Bookish Wonders #04

I formiddags kom der lige en lysstråle i stuen og lyste lidt op, og jeg udnyttede det meget hurtigt til at tage lidt billeder til en lille pre-jul book haul. Jeg regner dog ikke med at få synderligt mange firkantede pakker til jul; af en eller anden grund så syntes folk jeg har nok bøger, og de behøver ikke at forære mig flere(?). Det forstår jeg simpelthen ikke. Men okay, i år har vi også ønsket os en masse babyting, og der forventer vi måske en del.

fullsizeoutput_f57

Om ikke andet så har jeg alligevel fået samlet 14 bøger sammen siden sidste fremvisning (!) – og det er en blandet portion, både helt tilbage fra sidste Bogbyttemarked, et par bogbokse og lidt julebøger til forkælelse af mig selv. Når jeg ser på stakken med Odd and the Frost Giants, kan jeg se at jeg ikke har fremvist bøger siden tilbage i september engang, for den husker jeg at købe på en tur til København i september. Jeg har egentlig læst Odd, men kunne ikke stå for denne smukke illustrerede udgave. Dertil tilføjede jeg endnu et par juleklassikere til min samling her i år, med The Night Before Christmas og A Merry Christmas & Other Christmas Stories, den sidste betydeligt bedre end den første.

fullsizeoutput_f58

Et par forsættelsesbøger i serier har jeg også fået anskaffet mig, blandt andet den sidste i Firebird serien, som jeg har store forventninger om at læse her i juledagene. Den anden bog i Outlander serien fandt også hjem til mig, efter jeg endelig fandt den i lige den udgave jeg samler på. Fra min Secret Santa i år modtog jeg The Time Traveller’s Wife, som jeg indtil nu kun har set som film, og den var jeg svært begejstret over, så jeg håber at bogen kun er bedre.

fullsizeoutput_f5a

Et par Owlcrate bokse er det også blevet til, hvor både Ps. I Like You og Vassa in the Night er fra. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men jeg er nok mest interesseret i Vassa in the Night, jeg tror den er mere min genre end den anden, selvom jeg har hørt mange sige positive ting om den også. Celle 7 er en overraskelsesgave fra Gyldendal jeg fik for nogle måneder siden, endnu en jeg heller ikke har fået læst endnu, men også har hørt positive ting om.

fullsizeoutput_f5b

Tilbage til Bogbyttemarked kom jeg overraskende hjem med ganske få bøger, hvor The Bookstore og Ten Things I’ve Learned About Love var blandt dem. En bog der handler om bøger, og en bog der handler om kærlighed, der tænker jeg at man ikke kan gå helt galt. Alice bogen var en ekstra lille bog i min seneste Owlcrate, som I kan se mere om her.

fullsizeoutput_f5c

Til sidst de to bøger jeg nok har haft de største forventninger til. Efter at have ventet i hvad der virker som evigheder, kunne Justin Cronin endelig få snøvlet sig sammen til at skrive den sidste bog i sin trilogi, Spejlbyen, og Lindhardt & Ringhof var så søde at sende mig en kopi, og jeg har læst den, og var bidt lige til sidste side. Anmeldelse kommer i nærmeste fremtid. Heartless har jeg også ventet på med længsel, og da den kom med en Owlcrate var jeg også helt i vejret af glæde. Den planlægger jeg også at læse henover juledagen.

fullsizeoutput_f5d

14 bøger har jeg som sagt fået samlet mig sammen i løbet af de sidste 2-4 måneder, og det syntes jeg faktisk er ret godt klaret, med den bogindkøbsmani vi alle ved vi bogelskere har. Jeg har ikke planer om at købe flere bøger i dette kalenderår, og ej heller ikke lige med det samme på den anden side af nytår, men man ved jo aldrig, nu må vi se. Har I fået nogle nye bøger på det seneste? Eller hvad forventer I at få i julegaverne?

Continue Reading

Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Empire of Storms (Sarah J. Maas, 2016)

The long path to the throne has only just begun for Aelin Galathynius. Loyalties have been broken and bought, friends have been lost and gained, and those who possess magic find themselves at odds with those who don’t.

As the kingdoms of Erilea fracture around her, enemies must become allies if Aelin is to keep those she loves from falling to the dark forces poised to claim her world. With war looming on all horizons, the only chance for salvation lies in a desperate quest that may mark the end of everything Aelin holds dear.

