Summer 2015

Denne sommer blev tilbragt herhjemme i det nordjyske. Eftersom Kæresten og jeg ikke syntes vi havde råd til den store udlandsrejse, besluttede vi os at tilbringe lidt tid hos hver vores forældre istedet. Samtidig er vi enige om at vi er så småt i gang med at spare op til et hus, så ferier bliver der nok ikke af så meget i fremtiden.

Alligevel har vi da formået at tilbringe en udemærket sommer herhjemme i det danske land, og det er der kommet en fin lille video ud af. Hvordan har jeres sommer været?


(Selvom billedet måske ikke viser det, så virker videoen altså fint nok, I skal bare klikke på den så den går igang.)

Continue Reading

Do You Believe in Magic?

Dette indlæg er lidt anderledes fra hvad jeg plejer at udgive. For det første et det noget jeg skrev tilbage i 2012, og for det andet har det ikke konkret noget med bøger at gøre. Men, men, det har til gengæld med Harry Potter at gøre. Dette er en kreativ instruktion til en walking-tour i London til nogle af de magiske steder der er blevet brugt i filmen. 


Well do you? Of course, if you’re a Muggle you probably won’t, but I’m sure you will still be fascinated by it. (At the same time, you might not be aware what a Muggle is. We, of course, know what a Muggle is, but just to clear this up; a Muggle is the ordinary people, those who cannot perform real magic like the rest of us wizards.) Because that’s the lure of magic, no matter how cynical you might claim to be, there will always be some part of magic fascinating you. You will probably still see this in this modern day of age, that people are still drawn to the mystical and magical aspects of the world and sometimes even emerge into these other realms. But of course, if you are one of those stubborn-headed Muggles, who refuse to believe in anything other than the ordinary, you should just toss this aside and continue with your daily work of sorting papers or banking or whatever you might do for a living. However, if you dare to dream, then by all means please continue reading as I attempt to uncover some hidden magic throughout the normal everyday. Because if you are one of those lucky Muggles with an open mind, you will believe in at least one type of magic; the magic of film-making and making the impossible seem possible.

In films the realistic is combined with the unrealistic and can still come across as realistic. Some people would argue that this has become easier in recent years with all the new computer technologies, which enable the creator to do out-of-this-world things. The stubborn Muggles, who are in fact so stubborn that they are still reading even though they were told not to bother, would argue that this is seen more so in the Harry Potter films, which came to its conclusion last year, 2011. However, a real wizard will recognise the real magic of the films and not just the magic behind the films. It is true that we take our departure in the realistic world only to journey along with Harry Potter to the magical world, not so far from the realistic one in the discovery of magic. Although the Muggles will have you believe in the use of CGI, us who know better still believe in the reality seen on screen. Why is that you may ask, as the reasoned Muggle you might be.

Is it because of the CGI or possibly because we start in the real (Muggle) world? Or could it be something more? Perhaps, to the ordinary Muggle, it helps that some elements of these films have places in them they can recognise from their city of London. This gives them something to hold on to before they venture into the mysterious and unknown wizarding world. To help these poor Muggles, that I assume are not reading any longer, I suggest we trace these locations and see what the mystery is about them. In order to see just how much they resemble their appearance on the big screen, and if not, then to see what the magical aspect of the place has to lure us with. I then suggest we each take on ourselves to help at least one frightened Muggle by showing them the magic that lies beyond the films; more specifically to be found at the Leavesden Studios just outside of London. But hopefully, not to scare them too much, perhaps we ought to start by slowly introducing them to these locations around London first.

Because even though Muggles are stubborn and not prone to believe in magic, they still flock to the screen for the latest instalment of the Harry Potter films to see this notion of magic in a, to them, non-existent world. But what do we suppose draw these Muggles to watch this kind of film? Because, of course, it is not only the Harry Potter films that have been able to draw in the crowds over the years. Before Harry Potter there were others, and there will certainly be others, now Harry Potter has finished. The question still remains; why?

We start of at the notion that there is no definitive answer to this, but supposedly it has to do with escaping reality. Watching any type of film, allows one to explore another person’s reality and leave your own perhaps dreary one behind for a while. It is the chance to experience something you would not otherwise achieve. Granted, of course this is all experienced second hand, but all the same it is an escape from the daily Muggle life.

