Beauty & the Beast

Kan vi lige tale om hvor meget jeg bliver teenager og fangirl igen når det kommer til den nye trailer for live-action Beauty & the Beast?! Jeg glæder mig som til jul, til at jeg kan få lov til at se den film, og jeg har så store forventninger til den, at det nok ikke er helt sundt, men sådan er det altså. Skønheden & Udyret har i mange år været et af mine absolut favoriteventyr, og efter at have skrevet speciale om eventyr, hvor jeg bl.a. arbejdede med lige det eventyr, har jeg bare elsket det så meget mere. Derfor er jeg også helt ekset med at se forskellige versioner der adapterer eventyret til den store skærm, for at se hvad de gør ved den klassiske fortælling og hvordan de eventuelt har moderniseret historien. Derudover har Disney bare en speciel magi, der kan frembringe en helt bestemt stemning og en række følelser man ikke kan slippe af med lige med det samme igen. Af samme grund ser jeg også spændt frem mod premieren og hvad de har gjort ved det klassiske eventyr. I sidste uge fik vi allerede en række billeder derfra, og jeg syntes det ser helt fænomenalt ud.

Udover den smukke række billeder, blev der også delt lidt om et par ændringer de har lavet ift. selve historien. Det er en af de ting jeg nok er mest nervøs over. For da jeg så Disney live-action af Cinderella, blev jeg slemt skuffet. Den var da flot lavet, men der var ikke noget nyt i den, og det syntes jeg der skal være i en eller anden format når man forsøger sig med en live-action. For mig er det ikke nok bare at ’kopiere’ den samme film 100%, det kræver lidt mere, og det lyder det til at vi får en smule af med Beauty & the Beast. Det forlyder sig at de har ændret lidt på Belles baggrundshistorie, så nu er hun ikke bare anerledes fordi hun læser, men fordi hun også er lidt af en underlig opfinder ligesom sin far. Så nu har hun pludselig en grund til at opfinde for eksempel en vaskemaskine, for at hun har mere tid til at læse. Det forlyder sig også noget om nogle spilledåser, med verdensmusik, som skal være med til at fodre Belles eventyrlyst for at se resten af verden. Når man hører dem, er det måske nogle små detaljer, men det er alligevel nogle detaljer jeg er spændt på at se udfolde sig, i håb om at der er lidt ekstra dybde i historien i forhold til tegnefilmen.

Ikke nok med at filmen ser vanvittig flot ud med kostumer og animation, så er rollelisten da også to die for! Den første man selvfølgelig ligger mærke til er Emma Watson som Belle, og den er jeg meget spændt på. Jeg læste noget om at hun fik sangtimer med Page O’Hara der lagde stemme til tegnefilms-Belle, som en hjælp til de par sange hun skal synge i filmen. Beast er knap så genkendelig, men det er altså Dan Stevens fra Downton Abbey som har fået gevaldigt mange lag make-up i fjæset, og det er jeg også spændt på at opleve, for jeg ser ham mest af alt som en alt for venlig lyshåret gut, så det skal blive interessant at se ham i en helt anden rolle. Så har vi på stemmelisten ikke mindre end Ewan McGregor som Lumiere, Ian McKellen som Cogsworth og Emma Thompson som Mrs Potts! Jeg mener, helt ærligt, så bliver det da ikke meget bedre. Det er vitterligt creme-de-la-creme med den rolleliste af mange af de store britiske skuespillere. Belles far spilles desuden af Kevin Kline, mens Gaston spilles af Luke Evans. Der er en håndfuld andre talentfulde mennesker med deri, men hvis alle skulle listes, så ville det her indlæg blive alt for langt. Så til slut vil jeg bare efterlade jer med den nyeste trailer der blev offentliggjort i dag, så I kan sidde og få gåsehud sammen med mig.

Continue Reading

Character Spotligth #01 – Peter Pan

Character Spotlight er en ny serie her på bloggen. Igennem dem vil jeg sætte fokus på udvalgte karakterer, som enten ligger mit eget hjerte nær, eller er vildt populære generelt. Det vil for så vidt som muligt dække vidt og bredt, selvfølgelig med udgangspunkt i karakterens literære oprindelse, men populær kultur kan ikke undgås.

Den første ikoniske karakter, jeg vil beskæftige mig med, og sætte ekstra spotlight på, er Peter Pan. Historien om Peter Pan har altid været meget kær hos mig. Det er historien om drengen der ikke vil være voksen, som er epicenter for mange ting. Han er det barn vi alle vil være, for der er jo ingen, som rent faktisk vil være voksen. Selvom jeg nu sidder her, 29 år gammel, benægter jeg stadig mange ting om at være voksen, og inderst inde betragter jeg mig selv på mange områder stadig som et barn. Det syntes jeg da i hvert fald selv, det kan godt være andre bare syntes jeg er underlig. Personligt har jeg det lidt trist med at skulle betragte mig selv som en voksen; jeg har det bedst med tanken om at der altid vil være en vis grad af barn i mig. Hvordan dette indre barn kommer til udfoldelse kan være så forskelligt, men bare det at det er tilstede betyder noget.

