Bogforum – Hjemme igen

Jeg fik adgang med en pressebillet, så indlægget er delvist reklame.

Kender i det, at man planlægger alt ned til de mindste detaljer man kan komme i tanke om? Og alligevel er der intet der går som man havde troet det ville. Det kan vist roligt siges at være overskriften for turen til Bogforum denne weekend. I forvejen var vi alle klar over at det ville blive en lang dag, men ikke lige at den ville blive så lang som den endte med! For at forsøge at gøre en længere historie kort, så starter det med at færgen vi skulle med fra Århus til Odden måtte vende om, fordi den var defekt på en eller anden måde, og ikke ville kunne ligge til i havnen. Den kunne faktisk kun sejle frem og tilbage, som de forklarede det. Så efter 30 min på vand var vi tilbage i Århus og stod nu med valget; vente og tage chance om der er plads på næste færge eller køre nedenom over broen? Vi valgte broen, fordi vi tænkte at vi ville være i København tidligere, og så kunne vi som sagt heller ikke være sikre på at der var plads på den næste færgeafgang. Deraf en lidt længere dag på motorvejen, heldigvis havde vi Mads & Monopolet i radioen og fik nogle gode grin på vejen derover. Næste problem blev at finde en p-plads ved Bellacentret, for folk havde bogstavelig talt bare smidt deres biler hvor der nu lige var plads, hvilket vi desværre også lidt endte med at gøre. Heldigvis var der ingen bøde da vi kom tilbage til bilen samme eftermiddag, så det gik jo fint.

Efter dobbelt så lang transporttid ankom vi endelig til Bellacentret og skulle ind til det længe omtalte Bogforum. Simone og jeg gik igennem den fine presseindgang, som giver en helt anden stemning, og jeg kan sagtens forstå hvor tiltrækkende den rolige atmosfære vil være, især hvis man er derovre mere end en dag. Vi fik ret hurtigt vores presseafgangsbillet, og så var det afsted til den første kø; som var køen til toilettet! Herefter fik jeg rigtig set hallen over, og mit første indtryk var bare helt og aldeles wow! Jeg vidste godt Bogforum er stort, men jeg havde ikke forstillet mig hvor stort det rent faktisk er. Vi var der kun i 4-5 timer, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem at en lille hovedpine var på vej, så mange indtryk for igennem hele dagen og så meget skulle bearbejdes. Med den transporttid vi havde gik jeg glip af et par af de ting jeg gerne ville have set, så vi var alle enige om at få mest muligt ud af det, da først vi var ankommet. Jeg fik signeret mine bøger af Nanna Foss (som er lige så cool og casual som altid, og gladelig hiver en kuglepen op af lommen til to desperate bloggere som kom for sent til hendes egentlige signering), Lene Kaaberbøl (hvor jeg blev totalt starstruck, og bare stirrede på at hun skrev i mine bøger. Jeg fik dog stillet et enkelt spørgsmål; hvornår hun begyndte at skrive? Det gjorde hun da hun var 12, og 14-15 da hun blev udgivet første gang! Og nå ja, lige da jeg kommer op til bordet kigger hun på mig og spørger om vi ikke har mødtes før? Øh nej! Det er jeg ret sikker på jeg ville kunne huske!) og Adam Silvera (som er så sød en mand, og efter at have mødt ham får jeg bare endnu mere lyst til at læse hans bøger. Udover at der er koldt i Danmark, så var hans første indskydelse desuden at han ikke kunne forstå hvorfor vi ikke har uber i Danmark. Han følte sig tilbage i 2010 sådan som han måtte vente på en taxa, hvilket jeg syntes var lidt sjovt.).

Udover signeringer vandrede vi bare rundt på må og få og sugede det hele til os, og hilste på et par enkelte forlagsfolk og fik et par gaver med hjem. En enkelt eftermiddag er slet ikke nok til dette store arrangement, og jeg er allerede ved at gå i tænkeboks og planlægge hvordan næste år muligvis kommer til at forløbe sig. For det er bestemt ikke sidste gang jeg vil afsted. Nu har jeg prøvet det, og jeg har fået blod på tanden. Jeg har slet ikke beskrevet det hele godt nok, der er masser at fortælle derovre fra, men jeg tænker at billederne siger lige så meget.

