En af os lyver (Karen M. McManus, 2017)

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.
En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.
Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.
Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.
Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.
… men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Efter at have læst den her bog forstår jeg godt hvorfor den er blevet hypet, for lige da den dukkede op på min bogradar tænkte jeg ikke nærmere over den. Alligevel lød den ret interessant, og da en bogklubsveninde fortalte at der ville ske et mord indenfor det første kapitel allerede, så var det ikke fordi hun spoilede noget. For det bliver der allerede lagt op til fra bogens forklaring. For det er ikke mordet bogen handler om, men i stedet hvad der sker efterfølgende, især med de 4 personer som bliver viklet ind i hele denne mordaffære. Dertil kan man tilføje at bogen er så proppet med stereotyper, at jeg allerede inden at læse den havde tanker tilbage på ’The Breakfast Club’ – bare med undtagelse af morddelen. Inden jeg skulle overdrage bogen fra veninde til veninde, nåede jeg derfor lige at læse den, og gudskelov for at jeg gjorde det, for sikke en bog! Jeg elsker den, og jeg elsker det brede spektrum af karakterer vi bliver præsenteret for, og hvad de hver især kan bidrage til historien.

Addy sagde mig ikke voldsomt meget til at starte med. Hun var den typiske populære pige, som ikke rigtig havde nogen personlighed og bare fulgte med resten af gruppen i alt hvad der blev sagt og gjort. Heldigvis ændrede det sig ret hurtigt, og hun udvikler sig helt vildt igennem bogen. Jeg syntes faktisk hun er den der ændrer sig mest igennem bogen, og hun endte med at blive en rigtig solid karakter, som jeg syntes rigtig godt om. Selvom det nogle gange virkede som om hun ændrede sig ret for drastisk på så kort tid, så fungerede det alligevel. Jeg valgte at se det som at den personlighed hun finder frem, var der hele tiden, men det var bare undertrykt i den populære klike hun befandt sig i.

”Jeg afviser aldrig Jake. Det er, som min mor sagde, da hun først tog mig med ned for at få p-piller: Hvis du siger nej for mange gange, er der snart en anden, der siger ja. Under alle omstændigheder vil jeg det lige så meget som ham. Jeg lever og ånder for de øjeblikke af nærhed med Jake. Jeg ville kravle ind i ham hvis jeg kunne.”

Cooper var nok ham af de 4 der sagde mig mindst. Måske det også hang sammen med at han var ret så intetsigende i starten. Som hans kæreste selv siger, så er han næsten en robot. Hvilket man også finder ud af at der er en grund til. Personligt havde jeg forudset Coopers hemmelighed lang tid før den reelt blev afsløret. Efter at have læst en håndfuld ungdomsbøger på det seneste lå det næsten i kortene, og derfor blev jeg heller ikke overrasket, men bare begejstret for at jeg havde ret. Cooper ændrede sig ikke ret meget igennem bogen, udover at han begyndte at stå ved hvem han rent faktisk er. Det alene syntes jeg var en god vinkel at få med i bogen, for det er vigtigt for unge at få understreget.

Brownwyn og Nate var de to jeg fandt mest interessante at læse om, hvilket nok også hænger sammen med den historie der udfolder sig mellem de to. Måske er det fordi deres historie minder meget om den man selv sidder og fantaserer lidt om, hvis man enten er den nørdede pige (eller har været det) eller den badboy outcast (eller har været det). Det er den typiske fortælling om modsætninger mødes (og tiltrækkes), men alligevel ikke, for der ligger en ret solid og god baggrundshistorie bag de to, og af samme grund virkede det heller ikke tvunget at deres historie skred frem som den gjorde. Indrømmet; jeg blev enormt skuffet over Nate hen mod slutningen, men så kom epilogen og han vandt mit hjerte igen. Om ikke andet så smeltede det lidt for ham igen.

”Et stød af energi bølger gennem mig, da jeg tager hendes ansigt i mine hænder. Mine fingre holder fast i hendes kinder og hendes kæbelinjer. Det må være adrenalinen, der får mit hjerte til at banke så hurtigt. Hele det der ingen-andre-kan-forstå-det-her-bånd. Eller også er det hendes bløde læber og æbleduftende hår, og den måde hun lægger armene om min hals på, som om hun ikke kan holde tanken om at slippe ud.”