Aelin’s journey from assassin to queen has entranced millions across the globe, and this fifth installment will leave fans breathless. Will Aelin succeed in keeping her world from splintering, or will it all come crashing down?

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f16

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her anmeldelse er rigtig svært at skrive, og det er nok også derfor det har taget mig i hvert fald over en måned at få den ned på skrift. For selv inden jeg begyndte på bogen havde jeg så store forventninger og bekymringer om den ville leve op til alt hvad jeg gik og håbede på den ville være. Det ændrede da ikke på det faktum at jeg gik i gang med den, lige så snart jeg fik mine små fingre i den, og jeg slugte den så hurtigt som det kunne lade sig gøre. Det er den anden sidste bog i serien om Celeana/Aelin, og tempoet er virkelig sat i et ekstra gear, og alt imens der sker en hel masse, får vi også så meget mere information at vide, der gør at jeg snart skal have genlæs alle bøgerne fra start af, så jeg er klar til den sidste bog i serien næste år.

Noget af det jeg især er vild med ved de her bøger, er det faktum at selvom der går et år imellem dem, så tager det mig ikke synderligt lang tid at finde kontakten til personerne, så at sige. Hvis man selvfølgelig har læst alle bøgerne, for så kender man efterhånden de forskellige personer så godt, at det ikke tager mere end et kapitel eller to, og så er man med på alt hvad der sker igen. Maas formår også at inkludere ganske små resumer til forskellige begivenheder, uden at det tager for meget af fokus fra den historie der rent faktisk skal udspille sig i den nuværende bog. Jeg bliver hver gang imponeret over hvor meget hun formår at fortælle fra hver af de mange synspunkter der efterhånden er i hver bog. For hvad der startede med Celeana og et par andre, er det efterhånden oppe at tælle tæt på 10 forskellige synspunkter. Det i sig selv syntes jeg er vildt, og ikke nok med at historien stadig hænger sammen på tværs af de forskellige synspunkter, så formår hun at skrive dem så man kommer til at holde af dem alle sammen på en eller anden måde.

”Aelin lowered her hands, propping both on the rail and examining the scar across each palm. So many promises and oaths made. So many debts and favors to still call in. Aelin wondered what answers and oaths she might find waiting in Skull’s Bay.”

Jeg skal gerne indrømme, at da jeg stødte på Manon for første gang i Heir of Fire, så var jeg ikke just fan af hende. Jeg kunne ærligt talt ikke se hvorfor hun skulle være med, og jeg syntes de kapitler var overflødige. Det er de så sandelig ikke længere. Manon er blevet en utrolig spændende karakter at følge, især med de afsløringer der kom i den her bog. Dertil begynder Dorian også at blive meget mere interessant end den flødebolle han var lidt i starten. Han har fået lidt mere kant, og der er lidt mere at byde på fra hans side. En anden person jeg blev lidt betaget af i den her bog var Lysandra, for ærlig talt så kunne jeg ikke huske voldsomt meget om hende fra forrige bog. Det tog hun dog revanche for i den her bog, og jeg er blevet meget glad for Lysandra og de ting hun er med i.

fullsizeoutput_f17

I det hele taget er den her serie spækket med fantastiske personer, som jeg har svært ved at slippe, og man bliver så opslugt i hele historien med hver enkelt af dem. Aelin og Rowan kan man ikke komme udenom at snakke, men jeg vil forsøge, for de to kan man næste ikke andet end af holde af, og deres forhold udvikler sig også helt gevaldigt i den her bog. De nye personer på tavlen, så at sige, er Elide og Lorchan. Og her er det et godt eksempel på hvordan Maas formår at forvandle en udadtil skiderik i Lorchan, til en man ender med at få lidt ondt af.

”She snorted, and surveyed the other maps they’d spread across the floor of their cabin. Together, they formed a patchwork of their world – not just the continent, but the lands beyond. She stood, towering over it, as if she could spy those armies, both near and far. Rowan, still kneeling, looked upon the world spread at her feet. And she realized it indeed was – if she won this war, won the continent back.”