So let us venture on the Muggle escape (if there are still some Muggles left reading; they are a stubborn breed) and depart on a journey in the footsteps of (albeit fictional) Harry Potter. Let us start, just like Harry, by going to Diagon Alley. This might be a nice transition for the Muggles from their world to ours. I did not succeed in purchasing a wand there, but I am sure we can rectify that along our journey somehow.

Wizard Leadenhall Market.
Leadenhall Market
Muggle Leadenhall Market.

Diagon Alley has somehow been renamed in the Muggle world, here it is known as Leadenhall Market but of course we easily recognise this from when Hagrid and Harry are discussing his list of school things for Hogwarts. It is peculiar to be in this place, that is not the real Diagon Alley but still it has so much reminiscence to the Diagon Alley we would see in the film, with its closed entity of the shops and the humble bustle of people. I suppose, it is what Diagon Alley really does look like in the Muggle world, and therefore it would only make sense to have the entrance to the Leaky Cauldron here. One difference though between the real Diagon Alley and the Muggle version would be the fact this place is much more focused around cafés and restaurants opposed to little shops. Muggles tend to centre more on food than supplies for your potions cabinet, I suppose. Let us return to the (not so much any longer) hidden entrance to the Leaky Cauldron. We see in the film, it appears as though the entrance is somewhat in a side street to the actual street where we first see Harry and Hagrid, which would make sense as we would not wish to draw too much attention to location of our Diagon Alley. As it so happens, the Muggles have a similar looking entrance located somewhat in a little alley way to Leadenhall Market. If it weren’t for the fact that it had been painted bright blue, I doubt Muggles would even notice it walking by. Of course, today many Muggles flock there for the novelty of Harry Potter, so we had to move our entrance to the Leaky Cauldron. Because of that, this first place has lost its magical appeal due to the purpose of what is today an optician shop. This optician shop has nothing what so ever magical about it, as you would connect with the magical world of Harry Potter. With that being said, it is understandable I believe, why Muggles still ‘flock’ to this place to take part in Harry’s first adventure to enter the magical world.

Wizard Leaky Cauldron Entrance.
Muggle Leaky Cauldron Entrance.
Muggle Leaky Cauldron Entrance.

But as our way of trying to keep our world hidden from these innocent Muggles, we had to move our passageway between the two worlds. We see this when we fast forward a couple of years and the entrance to the Leaky Cauldron has taken on a much darker and sinister look too. I would also say that this one is harder to find, and more ordinary-looking in the Muggle world. Today, is it covered by a floral shop and therefore there is nothing magical about it. This exterior has been kept more sinister, which might also be why people continue to seek out the first one, because it has a much happier and mysterious appeal to it, whereas this can be viewed as just a door in the wall with no real purpose behind it. But then again, that is the point of it; to appear ordinary and plain to conceal the magical world we have actually hidden behind it.

New Wizard Leaky Cauldron Entrance.
Muggle Cover up of new Leaky Cauldron Entrance.
Muggle Cover up of new Leaky Cauldron Entrance.

With the entrance to Diagon Alley disclosed, let’s move on to a place the Muggles say inspire them to the way Diagon Alley would look if they had one.

Diagon Alley.
Muggle version of Diagon Alley, in Cecil Court.
Muggle version of Diagon Alley, in Cecil Court.

Cecil Court, right of Charing Cross is nothing like our real Diagon Alley though, but I would see why they could use this place as inspiration. Walking down the little alley and really taking in the different shops one can see the inspirational factor of the place. The difference and variety of the shops, antique books, stamps, antique busts, pictures and various other curious objects have that mysterious appeal of the place and I suppose this is the kind of magic Muggles can produce on their own.

Let us stay in the Diagon Alley area though, well in the Muggle world of course. We wouldn’t want any of those Muggles discovering any of our secrets.

The Muggles are said to have a building reminding them of our Gringotts bank. They claim this is the Australia House with its large columns and grand exterior, which admittedly I see, partly copied to the Gringotts bank. Although the columns are far more crooked at Gringotts it is quite similar. Even if you were to venture inside, the giant chandelier in the centre of the room may be said to be a ‘copy’ of the one hanging in Gringotts. One might then ask what magical traits you would find at this particular place? To which I would have to say, nothing. The fact that Muggles have somewhat copied the magical world, shows how much they dream of the magic of films and magic in a general every day.