Sidst vil jeg bare sige tak for de fine gaver fra Alvilda, Politikens forlag og Harper Collins Nordic.

Continue Reading

Bogforum – Pre-post

I år skal det være året, året hvor jeg endelig skal til Bogforum! I de sidste par år har jeg fulgt adskillelige bogbloggere i deres færd til storbyen til årets julefest for bogelskere, nemlig Bogforum. Hvert år har jeg sagt til mig selv, at næste år så skal det være, men det er bare aldrig blevet til noget. Ikke før i år altså! Med lidt hast og et par hurtige beslutninger fandt et par andre og jeg ud af at fylde bilen, og vupti så var der bestilt færgebilletter.

Det bliver uden tvivl en monsterlang dag, for vi skal køre hele vejen fra Nordjylland og hjem igen om lørdagen. Jeg har allerede kigget programmet igennem, og har forsøgt at lave en liste over de ting jeg rigtig gerne vil se. Men det er også svært når jeg ikke har været afsted før, for jeg aner ikke hvor meget man rent faktisk kan nå på sådan en enkelt dag. På den anden side, så tror jeg heller ikke jeg ville kunne overskue mere end en enkelt dag.

Når jeg kigger mit program igennem en ekstra gang, så er det faktisk ikke så mange punkter jeg har sat af. Mest af alt så vil jeg rigtig gerne se Hella Joof, Lene Kaaberbøl, Nanna Foss, Lisbeth Wullf og måske Adam Silvera hvis det kan nås. Resten må bare falde ind som små bonusser i løbet af dagen.

Det spændende bliver også hvor fristet jeg bliver af de mange bogdisplays med flotte udstillinger og lokkende tilbud. For ikke nok med at man skal have sine egne bøger med derover for at få dem signeret, så falder der uden tvivl et par ekstra med hjem i kufferten.

Skal du afsted til Bogforum i år?

Continue Reading

Bogglæde

Sidste weekend var i særdeleshed en weekend i bøgernes tegn, på mange forskellige måder. Jeg elsker at dele min bogglæde med andre og for nogle år siden fik jeg lidt inspiration fra venner og bekendte til at starte et Bogbyttemarked her i Aalborg. Det begyndte i det lille, hos den lokale Bog & ide, hvor jeg lånte lidt af deres tid og lokaler til det første event, som gik rigtig fint og der blev byttet rigtig mange bøger. Siden da har jeg stået for #Bogbyttemarked hvert forår og hvert efterår, og det er som om det bare vokser for hver gang. Det er så fint at jeg kan genkende ansigter fra gang til gang, og se hvor meget de nyder at få byttet ud i deres bogsamlinger.

Jeg elsker at se hvor glade folk kan blive over bøger, som jeg måske ikke finder den største glæde i længere. Derfor er det så fint at bøgerne kan finde nye hjem, hvor de kan blive endnu mere værdsat og læst på ny. Selv finder jeg jo også nye skatte iblandt de mange bøger som alle andre glade bogbyttere kommer med, og det var sandelig også tilfældet denne weekend. Jeg kom både hjem med en dejlig stak børnebøger til Es voksende bibliotek, samtidig med jeg fandt en lille stak til mig selv, heriblandt en bog der vil følge mig i julemåneden og fantasy jeg har haft blik på længe, som dukkede op i originalsprog.

Hvis du endnu ikke har opdaget #Bogbyttemarked, så kan du finde mere information på facebooksiden.

#Bogbyttemarked tog min tid om lørdagen, og om søndagen stod den på bogklub. Vi er på nuværende tidspunkt 7 i vores lille bogklub, hvilket passer rigtig godt for så er der stadig plads til at ikke alle kan komme hver gang, og man kan alligevel mødes og sidde 3 eller 4 mennesker og snakke om bøger, og alt muligt andet. Det var også lid tilfældet denne omgang, da vi kun var 3 – og 2 babyer – da vi skulle snakke om bogen #Girlboss. Desværre var det ikke en bog jeg var fan af, men sådan er det med bogklubber, man kommer nogle gange til at læse noget man ikke vil elske, men så er man blevet udfordret på noget man ellers ikke selv ville have valgt at læse.