Jeg kan simpelthen ikke kommer over det faktum at der nu kun skal forestille at være en bog tilbage i serien. Det kan jeg næsten ikke holde til, og da slet ikke at jeg skal vente helt til september næste år, før jeg rent faktisk kan få læst slutningen. Det er helt ualmindelig urimeligt når Maas efterlader os med sådan en følelsestung cliff-hanger af en slutning. Jeg kan huske jeg ikke havde lyst til at tage på arbejde den dag, fordi jeg bare var nødt til at skulle læse den færdig. Da jeg så endelig havde læst den færdig, hikstede jeg med tårer i hele ansigtet og kunne ikke forstå hvordan en sådan slutning var mulig.

Jeg har efterhånden rost den her bogserie flere steder, og anbefalet den til rigtig mange mennesker, og det kunne jeg sikkert også blive ved med. For den her serie vokser bare med/for hver bog. Den startede måske nok som en ungdomsbog, men det er den så sandelig ikke længere. For hver bog er der virkelig sket en udvikling uden lige, og jeg forelsker mig mere og mere jo mere jeg læser. Som jeg også har sagt tidligere, så er Sarah J Maas ved at indtage en plads hos mig som ny yndlingsforfatter.

Har du læst noget i serien? Hvis ikke, så syntes jeg du skal se at komme igang 😉

Continue Reading

Readathon #05

På lørdag sker det. Det er den tid på året igen. I ved sikkert godt hvad det er jeg hentyder til? Det er selvfølgelig det halvårlige læsemaraton, Dewey’s Readathon. For femte gang har jeg tænkt mig at deltage i det internationale læsemaraton, og ikke bare få læst en del herhjemme for mig selv, men også deltage i det sociale på diverse platforme på nettet. Og mange tænker sikkert at det lyder helt vildt kedeligt at sidde for sig selv og læse i 24 timer, men lige de to gange om året hvor alverdens læseglade hoveder står sammen om det, så er det alt andet end kedeligt – eller ensomt for den sags skyld. For det kan godt være man sidder alene, jeg ved også at nogle planlægger at tilbringe tiden sammen med andre læsevenner, men hvis man også engagerer sig i det sociale på nettet, så er det en helt anden oplevelse. Jeg vil faktisk mene at det sociale på nettet gør de 24 timer til noget helt særligt. Hvis man pludselig opdager at en person på den anden side af kloden sidder og læser den samme bog som sig, og man stille og roligt kan begyndt at udveksle meninger om denne, det er da lidt specielt.

Alene her i Danmark har vi efterhånden fået opbygget et specielt lille netværk af os der deltager, og vi hepper og holder hinanden ved ilden igennem de sene nattetimer. Hvilket kan være en enorm hjælp, når man her i efteråret sidder i nattens skygger og får lange øjne, og blive ved med at læse den samme sætning igen og igen. Så kan det være meget rart med en pause fra bogen, og gå ind og følge med i de samtaler der kører på nettet på tværs af sociale platforme.

img_5979

img_5978

Jeg var forhindret i at kunne være med i foråret, og jeg kan mærke at jeg savnede det helt vildt. Selvom det kun sker 2 gange om året, så er det altså noget man ser frem til, for nogle måske lidt ubevidst. Jeg troede ikke det ville gøre mig så meget ikke at kunne være med, men da weekenden oprandt sad jeg tilbage med en ”Jeg-vil-også!”-følelse. Derfor har jeg i sinde at være med denne gang, på trods af at jeg lige skal til min mors fødselsdag lørdag eftermiddag. Det tager selvfølgelig lidt af starten på maratonnet, og jeg kommer først rigtig med senere hen. Dog har jeg i sinde at tyvstarte lidt, og læse en smule om formiddagen. Det har jeg gjort de sidste par gange, for jeg kan ikke holde mig vågen hele natten alligevel. Det regner jeg slet ikke med at kunne gøre denne gang, da jeg har en anden bette en der tager min energi i de sene nattetimer. Men jeg har fundet en meget ihærdig læsestak frem – jeg regner på ingen måde med at nå dem alle sammen igennem, men det er rart der er noget at vælge imellem. Jeg har en ide om primært at ville læse danske bøger, for at få gjort et indhug i den stak af ulæste bøger, men jeg har også foret med lidt engelsk. De engelske er mest i form af korte noveller eller essays, for at skille det lidt ad. Hvem ved, det kan også være jeg skifter mening helt og aldeles igennem de 24 timer, og vælger at læse noget helt andet. Det er sket før, så vi må vente og se.

