Månedens udvalgte #03

Månedens udvalgte er nok mere efterårets udvalgt i denne omgang. Med de månedlige wrap-ups på time-out, er månedens udvalgte også sat lidt på standby, men selvom min læsning stadig vil være meget lyst- og tidspræget, så kan jeg jo ikke lade være med at have nogle forhåbninger om et par bestemte bøger, som jeg virkelig gerne vil læse over de næste par måneder.

Som tidlige nævnt har jeg ikke selv købt nye bøger siden engang tilbage i februar, men her til efteråret kommer alle de gode! Blandt andet har jeg bestilt Tower of Dawn af Sarah J Maas, for alt hvad hun skriver bliver jeg bare nødt til at læse! Nanna Foss kommer også med nyeste skud på Spektrum-stammen, men indtil jeg kan få mine fingre i den nye, så er jeg lige i færd med at genlæse/lytte til de første to i serien.

Der er rigtig mange seriebøger jeg gerne vil forsætte med, eller nye serier jeg rigtig gerne vil starte. Jeg vil rigtig gerne læse videre om Claire Fraser/Randall i Outlander, og den er jeg så småt gået i gang med. Jeg vil rigtig gerne stifte bekendtskab med Malene Sølvstens Ravnenes hvisken efter kun at have hørt fantastiske ting om den, og den har stået på min hylde i over et år snart. Jeg vil gerne læse videre i mine genderswop teen Sherlock Holmes for at få lidt YA krimi, en af de få slags krimier jeg gider at læse. Jeg vil gerne tilbage til den dystopiske tvillingeverden i Map of Bones, for at se hvad der sker i den serie, for den første bog sluttede meget åbent. I det hele taget har jeg rigtig mange serier at forsætte i, men også rigtig mange som jeg bare venter på at gå i gang med. Men jeg har også forsøgt at finde nogle enkeltstående bøger, så jeg ikke vil komme til at sidde og bide negle af at vente på flere bøger i serien. Her er Everland for eksempel et godt bud, som en genfortælling af Peter Pan historien med et eller andet twist, som jeg ikke helt ved meget om endnu. Jeg ved bare den kan kobles til Peter Pan, og så må jeg bare eje det. Spørgsmålet er bare hvor meget jeg får læst af hvad jeg faktisk har lyst til at læse. Egentlig håber jeg bare på at få læst et eller andet.

Hvad håber du at få læst i løbet af de næste måneder?

Continue Reading

Den usynlige Ivan Isaenko (Scott Stambach, 2017)

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

På Hospitalet For Alvorligt Syge Børn i Mazyr i Hviderusland afleveres de uhelbredeligt syge og misdannede børn, der stadig fødes efter katastrofen i Tjernobyl. Derved bliver de usynlige for en verden, der helst vil glemme dem. Her har Ivan Isaenko henslæbt alle sine sytten år. Hans krop er ødelagt, men hans hjerne fejler ingenting; den er skarp som en ragekniv. Ivan Isaenko aflæser alting omkring sig med en skræmmende klar indsigt. Han kaster sig over alle de bøger, han kan få sine tre fingre i og gennemfører de besværlige daglige rutiner med snilde og overmenneskelig udholdenhed.

Lige indtil Polina ankommer. Hun har leukæmi, hun er irriterende, hun stjæler hans bøger og forstyrrer hans rutiner. Men det værste er, at hun får ham til at føle noget. Han har holdt ud, fordi han aldrig har ønsket sig noget. Nu ønsker han sig brændende, at Polina skal leve.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

En bog om børn skadet på grund af stråling og andre kemiske årsager; det lyder ikke lige umiddelbart som en dans på roser eller en bog man vil blive i godt humør af. Men det bliver man alligevel lidt og det er mest af alt på grund af bogens hovedperson; Ivan. Da jeg faldt over beskrivelsen til denne bog indrømmer jeg at jeg i første omgang afskrev den lidt, for jeg syntes den lød alt for barsk. Efter at flere andre anmeldte den med positive og rørende ord bukkede jeg under og måtte også få fingeren i at læse den, og det er jeg enormt glad for at jeg gjorde.