Bogklubber er altså hyggeligt, især når der er plads til at snakke om alt muligt andet end lige præcis den ene bog man læste til mødegangen. Hvilket der er i vores bogklub, og jeg nyder virkelig at mødes med pigerne (damerne?) hver gang, for så ved jeg at eftermiddagen står i bøgernes tegn. Som du kunne læse sidste uge, så er jeg også på vej ind i en separat fantasybogklub. Puha, tænke du måske, det lyder af meget med 2 bogklubber og alle de bøger man lige pludselig skal læse, men der er jo heldigvis aldrig nogen tvang til at læse bøgerne. Hvis man ikke når det, så når man det ikke, og hvis man ikke kan lide bogen, så går det også. For i sidste ende er det jo også noget man kan snakke om i bogklubben.

Continue Reading

Fantasy med stort F

I går var jeg til fantasy bogevent, det første bogevent jeg har været til i lang tid, og det var i det hele taget bare enormt hyggeligt at komme ud og snakke bøger med lidt mennesker. Arrangementet blev afholdt af The Fantasy Fellowship, som også til dels er folkene bag Esbjerg Fantasy Festival. Det er en gruppe mennesker, fra 18 år og opefter, som arbejder på at gøre fantasygenren cool og hip. For af en eller anden grund er det som om at fantasy bliver forbundet med børnebøger, men der er altså overraskende mange voksne der også læser fantasy, faktisk rigtig mange endda.

Eventet i går startede med et oplæg fra Line Lybecker, forfatter og grundlægger af forlaget Ulven og Uglen, som arbejder på kun af udgive fantasy til voksne. Hun fortalte lidt om hendes kærlighed til fantasy, og hvordan hendes forlag kom til, netop fordi flere og flere forlag blev ved med at afvise bøger ”fordi de ikke passede til målgruppen” – altså børn, selvom historierne faktisk var skrevet med voksne i tankerne som målgruppe. Line fortalte en del fakta og teori omkring fantasy genren igennem hendes oplæg også, og kom med en rigtig god pointe til hvorfor voksne læser fantasy. Vi er den generation der er vokset op med Harry Potter, og her er nøgleordene ’vokset op’ – for nu er vi jo voksne mennesker, der gerne vil blive ved med at læse fantasy, men nu rækker det bare ikke altid med børnefantasy, som det bliver kaldt hos mange.

Simone fra Boghjørnet holdt også et kort oplæg med debat fra os deltagere om hvad der gør en til en fantasylæser, og om man selv betragter sig som en fantasylæser. Jeg fik ikke selv deltaget særlig meget i denne debat, fordi E – som jo selvfølgelig var med – valgte at skulle udforske sin stemme på det tidspunkt, og det meget højlydt. Men efter at have lidt tid til at tænke over det, så kan jeg kun sætte label på mig selv som Fantasylæser med stort F. Som så mange andre var det Harry Potter der fandt læseglæden ved mig, og imellem de bøger måtte jeg jo finde andet fantasy at udfylde tiden med. Og sidenhen har det været min fortrukne genre, og den jeg altid tyr tilbage til, og den hylde jeg altid stiler mod først i boghandlen eller på biblioteket.

Aalborg bibliotekerne havde også et kort oplæg om hvordan man som bogklub kan udnytte deres hjælp, hvilket jeg ærlig talt aldrig rigtig har tænkt over. Jeg vidste godt de gjorde den slags, men eftersom jeg ikke selv har udnyttet det før, så tænker man bare ikke over det. Det er nok også bare fordi at lige netop fantasybøger har jeg altid købt eftersom jeg har en stor forventning om at ville læse dem mere end en gang.

Efter de forskellige oplæg satte de fleste af os sammen for at snakke lidt om hvad vi gerne vil fremover. Målet/håbet fra folkene bag The Fantasy Fellowship er nemlig at skabe små læsegrupper omkring fantasygenren. Eftersom der var en del af de folk der viste interesse for eventet i dag, som ikke dukkede op, blev vi enige om at tage første skridt stille og roligt. Vi har alle meldt os ind i facebook-gruppen (som du også er velkommen til at melde dig ind i – der er både en DK og tre lokale til henholdsvis Esbjerg, Odense, København, Roskilde og Aalborg), og så tager vi den derfra. Håbet fra alles vedkommende er at komme til at læse en masse fantasy og finde folk at snakke med det om, og sammen arbejde mod at gøre op med den stereotyp at man kun læser fantasy hvis man er barn eller kæmpe rollespilsnørd – for det er vi altså ikke.