Australia House.
Australia House.

Once we are finished at Diagon Alley we must, of course, hurry to catch our train from King’s Cross, the place where Harry leaves his ordinary world behind to really journey to the magical world.

Outside Muggle Kings Cross Station – with a view to the clock tower Harry and Ron flies by in the Ford Anglia in Harry Potter and the Chamber of Secrets
Outside Muggle Kings Cross Station – with a view to the clock tower Harry and Ron flies by in the Ford Anglia in Harry Potter and the Chamber of Secrets

Naturally we can’t have Muggles rushing back and forth between Platform 9 ¾ and the station all the time, so we have had to move that entrance as well. With all the construction going on at the place anyway we figure we might as well do some too. But still, King’s Cross gives of the feeling of people hurrying to catch their trains, though neither of these trains are old locomotives like the Hogwarts Express. To satisfy the Muggles though, we felt complied to set up a temporary Platform 9 ¾ for them to enjoy themselves with. We did not however, expect it to be such a grand tourist attraction it has become where people from all over the world come to get their candid photograph alongside with it.

The real Platform 9 3/4
Muggle Tuorist Trap.
Muggle Tuorist Trap.

Though popular, this particular addition to the station has drained the magic from it. The fake platform, we might say, has been installed to satisfy the enthusiastic Potter fans flocking to Kings Cross to get their taste of the magic. However, there is nothing magical about it because it has been so commercialized the Muggles have now made it so they can move it around the station as they see fit –due to the mentioned reconstruction.

If you were instead to imagine the station with steam engine trains all like the Hogwarts Express, you will find it to be much more like train stations from some fifty years ago, and that has a more magical appeal. The steam engine train, in turn, functions as the transition from one otherwise ordinary world to a world filled with magic.

But there are of course other ways to transition into the magical world, as Harry shows us when he boards the Knight Bus, which then crosses Lambeth Bridge and functions as another form of crossing between the worlds. Harry crosses the bridge to get from his ordinary Muggle world, to journey to the Leaky Cauldron, and thereby step into his magical world.

The Knight Nus on Lambeth Bridge.
Muggle Lambeth Bridge.
Muggle Lambeth Bridge.

But of course there is nothing special about Lambeth Bridge itself. Really, any other bridge would have done the job of letting the Knight Bus cross the river. But yet again for the film it was necessary, I believe, to have a bridge that would not steal the picture from what was actually going on, which is possibly what would’ve happened if the filmmakers had used Westminster Bridge instead. Westminster Bridge with the view of Parliament and Big Ben was used a few years later though, but only as a passing point for Harry and the Order of the Phoenix.

Parliament with wizards flying by.
Westminster Bridge and Big Ben.
Westminster Bridge and Big Ben.

It is somewhat a given that the Muggles would be fascinated by this view, we will have to give them that it is a beautiful one. And the possibilities for spectacular film-shots are many. Especially as Harry and the Order fly by at nighttime, where Parliament is lit up, which makes it look even more spectacular than it does by daylight. I would propose that ever since Peter Pan and Wendy stopped by Big Ben it has been a given that any film shot in London would at some point feature this majestically landmark, and as said, we will have to give it to the Muggles for this one.

Another of their marvellous inventions is the underground train they refer to as the Tube. We know how Mr. Weasley has his troubles with the system, and it was only Harry’s knowledge of the Muggle world that helped him through. This was at Westminster tube station, and I must say I am glad to be surrounded by Muggles when I, on very few occasions, attempt to use to the tube, to always have someone that most likely will assist me.

Westminster Tube Station.
Muggle Westminster Tube Station.
Muggle Westminster Tube Station.

Because this is a part of the Muggle world there is nothing magical about the place. This is well enough for the place, as it helps us to blend in with the Muggles, even though we might have troubles with the machinery.

As far as the films, it is only because we already know of the magic that it is there, in the presence of the characters. But without the characters there is nothing really special about the location.