Historien om Ivan er ikke den sædvanlige historie om at finde sig selv, for det er en historie om at Ivan skal finde ud af hvem han er, ikke bare som person, men rent konkret også for han blev efterladt af en mor han intet ved om. Dertil er Ivan så skadet at hans krop næsten ikke er en krop, men trods det så er Ivan meget mere i live end så mange andre, og ikke mindst har han en livsglæde som mange vil være misundelig på. Jeg sad i hvert fald flere gange og var imponeret over hvor ihærdig Ivan er på livet, og jeg fik flere gange et smil på læben over hans syn på livet.

”Jeg har talt med direktøren to gange på sytten år: en gang om min penis, og en gang, hvor jeg havde drukket mig fuld i hans vodka.”

Man vil måske ikke tro det, men historien er også sjov og det selvom det også er en bog der handler om døden og at acceptere den. For når man bor på et hjem hvor syge børn kommer og går, så vil mange måske have et noget andet syn på livet, men ikke Ivan, og hold nu op hvor der kommer nogle sjove situationer ud af den måde Ivan har besluttet at leve sit liv. Der var flere gange hvor jeg bogstaveligt talt skrald grinede højlydt, eller måtte læse passager op fra bogen for Kæresten, fordi de var for sjove til ikke at dele med andre. Og det er i virkeligheden denne bogs styrke.

”Men mens jeg ser fjernsyn eller stirrer ud gennem de tremmevinduer, der er drysset ud her og der i institutionen, er min yndlingsbeskæftigelse at lade, som om jeg er i koma, og lytte til lægernes og sygeplejerskernes samtaler. Denne forstilte mangel på tilstedeværelse afvæbner de voksne, så der kommer længere ucensurerede talestrømme; det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få adgang til præcise nyheder og information.”

Jeg syntes faktisk den her bog er meget bedre end jeg havde troet den ville være, og den skal klart læses igen på et tidspunkt, og det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg blev meget betaget af Ivan som person, og jeg syntes hans livshistorie var gribende, og det selvom han jo er en fiktiv person i modsætning til hvad bogen forsøger at lade os tro. Hvilket jeg syntes var endnu en fin detalje, for jeg er (desværre) ikke i tvivl om at der sikkert findes, eller har været, denne slags hjem med den slags børn, og at læse en historie om et bud på sådan et barn, gør at man måske ikke mister hele troen på os som mennesker og vores livsglæde. Grunden til jeg ikke giver den topkarakter er nok det faktum at jeg ikke brød mig om slutningen, mere vil jeg ikke sige om det, for det vil afsløre for meget. I sidste ende må jeg nok også indrømme at den lå så tæt på virkeligheden at det skræmte mig, hvilket nok også gør at jeg ikke kan give den topkarakter. Det lyder måske underligt, men jeg kan ikke forklare det anderledes end det.

Continue Reading

Giveaway #ACOTAR

I slutningen af februar har Gyldendal store planer om at udgive den danske oversættelse af Sarah J Maas’ A Court of Thorns and Roses, og de har været noget så søde at sende et eksemplar min vej. Jeg syntes dog at det er synd at det kun er mig, der får lov til at læse denne fantastiske begyndelse på en endnu mere fabelagtig historie, og vi blev enige om at den skulle sendes afsted til en heldig vinder.

Til de af jer, som endnu ikke kender noget til Sarah J Maas, så har hun efterhånden sat sit præg på fantasyverden, og hendes bøger bliver mere og mere populære for hvert bind hun udgiver. At Danmark endelig har fået øjnene op for hende, syntes jeg personligt kun er på tide. Indtil videre har hun skrevet 2 separate serier, hvor Gyldendal har taget det på sig at udgive hendes eventyrinspireret fortælling om Feyre og de forskellige High Courts i Fe-verdenen. Hendes anden serie, A Throne of Glass, har et andet forlag taget til sig. Men i dag skal det handle om ACOTAR, som er akronymet der bliver brugt i flæng. Jeg har læst de første to bøger i serien, og du kan læse mine anmeldelser her og her, og se for dig selv hvor meget jeg elsker de her bøger, og ikke mindst Miss Maas. Derfor er jeg også meget glad for at kunne være med til, sammen med Gyldendal, forhåbentligt at en af jer vil blive lige så vild med serien som jeg selv er.