Hvad med jer? Skal I deltage?

Continue Reading

Efterårsferie

Efterårsferie. Det er nu et rart ord, og jeg tror ikke du kan finde nogen der vil sige anerledes. I løbet af den sidste uges tid har jeg i hvert fald talt dagene stille og roligt indvendigt. Den kommer altid på et meget tiltrængt tidspunkt her i efteråret, både for mit vedkommende som lærer, men jeg er sikker på at eleverne også syntes den er tiltrængt. Jeg syntes som sådan ikke mit skoleår har set voldsomt meget anerledes ud end de sidste år, men hele aspektet med at blive observeret i sin undervisning næsten hver dag, gør altså noget ved en, uden at man måske kan sætte ord på det. Da eleverne i torsdags derfor besluttede at strejke i protest, var vi mange der støttede eleverne i deres fortagende. Det betød ikke at vi som lærer fik en fridag, det betød bare en meget anerledes arbejdsdag end normalt. Den var mere afslappet, men ikke som en fridag, for pludselig var der bare andre ting at se til og forberede. Det betød på et positivt punkt, at noget af den planlægning jeg havde skubbet til side til efterårsferien, fik jeg taget hul på allerede der, og arbejdsbyrden blev lettet bare en lille smule den kommende uge. Der er stadig masser af ting at se til, prøver og afleveringer der skal rettes, men der er skam også plads til en del andre ting.

Jeg har store forhåbninger om at få læst en del, man kan vel ikke holde ferie uden at læse en smule? Hvad jeg får læst er endnu uvist, men lige pt. ligger der to bøger på sofabordet herhjemme. Den ene gik jeg i gang med i lydbogsformat forleden, og tænker at læse videre i fysisk henover weekenden, det er tredje bind i Vandflammens Saga, som Alvilda har sendt mig til anmeldelse. Der er lidt mere gang i ’eventyret’, men nogle af personerne deri virker mig stadig lidt overfladiske. The Princess and the Goblin er en børneeventyrbog jeg længe har ville fordybe mig i, og jeg tænker dunkle aftener i stearinlysets skær er lige passende til den.
img_1304

img_5693

Ellers byder ugen herhjemme ikke på de store ting. Vi har snakket om en lille roadtrip til Odense i starten af ugen; jeg kunne enormt gerne tænke mig at komme ned og se Disney-udstillingen jeg har hørt og set så meget om dernede. Jeg har planlagt et par venindebesøg og en shoppetur med mor, for når maven vokser, så svinder klædeskabets udvalg. I den sammenhæng skal vi også ind og scannes igen, og denne gang håber vi at få kønnet at vide. Egentlig er jeg lidt splittet om jeg vil have det at vide. På den ene side, syntes jeg det kunne være helt vildt sejt at vente og blive dejligt overrasket når han/hun endelig kommer ud. På den anden side, er jeg så forbandet nysgerrig at jeg sikkert ikke kan vente, og så er der de mange praktiske ting man kan forberede inden babys ankomst.

Sidst på ugen er der jo også det megen omtalte Readathon, som jeg håber meget på at kunne deltage i. Jeg var forhindret i at deltage 100% i foråret, så jeg satser meget på at tage revanche denne gang. Dog har min mor også fødselsdag, og hun har snakket om en middag lige den weekend, men mon ikke den kan arbejdes ind i læseplanen også? Om ikke andet, så håber jeg på at kunne være med en god del af vejen, og få gjort indhug i mange af de ulæste bøger jeg stadig har stående. Men, men, i den sammenhæng vil jeg også gerne lige give mig selv et skulderklap, for jeg har ikke købt nye bøger siden starten af september! Lad os håbe det kan holde lidt ved endnu.

Hvad har I af planer i efterårsferien? Hvis I da har ferie?

Continue Reading

Currently Reading Tag

For et stykke tid siden – og ja, jeg har glemt hvor lang tid siden det er – taggede Nikoline mig til at besvare lidt om mine læsevaner, og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at  besvare dem og dele dem med jer.

Hvor mange bøger læser du ad gangen?

Det er meget forskelligt. For en del år siden kunne jeg kun læse en bog af gangen, men inden for de sidste par år, har jeg opdaget at jeg godt kan læse flere på en gang. Typisk læser jeg måske mellem 2 og 4 forskellige bøger.