IMG_4986

Jeg husker nogle af de første gange jeg stiftede bekendtskab med Peter Pan, og det var faktisk igennem Disney, og jeg indrømmer at det nok var der min kærlighed til Peter begyndte. Det var først senere at jeg endelig stiftede bekendtskab med den originale version skrevet af J.M. Barrie. Heldigvis, gjorde den rigtige historie bare meget mere, og min forundring og beundring for Peters historie voksede. Jeg kan huske at jeg på Studenterkursus skulle skrive en SRP-agtig opgave og jeg valgte at skrive om Peter Pan. Jeg kan stadig huske de mørke timer jeg sad i mine forældres kælder ved den ene computer vi havde i huset på det tidspunkt, men hvor meget jeg faktisk hyggede mig med at skrive denne opgave. Og det var helt og aldeles på grund af Peter og det eventyr jeg tog afsted på med ham som selskab. Selv nogle år senere i min universitetstid sneg Peter Pan sig også ind i enkelte af de opgaver jeg skulle skrive der. Der er bare noget særligt, som jeg ikke kan afskrive ved den dreng.

Men jeg er jo ikke den eneste der har taget så godt i mod J.M. Barries eventyrlige drengebarn. Når jeg ser rundt omkring i blogland, og ikke mindst i medieverdenen, kan jeg se hvor stor betydning Peter Pan har rundt i verden. Og ikke bare Peter Pan, også hans ’far’ Mr Barrie. I den virkelige verden har Barries arv været et fast holdepunkt, ikke mindst økonomisk, for The Great Ormond Hospital, som har rettighederne til historien, og har draget godt af det lige siden Barries triste død. Peter Pan er også blevet ikonisk med byen London, og går man igennem Kensington Gardens i byen, vil man også finde den berømte statue af det evige drengebarn til minde om han og hans ’far’, som I kan så på et af mine fine feriebilleder nedenfor.

Derudover er istorien om Peter Pan efterhånden blevet filmatiseret utallige gange på forskellig vis, og hver gang er det blevet forsøgt at fortælle historien på ny, mens man forsøger at bibeholde essensen af den klassiske fortælling om drengen der ikke vil blive voksen. Når jeg søger på filmatiseringer af Peter Pan viser listen mere end 10 forskellige og vidner til at folk kan blive ved med at genfortolke karakteren. Jeg tror netop det er fordi vi alle sammen kan relatere til drømmen om at forblive barn, ikke mindst for mit eget vedkommende. Jeg nævnte at det var igennem Disney at jeg først stiftede bekendtskab med Disney, så derfor er det oplagt at begynde med at snakke lidt om den version.

I min barndom var det blandt andet denne udgave, der hjalp til min forelskelse i hele Peter Pan historien, men igennem årerne er jeg blevet noget mere kritisk overfor lige netop denne udgave. Der er ingen tvivl om at Disney har fanget barndomsidyllen ved historien, men selve mystikken ved Peter Pan som karakter er gået tabt i Walt Disneys forsøg på at skabe en god historie som alle ville kunne lide, og en karakter som ikke har synderlige fejl – altså en perfekt Peter Pan som ikke har sine dystre sider, og det syntes jeg er en fejl. For de af os, der kender historien ved jo at Peter så absolut ikke er fejlfri. Det er derfor ikke overraskende, at det er samme perfektionisme der føres videre i deres anden film hvor vi vender tilbage til Ønskeøen, hvor der pludselig tilføres et strejf af feminisme. Dette ville normalt ikke gøre mig noget, men lige med denne her går det lidt imod hvad jeg kender og elsker ved historien. (Så kan man diskutere værdien af Disneys spin-off med deres Tinkerbell serie, som er en knaldgod ide for sig selv for koncernen og jeg syntes det er udmærkede film, men de har intet med Peter Pan at gøre.)

Af en eller anden mærkelig grund, var der en årrække hvor Peter forsvandt lidt fra min verden, og jeg tror det var den periode hvor man prøver at finde ud af hvor man hører til rent aldersmæssigt. Er man stadig barn eller er man på vej til at blive voksen? Og hvis man er på vej til at blive voksen, hvornår er man så rent faktisk voksen? Lige netop de spørgsmål er utrolig vigtige med Peter Pan og jeg syntes de bliver tacklet bedst i PJ Hogans version fra 2003 med Jeremy Sumpter i hovedrollen som Peter Pan. Grunden til at den er øverst blandt mine favoritter, er netop fordi den holder sig tættest til den rigtige Peter som vi kender fra historien. Dog er der blevet tilføjet elementet af kærlighed mellem Peter og Wendy, men det mener jeg ikke komprimerer historien, tværtimod tilføjer den endnu et lag til Peters karakter, som gør ham mere kompliceret, men også mere menneskelig. Netop denne tilføjelse med kærlighed bidrager også til hele konflikten, om at skulle finde ud af hvem man selv er, og indse at man bliver nødt til at vokse op. Det kan godt være man befinder sig i det mystiske limbo mellem barn og voksen, men når kærligheden er med til at realisere det faktum at man bliver nødt til at bevæge sig væk fra barndommen så syntes jeg det fungerer rigtig godt. En helt anden faktor er den utrolig flotte billedside i filmen og de fabelagtige detaljer i filmens fortælling. Jeg syntes for eksempel detaljen med vejret, der skifter i takt med Peters humør og alt efter om han er på øen eller ej, er så fin en ide og det giver en helt anden visuel fortælling. Jeg kan sige meget mere om denne film, men det ville blive et helt andet indlæg og fagnørden ville komme for meget til overfladen, så det vil jeg gemme til en anden gang. Det er klart den jeg vil anbefale man skal se som den første, hvis man ikke allerede har set den.