Ingen bogevent uden en lille goodiebag, som vi også var så heldige at få. Udover en masse flotte bogmærker og et lille gavekort til en kop kaffe fra Frk Rønne, fik vi to flotte bøger, selvfølgelig i fantasygenren. Tidevandet af Nick Clausen og Kongelig Snigmorder af Robin Hobb. Jeg kender ikke rigtig noget til nogen af dem, men jeg syntes det er så fint at det er en dansk bog og en oversat fra engelsk – for engelske fantasybøger findes der nemlig flest af til os ’voksne’ fantasylæsere, endnu en ting vi håber på at få sat lidt skub i.

Så du har hermed fået en opfordring fra mig til at slå dig til fællesskabet om fantasy og tage del i læseglæden sammen med os andre.

Come and join the Fellowship.

Continue Reading

Great Series #03 – Fairyland (Catherynne M. Valente)

Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med September og tog med på hendes første eventyr til Fairyland. Jeg kan huske at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik ind til, men hvor er jeg glad for at jeg tog afsted sammen med hende. For ikke så lang tid siden drog vi så afsted på det sidste eventyr med den sidste bog i serien. Det var lidt vemodigt, men på den anden side, så kan vi på et eller andet tidspunkt starte forfra.

Bogserien starter hvor September er lige på den anden side af 10 år gammel, og som bøgerne forsætter ældes hun stille og roligt, så man får lov til at vokse op sammen med hende. Jeg syntes det er så rart når bøger vokser på den måde, at man stille og roligt kan vokse op med sine yndlingskaraktere og lære lidt om livet side om side. Og det skal jeg love for man gør her, for September bliver ikke blot udsat for Fairylands eventyr, hun bliver også stillet overfor nogle personlige spørgsmål der sætter hende på prøve med at finde ud af hvem hun egentlig er. Hun starter som et barn, der bare stikker af fordi hun keder sig, og slutter som en ung kvinde, der har fundet ud af hvad hun vil med sit liv efter at have prøvet lidt af hvert.

Som så mange andre serier svinger hver bog lidt i kvalitet; alle bøger er ikke lige gode, og jeg har også mine favoritter. Den første og sidste bog er klart mine favoritter, og det har nok noget at gøre med det faktum at de minder en smule om hinanden, hvilket bare binder serien så godt sammen. Den klassiske quest sammen med hendes bedste venner Saturday og A-Through-L, som da bare er de bedste sidekicks! Hvem har ikke altid ønsket sig en drage, som for øvrigt også er halvt bibliotek og ved næsten alt der kan slås op.

Valente har på en eller anden måde formået at skrive et morderne eventyr, som inddrager klassiske elementer og alligevel giver det hele et godt og grundigt twist. Det hele bliver fortalt med et smil i mundvigen hele tiden, og en fortællerstemme, der ikke helt kan holde sig tilbage fra at komme med sin egen mening, endnu en ting jeg syntes er rigtig fin. I modsætning til mange andre klassiske eventyr har vi ikke en klassisk skurk som sådan. Men det behøves faktisk heller ikke, for September laver selv nok unoder eller har nok spørgsmål der skal opklares til at skabe nok eventyr til hver bog. På sin vis er hun sin egen skurk hvilket giver bøgerne et dybere lag af mening, som man måske skal være lidt ældre for at kunne se.

Fairyland-bøgerne kan læses af flere aldre, og jeg har bestemt tænkt mig at læse dem højt for min datter når hun engang er gammel nok. Umiddelbart tænker jeg at hun skal være lige så gammel som September selv er i den første bog. Indtil hun bliver så gammel må jeg bare ’nøjes’ med at genlæse dem selv et par gange, for Fairyland skal klart besøges igen.

Continue Reading

Månedens udvalgte #03

Månedens udvalgte er nok mere efterårets udvalgt i denne omgang. Med de månedlige wrap-ups på time-out, er månedens udvalgte også sat lidt på standby, men selvom min læsning stadig vil være meget lyst- og tidspræget, så kan jeg jo ikke lade være med at have nogle forhåbninger om et par bestemte bøger, som jeg virkelig gerne vil læse over de næste par måneder.