En af os lyver minder meget om en klassisk krimi, og det er derfor den er så god. Der bliver hele tiden afsløret små detaljer og spor i sagen, og samtidig følger man de 4 personer på tværs af hinanden. De forskellige synsvinkler virker bare rigtig godt, og det selvom man måske vil fortrække en over de andre og læse enkelte passager hurtigere end andre. Jeg havde ikke regnet med at bogen ville fange mig så voldsomt som den gjorde, men det gjorde den, og den sidste tredjedel af bogen havde jeg svært ved at ligge fra mig, og gjorde det kun fordi jeg havde brug for søvn til at kunne klare arbejdet næste dag.  Hands down, så er det den bedste bog jeg har læst i år, og jeg forudser at bogen finder hjem til min reol på engelsk på et eller andet tidspunkt, for den læseoplevelse kunne jeg rigtig godt tænke mig. Historien læner sig så meget op af de klassiske krimier fra ’fordumstid’ og jeg forstiller mig at den kun bliver bedre af at blive læst på originalsproget. Jeg kan ikke afslutte på anden måde, end at sige du ikke skal snyde dig selv for denne historie, det er helt klart den bedste bog jeg til dato har læst i år.

Continue Reading

Decembers udvalgte

Til den sidste måned i året har jeg også udvalgt en lille stak bøger, som jeg håber på at få læst. Jeg ved udmærket godt at jeg ikke på nogen måde vil nå at få læst dem alle sammen, men det er rart at have noget at vælge i mellem. Ikke mindst fra lidt forskellige genrer, for selvom jeg har forsøgt at finde en masse julebøger, så har jeg bare ikke formået at få købt synderligt mange nye julebøger til i år. Heldigvis er der nogle stykker på Mofibo, som jeg har i sinde at kigge lidt nærmere på også.

Jeg har fundet 2 fysiske julebøger som kunne være rare at læse her i julemåneden. Christmas at the Cupcake Cafe er en engelsk sødsuppe bog, som sikkert vil varme dit julehjerte. Jeg mindes at høre en kort julelydbog fra samme genre sidste år, så tænkter den her vil være ganske fin. En helt anden slags julebog er P.S Trænger til risalamande (og adventsdiller), som måske vil få mig til at grine, eller også bare rynke på næsen over hvor latterlig den måske er.

Outlander er jeg stadig i gang med, og der læser jeg et kapitel fra tid til anden, men jeg tror nu ikke jeg får den læst færdig inden året er omme. De sidste 2 bøger jeg har udvalgt er nogle jeg glæder mig meget til at læse, af forskellige årsager. Alias Alex har fået så mange gode anmeldelser og sammenligninger med You’ve Got Mail filmen, at jeg allerede på forhånd næsten elsker den, og jeg ser meget frem til at finde ud af hvor god den rent faktisk er. Tower of Dawn er nyeste/seneste skud på stammen af Sarah J Maas, og alt hvad hun skriver er fantastisk, og jeg er ret sikker på den her ikke er nogen undtagelse, selvom den ikke er helt som hendes andre bøger karaktermæssigt. Ikke desto mindre er det bøger jeg rigtig gerne vil læse, og måske kommer de endda til at trumfe de få julebøger jeg har udvalgt.

Selvom jeg godt ved jeg ikke får læst dem alle sammen, så er det rart at tænke frem og have noget at glæde sig til. Det hører sig lidt til i juletiden. Hvad med jer, hvilke bøger eller begivenheder ser I frem til i december måned?

Continue Reading

Bjørneby (Fredrik Backman, 2017)

Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have slået igennem som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hjemmegående husmor. Begge kommer fra Bjørneby.

“Bjørneby” er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber med syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Det er en fortælling om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg syntes efterhånden at man ikke kan gå meget galt i byen med Fredrik Backman og hans bøger, spørgsmålet er bare på hvilken måde de vil ramme dig i hjertet; med hjertevarme, harme eller bryde det i tusind stykker. For på en eller anden måde så formår han at kunne alle dele, nogle gange flere gange igennem sine bøger. Og det er ikke nogen undtagelse med Bjørneby. Selvom den ikke lige lyder til det til at starte med; en bog der har sit fokus på en by, der ikke kan leve uden ishockey. Det lyder ikke umiddelbart som nogen pageturner af en bestseller. Der er det man tager fejl, for Backman formår at gøre det til en bog, som ikke kun handler om ishockey. Jovist, den fylder da en hel del, men der er så meget mere at komme efter.

