Bookish Wonders #04

I formiddags kom der lige en lysstråle i stuen og lyste lidt op, og jeg udnyttede det meget hurtigt til at tage lidt billeder til en lille pre-jul book haul. Jeg regner dog ikke med at få synderligt mange firkantede pakker til jul; af en eller anden grund så syntes folk jeg har nok bøger, og de behøver ikke at forære mig flere(?). Det forstår jeg simpelthen ikke. Men okay, i år har vi også ønsket os en masse babyting, og der forventer vi måske en del.

fullsizeoutput_f57

Om ikke andet så har jeg alligevel fået samlet 14 bøger sammen siden sidste fremvisning (!) – og det er en blandet portion, både helt tilbage fra sidste Bogbyttemarked, et par bogbokse og lidt julebøger til forkælelse af mig selv. Når jeg ser på stakken med Odd and the Frost Giants, kan jeg se at jeg ikke har fremvist bøger siden tilbage i september engang, for den husker jeg at købe på en tur til København i september. Jeg har egentlig læst Odd, men kunne ikke stå for denne smukke illustrerede udgave. Dertil tilføjede jeg endnu et par juleklassikere til min samling her i år, med The Night Before Christmas og A Merry Christmas & Other Christmas Stories, den sidste betydeligt bedre end den første.

fullsizeoutput_f58

Et par forsættelsesbøger i serier har jeg også fået anskaffet mig, blandt andet den sidste i Firebird serien, som jeg har store forventninger om at læse her i juledagene. Den anden bog i Outlander serien fandt også hjem til mig, efter jeg endelig fandt den i lige den udgave jeg samler på. Fra min Secret Santa i år modtog jeg The Time Traveller’s Wife, som jeg indtil nu kun har set som film, og den var jeg svært begejstret over, så jeg håber at bogen kun er bedre.

fullsizeoutput_f5a

Et par Owlcrate bokse er det også blevet til, hvor både Ps. I Like You og Vassa in the Night er fra. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men jeg er nok mest interesseret i Vassa in the Night, jeg tror den er mere min genre end den anden, selvom jeg har hørt mange sige positive ting om den også. Celle 7 er en overraskelsesgave fra Gyldendal jeg fik for nogle måneder siden, endnu en jeg heller ikke har fået læst endnu, men også har hørt positive ting om.

fullsizeoutput_f5b

Tilbage til Bogbyttemarked kom jeg overraskende hjem med ganske få bøger, hvor The Bookstore og Ten Things I’ve Learned About Love var blandt dem. En bog der handler om bøger, og en bog der handler om kærlighed, der tænker jeg at man ikke kan gå helt galt. Alice bogen var en ekstra lille bog i min seneste Owlcrate, som I kan se mere om her.

fullsizeoutput_f5c

Til sidst de to bøger jeg nok har haft de største forventninger til. Efter at have ventet i hvad der virker som evigheder, kunne Justin Cronin endelig få snøvlet sig sammen til at skrive den sidste bog i sin trilogi, Spejlbyen, og Lindhardt & Ringhof var så søde at sende mig en kopi, og jeg har læst den, og var bidt lige til sidste side. Anmeldelse kommer i nærmeste fremtid. Heartless har jeg også ventet på med længsel, og da den kom med en Owlcrate var jeg også helt i vejret af glæde. Den planlægger jeg også at læse henover juledagen.

fullsizeoutput_f5d

14 bøger har jeg som sagt fået samlet mig sammen i løbet af de sidste 2-4 måneder, og det syntes jeg faktisk er ret godt klaret, med den bogindkøbsmani vi alle ved vi bogelskere har. Jeg har ikke planer om at købe flere bøger i dette kalenderår, og ej heller ikke lige med det samme på den anden side af nytår, men man ved jo aldrig, nu må vi se. Har I fået nogle nye bøger på det seneste? Eller hvad forventer I at få i julegaverne?