Bogen udkommer fra Gyldendal den 28 februar, og det er også indtil den dato I har til at deltage om at vinde bogen (Jeg vil dog tillade mig at indsætte et lille forbehold ind her; det hedder fødsel og ny baby, som kan komme på tværs af trækningen af en vinder og videre sendelse af præmien, men selv om baby kommer på tværs, så lover jeg at jeg får trukket en vinder og sendt præmien af sted, om end det kan blive lidt forsinket). Til den heldige vinder, og de af jer, der allerede har fået fat i jeres kopi, så kan vi jo se om ikke vi skal forsøge os med en fælleslæsning i løbet af marts måned? Jeg tænker i hvert fald det kunne være rart at få læst bogen igen, især op til at den sidste bog i trilogien udkommer her til maj! 😀 Hvis folk er friske på en gang fælleslæsning, så kommer der et indlæg senere med mere information omkring dette.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar nedenfor hvor du beskriver den bedste bog du har læst der har feer med, på den ene eller den anden facon (og gerne om I kunne have lyst til at være med til en fælleslæsning i marts). Du er også meget velkommen til at følge bloggen på bloglovin’ og/eller facebook, men det er ikke et krav. Konkurrencen løber som sagt til den 28 februar, måske plus et par dage, alt efter hvornår baby har tænkt sig at melde sin ankomst.

Continue Reading

Månedens udvalgte #01

I år har jeg tænkt mig at forsøge med noget nyt. Det kan både fungere som en hjælp til min læsning, men det kan også give bagslag og sætte en stopper for det. Uanset hvordan det kommer til at fungere, har jeg tænkt mig at prøve det an og se hvordan det udfolder sig.

Størstedelen af tiden når jeg skal vælge den næste bog at læse, har jeg valgt mest af alt efter lyst. Jeg er den evindelige lystlæser. Det betyder desværre også at mine hylder overflyder af bøger, der bare får lov til at se på mens andre bøger bliver hevet ned før dem, igen og igen. Det er både godt og skidt, for mit vedkommende betyder det at jeg får læst hvad jeg vil, og ikke føler nogen form for tvang. Men når jeg så også har en del anmeldereksemplarer liggende, får jeg pludselig også dårlig samvittighed over at de mange gange bliver skubbet til side til fordel for andre bøger. Og med projekt baby lige på trapperne, har jeg en plan om at i hvert fald få læst så mange anmelderbøger som muligt inden, og så burde det være nemmere at skrive anmeldelserne senere, hvis jeg ikke lige når det.

Jeg har derfor sat mig for at hver måned vil jeg udvælge 4 bøger som skal udgøre månedens udvalgte TBR pile. Det er samtidig også et håb om at jeg kan nå mit goodreads-mål for i år, og gøre et godt indhug i de mange ulæste bøger jeg har stående på hylderne. Jeg har godt nok ikke bestilt bøger siden slutningen af november, men jeg har længe gået og tænkt på at forkæle mig selv med en lille barselsgave. Men altså, de 4 udvalgte bøger har jeg forsøgt at sammensætte ud fra et slags system. Jeg forsøger at dele det meget lige, så der er 2 danske og 2 engelske. Indtil anmelderstakken svinder lidt ind, skal minimum 2 også gerne være anmelderbøger, hvilket passer fint med 2 danske bøger. Større krav har jeg faktisk ikke tænkt mig at ligge i det. Jeg tænker at 4 bøger er muligt på en måned, og der burde stadig være plads til en smule afvigelse eller veksling, men i sidste ende håber jeg bare at jeg kan få læst mange af de ulæste bøger i reolerne. I denne måned er de udvalgte;

  • The Handmaid’s Tale af Maragaret Atwood. Det er en af de klassikere man hører så meget om, og eftersom den også snart bliver adapteret til TV, kan jeg snart ikke udskyde den længere.
  • The Girl from Everywhere af Heidi Heillig. Dette er en ungdoms-tidsrejse-bog med lidt kærlighed. Det er i hvert fald det der står på bagsiden. Jeg har faktisk allerede læst den, men den var ikke helt så god som bagsideteksten lagde op til.
  • Alting begynder med efterår af Marianne Kaurin. Et anmeldereksemplar fra Turbine om en ung pige i krigstiden. Jeg har hørt gode ting om den, og syntes bogen i sig selv er så fin at se på, så håber indholdet er ligeså.
  • Havets magi af Jennifer Donnelly. Et anmeldereksemplar fra Alvilda, som er den sidste bog i serien om Serafina og de andre havfruer. Den er jeg spændt på at se hvordan serien slutter.
Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading

Bookish Wonders #04

I formiddags kom der lige en lysstråle i stuen og lyste lidt op, og jeg udnyttede det meget hurtigt til at tage lidt billeder til en lille pre-jul book haul. Jeg regner dog ikke med at få synderligt mange firkantede pakker til jul; af en eller anden grund så syntes folk jeg har nok bøger, og de behøver ikke at forære mig flere(?). Det forstår jeg simpelthen ikke. Men okay, i år har vi også ønsket os en masse babyting, og der forventer vi måske en del.

fullsizeoutput_f57

Om ikke andet så har jeg alligevel fået samlet 14 bøger sammen siden sidste fremvisning (!) – og det er en blandet portion, både helt tilbage fra sidste Bogbyttemarked, et par bogbokse og lidt julebøger til forkælelse af mig selv. Når jeg ser på stakken med Odd and the Frost Giants, kan jeg se at jeg ikke har fremvist bøger siden tilbage i september engang, for den husker jeg at købe på en tur til København i september. Jeg har egentlig læst Odd, men kunne ikke stå for denne smukke illustrerede udgave. Dertil tilføjede jeg endnu et par juleklassikere til min samling her i år, med The Night Before Christmas og A Merry Christmas & Other Christmas Stories, den sidste betydeligt bedre end den første.

fullsizeoutput_f58

Et par forsættelsesbøger i serier har jeg også fået anskaffet mig, blandt andet den sidste i Firebird serien, som jeg har store forventninger om at læse her i juledagene. Den anden bog i Outlander serien fandt også hjem til mig, efter jeg endelig fandt den i lige den udgave jeg samler på. Fra min Secret Santa i år modtog jeg The Time Traveller’s Wife, som jeg indtil nu kun har set som film, og den var jeg svært begejstret over, så jeg håber at bogen kun er bedre.

fullsizeoutput_f5a

Et par Owlcrate bokse er det også blevet til, hvor både Ps. I Like You og Vassa in the Night er fra. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men jeg er nok mest interesseret i Vassa in the Night, jeg tror den er mere min genre end den anden, selvom jeg har hørt mange sige positive ting om den også. Celle 7 er en overraskelsesgave fra Gyldendal jeg fik for nogle måneder siden, endnu en jeg heller ikke har fået læst endnu, men også har hørt positive ting om.

fullsizeoutput_f5b

Tilbage til Bogbyttemarked kom jeg overraskende hjem med ganske få bøger, hvor The Bookstore og Ten Things I’ve Learned About Love var blandt dem. En bog der handler om bøger, og en bog der handler om kærlighed, der tænker jeg at man ikke kan gå helt galt. Alice bogen var en ekstra lille bog i min seneste Owlcrate, som I kan se mere om her.

fullsizeoutput_f5c

Til sidst de to bøger jeg nok har haft de største forventninger til. Efter at have ventet i hvad der virker som evigheder, kunne Justin Cronin endelig få snøvlet sig sammen til at skrive den sidste bog i sin trilogi, Spejlbyen, og Lindhardt & Ringhof var så søde at sende mig en kopi, og jeg har læst den, og var bidt lige til sidste side. Anmeldelse kommer i nærmeste fremtid. Heartless har jeg også ventet på med længsel, og da den kom med en Owlcrate var jeg også helt i vejret af glæde. Den planlægger jeg også at læse henover juledagen.

fullsizeoutput_f5d

14 bøger har jeg som sagt fået samlet mig sammen i løbet af de sidste 2-4 måneder, og det syntes jeg faktisk er ret godt klaret, med den bogindkøbsmani vi alle ved vi bogelskere har. Jeg har ikke planer om at købe flere bøger i dette kalenderår, og ej heller ikke lige med det samme på den anden side af nytår, men man ved jo aldrig, nu må vi se. Har I fået nogle nye bøger på det seneste? Eller hvad forventer I at få i julegaverne?