Hvis du læser mere end én bog ad gangen, hvordan bestemmer du så, hvornår du skal skifte mellem dem?

Det er faktisk nemt for mig, for jeg læser på forskellige medier. Jeg har typisk gang i en lydbog, eftersom jeg mindst 30 min. kørsel på arbejde hver vej, så jeg har opdaget glæden ved lydbøger. Så kan jeg have 2 fysiske bøger; en der ligger næsten permanent på spisebordet, som jeg læser til min morgenmad hver dag, og en anden der flytter sig alt efter hvad jeg lyster, som er min absolut hyggebog. Til tider kan det også være en e-bog sniger sig ind på mig, men det sker dog sjældent.

img_5963

Skifter du bogmærke undervejs i en bog?

Nej, hvis jeg starter en bog med et bestemt bogmærke, så følger det med til jeg er færdig. Til gengæld, hvis jeg ikke lige er nærheden af et bogmærke når jeg starter en bog, kan jeg finde på at bruge hvad jeg lige har ved hånde.

Hvor opbevarer du bøgerne, du er i gang med at læse?

Alt efter hvilke bøger det er, så ligger de lidt over det hele. Mine lydbøger har jeg dog samlet på telefonen, som mit primære medie til dem. Ellers så ligger mine bøger på spisebordet eller på sofabordet. De ligger dog aldrig på natbordet, og det er fordi jeg stort set aldrig læser i sengen. Når jeg er i seng, så er det for at sove.

Hvad tid på dagen bruger du mest tid på at læse?

Det er nok om eftermiddagen eller aftenen. Jeg læser også lidt om morgenen, mens jeg spiser min morgenmad, men der er det jo begrænset med tid. Ellers har jeg mest tid om aftenen til slappe af med en god bog.

Hvor længe læser du typisk ad gangen?

Det er meget forskelligt. Om morgenen har jeg omkring 20 minutter til at læse. Om eftermiddagen eller aftenen læser jeg så længe jeg har lyst eller har tid. Ofte handler det om hvornår jeg ikke har lys nok til at læse længere, eller jeg må holde en pause for at lave aftensmad for eksempel.

Læser ud indbundne bøger med eller uden smudsomslag?

Det er faktisk forskelligt. Hvis det er en bog jeg læser færdig helt vildt hurtigt, så kan jeg godt overskue at skulle læse den med omslag. Hvis det tager længere tid, så kan jeg være tilbøjelig til at tage det af. Det afhænger også lidt af hvor tyk bogen er, om omslaget irriterer mig eller ej.

img_5961

Hvilken stilling læser du oftest i?

For det meste sidder jeg i sofaen, eller halvt ligger i sofaen. Efter vi er flyttet har vi også fået indrettet en lille læsekrog ved et stort vindue med nogle hyggelige lænestole, men vi mangler stadig at få ordenligt lys dertil, så jeg sidder der endnu ikke så ofte.

Tager du læsestof med dig, når du skal noget?

I og med jeg har Mofibo på min telefon har jeg i princippet altid noget læsestof med mig. Jeg forsøger at begrænse mig med at tage fysiske bøger med mig, for jeg vil jo også gerne være lidt social nogle gange. Ander gange kan jeg bare ikke ligge en bog fra mig, og så må den komme med til tantens jubilæum eller nevøens 2 år fødselsdag.

Hvor ofte opdaterer du din Goodreads status på bøger, du er ved at læse?

Nogenlunde jævnligt. Jeg bruger ikke goodreads så tit som så mange andre, men jeg vil nok sige hver 100 side opdaterer jeg, også for at jeg selv kan holde lidt styr på det.

 

 

Det er efterhånden ved at være så lang tid siden, at jeg blev tagget til den her, og jeg tror efterhånden at de fleste har svaret på det, så jeg vil lade den hænge i luften. Hvis der er nogle af jer der endnu ikke har besvaret det, så er I velkomne til det.

Continue Reading

#Bogbloggertræf16 – Del 1

En weekend er ved at være slut, og selvom den kun har været 2 dage, så føles det på mange andre punkter som om den har været meget længere, nærmere betegnet flere uger. For lørdag i denne weekend kulminerede flere ugers forberedelse i årets Bogbloggertræf her i Aalborg. For tredje år i træk tilbragte jeg dagen med et hel selskab af bogbloggere fra hele landet, men som noget nyt var jeg ikke blot deltager. I år var jeg nemlig en af medarrangørerne og det var en helt anden oplevelse, stadig lige så herlig som de andre år, bare på en helt anden måde.