Som tidlige nævnt har jeg ikke selv købt nye bøger siden engang tilbage i februar, men her til efteråret kommer alle de gode! Blandt andet har jeg bestilt Tower of Dawn af Sarah J Maas, for alt hvad hun skriver bliver jeg bare nødt til at læse! Nanna Foss kommer også med nyeste skud på Spektrum-stammen, men indtil jeg kan få mine fingre i den nye, så er jeg lige i færd med at genlæse/lytte til de første to i serien.

Der er rigtig mange seriebøger jeg gerne vil forsætte med, eller nye serier jeg rigtig gerne vil starte. Jeg vil rigtig gerne læse videre om Claire Fraser/Randall i Outlander, og den er jeg så småt gået i gang med. Jeg vil rigtig gerne stifte bekendtskab med Malene Sølvstens Ravnenes hvisken efter kun at have hørt fantastiske ting om den, og den har stået på min hylde i over et år snart. Jeg vil gerne læse videre i mine genderswop teen Sherlock Holmes for at få lidt YA krimi, en af de få slags krimier jeg gider at læse. Jeg vil gerne tilbage til den dystopiske tvillingeverden i Map of Bones, for at se hvad der sker i den serie, for den første bog sluttede meget åbent. I det hele taget har jeg rigtig mange serier at forsætte i, men også rigtig mange som jeg bare venter på at gå i gang med. Men jeg har også forsøgt at finde nogle enkeltstående bøger, så jeg ikke vil komme til at sidde og bide negle af at vente på flere bøger i serien. Her er Everland for eksempel et godt bud, som en genfortælling af Peter Pan historien med et eller andet twist, som jeg ikke helt ved meget om endnu. Jeg ved bare den kan kobles til Peter Pan, og så må jeg bare eje det. Spørgsmålet er bare hvor meget jeg får læst af hvad jeg faktisk har lyst til at læse. Egentlig håber jeg bare på at få læst et eller andet.

Hvad håber du at få læst i løbet af de næste måneder?

Continue Reading

Den usynlige Ivan Isaenko (Scott Stambach, 2017)

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

På Hospitalet For Alvorligt Syge Børn i Mazyr i Hviderusland afleveres de uhelbredeligt syge og misdannede børn, der stadig fødes efter katastrofen i Tjernobyl. Derved bliver de usynlige for en verden, der helst vil glemme dem. Her har Ivan Isaenko henslæbt alle sine sytten år. Hans krop er ødelagt, men hans hjerne fejler ingenting; den er skarp som en ragekniv. Ivan Isaenko aflæser alting omkring sig med en skræmmende klar indsigt. Han kaster sig over alle de bøger, han kan få sine tre fingre i og gennemfører de besværlige daglige rutiner med snilde og overmenneskelig udholdenhed.

Lige indtil Polina ankommer. Hun har leukæmi, hun er irriterende, hun stjæler hans bøger og forstyrrer hans rutiner. Men det værste er, at hun får ham til at føle noget. Han har holdt ud, fordi han aldrig har ønsket sig noget. Nu ønsker han sig brændende, at Polina skal leve.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

En bog om børn skadet på grund af stråling og andre kemiske årsager; det lyder ikke lige umiddelbart som en dans på roser eller en bog man vil blive i godt humør af. Men det bliver man alligevel lidt og det er mest af alt på grund af bogens hovedperson; Ivan. Da jeg faldt over beskrivelsen til denne bog indrømmer jeg at jeg i første omgang afskrev den lidt, for jeg syntes den lød alt for barsk. Efter at flere andre anmeldte den med positive og rørende ord bukkede jeg under og måtte også få fingeren i at læse den, og det er jeg enormt glad for at jeg gjorde.

Historien om Ivan er ikke den sædvanlige historie om at finde sig selv, for det er en historie om at Ivan skal finde ud af hvem han er, ikke bare som person, men rent konkret også for han blev efterladt af en mor han intet ved om. Dertil er Ivan så skadet at hans krop næsten ikke er en krop, men trods det så er Ivan meget mere i live end så mange andre, og ikke mindst har han en livsglæde som mange vil være misundelig på. Jeg sad i hvert fald flere gange og var imponeret over hvor ihærdig Ivan er på livet, og jeg fik flere gange et smil på læben over hans syn på livet.