Continue Reading

Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Empire of Storms (Sarah J. Maas, 2016)

The long path to the throne has only just begun for Aelin Galathynius. Loyalties have been broken and bought, friends have been lost and gained, and those who possess magic find themselves at odds with those who don’t.

As the kingdoms of Erilea fracture around her, enemies must become allies if Aelin is to keep those she loves from falling to the dark forces poised to claim her world. With war looming on all horizons, the only chance for salvation lies in a desperate quest that may mark the end of everything Aelin holds dear.

Aelin’s journey from assassin to queen has entranced millions across the globe, and this fifth installment will leave fans breathless. Will Aelin succeed in keeping her world from splintering, or will it all come crashing down?

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f16

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her anmeldelse er rigtig svært at skrive, og det er nok også derfor det har taget mig i hvert fald over en måned at få den ned på skrift. For selv inden jeg begyndte på bogen havde jeg så store forventninger og bekymringer om den ville leve op til alt hvad jeg gik og håbede på den ville være. Det ændrede da ikke på det faktum at jeg gik i gang med den, lige så snart jeg fik mine små fingre i den, og jeg slugte den så hurtigt som det kunne lade sig gøre. Det er den anden sidste bog i serien om Celeana/Aelin, og tempoet er virkelig sat i et ekstra gear, og alt imens der sker en hel masse, får vi også så meget mere information at vide, der gør at jeg snart skal have genlæs alle bøgerne fra start af, så jeg er klar til den sidste bog i serien næste år.

Noget af det jeg især er vild med ved de her bøger, er det faktum at selvom der går et år imellem dem, så tager det mig ikke synderligt lang tid at finde kontakten til personerne, så at sige. Hvis man selvfølgelig har læst alle bøgerne, for så kender man efterhånden de forskellige personer så godt, at det ikke tager mere end et kapitel eller to, og så er man med på alt hvad der sker igen. Maas formår også at inkludere ganske små resumer til forskellige begivenheder, uden at det tager for meget af fokus fra den historie der rent faktisk skal udspille sig i den nuværende bog. Jeg bliver hver gang imponeret over hvor meget hun formår at fortælle fra hver af de mange synspunkter der efterhånden er i hver bog. For hvad der startede med Celeana og et par andre, er det efterhånden oppe at tælle tæt på 10 forskellige synspunkter. Det i sig selv syntes jeg er vildt, og ikke nok med at historien stadig hænger sammen på tværs af de forskellige synspunkter, så formår hun at skrive dem så man kommer til at holde af dem alle sammen på en eller anden måde.

”Aelin lowered her hands, propping both on the rail and examining the scar across each palm. So many promises and oaths made. So many debts and favors to still call in. Aelin wondered what answers and oaths she might find waiting in Skull’s Bay.”

Jeg skal gerne indrømme, at da jeg stødte på Manon for første gang i Heir of Fire, så var jeg ikke just fan af hende. Jeg kunne ærligt talt ikke se hvorfor hun skulle være med, og jeg syntes de kapitler var overflødige. Det er de så sandelig ikke længere. Manon er blevet en utrolig spændende karakter at følge, især med de afsløringer der kom i den her bog. Dertil begynder Dorian også at blive meget mere interessant end den flødebolle han var lidt i starten. Han har fået lidt mere kant, og der er lidt mere at byde på fra hans side. En anden person jeg blev lidt betaget af i den her bog var Lysandra, for ærlig talt så kunne jeg ikke huske voldsomt meget om hende fra forrige bog. Det tog hun dog revanche for i den her bog, og jeg er blevet meget glad for Lysandra og de ting hun er med i.

fullsizeoutput_f17

I det hele taget er den her serie spækket med fantastiske personer, som jeg har svært ved at slippe, og man bliver så opslugt i hele historien med hver enkelt af dem. Aelin og Rowan kan man ikke komme udenom at snakke, men jeg vil forsøge, for de to kan man næste ikke andet end af holde af, og deres forhold udvikler sig også helt gevaldigt i den her bog. De nye personer på tavlen, så at sige, er Elide og Lorchan. Og her er det et godt eksempel på hvordan Maas formår at forvandle en udadtil skiderik i Lorchan, til en man ender med at få lidt ondt af.