Dagen forsvandt alt for hurtigt, og jeg nåede ikke at snakke med nær så mange mennesker jeg havde troet jeg ville. Ikke desto mindre havde jeg en helt igennem god dag, og alle forberedelserne har været det hele værd, ikke mindst når man så alle de glade ansigter, der også havde en god dag. Selvom vores plan ikke holdt hele dagen, så syntes jeg alligevel vi nåede de ting vi gerne ville opnå med dagen. Jeg havde især en anerledes dag, bag scenen om man så må sige, hvilket betød at mine fødder var meget taknemmelige for at komme hjem i sofaen om aftenen.

Men inden lørdag fandt vej i kalenderen, har der været en masse ting at se til inden da. Allerede tilbage i foråret, hvor vi begyndte planlægningen, blev vi enige om at alle sponsorgaver skulle sendes hjem til min adresse, eftersom jeg har mest plads af os alle 3. Jeg havde dog ikke regnet med at så mange bøger ville komme, og optage så meget plads. I løbet af de sidste par måneder har vi ikke rigtig været i stand til at bruge vores kontor, fordi der stod bogkasser overalt på gulvet i forskellige stabelstørrelser. Og selvom de kom i portioner, så tog det sin tid at få dem pakket ud og pakket om i nettene, som ret hurtigt blev fyldt og var tæt på at sprænges. Det var først fredag aften, efter Simone og Irene havde været forbi til at hjælpe med det sidste, at vi rent faktisk begyndte at kunne se gulvet på kontoret igen.

img_1227

Efter at bilen blev pakket til bristepunktet fredag, betød det at jeg ikke skulle have så meget med i bilen lørdag, heldigt nok eftersom jeg både skulle hente Irene og kagen. Det er måske ikke pænt at sige, men det var måske vigtigst at der var plads til kagen, og at den blev fragtet i sikker stand og ikke faldt fra hinanden på turen. Det var Irene god til at hjælpe med, og kagen overlevede turen, til stor fryd da vi endelig satte den på bordet.

Formiddagen blev brugt på de allersidste forberedelser, så lokalet var bogbloggere (og forfattere) værdigt, med opdækning og buffeten klar. Det tog overraskende kortere tid end jeg måske lige havde regnet med, og vi havde fint med tid til lige at stoppe og trække vejret inden vi bød alle de spændte bogbloggere velkommen, men mere om det senere.

img_1231

img_5589

img_5590

img_5593

img_5594

img_5596

Continue Reading

The Assassin’s Blade (Sarah J Maas, 2014)

Celaena Sardothien owes her reputation to Arobynn Hamel. He gave her a home at the Assassins’ Guild and taught her the skills she needed to survive.

Arobynn’s enemies stretch far and wide – from Adarlan’s rooftops and its filthy dens, to remote islands and hostile deserts. Celaena is duty-bound to hunt them down. But behind her assignments lies a dark truth that will seal her fate – and cut her heart in two forever…

(Tekst fra goodreads)

img_5056

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg har det faktisk lidt blandet med den her bog, for på den ene side så elsker jeg den, men på den anden side, så har jeg det lidt svært med den. For at tage den fra begyndelsen af, så var jeg enormt glad for at få et indblik ind i Celaenas fortid, og se hvordan hun blev den hun er da man møder hende i den første officielle bog i serien. Det var ganske interessant at se hvordan hendes karakter var blevet formet, og hvordan hun endte som koldblodig morder, men alligevel med et hjerte. Derfor var jeg rigtig glad for den første historie, hvor det virkelig kommer til udtryk, og hun kæmper for at befri en hel flåde af slaver.

I det hele taget var den første novelle nok den bedste, hvis jeg skal se på dem alle 5. Og det er baseret mest på den karakter Celaena er i den historie, for i de andre så jeg knap så meget af den karakter jeg kender, end jeg gjorde i den første. Selvfølgelig er hun ikke den samme kick-ass Celaena som i de senere bøger, men det var alligevel kun i den første og tredje novelle af jeg kunne fornemme den Celaena under overfladen. Den tredje novelle var også en af de bedre, her er Celaena taget lidt væk fra vante rammer, og det gav også et interessant indspark i hendes udvikling.