Jeg var måske også en smule skeptisk da jeg begyndte på bogen, ishockey, come on mand, det fløj mig hen over hovedet når der blev snakket alt for meget hockey, hvilket gjorde at jeg ikke fik det hele med. Det tog mig derfor en god portion af bogen at finde rundt i de mange personer, for der er mange at holde styr på! Nu begyndte jeg også på den som lydbog til at starte med, hvilket nok også gjorde det lidt mere besværligt at holde styr på dem alle sammen. Det gjorde det lidt lettere da jeg skiftede til e-bog, og endnu lettere da jeg skiftede til fysisk bog. Da først jeg kunne begynde at skelne mellem dem alle sammen, stod det hurtigt klart hvem der ville ende med at blive mine favoritter. Der er mange rigtig gode, men et par stykker stak alligevel ud og ramte mig lige i hjertet.

”Der er en hårfin grænse mellem at leve og overleve, men der er en positiv bivirkning ved at være både romantiker og konkurrencemenneske. Man giver aldrig op. Mira henter mælken i bilen, bliver stående og smiler for sig selv, indser, at det hun har lært at gøre stadig oftere.”

Moderen Mira satte sig enormt fast hos mig, hun beskrives selv som en ulvemor af sine børn, men jeg syntes mest af alt hun er en bjørnemor. Måske er det fordi jeg selv er blevet mor, men jeg kunne relatere rigtig godt til Mira. Der var flere af scenerne med hende, hvor jeg sad med en klump i halsen, og havde lyst til at skrige sammen med hende, langt ude i skoven hvor ingen kan høre dig. Den baggrundshistorie man får at høre, gør bare Mira som person endnu stærkere at læse om, og derfor at det kun endnu mere hjerteskærende at hun føler sig så magtesløs flere steder igennem bogen. Det hele lyder lidt kryptisk, men hvis jeg går for meget i detaljer, ender jeg med at afsløre den store handling i bogen, og der er virkelig en jeg syntes man skal opleve i bogens fulde kræfter.

En anden person fra bogen, der stadig sidder fast hos mig, er selvfølgelig Benji. Jeg tror han vil sidde fast hos mange, der har læst denne bog, for han er virkelig en person med hjerte med stort H. Og J og E of R og T og E. Han er den sødeste dreng/unge mand jeg længe har læst om, og han er det bare fordi det er sådan han er, der er ingen bagtanker med Benji. Benji er den slags dreng, man gerne vil være bedste venner med, fordi han altid vil være der for en. Selv når man gør noget virkelig dumt, vil han stadig prøve at være din ven, indtil hans moral siger fra fordi han er den slags menneske. Jeg havde mine mistanker om Benji igennem bogen, og en eller to af de andre drenge man hører om, men der kom alligevel et par overraskelser, som jeg ikke havde set komme. Det er det gode ved Backman, han kan efterlade små spor, men alligevel overraske i det små og gøre det på en måde at man sidder med et lille smil på læben, og ikke er sur over om man fik ret eller ej i sine mistanker.

”Benji tørrer øjnene. Hun har stadig hånden på hans kind. Klapper ham og ler. ”Du er ikke Guds bedste barn, Benji, det ved jeg godt. Men du har ved gud aldrig manglet en mandlig rollemodel. Alle dine bedste karaktertræk har du fået, fordi du er opfostret i et hjem fyldt med kvinder.””

Hvis man har læst bare en af Backmans bøger, så ved man lidt hvad man går ind til, også selvom man bare tror det er en bog om ishockey. Jeg troede jeg skulle læse en middelmådig og hurtig glemt historie om sport, i stedet sidder jeg tilbage med så mange tanker og følelser, selv flere dage efter at have vendt de sidste sider. For det er det Backman kan; han kan tage en så mundæn ting som ishockey og en by, der elsker sport og give dig en historie om familie, kærlighed, venskab, loyalitet og ikke mindst moral. Jeg kan kun afslutte med at sige du skal læse den! Jeg har grint, jeg har grædt, jeg har været harm, jeg har været hjertevarm, jeg har haft lyst til at kyle den gennem rummet over enkelte personers handling, men mest af alt har jeg bare haft lyst til at læse den for at finde ud af hvad resultatet ville blive.