Continue Reading

Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Bookish Wonders #03

Som mange af jer godt er klar over, så var jeg jo et smut i London i starten af august, og man kan ikke tage til Londons boghandlere uden at komme hjem med bare et par bøger. For mit vedkommende var det bare 13 bøger (selvom en ikke er kommet med på billedet, men den var jeg i færd med at læse da jeg tog billederne). 13 er jo et uheldigt tal, og jeg har da også tilføjet et par bøger mere til samlingen siden da, men dem får I at se en anden gang. Men imens jeg denne weekend er til stur stur bryllup, så kan I nyde lidt bogporno.

img_5401

Eftersom jeg var i London lige da Harry Potter and the Cursed Child udkom, var det uundgåeligt at den røg med mig hjem i tasken. Da jeg også fik den til halv pris, så var det et tilbud meget svært at modstå. Jeg faldt over den fine udgave af A Handmaid’s Tale, og jeg har hørt at det er hendes bedste bog, og tænker at så måtte jeg hellere starte med den. Maresi var en dystopisk-agtig bog jeg faldt pladask for både på grund af baggrundsteksten, men også udseendet, og den glæder jeg mig til at læse. Så fandt jeg den første genfortælling på turen af Alice i Eventyrland i The Looking House Glass, og den måtte bare tilføjes til mine genfortællingshylder.

img_5402

The Girl From Everywhere var en ungdomsbog der tiltrak mig med det samme, for der er noget tidsrejseagtigt inde over den, og en pige der skal finde sin skæbne. Den anden genfortælling af Alice i Eventyrland faldt i tasken med Queen of Hearts, og mere er der vist ikke at sige om det. Som engelsk fagnørd kunne jeg heller ikke stå for den lille bog med gode citater fra Shakespeares bedste replikker, den var både fin af udseende og tiltalte mig engelskhjerte. Den lille bog The Tale of Peter Rabbit var et impulskøb, og i retrospekt måske ikke så godt et køb, for der er jo over 20 små bøger i serien, så det havde måske været smartere at købe en samlet udgave, men de små bøger her var bare ikke til at stå for, og jeg ser frem til at have dem alle sammen stående på hylden.

img_5405

Little Women var den sidste jeg manglede af de 4 Penguin Puffin bøger, så der var ingen tvivl om at den skulle med hjem. På British Museum fandt jeg den yderst interessante bog How to be A Heroine, som tiltaler mit feministiske hjerte, og jeg er spændt på at læse hvordan alverdens literære heltinder bliver behandlet. Og slutteligt fandt jeg at par små sorte Penguin Classics, og min lille samling af dem vokser langsomt. Jeg føler egentlig ikke behov for at eje dem alle sammen, men har det fint med at udvælge mine favoritter til at pynte min bogreol.

img_5407

Den sidste bog jeg også købte, som desværre ikke nåede med på billederne, er Rainbow Rowells Carry On, som jeg også allerede har læst, og nød i fulde drag.

Har I ellers fået nogle gode nye bøger på det seneste?

Continue Reading

Bookish Wonders #02

Som mange af jer sikkert allerede ved, så var jeg en lille tur i London for nylig, hvor jeg også kom hjem med en dejlig stak bøger. Men inden jeg vil vise dem frem til jer, opdagede jeg at jeg endnu ikke har vist jer de bøger jeg anskaffede mig til min fødselsdag i starten af sommerferien. Derfor fandt jeg fluks dem frem, og gjorde klar til at vise dem stolt frem. Af en eller anden grund så næsten nægter min familie at forære mig bøger i gaver, også selvom det stort set altid er det der står øverst på min ønskeliste, så kommer de aldrig forbi mig. Da min mor derfor sagde hun havde lidt til overs fra min fødselsdagsgave, og om jeg bare selv vil købe bøger for dem, sagde jeg straks ja tak. Dertil havde jeg lidt andre småpenge liggende så det blev alligevel til en pæn stak. Men som I vil se, er det ikke kun fødselsdagsbøger stakken indeholder.

IMG_5355

My Lady Jane var juni måneds Owlcrate-bog, og den glæder jeg mig faktisk til at læse. Jeg havde i forvejen tilføjet lydbogen på Mofibo, så blev overordentlig glad da jeg pludselig havde den i fysisk form. Det er en slags historisk genfortælling, men med lidt overnaturligt og humor oveni hatten. A Study in Charlotte har jeg hørt som lydbog, men jeg var så glad for den at jeg besluttede mig for at jeg måtte eje den fysiske udgave. Arcadia og Everland var to af de bøger jeg forærede mig selv i fødselsdag. Everland er en genfortælling af Peter Pan, men med lidt steampunk ind over den, og Arcadia skulle være ret episk, og lige noget for folk der kunne lide Philip Pullmans Dark Materials.

IMG_5357

Sådan ser lykken ud var en ekstra lille en jeg overtog da Irene ryddede lidt op i sine bøger, og hun besluttede sig for at den var der ikke plads til længere i hendes reoler. Miss Buncle’s Book var den sommerbog jeg fik tilsendt i mit lille sommerprojekt, og jeg kan læse mig til at det er en bog der handler om flere bøger og kærligheden dertil, så det kan kun blive godt. Anya’s Ghost og The Paper Magician er endnu to fødselsdagsgaver til mig selv. Jeg har læst den første, som var ganske fin, og The Paper Magician er en ny serie jeg har set mig varm på.