”With Ben, after she’d come back from a mission two hours late and with a sprained ankle. He’d been worried, and given how close she’d come to being captured by the royal guards, she was more than a bit shaken. But embracing Sam was different, somehow.”

img_5058

Det forhold til Sam, som har været omdrejningspunktet for Celaenas hævntørst i alle bøgerne, må jeg desværre indrømme at jeg ikke blev helt fanget af. Hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg det var alt for anstrengt og tvunget frem i løbet af bogen. Det var som om at Celaena ændrede mening om Sam fra den ene dag til den anden, og hendes følelser for ham dukkede næste op af det blå.

Jeg fik i hvert fald ikke fornemmelsen af den der sønderrivende og hvirvelvindskærlighed, som den var blevet lagt op til i bøgerne. Det kan også være det er mig der husker forkert, men jeg havde bare forventet mig lidt andet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så faldt jeg aldrig rigtig for Sam. I den sidste novelle, måske også lidt den anden sidste, blev han faktisk lidt af en nar. Det hele handlede om at hvis de skulle være sammen, så skulle det næsten kun foregå på hans præmisser. Og Celaena sagde ja til stort set det hele, uden sure miner! Noget jeg absolut ikke kunne forligne mig med.

”The  silence peeled back, and thoughts tumbled in. It had been a mistake. And when she figured out where they were keeping him – where they were hiding him – she’d stop at nothing to find him. And then she’d slaughter them all.”

Det der rørte mig mest ved alle novellerne, var måden hvordan Celaena brudte sammen i slutningen, som følge af Sams død. Det var et rigtig godt indblik i hendes karakter, og her kunne jeg skimte noget af det jeg absolut elsker ved hendes person. Det er tydeligt at mærke at det her er en forgængerbog, den er meget let og den mangler lidt dybde. Dog var det fint hvordan novellerne næsten alligevel hang pænt sammen, det gav fint mening og gjorde lidt ekstra for dem.

I sidste ende sidder jeg nok bare og savner det fabelagtige spektakel som Sarah J Maas formår at kunne skabe igennem sine historier og karaktere; jeg savner mere af det hele, og mere dybde i de centrale karakterere. Heldigvis er det jo kun en lille pre-quel, og der er resten af serien man kan fordybe sig i til den slags, og med den anden sidste bog lige rundt om hjørnet, glæder jeg mig bare endnu mere til at fingrene i den nu.

UPDATE: Jeg har nu endelig modtaget seneste bog, og er allerede godt begravet i den!

Continue Reading

Bookish Wonders #03

Som mange af jer godt er klar over, så var jeg jo et smut i London i starten af august, og man kan ikke tage til Londons boghandlere uden at komme hjem med bare et par bøger. For mit vedkommende var det bare 13 bøger (selvom en ikke er kommet med på billedet, men den var jeg i færd med at læse da jeg tog billederne). 13 er jo et uheldigt tal, og jeg har da også tilføjet et par bøger mere til samlingen siden da, men dem får I at se en anden gang. Men imens jeg denne weekend er til stur stur bryllup, så kan I nyde lidt bogporno.

img_5401

Eftersom jeg var i London lige da Harry Potter and the Cursed Child udkom, var det uundgåeligt at den røg med mig hjem i tasken. Da jeg også fik den til halv pris, så var det et tilbud meget svært at modstå. Jeg faldt over den fine udgave af A Handmaid’s Tale, og jeg har hørt at det er hendes bedste bog, og tænker at så måtte jeg hellere starte med den. Maresi var en dystopisk-agtig bog jeg faldt pladask for både på grund af baggrundsteksten, men også udseendet, og den glæder jeg mig til at læse. Så fandt jeg den første genfortælling på turen af Alice i Eventyrland i The Looking House Glass, og den måtte bare tilføjes til mine genfortællingshylder.

img_5402

The Girl From Everywhere var en ungdomsbog der tiltrak mig med det samme, for der er noget tidsrejseagtigt inde over den, og en pige der skal finde sin skæbne. Den anden genfortælling af Alice i Eventyrland faldt i tasken med Queen of Hearts, og mere er der vist ikke at sige om det. Som engelsk fagnørd kunne jeg heller ikke stå for den lille bog med gode citater fra Shakespeares bedste replikker, den var både fin af udseende og tiltalte mig engelskhjerte. Den lille bog The Tale of Peter Rabbit var et impulskøb, og i retrospekt måske ikke så godt et køb, for der er jo over 20 små bøger i serien, så det havde måske været smartere at købe en samlet udgave, men de små bøger her var bare ikke til at stå for, og jeg ser frem til at have dem alle sammen stående på hylden.