Continue Reading

The Night Before Christmas… Eller…

I dag er der præcis en måned til juleaften, og i den anledning syntes jeg det er ved at være på tide med en lille julekonkurrence her på bloggen; det er efterhånden vist også ved at være lang tid siden i det hele taget her på bloggen. Ærlig talt så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har begavet nogle af jer, og det er en synd og skam, for at sige det lige ud.

Jeg har fået sammensat en rigtig lækker bogstak af forskellige bøger, alle sammen lige til at læse i juledagene. Det ærgrer mig lidt, at jeg faktisk kun kan anbefale den ene af dem med god viden, for det er den eneste jeg selv har fået læst endnu. Skyggernes dronning er en genfortælling af Snehvide, fortalt til YA-publikummet og den er ganske fængende, som du kan læse mere om her. De to andre er faktisk også ungdomsbøger (den ene måske mere end den anden), begge forholdsvis nye også, ligesom den første. Ravnenes hvisken er Malene Sølvstens debut i hendes trilogi, hvor andet bind udkom tidligere i år. Den har fået usandsynligt gode anmeldelser, og som Sølvsten selv påpegede på Instagram forleden, så er hun blevet nævnt i samme artikel som Neil Gaiman, hvilket er ret formidabelt. Jeg har selv rigtig længe vil læse den, og jeg håber snart jeg finder tiden til det, for den lyder bare så god. Den sidste bog er lidt mere ’realistisk’, og stikker måske lidt dybere i hjertet. Fordele og ulemper ved at huske handler om to mennesker, som må dele deres minder på godt og ond for at mindes dem man savner. Jeg syntes det lyder som en bog, man sikkert kommer til at græde af, og måske det er en man skal gemme til mellem jul og nytår.

Hvad skal du så gøre for at vinde disse bøger? Du skal såmænd bare skrive en kommentar nedenfor, hvor du fortæller hvilken julebog du har planer om at læse her i december og hvilken af de tre bøger du kunne tænke dig at vinde. Man må gerne skrive om man vil vinde en, to eller alle tre bøger. For ærlig talt har jeg ikke besluttet endnu hvor mange heldige vindere der bliver. Det afhænger af så meget, men i sidste ende vil jeg jo gerne glæde så mange som muligt, også selvom jeg forestiller mig at mange af jer allerede har nogle af de tre bøger. 😉

Konkurrencen løber det meste af julemåneden ud – mere præcist den 20 december hvor jeg vil trække en eller flere vindere. Det er med håbet om at få sendt bøgerne afsted inden jul, så de kan nå frem som en ekstra julegave (som du kan regne ud, bliver de sikkert ikke sendt med PostNord, men med DAO eller andet).

Konkurrencen er venligt sponsoreret af de forskellige forlag bag bøgerne; Carlsen, Turbine og Politikens (Reklame).

Continue Reading

Bogforum – Hjemme igen

Jeg fik adgang med en pressebillet, så indlægget er delvist reklame.

Kender i det, at man planlægger alt ned til de mindste detaljer man kan komme i tanke om? Og alligevel er der intet der går som man havde troet det ville. Det kan vist roligt siges at være overskriften for turen til Bogforum denne weekend. I forvejen var vi alle klar over at det ville blive en lang dag, men ikke lige at den ville blive så lang som den endte med! For at forsøge at gøre en længere historie kort, så starter det med at færgen vi skulle med fra Århus til Odden måtte vende om, fordi den var defekt på en eller anden måde, og ikke ville kunne ligge til i havnen. Den kunne faktisk kun sejle frem og tilbage, som de forklarede det. Så efter 30 min på vand var vi tilbage i Århus og stod nu med valget; vente og tage chance om der er plads på næste færge eller køre nedenom over broen? Vi valgte broen, fordi vi tænkte at vi ville være i København tidligere, og så kunne vi som sagt heller ikke være sikre på at der var plads på den næste færgeafgang. Deraf en lidt længere dag på motorvejen, heldigvis havde vi Mads & Monopolet i radioen og fik nogle gode grin på vejen derover. Næste problem blev at finde en p-plads ved Bellacentret, for folk havde bogstavelig talt bare smidt deres biler hvor der nu lige var plads, hvilket vi desværre også lidt endte med at gøre. Heldigvis var der ingen bøde da vi kom tilbage til bilen samme eftermiddag, så det gik jo fint.