The same could be said for our visitor’s entrance to the Ministry of Magic. This entrance we have to keep hidden from any curious Muggle that might come looking. So we picked a little street, Great Scotland Yard street right of Whitehall Parliament, which we thought would be well hidden behind the parking space many of London’s busses use. The entire point of this place is to appear as ordinary and plain as possible, to keep away the Muggles. Right when you get there, there is no magical appeal whatsoever about the place. Sadly we had to reconstruct the entrance once the films premiered showing their fake red phone box used to enter our Ministry, this was removed by the Muggle creative team when they had finished filming in the location. Now again, our visitor’s entrance is hidden to the Muggles, because once again, the ordinariness of the place is what this location is all about, so as to not catch the attention of Muggles.

Wizard Secret Entrance to the Ministry.
Ministry Visitor's Entrance, afterwards.
Ministry Visitor’s Entrance, afterwards.

Now that we have dealt with all of our hidden places around the city, let us turn to another more obvious location, which I fear I must apologize for the destruction of: The Millennium Bridge (though it has been rebuilt again, since our attack on it). All of this of course happened some years ago, and if you ask a Muggle today I doubt they would remember it, or most likely they will deny it ever happened. Muggles are stubborn and ignorant in that way I’m sad to say (I do hope they are not still reading, though it would be much like them).

However, a few Muggles remembered it so much they incorporated it in the film to which the director, David Yates, stated in an interview at the time:

“We’re opening with a big attack. We’ll bring a major London landmark crashing down.”

When you see the bridge, I understand why this destruction would be extraordinary to the Muggles (even though they refuse to remember when it happened the first time). Because of its building structure it would make the best scenographical display. I believe it was because of this destruction that it gives of a slight ominous feeling when you cross it these days.

Millenium Brigde, under collapse.
Muggle Millenium Bridge.
Muggle Millenium Bridge.

I realise I may not have discussed every of our hidden locations around the city, but us wizards must keep some of our secrets from the Muggles. I would however, like to point of that I chose some of the most important and iconic places, and also that would count as iconic places for the city of London, which was also part of the reasoning for selecting these particular locations. I would say I have shown you most of the places in London that you already knew about because of the Harry Potter films, which was partly the object of this little tour; to find places in and around London that was iconic both to the Harry Potter film series as well to the city of London.

(All film photos are available online, while the muggle photos are copyrighted to me, from my personal archives.)

Continue Reading

Anna og det franske kys (Stephanie Perkins, 2015)

Anna og det franske kys (Anna and the French Kiss, #1)Tak til LoveBooksDK for anmeldereksemplar.

Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob i og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende.
Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det her er nok en af de bøger der er blevet opblæst mest i blogverdnen i løbet af det seneste år, både i den danske og engelske blogverden. Derfor blev jeg også rigtig glad da jeg en dag kom hjem og der lå et eksemplar i min postkasse fra LovebooksDK (Lindhard & Ringhof). Jeg ventede dog lidt med at læse den, og det er jeg faktisk glad for, så blev jeg ikke fanget i al opmærksomheden og jeg kunne nyde Annas selskab i fred og ro.

For det er nok den bedste måde at beskrive læseoplevelsen af den her bog, den var så hyggelig og sød at læse. De store dramascener udspiller sig helt som de skal for en teenager i lige præcis den der sarte alder hvor det enten virker til at verden er det bedste og mest lykkelige sted eller også er hele verdenen bare efter dig for at skade dig. Og ændringen kan ske noget så utroligt hurtigt. Det er herligt at se hvordan Perkins virkelig har fanget hele den stemning det er at være teenager og være smaskhamrende forelsket i ham den søde fyr.

”Og pludselig får jeg lyst til at røre ved ham. Ikke et slag eller et skub – ikke engang et venligt knus. Jeg vil mærke folderne i hans hud, forbinde hans fregner med usynlige streger, stryge fingrene langs indersiden af hans håndled.”

Alle Annas følelser er beskrevet så godt at man ikke kan lade være med at heppe på hende, have ondt af hende, ryste på hovedet at hende eller være sur på hende når hun dummer sig. Hun er så sød i sin uskyldighed, men samtidig var der også flere gange hvor jeg følte at nu måtte det pigebarn da snart tage sig sammen og blive noget mere selvstændig i sin person. Det skete heldigvis lige så stille som bogen skred frem, jeg kunne måske nok godt have foretrukket at det var sket lidt hurtigere.