IMG_4988

IMG_4989

Udover de tætte adaptationer er der jo også en hel del fortolkninger af den kære, eller ikke så kære Peter, ikke mindst i den eventyrlige serie Once Upon a Time, hvor Peter er knap så sød. Der findes også en måske mere realistisk fortolkning af Peter i miniserien Neverland, hvor Peter rent faktisk er en forsvundet dreng der bliver taget ind hos feerne. Selve adaptationen er ikke synderligt tæt af den originale historie, men jeg syntes alligevel den er god som den er, hvilket du kan læse mere om her. Senest er der så Pan, hvor venskabet mellem Peter og James Hook bliver vist i et helt andet lys, og Ønskeøen er også et meget anerledes sted end hvad man kender det. Jeg havde det lidt svært ved den film, af historiemæssige årsager, men en af detaljerne som jeg syntes var ganske gode, var Peters savn efter sine forældre som drev ham til at blive hvem han endte med at være. Måden de så twister det til sidst, at moderen stammer fra feerne på Ønskeøen, kan diskuteres om den stemmer overens med den oprindelige historie, og personligt syntes jeg det var en lidt underlig ide.

Den mest kendte, eller mest populære (grundet Steven Spielberg bag roret) adaptation/genfortolkning af historien er nok Robin Williams’ forsøg på at genfinde sin barndom som en voksen Peter Pan i Hook. Selvom den ikke har noget som helst med den originale historie, men i stedet fokuserer på far/søn båndet, syntes jeg det er en af de bedre genfortolkninger. Meget af det skal tillægges Robin Williams og hans rolle, men også følelsen af Ønskeøen syntes jeg er fanget rigtig godt. Jeg var især tiltrukket af ideen at selv om man var voksen (og godt nok Peter Pan), kunne man stadig vende tilbage til Ønskeøen, for det betyder at det aldrig er for sent. Så længe man bare bliver ved med at tro, vil Ønskeøen altid vente på dig. Slutteligt skal vi ej glemme Finding Neverland med Johnny Depp, hvor vi bliver bombarderet med følelser igennem Barries oplevelse med at finde på historien om Peter (angiveligt).

Jeg håber mit lille forsøg på at illustrere Peter Pan universelle tiltrækningskræft er blevet tydeliggjort en smule mere med alle disse eksempler. Jeg er ret overbevist om, at der sikkert er mange flere, men dem jeg har nævnt er efter min mening nogle af de mest benævnelsesværdige, og mest kendte også for den sags skyld. Nogle er selvfølgelig bedre end andre, men det de har tilfælles er forsøget på at forevige den evigt unge dreng, Peter Pan. Drengen der ikke vil være voksen, som så mange af os ikke kan lade være med at spejle os i når hverdagen bliver lidt for træg eller arbejdsbebyrdet og vi drømmer os væk til Ønskeøen.

Hvad er dit forhold til Peter?

Continue Reading

Film Wonders #Disney

Som mange af jer ved, så elsker jeg eventyrgenfortællinger. Og man kan ikke nævne eventyrgenfortællinger uden på en eller anden måde at komme omkring Disney. Selvom Disney forsøger at fortælle de originale eventyr, så er det sjældent de holder sig til originalen. Tværtimod, så er mange af dem fordrejet efter et bestemt hoved, der sidder fast i en bestemt tankegang. Men det er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil komme ind på her.

Hvad jeg rent faktisk havde på sinde var at snakke lidt om det film imperium Disney har fået opbygget, først i form af deres animationsfilm, og i de seneste år er de så begyndt at udvide det med en masse live-action adaptationer. Det skal dog siges at det ikke kun er Disney der laver disse live-action versioner af kendte historier, men de sidder øverst på listen, og det er ikke uden grund. Alene i år kan man se Disney på filmplakaten flere gange med endnu flere bud på live-action versioner.

For nylig er The Jungle Book blevet filmatiseret, med et stort stemmecast til de flotte animerede dyr, heriblandt Scarlett Johansen (som jeg har hørt man kan høre synge, hvis man vælger at blive siddende til slut credits). Ej heller skal vi glemme det nye bud på The Huntsman og Alice Through the Looking Glass, hvor den seneste på stammen får premiere i næste måned. Sidstnævnte to er som bekendt også efterfølgere til to andre live-action adaptationer der kom for nogle år tilbage. Men som vi ved, så har Disney flere kort i ærmet og vi kan læne og godt tilbage i biografsædet de næste mange år med alle de film de har ideer til at smide på tegnebrættet, hvis de ikke allerede er lavet og vi bare venter på en premiere dato.

I de kommende år kan vi forvente at se Pete’s Dragon udfolde sig i sin grønne form på det store lærred, igen tror jeg at vi kan forvente lidt animation for at virkeliggøre denne del af filmen. De fleste af os ved også at Emma Watson har foreviget rollen som Belle i deres live-action af Beauty & the Beast som forventes til næste år. Men der er mange flere på vej.