Efter dobbelt så lang transporttid ankom vi endelig til Bellacentret og skulle ind til det længe omtalte Bogforum. Simone og jeg gik igennem den fine presseindgang, som giver en helt anden stemning, og jeg kan sagtens forstå hvor tiltrækkende den rolige atmosfære vil være, især hvis man er derovre mere end en dag. Vi fik ret hurtigt vores presseafgangsbillet, og så var det afsted til den første kø; som var køen til toilettet! Herefter fik jeg rigtig set hallen over, og mit første indtryk var bare helt og aldeles wow! Jeg vidste godt Bogforum er stort, men jeg havde ikke forstillet mig hvor stort det rent faktisk er. Vi var der kun i 4-5 timer, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem at en lille hovedpine var på vej, så mange indtryk for igennem hele dagen og så meget skulle bearbejdes. Med den transporttid vi havde gik jeg glip af et par af de ting jeg gerne ville have set, så vi var alle enige om at få mest muligt ud af det, da først vi var ankommet. Jeg fik signeret mine bøger af Nanna Foss (som er lige så cool og casual som altid, og gladelig hiver en kuglepen op af lommen til to desperate bloggere som kom for sent til hendes egentlige signering), Lene Kaaberbøl (hvor jeg blev totalt starstruck, og bare stirrede på at hun skrev i mine bøger. Jeg fik dog stillet et enkelt spørgsmål; hvornår hun begyndte at skrive? Det gjorde hun da hun var 12, og 14-15 da hun blev udgivet første gang! Og nå ja, lige da jeg kommer op til bordet kigger hun på mig og spørger om vi ikke har mødtes før? Øh nej! Det er jeg ret sikker på jeg ville kunne huske!) og Adam Silvera (som er så sød en mand, og efter at have mødt ham får jeg bare endnu mere lyst til at læse hans bøger. Udover at der er koldt i Danmark, så var hans første indskydelse desuden at han ikke kunne forstå hvorfor vi ikke har uber i Danmark. Han følte sig tilbage i 2010 sådan som han måtte vente på en taxa, hvilket jeg syntes var lidt sjovt.).

Udover signeringer vandrede vi bare rundt på må og få og sugede det hele til os, og hilste på et par enkelte forlagsfolk og fik et par gaver med hjem. En enkelt eftermiddag er slet ikke nok til dette store arrangement, og jeg er allerede ved at gå i tænkeboks og planlægge hvordan næste år muligvis kommer til at forløbe sig. For det er bestemt ikke sidste gang jeg vil afsted. Nu har jeg prøvet det, og jeg har fået blod på tanden. Jeg har slet ikke beskrevet det hele godt nok, der er masser at fortælle derovre fra, men jeg tænker at billederne siger lige så meget.

Sidst vil jeg bare sige tak for de fine gaver fra Alvilda, Politikens forlag og Harper Collins Nordic.

Continue Reading

Bogforum – Pre-post

I år skal det være året, året hvor jeg endelig skal til Bogforum! I de sidste par år har jeg fulgt adskillelige bogbloggere i deres færd til storbyen til årets julefest for bogelskere, nemlig Bogforum. Hvert år har jeg sagt til mig selv, at næste år så skal det være, men det er bare aldrig blevet til noget. Ikke før i år altså! Med lidt hast og et par hurtige beslutninger fandt et par andre og jeg ud af at fylde bilen, og vupti så var der bestilt færgebilletter.

Det bliver uden tvivl en monsterlang dag, for vi skal køre hele vejen fra Nordjylland og hjem igen om lørdagen. Jeg har allerede kigget programmet igennem, og har forsøgt at lave en liste over de ting jeg rigtig gerne vil se. Men det er også svært når jeg ikke har været afsted før, for jeg aner ikke hvor meget man rent faktisk kan nå på sådan en enkelt dag. På den anden side, så tror jeg heller ikke jeg ville kunne overskue mere end en enkelt dag.

Når jeg kigger mit program igennem en ekstra gang, så er det faktisk ikke så mange punkter jeg har sat af. Mest af alt så vil jeg rigtig gerne se Hella Joof, Lene Kaaberbøl, Nanna Foss, Lisbeth Wullf og måske Adam Silvera hvis det kan nås. Resten må bare falde ind som små bonusser i løbet af dagen.

Det spændende bliver også hvor fristet jeg bliver af de mange bogdisplays med flotte udstillinger og lokkende tilbud. For ikke nok med at man skal have sine egne bøger med derover for at få dem signeret, så falder der uden tvivl et par ekstra med hjem i kufferten.