IMG_5359

De sidste 3 gaver til mig selv er forsættelsen af Colfers eventyrgenfortællinger i Land of Stories, og den første Outlander bog. Den lille Monster bog var en overraskelse i bogpakken da den kom, jeg havde ikke bestilt den og ved egentlig ikke hvorfor den var med, men fin er den da. De andre to har jeg læst, og den ene var kun bedre end den anden.

IMG_5361

Om ikke så længe håber jeg på at kunne vise jer min London-haul frem, men indtil da håber jeg at den har lille haul har givet jer lidt mere tålmodighed.

Har I fået nogle gode nye bøger for nylig?

Continue Reading

Bookish Wonders #01

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg har vist jer en bookhaul, så voila! Jeg havde egentlig tænkt mig at finde på en ny måde at vise jer mine nye bøger, men tiden har ikke lige været til det indtil videre, så indtil næste gang får I den på den sædvanlige vis. Det er en stak, som faktisk er helt tilbage fra starten af maj måned, og er ret stolt at mig selv at jeg først i sidste uge har bestilt bøger igen! (Så der går nok ikke så lang tid før I får en bookhaul mere.)

IMG_4692

Den første stak er alle sammen relateret til eventyr, først Angela Carters eventyrsamling, som jeg glæder mig meget til at læse efter at have læst hendes Bloody Chamber. De andre to er essay samlinger fra kendte forfattere om deres forhold til eventyr, den ene kun skrevet af mænd den anden af kvinder. Jeg har læst Brothers & Beasts, og det er faktisk interessant at høre om andre folks holdninger til eventyr, så nu skal jeg have læst Mirror, Mirror on the Wall.

IMG_4695

Jeg har også fået et par anmeldereksemplarer, først fra Alvilda, som har sendt mig Mørke Vande, den tredje bog i Vandflammens Saga, som er en fin ungdomsserie. Fra Gyldendal har jeg fået tilsendt Fangirl, som var absolut fantastisk, du kan læse min fulde anmeldelse her. Flawed var bogen i April måneds Owlcrate, og jeg tror det er en noget anerledes dystopisk bog.

IMG_4696

Af egne indkøb var den første jeg straks måtte købe var A Court of Mist and Fury, som jeg allerede har anmeldt her – LOVED IT! The Strange and Beautiful Sorrows of Ava Lavender og Wink, Poppy, Midnight var to bøger jeg bestilte primært for deres cover. De lyder begge to spændende, den første om en pige, der lever et noget tidsløst anerledes liv, og den anden bog er lidt en mystrie bog med en utroværdig fortæller, hvilket altid er interessant. Og The Boy Who Lost Fairyland er den anden sidste bog i serien om Fairyland.

IMG_4698

Alle bøger glæder jeg mig rigtig meget til at læse, eller også ved jeg de er fantastiske fordi jeg jo allerede har læst dem.

Har du fået nogle spændende bøger for nylig?

Continue Reading

Treats for the Eye and the Mind #024

Det er vist ved at være på tide at vise lidt flere af de bøger frem, som jeg har fået erhvervet mig i den seneste tid. Det er en godt blandet portion endnu engang, som blandt andet går helt tilbage til Bogudsalg for en del uger siden.

IMG_4421

Som stort set alle andre i bogbloggerland kunne jeg ikke holde mig fra den samlede serie om Septimus Heap for alt for billige penge. Jeg kan huske at jeg i sin tid har læst de to første bøger, men jeg kan ikke huske noget som helst fra dem. Så da jeg så dem var jeg ikke i tvivl om at de skulle med hjem, så jeg i først omgang kunne genlæse de første to og læse serien færdig også.

IMG_4426

Der har også sneget sig et enkelt anmeldereksemplar ind blandt dem, for Alvilda var så søde at sende den anden bog i Vandflammens Saga så den var klar til at læse lige efter jeg havde læst den første. Firefight købte jeg også til Bogudsalg med rigtig god rabat, og selvom jeg ikke har læst den første endnu, så er jeg stadig meget spændt på hele serien, for jeg har kun hørt godt om den. Jeg venter måske lidt på at hele serien er udkommet, så jeg ikke skal vente alt for længe på at kunne få slutningen med. På min seneste tur til København kom jeg også til at gå et smut forbi Politikkens Boghal, og det er jo meget svært at gå derfra tomhændet. Derfor kom jeg hjem med 3 mere af Penguins små sorte. Der er jo så mange at vælge imellem, men jeg syntes alligevel også at der er mange jeg sagtens kan undvære.