De andre karaktere i bogen var sådan lidt op og ned, som det er med de fleste mennesker i virkeligheden. St. Clair gik fra at være en sød fyr til at slapvans der skulle tage sig sammen og så frem og tilbage og frem og tilbage. Men når jeg tænker tilbage syntes jeg nok mest af alt han var lidt af en slapvans og han skulle tage sig sammen til at tage nogle af sine egne beslutninger. Jo jo, han var da sød og alt det der, men han manglede godt nok også en del rygrad.

”Nu ved jeg, hvorfor folk altid snakker så meget om forår i Paris. De nye blade er lysegrønne, og kastanjetræerne er fyldt med klynger af lyserøde knopper, og langs gangstierne er der lange rækker af citrongule tulipaner. Overalt hvor jeg kigger hen, er der smilende parisere.”

Ikke nok med at Perkins har fanget livet som teenager helt vildt godt, så har hun også formået at placere det i Paris af alle byer. Jeg absolut elskede den fornemmelse jeg fik af at læse bogen, det var næsten som jeg selv var i Paris og det var fantastisk. Jeg sad flere gange og tænkte tilbage på den ene gang i mit liv jeg har besøg Paris og ønskede inderligt at gå lov til at opleve alle årets sæsoner ligesom Anna gør. Jeg kan godt forstå hun var utilfreds i starten da hun blev sendt til Paris, men jeg kan ikke forstå hvorfor hun ikke tog oplevelsen til sig noget før en hun gjorde. Det er trods alt Paris.

Hvis du er til teenage romantik og bare helt igennem en sød bog der skildrer teenagelivet ret så godt, så syntes jeg du skal tage at læse Annas historie, og så kan du fortsætte med Lolas historie om en lille måneds tid.


Continue Reading

Mr Disney & I

Vores tur til Orlando, Florida kunne jo ikke være komplet uden en tur i Disneyland. Faktisk, på trods af den store Disney nørd der gemmer sig i mig, er det utroligt at det ikke engang var mig der foreslog at vi skulle i Disneyland, det var nemlig min svigermor i sin tid. Det blev også ret hurtigt besluttet at det for det første var Magic Kingdom, altså den store park i centrum for det hele, og derefter Epcot som vi skulle besøge af de i alt 5 parker de har i meget stor nærhed til hinanden.



Magic Kingdom er jo den centrale park, den som alle valfarter til og som altid vil være overbefærdet med familier med alt for små børn der render rundt med Mickey ører og forældre der kommer slæbende med souvenir poser med alt mulig skrammel som børnene leger med de resterende dage af ferien, men som kommer til at ligge i bunden af legetøjsskuffen når de kommer hjem.




Det er Disney mekka for alt hvad der kan betegnes som Disney og man kan ikke suge nok af det til sig på bare en dag. Det var dog hvad vi havde – en dag, så det blev hastegennemgang af mange ting, og nogle køer blev opgivet på forhånd simpelthen fordi køtiden var for lang. Jeg kan stadig ikke kommer mig over at Peter Pans Flight havde en ventetid på over en time. En meget simpel tur hvor man i al sin basalhed sidder i en vogn og ser stillestående figurer mens man hører historien, hvorimod den nye tur i samme stil bare med Den Lille Havfrue kun havde en halv times ventetid. Efter vi havde været inde og se Den Lille Havfrue tog vi en tur med It’s A Small World, for man kan ikke være i Disney uden at se It’s a Small World.




Magic Kingdom er som sagt så stor at man umuligt kan nå at se det hele i sin helhed og få det hele med på kun en dag. Umiddelbart vil jeg anbefale at man bruger to dage på det, på den måde skal man ikke haste fra den ene del af parken til den anden og man kan blive betaget af mange af de parader der også kører gennem parken i løbet af dagen. Ikke nok med at de har den primære parade med alle de store flotte flåder, så havde de også en Celebration parade hvor mange af de populære karaktere hopper og danser til sjov musik og agerer lidt mere med børnene end til den helt store parade. Noget af det jeg var mest glad for at opleve var The Electrical Parade. Den foregår om aftenen og alt andet lys i parken bliver slukket så man kan blive betaget af alle de farverige lys på paradeflåderne – og sikke et syn!