Fra 2018 kan vi også forvente en Jungle Book: Origins som bliver en motion capture film der skal fortælle historien om blandt andet Baloo og de andre i junglen, inden Mowgli kom og gjorde livet besværligt for dem. Cruella er også på tegnebrættet, i håbet om at gøre succesen med Maleficent efter. Her vil vi få historien om Cruellas unge år, og hvad der gjorde at hun blev som hun blev. Og når man taler om Maleficent, så kan man vel ikke komme uden om en 2 til den også, foruden en 2er til Hansel & Gretel; Witch Hunters i samme følge. For ikke at tale om muligheden for en Jungle Book 2, når først vi har fundet ud af hvordan den første her bliver modtaget.

Mulan er også en idespire, en som jeg personligt ville elske at se som live-action. Taget i betragtning at Ming-Na Wen i sin tid lagde stemme til Mulan i den amerikanske, ser jeg ingen grund til at hun ikke også kan kropsliggøre Mulan i virkeligheden. Der har også været en del rygter om The Little Mermaid, som også på et tidspunkt inkluderede Emma Watson i titelrollen, men det blev vist aldrig til noget. Ikke desto mindre forlyder det nu at Chloe Grace Moretz (det nye ansigt for The 5th Wave filmene) har taget titelrollen, og man mangler bare at finde en instruktør for at kunne gå i gang.

The Sword in the Stone er blevet pitchet og en af folkene bag Game of Thrones skulle efter sigende have fået lov til at få en finger med i spillet, så det skal uden tvivl nok blive en spændende udgave. Hele to film er blevet udtænkt om Tinkerbell, hvoraf den ene efter sigende skulle have Reese Witherspoon på rollelisten til titelrollen. Hvordan de hver især kommer til at udfolde sig ved ingen vist helt endnu. Der er også snak om to forskellige film med Pinocchio, men hvordan historien skal fortælles i dem vides vist ikke helt endnu. Dog er det vist blevet klargjort at Robert Downing Jr rigtig gerne vil spille Gepetto i en af udgaverne.

Et par andre måske lidt mere diffuse ideer er at lave live-action film af Dumbo, Winnie the Pooh og Night on Bald Mountain (en af sekvenserne fra Fantasia), som jeg ikke rigtig kan se hvordan de har tænkt sig at gøre. Der er også snak om en Prince Charming film, som jeg ikke kan gennemskue hvad præcis den skal handle om, for der er jo ufatteligt mange prince Charmings. Det samme med en film der skulle hedde Genies, baseret på Genie fra Alladin. Slutteligt en karakter ved navn Rose Red, som skulle være en lidt glemt eventyrprinsesse der altid bliver sat til side til fordel for Snehvide.

Om alt andet så er der nok at gå i gang med fra Disneys side, og rigeligt vi andre dødelige kan glæde os og længes efter at komme til at se i biografens mulm og mørke. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til Beauty & the Beast, det har altid været et af mine favorit eventyr, og jeg er spændt på at se hvad de gør ved det i live-action format. Mulan og Pete’s Dragon er jeg også noget nysgerrig efter at se hvad de gør ved, og for slet ikke at tale om Tinkerbell, som jeg også elsker.

Hvad med jer? Er der nogle af disse film der kommer som en overraskelse, og hvilke vil I glæde jer til at se?

Continue Reading

Inside Out

Siden jeg så de første billeder og trailers til Inside Out har jeg glædet mig helt vildt til den tid hvor jeg kunne komme til at se filmen herhjemme. Den sidste måned har jeg ventet i spænding på at den endelig kom i biografen, og med original tale vel at mærke, og forleden var det endelig onsdag aften og klokken blev 21.00 og mørket sænkede sig for at jeg kunne starte med at se Pixars seneste kortfilm Lava. En sød fortælling om en lovesick vulkan der bare gerne vil have en partner, fortalt igennem en herlig sang sunget til ukulelemusik – Kæresten bliver nødt til at lære at spille på ukulele!

Herefter begyndte filmen Inside Out, som jo var den jeg har ventet spændt på. Jeg har kun hørt positive anmeldelser af filmen og mine forventninger var derfor høje, baseret på dem og hvad jeg ellers havde set af klip på nettet. Historien handler primært om Riley, som bliver styret af sine 5 meget karakterstærke følelser inde i hovedet; Joy, Sadness, Fear, Anger og Disgust. Joy er den første vi møder, og hun er som en kasse af regnbuer hvor enhjørninger springer rundt mens solen skinner hele tiden, hun er konstant glad og sørger for at Riley får en masse glade minder. Sadness er den næste vi møder og hun er noget melankolsk i sin tilgang til livet, men sørger for at Riley også kender til det at være ked af det, selvom Joy gør sig bedste for at det ikke tager overhånd. Så kommer Fear til, og sørger for at Riley passer lidt mere på sig selv og ikke falder over ledninger eller andre skarpe genstande kommer for tæt på, eller orkaner lige svinger forbi nabolaget. Disgust passer på Riley udadtil samtidig med at hendes smagsløb bliver skarpt bevogtet overfor broccoli. Og til sidst har vi Anger som træder til når Riley ikke lige lader til at få sin vilje, medmindre vi har med flyvemaskineskeen at gøre.