”She snorted, and surveyed the other maps they’d spread across the floor of their cabin. Together, they formed a patchwork of their world – not just the continent, but the lands beyond. She stood, towering over it, as if she could spy those armies, both near and far. Rowan, still kneeling, looked upon the world spread at her feet. And she realized it indeed was – if she won this war, won the continent back.”

Jeg kan simpelthen ikke kommer over det faktum at der nu kun skal forestille at være en bog tilbage i serien. Det kan jeg næsten ikke holde til, og da slet ikke at jeg skal vente helt til september næste år, før jeg rent faktisk kan få læst slutningen. Det er helt ualmindelig urimeligt når Maas efterlader os med sådan en følelsestung cliff-hanger af en slutning. Jeg kan huske jeg ikke havde lyst til at tage på arbejde den dag, fordi jeg bare var nødt til at skulle læse den færdig. Da jeg så endelig havde læst den færdig, hikstede jeg med tårer i hele ansigtet og kunne ikke forstå hvordan en sådan slutning var mulig.

Jeg har efterhånden rost den her bogserie flere steder, og anbefalet den til rigtig mange mennesker, og det kunne jeg sikkert også blive ved med. For den her serie vokser bare med/for hver bog. Den startede måske nok som en ungdomsbog, men det er den så sandelig ikke længere. For hver bog er der virkelig sket en udvikling uden lige, og jeg forelsker mig mere og mere jo mere jeg læser. Som jeg også har sagt tidligere, så er Sarah J Maas ved at indtage en plads hos mig som ny yndlingsforfatter.

Har du læst noget i serien? Hvis ikke, så syntes jeg du skal se at komme igang 😉

Continue Reading

Readathon #05

På lørdag sker det. Det er den tid på året igen. I ved sikkert godt hvad det er jeg hentyder til? Det er selvfølgelig det halvårlige læsemaraton, Dewey’s Readathon. For femte gang har jeg tænkt mig at deltage i det internationale læsemaraton, og ikke bare få læst en del herhjemme for mig selv, men også deltage i det sociale på diverse platforme på nettet. Og mange tænker sikkert at det lyder helt vildt kedeligt at sidde for sig selv og læse i 24 timer, men lige de to gange om året hvor alverdens læseglade hoveder står sammen om det, så er det alt andet end kedeligt – eller ensomt for den sags skyld. For det kan godt være man sidder alene, jeg ved også at nogle planlægger at tilbringe tiden sammen med andre læsevenner, men hvis man også engagerer sig i det sociale på nettet, så er det en helt anden oplevelse. Jeg vil faktisk mene at det sociale på nettet gør de 24 timer til noget helt særligt. Hvis man pludselig opdager at en person på den anden side af kloden sidder og læser den samme bog som sig, og man stille og roligt kan begyndt at udveksle meninger om denne, det er da lidt specielt.

Alene her i Danmark har vi efterhånden fået opbygget et specielt lille netværk af os der deltager, og vi hepper og holder hinanden ved ilden igennem de sene nattetimer. Hvilket kan være en enorm hjælp, når man her i efteråret sidder i nattens skygger og får lange øjne, og blive ved med at læse den samme sætning igen og igen. Så kan det være meget rart med en pause fra bogen, og gå ind og følge med i de samtaler der kører på nettet på tværs af sociale platforme.

img_5979

img_5978

Jeg var forhindret i at kunne være med i foråret, og jeg kan mærke at jeg savnede det helt vildt. Selvom det kun sker 2 gange om året, så er det altså noget man ser frem til, for nogle måske lidt ubevidst. Jeg troede ikke det ville gøre mig så meget ikke at kunne være med, men da weekenden oprandt sad jeg tilbage med en ”Jeg-vil-også!”-følelse. Derfor har jeg i sinde at være med denne gang, på trods af at jeg lige skal til min mors fødselsdag lørdag eftermiddag. Det tager selvfølgelig lidt af starten på maratonnet, og jeg kommer først rigtig med senere hen. Dog har jeg i sinde at tyvstarte lidt, og læse en smule om formiddagen. Det har jeg gjort de sidste par gange, for jeg kan ikke holde mig vågen hele natten alligevel. Det regner jeg slet ikke med at kunne gøre denne gang, da jeg har en anden bette en der tager min energi i de sene nattetimer. Men jeg har fundet en meget ihærdig læsestak frem – jeg regner på ingen måde med at nå dem alle sammen igennem, men det er rart der er noget at vælge imellem. Jeg har en ide om primært at ville læse danske bøger, for at få gjort et indhug i den stak af ulæste bøger, men jeg har også foret med lidt engelsk. De engelske er mest i form af korte noveller eller essays, for at skille det lidt ad. Hvem ved, det kan også være jeg skifter mening helt og aldeles igennem de 24 timer, og vælger at læse noget helt andet. Det er sket før, så vi må vente og se.

