der ville komme en del romantik i løbet af bogen, så tog det ikke overhånd. Det var underspillet uden at blive for sødsuppe-agtig, men jeg kunne personligt nok godt have brugt bare en snert mere. Alligevel var det lige tilpas akavet og ukendt at jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over deres spøjse reaktioner i nogle situationer.

Men selvom jeg har været svært glad for bogen, så havde den også en lille fejl. For netop på grund af de forskellige synsvinkler, så fik jeg jo alle detaljer at vide, og sad med svaret ved sidste vendte side. Men det gjorde karakterene i bogen ikke! Hvilket irriterede mig, for jeg syntes også de fortjente at få tingene forklaret/opklaret så de kunne komme videre og få den forløsning som jeg sad med. Det er måske den eneste mangel jeg har ved bogen, men jeg syntes desværre også at det påvirkede slutningen i en sådan grad, at jeg ikke blev 100% tilfreds. Jeg er nok på 95% tilfreds med slutningen. En anden ting er nok også bare, at ligesom Rowell ikke var klar til at give slip på Snow og Baz efter hun havde skrevet Fangirl, så er jeg nok heller ikke helt klar til at give slip på dem nu.

Bogen er desuden oversat og udgivet på dansk hos Gyldendal.

Continue Reading

Empire of Storms (Sarah J. Maas, 2016)

The long path to the throne has only just begun for Aelin Galathynius. Loyalties have been broken and bought, friends have been lost and gained, and those who possess magic find themselves at odds with those who don’t.

As the kingdoms of Erilea fracture around her, enemies must become allies if Aelin is to keep those she loves from falling to the dark forces poised to claim her world. With war looming on all horizons, the only chance for salvation lies in a desperate quest that may mark the end of everything Aelin holds dear.

Aelin’s journey from assassin to queen has entranced millions across the globe, and this fifth installment will leave fans breathless. Will Aelin succeed in keeping her world from splintering, or will it all come crashing down?

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f16

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her anmeldelse er rigtig svært at skrive, og det er nok også derfor det har taget mig i hvert fald over en måned at få den ned på skrift. For selv inden jeg begyndte på bogen havde jeg så store forventninger og bekymringer om den ville leve op til alt hvad jeg gik og håbede på den ville være. Det ændrede da ikke på det faktum at jeg gik i gang med den, lige så snart jeg fik mine små fingre i den, og jeg slugte den så hurtigt som det kunne lade sig gøre. Det er den anden sidste bog i serien om Celeana/Aelin, og tempoet er virkelig sat i et ekstra gear, og alt imens der sker en hel masse, får vi også så meget mere information at vide, der gør at jeg snart skal have genlæs alle bøgerne fra start af, så jeg er klar til den sidste bog i serien næste år.

Noget af det jeg især er vild med ved de her bøger, er det faktum at selvom der går et år imellem dem, så tager det mig ikke synderligt lang tid at finde kontakten til personerne, så at sige. Hvis man selvfølgelig har læst alle bøgerne, for så kender man efterhånden de forskellige personer så godt, at det ikke tager mere end et kapitel eller to, og så er man med på alt hvad der sker igen. Maas formår også at inkludere ganske små resumer til forskellige begivenheder, uden at det tager for meget af fokus fra den historie der rent faktisk skal udspille sig i den nuværende bog. Jeg bliver hver gang imponeret over hvor meget hun formår at fortælle fra hver af de mange synspunkter der efterhånden er i hver bog. For hvad der startede med Celeana og et par andre, er det efterhånden oppe at tælle tæt på 10 forskellige synspunkter. Det i sig selv syntes jeg er vildt, og ikke nok med at historien stadig hænger sammen på tværs af de forskellige synspunkter, så formår hun at skrive dem så man kommer til at holde af dem alle sammen på en eller anden måde.

”Aelin lowered her hands, propping both on the rail and examining the scar across each palm. So many promises and oaths made. So many debts and favors to still call in. Aelin wondered what answers and oaths she might find waiting in Skull’s Bay.”

Jeg skal gerne indrømme, at da jeg stødte på Manon for første gang i Heir of Fire, så var jeg ikke just fan af hende. Jeg kunne ærligt talt ikke se hvorfor hun skulle være med, og jeg syntes de kapitler var overflødige. Det er de så sandelig ikke længere. Manon er blevet en utrolig spændende karakter at følge, især med de afsløringer der kom i den her bog. Dertil begynder Dorian også at blive meget mere interessant end den flødebolle han var lidt i starten. Han har fået lidt mere kant, og der er lidt mere at byde på fra hans side. En anden person jeg blev lidt betaget af i den her bog var Lysandra, for ærlig talt så kunne jeg ikke huske voldsomt meget om hende fra forrige bog. Det tog hun dog revanche for i den her bog, og jeg er blevet meget glad for Lysandra og de ting hun er med i.

fullsizeoutput_f17

I det hele taget er den her serie spækket med fantastiske personer, som jeg har svært ved at slippe, og man bliver så opslugt i hele historien med hver enkelt af dem. Aelin og Rowan kan man ikke komme udenom at snakke, men jeg vil forsøge, for de to kan man næste ikke andet end af holde af, og deres forhold udvikler sig også helt gevaldigt i den her bog. De nye personer på tavlen, så at sige, er Elide og Lorchan. Og her er det et godt eksempel på hvordan Maas formår at forvandle en udadtil skiderik i Lorchan, til en man ender med at få lidt ondt af.

”She snorted, and surveyed the other maps they’d spread across the floor of their cabin. Together, they formed a patchwork of their world – not just the continent, but the lands beyond. She stood, towering over it, as if she could spy those armies, both near and far. Rowan, still kneeling, looked upon the world spread at her feet. And she realized it indeed was – if she won this war, won the continent back.”

Jeg kan simpelthen ikke kommer over det faktum at der nu kun skal forestille at være en bog tilbage i serien. Det kan jeg næsten ikke holde til, og da slet ikke at jeg skal vente helt til september næste år, før jeg rent faktisk kan få læst slutningen. Det er helt ualmindelig urimeligt når Maas efterlader os med sådan en følelsestung cliff-hanger af en slutning. Jeg kan huske jeg ikke havde lyst til at tage på arbejde den dag, fordi jeg bare var nødt til at skulle læse den færdig. Da jeg så endelig havde læst den færdig, hikstede jeg med tårer i hele ansigtet og kunne ikke forstå hvordan en sådan slutning var mulig.

Jeg har efterhånden rost den her bogserie flere steder, og anbefalet den til rigtig mange mennesker, og det kunne jeg sikkert også blive ved med. For den her serie vokser bare med/for hver bog. Den startede måske nok som en ungdomsbog, men det er den så sandelig ikke længere. For hver bog er der virkelig sket en udvikling uden lige, og jeg forelsker mig mere og mere jo mere jeg læser. Som jeg også har sagt tidligere, så er Sarah J Maas ved at indtage en plads hos mig som ny yndlingsforfatter.

Har du læst noget i serien? Hvis ikke, så syntes jeg du skal se at komme igang 😉

Continue Reading