Som altid har Pixar skabt en virkelig smuk animationsfilm og der er knald på farverne hele vejen igennem, især når vi er inde i Rileys hoved hos hendes 5 følelser. Jeg bliver ved med at bliver forbløffet over hvor kreative Pixar kan være i deres design og jeg forundres over deres ideer til verdner og steder, som de derefter kreerer fra bunden. Derudover har det skabt en virkelig rørende historie der tager os med gennem flere forskellige følelsesaspekter. Joys desperate kamp for at sørge for Riley bliver ved med at være glad hele tiden er så rørende, men samtidig får man helt vildt ondt af Sadness som ikke får lov til at være med til at styre noget fordi hendes berøring påvirkes af hendes tristhed.

Som filmen skred frem og historien udviklede sig begyndte jeg at holde mere og mere af Sadness, og da filmen var slut sad jeg med en ny yndlings Pixar-karakter. Sadness er bare noget af det sødeste uden at være for prangende i sin cuteness. Hun er virkelig trist i sin personlighed, men samtidig er hun også bare hengiven i sin kærlighed til Riley. Samspillet mellem Joy og Sadness igennem filmen skaber nogle virkelige sjove scener, og det er nok også nogle af de bedste i filmen, som også var med til at Sadness blev min yndlings.

Noget som Pixar også er rigtig gode til er at fortælle historier som er så fængende på deres helt unikke måde, uden at de behøver at læne sig op af Disneys normale ’kærligheds’-arketyper. Hos Pixar er kærligheden at finde på anderledes maner, den finder man i hjertet hos publikum. Da jeg så Inside Out grinte jeg højlydt, men jeg græd også tårer i lange baner fordi deres hengivenhed i filmen og de opofrelser de skaber simpelthen bare går lige i hjertet.

Jeg kunne blive ved med at rose den her film på så mange måder, men føler jeg nok bliver nødt til at stoppe inden det tager overhånd. Jeg vil dog lige nævne et par af stemmerne, for til denne film var der ikke nogle af de virkelig store navne (måske lige udover Amy Poehler som Joy) som stjal billedet, som de nogle gange gør. Det gjorde også at karaktererne blev deres egne, og man fokuserede på dem i stedet for stemmerne bag.

Jeg kan mærke at jeg kan blive ved med at rose denne film, men må hellere stoppe inden jeg skriver en hel roman. Det eneste jeg kan sige er, at hvis du endnu ikke har set den, så tag at skynd dig ind i biografen og gør det!

This one is for our children. Don’t ever grow up. Ever.

Continue Reading

Maleficent (Elizabeth Rudnick, 2014)

Read as part of the Fairy Tale Retelling Challenge.

A deluxe novelization of the Walt Disney Studios film Maleficent, starring Angelina Jolie. This visually dazzling live action film explores the origins of one of the most iconic Disney villains: Maleficent, the infamous fairy who curses Princess Aurora in Disney’s animated classic Sleeping Beauty. This ‘origin’ story is told from Maleficent’s perspective, intersecting with the classic in both familiar and unexpected ways.

(Text from goodreads)

IMG_4073

I had a small expectation for something new in this story, because I’ve seen the film and hoped it would not be a complete copy of the film, only in text. However, in my opinion there was not much new in this version. I’d say the only new thing in this book is the fact that we get a small look into the mind of Stefan as well as Maleficent.

The story is the same as the film; we think we know the story of the evil villain Maleficent, but there appears to be much more to the story. Admittedly, the backstory that has been created for this version of the fairy tale is rather good. I always love the spin on the villains and how we think we know the whole story, but really there is much more to it.

”Not for the first time, she wondered what things would have been like had her parents lived. She could just picture the scene – running home to the Rowan Tree and finding her mother sitting there, her back against the warm trunk. Maleficent would cry and tell her everything, and than her mother would kiss her forehead and tell her it would be all right. And it would be. Somehow.”

One thing that was new in the book that was not in the film was the small introductory story of Maleficent’s parents. I really enjoyed the intertextuality in the names of her parents, Hermia and Lysander. Haven just recently worked with Shakespeare’s A Midsummer Night’s Dream I found it quite funny and interesting to see how these had actually been turned into fairies in this story.

”She had been so focused on the love that broke her heart that she had never stopped to think there was an even deeper, truer love: that of a mother and daughter. That was what Aurora had become to her – a daughter.”

So overall I enjoyed this book but after seeing the film it was rather a disappointment. Perhaps if I had read the book before seen the film it would have been different. This is one of those very rare times where I admit that the film is actually better than the book; this is mostly because they are too much alike. In adaptation I like there to be things in the books that are not in the films, but sadly that is not the case with this one.

3 star

Continue Reading

The Beast Within (Serena Valentino, 2014)

The Beast Within: A Tale of Beauty's Prince

Read as part of the Fairy Tale Reading Challenge

A cursed prince sits alone in a secluded castle. Few have seen him, but those who claim they have say his hair is wild and nails are sharp–like a beast’s! But how did this prince, once jovial and beloved by the people, come to be a reclusive and bitter monster? And is it possible that he can ever find true love and break the curse that has been placed upon him?