Skal du afsted til Bogforum i år?

Continue Reading

Bogglæde

Sidste weekend var i særdeleshed en weekend i bøgernes tegn, på mange forskellige måder. Jeg elsker at dele min bogglæde med andre og for nogle år siden fik jeg lidt inspiration fra venner og bekendte til at starte et Bogbyttemarked her i Aalborg. Det begyndte i det lille, hos den lokale Bog & ide, hvor jeg lånte lidt af deres tid og lokaler til det første event, som gik rigtig fint og der blev byttet rigtig mange bøger. Siden da har jeg stået for #Bogbyttemarked hvert forår og hvert efterår, og det er som om det bare vokser for hver gang. Det er så fint at jeg kan genkende ansigter fra gang til gang, og se hvor meget de nyder at få byttet ud i deres bogsamlinger.

Jeg elsker at se hvor glade folk kan blive over bøger, som jeg måske ikke finder den største glæde i længere. Derfor er det så fint at bøgerne kan finde nye hjem, hvor de kan blive endnu mere værdsat og læst på ny. Selv finder jeg jo også nye skatte iblandt de mange bøger som alle andre glade bogbyttere kommer med, og det var sandelig også tilfældet denne weekend. Jeg kom både hjem med en dejlig stak børnebøger til Es voksende bibliotek, samtidig med jeg fandt en lille stak til mig selv, heriblandt en bog der vil følge mig i julemåneden og fantasy jeg har haft blik på længe, som dukkede op i originalsprog.

Hvis du endnu ikke har opdaget #Bogbyttemarked, så kan du finde mere information på facebooksiden.

#Bogbyttemarked tog min tid om lørdagen, og om søndagen stod den på bogklub. Vi er på nuværende tidspunkt 7 i vores lille bogklub, hvilket passer rigtig godt for så er der stadig plads til at ikke alle kan komme hver gang, og man kan alligevel mødes og sidde 3 eller 4 mennesker og snakke om bøger, og alt muligt andet. Det var også lid tilfældet denne omgang, da vi kun var 3 – og 2 babyer – da vi skulle snakke om bogen #Girlboss. Desværre var det ikke en bog jeg var fan af, men sådan er det med bogklubber, man kommer nogle gange til at læse noget man ikke vil elske, men så er man blevet udfordret på noget man ellers ikke selv ville have valgt at læse.

Bogklubber er altså hyggeligt, især når der er plads til at snakke om alt muligt andet end lige præcis den ene bog man læste til mødegangen. Hvilket der er i vores bogklub, og jeg nyder virkelig at mødes med pigerne (damerne?) hver gang, for så ved jeg at eftermiddagen står i bøgernes tegn. Som du kunne læse sidste uge, så er jeg også på vej ind i en separat fantasybogklub. Puha, tænke du måske, det lyder af meget med 2 bogklubber og alle de bøger man lige pludselig skal læse, men der er jo heldigvis aldrig nogen tvang til at læse bøgerne. Hvis man ikke når det, så når man det ikke, og hvis man ikke kan lide bogen, så går det også. For i sidste ende er det jo også noget man kan snakke om i bogklubben.

Continue Reading

Fantasy med stort F

I går var jeg til fantasy bogevent, det første bogevent jeg har været til i lang tid, og det var i det hele taget bare enormt hyggeligt at komme ud og snakke bøger med lidt mennesker. Arrangementet blev afholdt af The Fantasy Fellowship, som også til dels er folkene bag Esbjerg Fantasy Festival. Det er en gruppe mennesker, fra 18 år og opefter, som arbejder på at gøre fantasygenren cool og hip. For af en eller anden grund er det som om at fantasy bliver forbundet med børnebøger, men der er altså overraskende mange voksne der også læser fantasy, faktisk rigtig mange endda.

Eventet i går startede med et oplæg fra Line Lybecker, forfatter og grundlægger af forlaget Ulven og Uglen, som arbejder på kun af udgive fantasy til voksne. Hun fortalte lidt om hendes kærlighed til fantasy, og hvordan hendes forlag kom til, netop fordi flere og flere forlag blev ved med at afvise bøger ”fordi de ikke passede til målgruppen” – altså børn, selvom historierne faktisk var skrevet med voksne i tankerne som målgruppe. Line fortalte en del fakta og teori omkring fantasy genren igennem hendes oplæg også, og kom med en rigtig god pointe til hvorfor voksne læser fantasy. Vi er den generation der er vokset op med Harry Potter, og her er nøgleordene ’vokset op’ – for nu er vi jo voksne mennesker, der gerne vil blive ved med at læse fantasy, men nu rækker det bare ikke altid med børnefantasy, som det bliver kaldt hos mange.