”Jeg har talt med direktøren to gange på sytten år: en gang om min penis, og en gang, hvor jeg havde drukket mig fuld i hans vodka.”

Man vil måske ikke tro det, men historien er også sjov og det selvom det også er en bog der handler om døden og at acceptere den. For når man bor på et hjem hvor syge børn kommer og går, så vil mange måske have et noget andet syn på livet, men ikke Ivan, og hold nu op hvor der kommer nogle sjove situationer ud af den måde Ivan har besluttet at leve sit liv. Der var flere gange hvor jeg bogstaveligt talt skrald grinede højlydt, eller måtte læse passager op fra bogen for Kæresten, fordi de var for sjove til ikke at dele med andre. Og det er i virkeligheden denne bogs styrke.

”Men mens jeg ser fjernsyn eller stirrer ud gennem de tremmevinduer, der er drysset ud her og der i institutionen, er min yndlingsbeskæftigelse at lade, som om jeg er i koma, og lytte til lægernes og sygeplejerskernes samtaler. Denne forstilte mangel på tilstedeværelse afvæbner de voksne, så der kommer længere ucensurerede talestrømme; det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få adgang til præcise nyheder og information.”

Jeg syntes faktisk den her bog er meget bedre end jeg havde troet den ville være, og den skal klart læses igen på et tidspunkt, og det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg blev meget betaget af Ivan som person, og jeg syntes hans livshistorie var gribende, og det selvom han jo er en fiktiv person i modsætning til hvad bogen forsøger at lade os tro. Hvilket jeg syntes var endnu en fin detalje, for jeg er (desværre) ikke i tvivl om at der sikkert findes, eller har været, denne slags hjem med den slags børn, og at læse en historie om et bud på sådan et barn, gør at man måske ikke mister hele troen på os som mennesker og vores livsglæde. Grunden til jeg ikke giver den topkarakter er nok det faktum at jeg ikke brød mig om slutningen, mere vil jeg ikke sige om det, for det vil afsløre for meget. I sidste ende må jeg nok også indrømme at den lå så tæt på virkeligheden at det skræmte mig, hvilket nok også gør at jeg ikke kan give den topkarakter. Det lyder måske underligt, men jeg kan ikke forklare det anderledes end det.

Continue Reading

Giveaway #ACOTAR

I slutningen af februar har Gyldendal store planer om at udgive den danske oversættelse af Sarah J Maas’ A Court of Thorns and Roses, og de har været noget så søde at sende et eksemplar min vej. Jeg syntes dog at det er synd at det kun er mig, der får lov til at læse denne fantastiske begyndelse på en endnu mere fabelagtig historie, og vi blev enige om at den skulle sendes afsted til en heldig vinder.

Til de af jer, som endnu ikke kender noget til Sarah J Maas, så har hun efterhånden sat sit præg på fantasyverden, og hendes bøger bliver mere og mere populære for hvert bind hun udgiver. At Danmark endelig har fået øjnene op for hende, syntes jeg personligt kun er på tide. Indtil videre har hun skrevet 2 separate serier, hvor Gyldendal har taget det på sig at udgive hendes eventyrinspireret fortælling om Feyre og de forskellige High Courts i Fe-verdenen. Hendes anden serie, A Throne of Glass, har et andet forlag taget til sig. Men i dag skal det handle om ACOTAR, som er akronymet der bliver brugt i flæng. Jeg har læst de første to bøger i serien, og du kan læse mine anmeldelser her og her, og se for dig selv hvor meget jeg elsker de her bøger, og ikke mindst Miss Maas. Derfor er jeg også meget glad for at kunne være med til, sammen med Gyldendal, forhåbentligt at en af jer vil blive lige så vild med serien som jeg selv er.