(Text from goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – –

This was once again one of those books where the cover pretty much did the sale for me, it is absolutely beautiful and even better when you remove the dust cover. It was also the fact that I absolutely love the story of The Beauty and the Beast and this is supposed to be the Beast’s story told from before the story we know Disney presented. It was with this eagerness that I began the book and finished it practically in one sitting.

However, after reading it I feel slightly let down and disappointed by the story because there is little new in the story that we do not see in the Disney film, really it only comes down to small changes here and there or too big changes that to me made very little sense. The small changes we see in the staff characters were sensible and I liked them very much, it felt like they brought more understanding to how they are in the film. However, some of the changes with the Prince was plain out strange.

“They didn’t seem real, these sisters. None of this did, because it was all absurd. He felt as if he must be dreaming, caught in a nightmare. He was entranced by Circe’s transfiguration,and it made him forget his earlier vow never again to think of her.”

One of the strangest things they changed was the relationship between the Prince and Gaston. The way the author painted the picture of the story behind the story in this manner did not suit me at all and I found it irritated me throughout the story. I appreciate the idea behind the changes but it just didn’t work for me. If only the idea had been carried out differently, it could actually have worked.

“He felt different, like he was slipping into a deep, dark ocean; he felt himself drowning in it, losing himself completely while something else took over, something that felt alien yet familiar and comfortable at the same time.”

The only thing the author actually added to this story was the story of the witch sisters, which was meant to be the reason for the Beast’s transformation. In the beginning it felt plausible, but as the story progressed and the witch sisters did too in character they were just too exaggerated in character. The story had so much potential but unfortunately it was never fully realized. To me, a fairy tale retelling has to have something new that will ultimately change the story in more ways than what this one did.

3 star

Continue Reading

Big Hero 6

Det seneste bud på stammen fra Disney er en lidt anderledes film end hvad de har produceret i de sidste mange år, men det er også et dejligt friskt pust som er anderledes end de mange eventyrhistorier (don’t get me wrong – jeg elsker alle de klassiske eventyrhistorier, og ser ivrigt frem til der kommer flere).

Historien om den forældreløse Hiro og hans sindssyg geniale intellekt er basen til denne familiefilm, som stadig har den barnlige humor, der alligevel stadig kan appellere til os voksne også.

For mig skal der jo bare stå Disney på filmen og så er jeg solgt, men for Kæresten er det ikke automatisk en succes af den grund, men efter at have grint højlydt flere gange til Big Hero 6 vil jeg vove at påstå at filmen her også er lidt af en succes.

Disney har i en lang årrække lavet film der muligvis har haft en større målgruppe hos pigerne (host, host Disney Prinsesser en masse!), men med Big Hero 6 har de nu lavet en film som måske vil få en større målgruppe hos drengene – og det er jeg sikker på har været en del af planen lige fra start. Det er ikke mere end et par år siden at jeg læste om firmaets bekymring for at de på lang sigt ville tabe en del drenge fordi de lavede så mange eventyrfilm, som pigerne bare var mest begejstret for. Til gengæld – som Kæresten siger – er det også en ret voldsom stereotyp at sige at det her er en ’drengefilm’ bare fordi den tager sit udgangspunkt i videnskaben, men som filmen viser er det jo ikke kun drenge der kan lide videnskab, piger kan også lide det.

Gruppen af karakterer var bare lige i øjet, og det samme var stemmerne bag selvom jeg ikke kendte voldsomt mange af dem, men det er også en befrielse somme tider (det skal bemærkes at jeg så den på originalsproget, engelsk). Fred, Gogo, Wasabi, Honey Lemon og ikke mindst Baymax er jo dem der bærer filmen omkring Hiro. For jo, Hiro er likeable som protagonist, men de andre tilføjer bare den humor en Disney film skal have. Jeg var især meget begejstret for Wasabi, og ikke mindst fordi det var Damon Wayans Jr der lagde stemme til, og mand han kan skrige som en tøs (hvis man ser New Girl, så er det Coach karakteren).

Så hvis du har en eftermiddag eller en aften ledig og ikke ved hvad du skal tage dig til, så syntes jeg du skulle tage en tur i biografens mørke og møde hele den her samling af super sjove ’superhelte’. Og det gør ikke noget du ikke har en yngre bror eller søster til at maskere din tur i biografen for at se en Disneyfilm, for Big Hero 6 er en film man sagtens kan se selvom man nærmer sig de 30.

Continue Reading

Winnie-the-Pooh (A. A. Milne, 1926)

pooh 1

Join Christopher Robin and all of his friends—Piglet, Rabbit, Eeyore, Owl, Kanga, Little Roo, and, of course, Winnie-the-Pooh himself—in the magical Hundred Acre Wood. Pooh, the sweet and simple Bear of Very Little Brain, finds no end of trouble, but, along with all of his friends, is able to turn every problem into a wonderful adventure.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Vi kender jo alle sammen den plyssede gamle bjørn med meget lille hjerne, men i løbet af det sidste par år gik det op for mig at jeg jo egentlig ikke kender ham rigtigt. Mange minder fra barndommen er præget af den gule bjørn, men de har alle sammen været foran Tvet eller med en plysset form i armene, så i år besluttede jeg mig for at lære den rigtige Plysbjørn at kende, som han startede ud inden Disney fik deres fingre i ham.