Simone fra Boghjørnet holdt også et kort oplæg med debat fra os deltagere om hvad der gør en til en fantasylæser, og om man selv betragter sig som en fantasylæser. Jeg fik ikke selv deltaget særlig meget i denne debat, fordi E – som jo selvfølgelig var med – valgte at skulle udforske sin stemme på det tidspunkt, og det meget højlydt. Men efter at have lidt tid til at tænke over det, så kan jeg kun sætte label på mig selv som Fantasylæser med stort F. Som så mange andre var det Harry Potter der fandt læseglæden ved mig, og imellem de bøger måtte jeg jo finde andet fantasy at udfylde tiden med. Og sidenhen har det været min fortrukne genre, og den jeg altid tyr tilbage til, og den hylde jeg altid stiler mod først i boghandlen eller på biblioteket.

Aalborg bibliotekerne havde også et kort oplæg om hvordan man som bogklub kan udnytte deres hjælp, hvilket jeg ærlig talt aldrig rigtig har tænkt over. Jeg vidste godt de gjorde den slags, men eftersom jeg ikke selv har udnyttet det før, så tænker man bare ikke over det. Det er nok også bare fordi at lige netop fantasybøger har jeg altid købt eftersom jeg har en stor forventning om at ville læse dem mere end en gang.

Efter de forskellige oplæg satte de fleste af os sammen for at snakke lidt om hvad vi gerne vil fremover. Målet/håbet fra folkene bag The Fantasy Fellowship er nemlig at skabe små læsegrupper omkring fantasygenren. Eftersom der var en del af de folk der viste interesse for eventet i dag, som ikke dukkede op, blev vi enige om at tage første skridt stille og roligt. Vi har alle meldt os ind i facebook-gruppen (som du også er velkommen til at melde dig ind i – der er både en DK og tre lokale til henholdsvis Esbjerg, Odense, København, Roskilde og Aalborg), og så tager vi den derfra. Håbet fra alles vedkommende er at komme til at læse en masse fantasy og finde folk at snakke med det om, og sammen arbejde mod at gøre op med den stereotyp at man kun læser fantasy hvis man er barn eller kæmpe rollespilsnørd – for det er vi altså ikke.

Ingen bogevent uden en lille goodiebag, som vi også var så heldige at få. Udover en masse flotte bogmærker og et lille gavekort til en kop kaffe fra Frk Rønne, fik vi to flotte bøger, selvfølgelig i fantasygenren. Tidevandet af Nick Clausen og Kongelig Snigmorder af Robin Hobb. Jeg kender ikke rigtig noget til nogen af dem, men jeg syntes det er så fint at det er en dansk bog og en oversat fra engelsk – for engelske fantasybøger findes der nemlig flest af til os ’voksne’ fantasylæsere, endnu en ting vi håber på at få sat lidt skub i.

Så du har hermed fået en opfordring fra mig til at slå dig til fællesskabet om fantasy og tage del i læseglæden sammen med os andre.

Come and join the Fellowship.

Continue Reading

Great Series #03 – Fairyland (Catherynne M. Valente)

Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med September og tog med på hendes første eventyr til Fairyland. Jeg kan huske at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik ind til, men hvor er jeg glad for at jeg tog afsted sammen med hende. For ikke så lang tid siden drog vi så afsted på det sidste eventyr med den sidste bog i serien. Det var lidt vemodigt, men på den anden side, så kan vi på et eller andet tidspunkt starte forfra.

Bogserien starter hvor September er lige på den anden side af 10 år gammel, og som bøgerne forsætter ældes hun stille og roligt, så man får lov til at vokse op sammen med hende. Jeg syntes det er så rart når bøger vokser på den måde, at man stille og roligt kan vokse op med sine yndlingskaraktere og lære lidt om livet side om side. Og det skal jeg love for man gør her, for September bliver ikke blot udsat for Fairylands eventyr, hun bliver også stillet overfor nogle personlige spørgsmål der sætter hende på prøve med at finde ud af hvem hun egentlig er. Hun starter som et barn, der bare stikker af fordi hun keder sig, og slutter som en ung kvinde, der har fundet ud af hvad hun vil med sit liv efter at have prøvet lidt af hvert.