Bogen udkommer fra Gyldendal den 28 februar, og det er også indtil den dato I har til at deltage om at vinde bogen (Jeg vil dog tillade mig at indsætte et lille forbehold ind her; det hedder fødsel og ny baby, som kan komme på tværs af trækningen af en vinder og videre sendelse af præmien, men selv om baby kommer på tværs, så lover jeg at jeg får trukket en vinder og sendt præmien af sted, om end det kan blive lidt forsinket). Til den heldige vinder, og de af jer, der allerede har fået fat i jeres kopi, så kan vi jo se om ikke vi skal forsøge os med en fælleslæsning i løbet af marts måned? Jeg tænker i hvert fald det kunne være rart at få læst bogen igen, især op til at den sidste bog i trilogien udkommer her til maj! 😀 Hvis folk er friske på en gang fælleslæsning, så kommer der et indlæg senere med mere information omkring dette.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar nedenfor hvor du beskriver den bedste bog du har læst der har feer med, på den ene eller den anden facon (og gerne om I kunne have lyst til at være med til en fælleslæsning i marts). Du er også meget velkommen til at følge bloggen på bloglovin’ og/eller facebook, men det er ikke et krav. Konkurrencen løber som sagt til den 28 februar, måske plus et par dage, alt efter hvornår baby har tænkt sig at melde sin ankomst.

Continue Reading

Månedens udvalgte #01

I år har jeg tænkt mig at forsøge med noget nyt. Det kan både fungere som en hjælp til min læsning, men det kan også give bagslag og sætte en stopper for det. Uanset hvordan det kommer til at fungere, har jeg tænkt mig at prøve det an og se hvordan det udfolder sig.

Størstedelen af tiden når jeg skal vælge den næste bog at læse, har jeg valgt mest af alt efter lyst. Jeg er den evindelige lystlæser. Det betyder desværre også at mine hylder overflyder af bøger, der bare får lov til at se på mens andre bøger bliver hevet ned før dem, igen og igen. Det er både godt og skidt, for mit vedkommende betyder det at jeg får læst hvad jeg vil, og ikke føler nogen form for tvang. Men når jeg så også har en del anmeldereksemplarer liggende, får jeg pludselig også dårlig samvittighed over at de mange gange bliver skubbet til side til fordel for andre bøger. Og med projekt baby lige på trapperne, har jeg en plan om at i hvert fald få læst så mange anmelderbøger som muligt inden, og så burde det være nemmere at skrive anmeldelserne senere, hvis jeg ikke lige når det.

Jeg har derfor sat mig for at hver måned vil jeg udvælge 4 bøger som skal udgøre månedens udvalgte TBR pile. Det er samtidig også et håb om at jeg kan nå mit goodreads-mål for i år, og gøre et godt indhug i de mange ulæste bøger jeg har stående på hylderne. Jeg har godt nok ikke bestilt bøger siden slutningen af november, men jeg har længe gået og tænkt på at forkæle mig selv med en lille barselsgave. Men altså, de 4 udvalgte bøger har jeg forsøgt at sammensætte ud fra et slags system. Jeg forsøger at dele det meget lige, så der er 2 danske og 2 engelske. Indtil anmelderstakken svinder lidt ind, skal minimum 2 også gerne være anmelderbøger, hvilket passer fint med 2 danske bøger. Større krav har jeg faktisk ikke tænkt mig at ligge i det. Jeg tænker at 4 bøger er muligt på en måned, og der burde stadig være plads til en smule afvigelse eller veksling, men i sidste ende håber jeg bare at jeg kan få læst mange af de ulæste bøger i reolerne. I denne måned er de udvalgte;

  • The Handmaid’s Tale af Maragaret Atwood. Det er en af de klassikere man hører så meget om, og eftersom den også snart bliver adapteret til TV, kan jeg snart ikke udskyde den længere.
  • The Girl from Everywhere af Heidi Heillig. Dette er en ungdoms-tidsrejse-bog med lidt kærlighed. Det er i hvert fald det der står på bagsiden. Jeg har faktisk allerede læst den, men den var ikke helt så god som bagsideteksten lagde op til.
  • Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin. Et anmeldereksemplar fra Turbine om en ung pige i krigstiden. Jeg har hørt gode ting om den, og syntes bogen i sig selv er så fin at se på, så håber indholdet er ligeså.
  • Havets magi af Jennifer Donnelly. Et anmeldereksemplar fra Alvilda, som er den sidste bog i serien om Serafina og de andre havfruer. Den er jeg spændt på at se hvordan serien slutter.
Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading
1 2 3 21