Hvad med jer? Skal I deltage?

Continue Reading

Efterårsferie

Efterårsferie. Det er nu et rart ord, og jeg tror ikke du kan finde nogen der vil sige anerledes. I løbet af den sidste uges tid har jeg i hvert fald talt dagene stille og roligt indvendigt. Den kommer altid på et meget tiltrængt tidspunkt her i efteråret, både for mit vedkommende som lærer, men jeg er sikker på at eleverne også syntes den er tiltrængt. Jeg syntes som sådan ikke mit skoleår har set voldsomt meget anerledes ud end de sidste år, men hele aspektet med at blive observeret i sin undervisning næsten hver dag, gør altså noget ved en, uden at man måske kan sætte ord på det. Da eleverne i torsdags derfor besluttede at strejke i protest, var vi mange der støttede eleverne i deres fortagende. Det betød ikke at vi som lærer fik en fridag, det betød bare en meget anerledes arbejdsdag end normalt. Den var mere afslappet, men ikke som en fridag, for pludselig var der bare andre ting at se til og forberede. Det betød på et positivt punkt, at noget af den planlægning jeg havde skubbet til side til efterårsferien, fik jeg taget hul på allerede der, og arbejdsbyrden blev lettet bare en lille smule den kommende uge. Der er stadig masser af ting at se til, prøver og afleveringer der skal rettes, men der er skam også plads til en del andre ting.

Jeg har store forhåbninger om at få læst en del, man kan vel ikke holde ferie uden at læse en smule? Hvad jeg får læst er endnu uvist, men lige pt. ligger der to bøger på sofabordet herhjemme. Den ene gik jeg i gang med i lydbogsformat forleden, og tænker at læse videre i fysisk henover weekenden, det er tredje bind i Vandflammens Saga, som Alvilda har sendt mig til anmeldelse. Der er lidt mere gang i ’eventyret’, men nogle af personerne deri virker mig stadig lidt overfladiske. The Princess and the Goblin er en børneeventyrbog jeg længe har ville fordybe mig i, og jeg tænker dunkle aftener i stearinlysets skær er lige passende til den.
img_1304

img_5693

Ellers byder ugen herhjemme ikke på de store ting. Vi har snakket om en lille roadtrip til Odense i starten af ugen; jeg kunne enormt gerne tænke mig at komme ned og se Disney-udstillingen jeg har hørt og set så meget om dernede. Jeg har planlagt et par venindebesøg og en shoppetur med mor, for når maven vokser, så svinder klædeskabets udvalg. I den sammenhæng skal vi også ind og scannes igen, og denne gang håber vi at få kønnet at vide. Egentlig er jeg lidt splittet om jeg vil have det at vide. På den ene side, syntes jeg det kunne være helt vildt sejt at vente og blive dejligt overrasket når han/hun endelig kommer ud. På den anden side, er jeg så forbandet nysgerrig at jeg sikkert ikke kan vente, og så er der de mange praktiske ting man kan forberede inden babys ankomst.

Sidst på ugen er der jo også det megen omtalte Readathon, som jeg håber meget på at kunne deltage i. Jeg var forhindret i at deltage 100% i foråret, så jeg satser meget på at tage revanche denne gang. Dog har min mor også fødselsdag, og hun har snakket om en middag lige den weekend, men mon ikke den kan arbejdes ind i læseplanen også? Om ikke andet, så håber jeg på at kunne være med en god del af vejen, og få gjort indhug i mange af de ulæste bøger jeg stadig har stående. Men, men, i den sammenhæng vil jeg også gerne lige give mig selv et skulderklap, for jeg har ikke købt nye bøger siden starten af september! Lad os håbe det kan holde lidt ved endnu.

Hvad har I af planer i efterårsferien? Hvis I da har ferie?

Continue Reading
1 2 3 21