IMG_4429

Udover at gå et smut forbi Boghallen skal jeg også altid se hvad Arnold Busck i København har. Deres udvalg af engelske er så stort og der er altid noget nyt at finde, og jeg elsker at bruge (alt for meget, ifølge min Kæreste) tid på at nærstudere hylderne i håb om at finde noget nyt og spændende. Der var da heller ingen tvivl da jeg faldt over Patrick Ness The Rest of Us Just Live Here, at den skulle med hjem. Jeg har læst et par andre af ham, dog på dansk, så jeg er spændt på hvordan det er at læse den originale. The Art of Being Normal var et af de der pudsige fund der sprang i øjnene med et flot cover og en fængende bagside titel. Det er en YA og handler om de der outsidere der findes på enhver skole, og jeg ser frem til hvordan problematikken bliver behandlet i denne omgang.

IMG_4433

Den her portion er meget præget af seriebøger, for Stars Above og Library of Souls er begge afslutninger til hver deres serie. Stars Above er den længe ventede novelleafslutning til The Lunar Chronicles, og jeg har allerede læst den og jeg sad og klappede lystigt i mine hænder da jeg læste den. Library of Souls er den sidste i Miss Peregrine serien, og nu hvor jeg har både 2 og 3, kan jeg sagtens gå i gang med at få læst den serie færdig.

IMG_4443

Det var et lille udbytte af nogle af de seneste tilføjelse til min bog reol. Jeg mangler dog stadig at få sat mine bogreoler op og sat mine bøger på plads, men med lidt held kommer det til at ske denne weekend. Jeg glæder mig som et lille barn til at kunne sætte mine bøger på plads, og endnu mere til at kunne vise jer de sidste bøger som jeg også har fået. Der er nemlig et par fra Folio Society og eventyrstudie.

Har I fået tilføjet nogle gode bøger til jeres samling på det seneste?

Continue Reading

Bog-pennevenner (#SavetheCulture)

“Words are, in my not-so-humble opinion, our most inexhaustible source of magic. Capable of both inflicting injury, and remedying it.”

Ord er i sin enkelhed noget af det mest magtfulde vi kan besidde. De kan få os til at le, få os til at græde, for os til at føle elsket eller skræmt, de kan sågar fortrylle os til helt andre verdner. Ord er med til at bygge broer og fortrylle os på deres helt egen måde. I bøger har de evnen til at overskride grænser på flere plan, og de kan være med til at bringe folk sammen.

Forleden sagde jeg ”ja tak” til at deltage i en international Book Exchange i et forsøg på at redde kulturen. Projektet hedder #SavetheCulture, men hvor det egentlig stammer fra har jeg ikke formået at finde helt ud af. Det er som sådan også lige meget, og tilføjer det lidt af charmen syntes jeg faktisk.

IMG_4337

#SavetheCulture går i sin enkelhed ud på at sende bøger verden rundt til en masse mennesker som man ikke kender. Jeg faldt for det med det samme, for hvem kan ikke lide at modtage post, og ovenikøbet bogpost! Projektet løber igennem de sociale medier, og du kan også komme til at deltage med det samme hvis du har lyst til det. Det eneste du skal gøre er at finde bloggens facebook profil (eller min tweet om det), like det og så modtager du en besked fra mig. Heri får du yderligere instrukser for hvad du skal gøre for at føre projektet videre. Kort fortalt modtager du en adresse af mig med den person du skal sende en bog til og gerne en personlig besked dertil også, med resten af informationerne om hvordan du fører projektet videre.

I sin enkelhed skal du vælge en rigtig god bog som du gerne vil sende videre til en vildt fremmed, bare fordi det er en rigtig god bog, du syntes alle skal læse, samt vedlægge en lille personlig hilsen. Bogen skal nok helst være på engelsk fordi det jo er et internationalt projekt. Til gengæld for den ene bog du sender ud, kan du med sikkerhed forvente at modtage x antal bøger med posten i den nærmeste fremtid. Hvor mange bøger du selv ender med at modtage er ukendt, for det afhænger helt og aldeles af hvor stor respons der er på dit eget opslag og din videreformidling af projektet.