“It is more fun to talk with someone who doesn’t use long, difficult words but rather short, easy words like “What about lunch?”

Det viser sig dog at Disney-koncernen har fanget meget af Plysbjørnen, I hvert fald som jeg kender ham. Alligevel blev jeg forelsket i den barndom der er lagt i Hr Bjørn og det sprog som A.A. Milne formidler gennem barn og voksen. Jeg er vild med den måde han forenkler mange ting og tilføjer en voksen humor til barnlige ting, og fremviser visse karaktere til vigtigere personer, mindre end de selv tror de er (Ugle, hvis man skulle være i tvivl). Og så syntes jeg det forhold der bliver vist mellem dem alle sammen er så uskyldigt og smukt at opleve, at jeg ønsker jeg selv kunne opleve 100 Meter Skoven.

“Now then, Pooh,” said Christopher Robin, “where’s your boat?”
“I ought to say,” explained Pooh as they walked down to the shore of the island, “that it isn’t just an ordinary sort of boat. Sometimes it’s a Boat, and sometimes it’s more of an Accident. It all depends.”
“Depends on what?”
“On whether I’m on the top of it or underneath it.”

Hele vejen igennem var jeg vild med Plysbjørnens logik; hans made at resonere på var barnagtig, men alligevel korrekt på mange måder. At den eneste grund til at han kan høre summen er fordi der er en bi, og den eneste grund til der er en bi er fordi de laver honning, og den eneste grund til de laver honning er for at Plys kan spise den. Det giver jo sig selv hele vejen igennem. Derudover rimer Plysbjørnen meget mere end jeg var klar over hvilket godt kunne irritere mig til tider. Han kommer med rigtig mange små nynnende rim og hvor en del af dem var rigtig søde, var der også en del der efter min mening blev en smule for lange.

Med det sagt er det også det eneste negative jeg kan sætte på bogen. Slutteligt vil jeg anbefale af hvis man vil læse bogen skal man gøre det i en udgave der har de originale tegninger af Ernest H. Shepard, for de er absolut fantastiske.

6-star

Continue Reading

Mr Disney & I

Vores tur til Orlando, Florida kunne jo ikke være komplet uden en tur i Disneyland. Faktisk, på trods af den store Disney nørd der gemmer sig i mig, er det utroligt at det ikke engang var mig der foreslog at vi skulle i Disneyland, det var nemlig min svigermor i sin tid. Det blev også ret hurtigt besluttet at det for det første var Magic Kingdom, altså den store park i centrum for det hele, og derefter Epcot som vi skulle besøge af de i alt 5 parker de har i meget stor nærhed til hinanden.

IMG_0865

IMG_0884

Magic Kingdom er jo den centrale park, den som alle valfarter til og som altid vil være overbefærdet med familier med alt for små børn der render rundt med Mickey ører og forældre der kommer slæbende med souvenir poser med alt mulig skrammel som børnene leger med de resterende dage af ferien, men som kommer til at ligge i bunden af legetøjsskuffen når de kommer hjem.

IMG_0897

IMG_0906

IMG_0912

Det er Disney mekka for alt hvad der kan betegnes som Disney og man kan ikke suge nok af det til sig på bare en dag. Det var dog hvad vi havde – en dag, så det blev hastegennemgang af mange ting, og nogle køer blev opgivet på forhånd simpelthen fordi køtiden var for lang. Jeg kan stadig ikke kommer mig over at Peter Pans Flight havde en ventetid på over en time. En meget simpel tur hvor man i al sin basalhed sidder i en vogn og ser stillestående figurer mens man hører historien, hvorimod den nye tur i samme stil bare med Den Lille Havfrue kun havde en halv times ventetid. Efter vi havde været inde og se Den Lille Havfrue tog vi en tur med It’s A Small World, for man kan ikke være i Disney uden at se It’s a Small World.

IMG_0917

IMG_0939

IMG_0941

Magic Kingdom er som sagt så stor at man umuligt kan nå at se det hele i sin helhed og få det hele med på kun en dag. Umiddelbart vil jeg anbefale at man bruger to dage på det, på den måde skal man ikke haste fra den ene del af parken til den anden og man kan blive betaget af mange af de parader der også kører gennem parken i løbet af dagen. Ikke nok med at de har den primære parade med alle de store flotte flåder, så havde de også en Celebration parade hvor mange af de populære karaktere hopper og danser til sjov musik og agerer lidt mere med børnene end til den helt store parade. Noget af det jeg var mest glad for at opleve var The Electrical Parade. Den foregår om aftenen og alt andet lys i parken bliver slukket så man kan blive betaget af alle de farverige lys på paradeflåderne – og sikke et syn!

IMG_0944

IMG_0979

IMG_0985

IMG_0994

IMG_0995

IMG_1008

IMG_1012

IMG_1021

IMG_1047

Der er meget mere at sige om Disney; jeg blev hevet med i Space Mountain, uden at vide hvad jeg gik ind til og fik mig en sjov, men også lettere ubehagelig oplevelse – eftersom jeg var for ’voksen’ til at kunne få en Princess Makeover måtte jeg nøjes med et pift tryllestøv i håret, hvorefter jeg efterlod glitter i mine fodspor resten af dagen – folk der stirrer fordi man render rundt med plys-Minnie ører, men jeg kan næsten kun overlade det til billederne at udtrykke al den magi man får med sig hjem.