Som så mange andre serier svinger hver bog lidt i kvalitet; alle bøger er ikke lige gode, og jeg har også mine favoritter. Den første og sidste bog er klart mine favoritter, og det har nok noget at gøre med det faktum at de minder en smule om hinanden, hvilket bare binder serien så godt sammen. Den klassiske quest sammen med hendes bedste venner Saturday og A-Through-L, som da bare er de bedste sidekicks! Hvem har ikke altid ønsket sig en drage, som for øvrigt også er halvt bibliotek og ved næsten alt der kan slås op.

Valente har på en eller anden måde formået at skrive et morderne eventyr, som inddrager klassiske elementer og alligevel giver det hele et godt og grundigt twist. Det hele bliver fortalt med et smil i mundvigen hele tiden, og en fortællerstemme, der ikke helt kan holde sig tilbage fra at komme med sin egen mening, endnu en ting jeg syntes er rigtig fin. I modsætning til mange andre klassiske eventyr har vi ikke en klassisk skurk som sådan. Men det behøves faktisk heller ikke, for September laver selv nok unoder eller har nok spørgsmål der skal opklares til at skabe nok eventyr til hver bog. På sin vis er hun sin egen skurk hvilket giver bøgerne et dybere lag af mening, som man måske skal være lidt ældre for at kunne se.

Fairyland-bøgerne kan læses af flere aldre, og jeg har bestemt tænkt mig at læse dem højt for min datter når hun engang er gammel nok. Umiddelbart tænker jeg at hun skal være lige så gammel som September selv er i den første bog. Indtil hun bliver så gammel må jeg bare ’nøjes’ med at genlæse dem selv et par gange, for Fairyland skal klart besøges igen.

Continue Reading

Månedens udvalgte #03

Månedens udvalgte er nok mere efterårets udvalgt i denne omgang. Med de månedlige wrap-ups på time-out, er månedens udvalgte også sat lidt på standby, men selvom min læsning stadig vil være meget lyst- og tidspræget, så kan jeg jo ikke lade være med at have nogle forhåbninger om et par bestemte bøger, som jeg virkelig gerne vil læse over de næste par måneder.

Som tidlige nævnt har jeg ikke selv købt nye bøger siden engang tilbage i februar, men her til efteråret kommer alle de gode! Blandt andet har jeg bestilt Tower of Dawn af Sarah J Maas, for alt hvad hun skriver bliver jeg bare nødt til at læse! Nanna Foss kommer også med nyeste skud på Spektrum-stammen, men indtil jeg kan få mine fingre i den nye, så er jeg lige i færd med at genlæse/lytte til de første to i serien.

Der er rigtig mange seriebøger jeg gerne vil forsætte med, eller nye serier jeg rigtig gerne vil starte. Jeg vil rigtig gerne læse videre om Claire Fraser/Randall i Outlander, og den er jeg så småt gået i gang med. Jeg vil rigtig gerne stifte bekendtskab med Malene Sølvstens Ravnenes hvisken efter kun at have hørt fantastiske ting om den, og den har stået på min hylde i over et år snart. Jeg vil gerne læse videre i mine genderswop teen Sherlock Holmes for at få lidt YA krimi, en af de få slags krimier jeg gider at læse. Jeg vil gerne tilbage til den dystopiske tvillingeverden i Map of Bones, for at se hvad der sker i den serie, for den første bog sluttede meget åbent. I det hele taget har jeg rigtig mange serier at forsætte i, men også rigtig mange som jeg bare venter på at gå i gang med. Men jeg har også forsøgt at finde nogle enkeltstående bøger, så jeg ikke vil komme til at sidde og bide negle af at vente på flere bøger i serien. Her er Everland for eksempel et godt bud, som en genfortælling af Peter Pan historien med et eller andet twist, som jeg ikke helt ved meget om endnu. Jeg ved bare den kan kobles til Peter Pan, og så må jeg bare eje det. Spørgsmålet er bare hvor meget jeg får læst af hvad jeg faktisk har lyst til at læse. Egentlig håber jeg bare på at få læst et eller andet.

Hvad håber du at få læst i løbet af de næste måneder?

Continue Reading
1 2 3 21