En ting er sikkert, jeg glæder mig i hvert fald til at deltage og sende en fabelagtig bog ud i verden, og så er jeg spændt på at se hvor mange jeg vil modtage i retur fra ukendte bogelskere verden over.

Continue Reading

Treats for the Eye and the Mind #023

I mit forsøg på at rydde lidt op i mit meget rodede nye hjem, så går jeg dagligt forbi en lille mini-bunke af bøger jeg samler sammen (fordi jeg ikke kan lade være med at købe flere – og fordi alle de andre er pakket ned, og hallo, jeg skal jo have noget at læse!), og digitalt faldt jeg over en samling jeg slet ikke har fået vist jer frem! Den her portion er en lille blanding af nytårsgaver til mig selv, og åh-nej-jeg-er-alene-hjemme-så-jeg-bestiller-bøger-til-mig-selv-for-ikke-at-savne-Kæresten-bøger. Så det er en del, der pludselig dukkede op derhjemme. Der er selvfølgelig kommet flere til siden, men der bliver jeg lige nødt til at få lidt styr på tingene herhjemme før jeg kan vise jer dem, i mellemtiden må I nøjes med disse.

IMG_4235

De fem romaner af Charles Dickens i den skønne, skønne Barnes & Nobles udgave var lidt et impulskøb en aften jeg var alene hjemme, hvor Kæresten var på job et eller andet sted i landet. B&N udgaverne er bare skønheder i sig selv, jeg har endnu ikke fået læst noget i nogle af de 4 bøger jeg har fra serien, men det er også nogle kæmpe bøger at skulle i gang med, ikke mindst fordi de vejer et ton hver.

IMG_4236

Cruel Beauty og Snow Child var mine gaver fra min secret santa (jep, så langt tilbage skal vi for at jeg har vist jer bøger sidst!). Sabina (som sjovt nok også var min secret santa sidste år) har i år gjort godt med research for hvilken genre der er min favorit, for begge bøger kan på en eller anden måde linkes til eventyrgenfortællinger, så dem glæder jeg mig til at få læst.

IMG_4239

En del af min nytårsgave til mig selv var en stak bøger som alle sammen er fortsættelser i forskellige serier, for jeg trænger til at komme videre med min serielæsning. The Masked City er bog 2 i The Invisible Library trilogi og forsætter de vilde eventyr for den sprængfarlige bibliotikar. Så er der den 3 bog om September og hendes eventyr i Fairyland, som jeg endelig kan komme videre med. Der faldt dog også en enkelt nyudgivelse med, nemlig Crown of Ice, som jeg længe har kigget mig lun på for det er nemlig en genfortælling af Snedronningen.

IMG_4240

Den sidste portion er igen er par serieforsættelser hvor den ene, Hollow City forsætter Jacob historie med de Peculiar Children og Miss Peregrine som er en rigtig fin kombination af tekst og gamle sort/hvid fotos. Ten Thousand Skies Above You er bog 2 i Firebird serien, og den har jeg ventet så spændt på at få fingrene i! Ikke mindst er den vanvittig smuk, historien er simpelthen også så fængslende (jeg har læst den, og OMG!). Sidst men ikke mindst er der Worlds of Ink and Shadow som var januarbogen i Owlcrate, som tager et lidt anderledes spin på Brontë-søstrenes liv.

IMG_4242

Det var de bøger jeg fik i løbet at nytår og det meste af januar. Som sagt så er der kommet en del til siden sidst, og dem skal I også nok få at se, I må bare vente lidt.

Hvilke bøger har I fået hjem på hylden på det seneste?

Continue Reading

Treats for the Eye and the Mind #022

Julen står for døren og jeg vil derfor vise jeg nogle af de bøger jeg har fået inden for den seneste måned, og måske endda længere, det er lidt svært at holde styr på det efterhånden. Ikke desto mindre er det en god portion af anmeldereksemplarer og bøger jeg selv har købt (og ventet på i umenneskelig lang tid!).

IMG_4079

Af anmeldereksemplarer har jeg fra Alvilda fået Det ulmende oprør som er en ungdomsroman der er blevet rimelig opreklameret, og selvom jeg ikke selv har fundet helt ud af hvad den handler om, så lyder den da spændende og måske en smule dystopisk af hvad jeg kan læse kort her og der. Fra Tellerup har jeg fået Skyggesider, Kelley #1 og Geminiderne. De to første kender jeg ikke så meget til, men Geminiderne er jo bog to i Spektrum serien og den er længe ventet. Kelley skriver på bagsiden at den har noget med Shakespeares Midsummer Night’s Dream og det kunne jeg ikke stå for. Alle bøger jeg ser frem til at læse og er meget glad for er kommet hjem til mig.