IMG_1058

IMG_1067

IMG_1075

IMG_1089

IMG_1094

IMG_1125

IMG_1130

Når det kommer til Epcot derimod må jeg indrømme en mindre skuffelse. Epcot i mine øjne er ikke rigtig Disney, jo det er en del af Disney parkerne, men når man kommer ind i parken er der ikke meget der skriger Disney på samme måde som når man kommer til Magic Kingdom. I stedet bliver man mødt af mange ting der ser fremad i teknologiske og miljøbevidste formål. Næsten hver ’forlystelse’ belærer dig om hvor miljøbevidst vi er nødt til at være for at vi kan bevare planeten til den næste generation, hvorefter man forlader salen og går et – i den forstand – upassende syn af overdådighed i møde mens man går gennem souvenir butik efter den anden for at købe noget med hjem.

IMG_1190

IMG_1222

IMG_1245

Der var heller ikke rigtig nogle forlystelser i Epcot, så hvis det er det man gerne vil skal man tage Disney Studios som sin anden park tur. Hvis den i Florida bare er noget lig den de har i Paris, så kan det kun være bedre. Så min oplevelse af Epcot var ikke den bedste, mest af alt fordi jeg kom med en Disney forventning, men den blev bare aldrig indfriet. Det eneste tidspunkt det nærmede sig en Disney følelse var da jeg stod i souvenir butikken, for selvfølgelig kan man ikke tage i Disney uden at komme hjem med nogle souvenirs.

IMG_1247

Som tidligere indlæg viste, faldt jeg over den smukkeste Klokkeblomst bog, derudover købte jeg mig et krus med hjem. Det er efterhånden blevet en tradition for mig at købe krus med hjem fra diverse forlystelsesparker, hvorfor vores krussamling også ser meget broget men sjov ud, og jeg er vild med at hvert krus har sin historie. Vi købte også en stak bordskånere, som jeg lidt tvang Kæresten til at vælge for jeg følte det kun var mig der gik ret meget amok med Disney souvenirs. Dagen forinden i Magic Kingdom havde jeg også købt de famøse plys-Mickey og Minnie ører, en super sød Minnie inspireret kjole og to par ørenringe. Så jeg vil sige mit Disney shoppe gen var tilfreds.

Har I været i enten Magic Kingdom eller Epcot? Hvad var jeres oplevelse? Eller kunne I godt tænke jer at opleve det?

Continue Reading

Treats for the Eye and the Mind #004

Denne her bog er simpelthen så flot at den fortjener et indlæg for sig selv. Jeg fandt den i Disneyland i en af butikkerne i Epcot og jeg var allerede blevet så forelsket i den, at selv da jeg hørte prisen blev den fast liggende i min kurv.

IMG_1690

Peter Pan har altid været et af mine absolut favorit eventyr – hvis det da hører inde under eventyrgenren, det er jeg ikke altid enig i – og udover Peter har jeg altid været fascineret af Tinkerbell (Klokkeblomst). Jeg syntes hendes karakter var så fin på hendes egen uforskammede måde. Hele fe-ideen faldt mig hurtigt til hjertet og hun har været spændende at følge fra oprindelse så at sige.

For det er netop hvad denne bog gør. Den går helt tilbage til begyndelse af Tinkerbell, fra hendes første optræden på teater scenen som ikke andet end et lysglimt på scene til da hun endelig gjorde sin entre på det farvede lærred og hun fik en direkte personlighed.

IMG_1691

IMG_1692

Bogen er fyldt med flotte illustrationer både gamle og nye og man ser den transformation Tinkerbell har gennemgået de sidste 50+ år og det er fascinerede at se den udvikling der er sket. Ikke nok med at Tinkerbell har ændret udseende gevaldigt gennem tiderne, så er hun jo også blevet et ikon for sig.

Hun er ikke længere den lille biperson hun var til at begynde med, nej tværtimod vil jeg tro der er flere der tænker på hende end Peter i diverse forbindelser og det kan hun vel takke Walt Disney for. Nu til dags har hun jo en fremtrædende rolle med at præsentere næsten alle Disney film med et lille vift med en tryllestav overfor det ikoniske Disney slot. Derudover har hun en markant optræden i næsten alle parker jorden over og som det sidste på hendes lange række af beskæftigelser har hun i de sidste år fået sine egne film.

IMG_1693

IMG_1694

Jeg så den sidste i rækken af Tinkerbell filmene på flyet på vej hjem fra ferie, og selvom de måske ikke lige er rettet mod min aldersgruppe så syntes jeg stadig det er nogle søde film og hele den fe verden der er skabt syntes jeg er så fin. Hver film har sin egen charme og de bliver bundet fint sammen på grund af Tinkerbell og hendes evindelig nysgerrighed.

Jeg er spændt på at lære mere om Tinkerbell i denne vidunderlig og skønne bog.

IMG_1695

Continue Reading