img_5405

Little Women var den sidste jeg manglede af de 4 Penguin Puffin bøger, så der var ingen tvivl om at den skulle med hjem. På British Museum fandt jeg den yderst interessante bog How to be A Heroine, som tiltaler mit feministiske hjerte, og jeg er spændt på at læse hvordan alverdens literære heltinder bliver behandlet. Og slutteligt fandt jeg at par små sorte Penguin Classics, og min lille samling af dem vokser langsomt. Jeg føler egentlig ikke behov for at eje dem alle sammen, men har det fint med at udvælge mine favoritter til at pynte min bogreol.

img_5407

Den sidste bog jeg også købte, som desværre ikke nåede med på billederne, er Rainbow Rowells Carry On, som jeg også allerede har læst, og nød i fulde drag.

Har I ellers fået nogle gode nye bøger på det seneste?

Continue Reading

Bookish Wonders #02

Som mange af jer sikkert allerede ved, så var jeg en lille tur i London for nylig, hvor jeg også kom hjem med en dejlig stak bøger. Men inden jeg vil vise dem frem til jer, opdagede jeg at jeg endnu ikke har vist jer de bøger jeg anskaffede mig til min fødselsdag i starten af sommerferien. Derfor fandt jeg fluks dem frem, og gjorde klar til at vise dem stolt frem. Af en eller anden grund så næsten nægter min familie at forære mig bøger i gaver, også selvom det stort set altid er det der står øverst på min ønskeliste, så kommer de aldrig forbi mig. Da min mor derfor sagde hun havde lidt til overs fra min fødselsdagsgave, og om jeg bare selv vil købe bøger for dem, sagde jeg straks ja tak. Dertil havde jeg lidt andre småpenge liggende så det blev alligevel til en pæn stak. Men som I vil se, er det ikke kun fødselsdagsbøger stakken indeholder.

IMG_5355

My Lady Jane var juni måneds Owlcrate-bog, og den glæder jeg mig faktisk til at læse. Jeg havde i forvejen tilføjet lydbogen på Mofibo, så blev overordentlig glad da jeg pludselig havde den i fysisk form. Det er en slags historisk genfortælling, men med lidt overnaturligt og humor oveni hatten. A Study in Charlotte har jeg hørt som lydbog, men jeg var så glad for den at jeg besluttede mig for at jeg måtte eje den fysiske udgave. Arcadia og Everland var to af de bøger jeg forærede mig selv i fødselsdag. Everland er en genfortælling af Peter Pan, men med lidt steampunk ind over den, og Arcadia skulle være ret episk, og lige noget for folk der kunne lide Philip Pullmans Dark Materials.

IMG_5357

Sådan ser lykken ud var en ekstra lille en jeg overtog da Irene ryddede lidt op i sine bøger, og hun besluttede sig for at den var der ikke plads til længere i hendes reoler. Miss Buncle’s Book var den sommerbog jeg fik tilsendt i mit lille sommerprojekt, og jeg kan læse mig til at det er en bog der handler om flere bøger og kærligheden dertil, så det kan kun blive godt. Anya’s Ghost og The Paper Magician er endnu to fødselsdagsgaver til mig selv. Jeg har læst den første, som var ganske fin, og The Paper Magician er en ny serie jeg har set mig varm på.

IMG_5359

De sidste 3 gaver til mig selv er forsættelsen af Colfers eventyrgenfortællinger i Land of Stories, og den første Outlander bog. Den lille Monster bog var en overraskelse i bogpakken da den kom, jeg havde ikke bestilt den og ved egentlig ikke hvorfor den var med, men fin er den da. De andre to har jeg læst, og den ene var kun bedre end den anden.

IMG_5361

Om ikke så længe håber jeg på at kunne vise jer min London-haul frem, men indtil da håber jeg at den har lille haul har givet jer lidt mere tålmodighed.

Har I fået nogle gode nye bøger for nylig?

Continue Reading