IMG_4080

Nogle af de bøger jeg måske har ventet længst på havde jeg bestilt ved Waterstones (og det gør jeg aldrig igen!). Men jeg havde selvfølgelig også bestilt den illustrerede udgave af Harry Potter and the Philosopher’s Stone, det kunne jeg ikke lade være med. På trods at ventetid kom bøgerne da endelig frem. Det var primært på grund af The Portable Shelter at jeg bestilte bøgerne hos Waterstones, fordi det var det eneste sted de havde den tilbage på lager. For at porto ikke skulle bliver for dyr, besluttede jeg at finde et par bøger mere. Det blev så til In Their Shoes, som er en eventyrsamling hvor eventyrerne har noget med sko at gøre, og The Penguin Book og Modern British Short Stories, fordi jeg godt kunne tænke mig at begynde at læse lidt flere noveller engang imellem.

IMG_4082

Trigger Warning købte jeg engang i efteråret på endnu en Københavnertur, som er endnu en novellesamling af Gaiman. Soundless var november måneds overraskelse hos Owlcrate (som jeg vist stadig mangler at vise frem til jer, ups). Slutteligt skulle jeg jo bestille en gave til min Secret Santa, og der havde jeg faktisk bestilt The Shadow of the Wind til. Der gik dog ikke mere end et par dage før jeg fandt ud af, at den havde min secret santa læst (og var ikke synderligt glad for), så jeg måtte straks finde på noget nyt, heldigvis kan jeg beholde den selv. Da jeg bestilte den røg den nye krimi fra pesydonym Rowling også med i kurven, Career of Evil. (Jeg har også fået den sidste bog i the Lunar Chronicles, men den er glemt på billederne, ups.)

IMG_4092

Det var den seneste portion bøger jeg har anskaffet mig, og nogle har jeg allerede læst, mens andre må vente lidt endnu, men så er det jo godt at juleferien lurer lige rundt om hjørnet så man kan få læst en hel masse.

Hvad med jer, har I fået nogle gode bøger for nylig, eller venter i på nissen juleaften der skal komme med hårde pakker?

Continue Reading

Julekonkurrence #02 – Overraskelse (+Vinder af Spektrum)

En uge er gået, og sikke en uge! Der er sket mange store såvel som små og julen begynder at indfinde sig mere og mere. Jeg hører flere og flere julesange og driver Kæresten mere og mere til vanvid med mit julemani. Sidste weekend udlovede jeg et eksemplar at Nanna Foss’ første bog i serien Spektrum, Leoniderne. Tusind tak til alle jer der deltog og delte jeres adventstraditioner, det var så hyggeligt at læse om dem alle sammen, og jeg er glad for at det ikke kun er mig der har faste traditioner til jul.

Men der skal jo trækkes en vinder, og selvom jeg gerne ville gøre jer alle til vindere har jeg desværre kun en bog at forære væk (igen, tak til Tellerup for at sponsorere). Den tekniske/menneskelige terning har talt og landede på tallet 15, hvilket betyder at Kirstine er den heldige vinder. Tillykke Kirstine, send mig en mail (mhlind87@gmail.com) hurtigst muligt med din adresse så bogen kan nå frem til dig inden jul, som en ekstra julegave.

IMG_4030

Sidste weekend lovede jeg jo også at forsøge at finde en præmie mere til endnu en adventskonkurrence. Desværre blev jeg rimelig presset for tid den her uge med arbejde og der var ikke meget tid til at finde gaver til nogen overhovedet. Men, men, men jeg kan jo ikke snyde jer helt. Derfor er der adventskonkurrence igen! Denne gang er præmien valgfri for op til £10 hos BookDepository.com.

IMG_4096

IMG_4097

Alt hvad du blot skal gøre for at deltage i denne omgangs konkurrence er at skrive en kommentar til indlægget her. Heri må du meget gerne kopiere et link til den bog du ønsker dig (samt din mailadresse) og hvorfor du lige netop ønsker dig den bog. Et lille indblik i dine juleønsker kan vi kalde det.

Konkurrencen løber til næste søndag i advent hvor jeg vil trække en vinder, som vil blive kontaktet hurtigst muligt. Endnu engang vil jeg forsøge at finde på en adventskonkurrence mere, så vi kan forsætte den rare julestemning.

Rigtig glædelig anden søndag i advent.

Continue Reading