Der er meget mere at sige om Disney; jeg blev hevet med i Space Mountain, uden at vide hvad jeg gik ind til og fik mig en sjov, men også lettere ubehagelig oplevelse – eftersom jeg var for ’voksen’ til at kunne få en Princess Makeover måtte jeg nøjes med et pift tryllestøv i håret, hvorefter jeg efterlod glitter i mine fodspor resten af dagen – folk der stirrer fordi man render rundt med plys-Minnie ører, men jeg kan næsten kun overlade det til billederne at udtrykke al den magi man får med sig hjem.








Når det kommer til Epcot derimod må jeg indrømme en mindre skuffelse. Epcot i mine øjne er ikke rigtig Disney, jo det er en del af Disney parkerne, men når man kommer ind i parken er der ikke meget der skriger Disney på samme måde som når man kommer til Magic Kingdom. I stedet bliver man mødt af mange ting der ser fremad i teknologiske og miljøbevidste formål. Næsten hver ’forlystelse’ belærer dig om hvor miljøbevidst vi er nødt til at være for at vi kan bevare planeten til den næste generation, hvorefter man forlader salen og går et – i den forstand – upassende syn af overdådighed i møde mens man går gennem souvenir butik efter den anden for at købe noget med hjem.




Der var heller ikke rigtig nogle forlystelser i Epcot, så hvis det er det man gerne vil skal man tage Disney Studios som sin anden park tur. Hvis den i Florida bare er noget lig den de har i Paris, så kan det kun være bedre. Så min oplevelse af Epcot var ikke den bedste, mest af alt fordi jeg kom med en Disney forventning, men den blev bare aldrig indfriet. Det eneste tidspunkt det nærmede sig en Disney følelse var da jeg stod i souvenir butikken, for selvfølgelig kan man ikke tage i Disney uden at komme hjem med nogle souvenirs.


Som tidligere indlæg viste, faldt jeg over den smukkeste Klokkeblomst bog, derudover købte jeg mig et krus med hjem. Det er efterhånden blevet en tradition for mig at købe krus med hjem fra diverse forlystelsesparker, hvorfor vores krussamling også ser meget broget men sjov ud, og jeg er vild med at hvert krus har sin historie. Vi købte også en stak bordskånere, som jeg lidt tvang Kæresten til at vælge for jeg følte det kun var mig der gik ret meget amok med Disney souvenirs. Dagen forinden i Magic Kingdom havde jeg også købt de famøse plys-Mickey og Minnie ører, en super sød Minnie inspireret kjole og to par ørenringe. Så jeg vil sige mit Disney shoppe gen var tilfreds.

Har I været i enten Magic Kingdom eller Epcot? Hvad var jeres oplevelse? Eller kunne I godt tænke jer at opleve det?

Continue Reading

My Harry Potter Experience #02

Som sagt forleden var det to dage senere at jeg begav mig mod Hogsmeade. Jeg vidste på forhånd at der sikkert ville være en del kø ved de 3 større forlystelser der her var, så Kæresten og jeg satte bevidst det lange ben foran direkte ved ankomst for at komme i kø til The Magic Journey som fandt sted inde i Hogwarts. Jeg nåede derfor slet ikke helt at fordybe mig i oplevelsen af at komme til Hogsmeade før bagefter.



The Magic Journey derimod var det hele værd. Ventetiden gik forholdsvis hurtigt efter man kom indenfor ud væk fra det træge kø-område, for indenfor ventede der flere smukke detaljer at studere og flotte indarbejde videoer med skuespillerne som næsten guidede dig igennem køen indtil du sidder i stolen. Og så gå det ellers løs og du flyver efter Harry og Ron gennem området omkring Hogwarts, og jeg var så betaget af det hele at jeg fik gåsehud. Selvom du sidder fast på en slags robot-arm føles det meget virkeligt at du flyver efter dem og til sidst lander i the Great Hall til stående klapsalver. Jeg var så berørt bagefter at jeg var klar til en tur mere, men her var ventetiden i køen blevet lidt længere så vi gik over og tog en tur i the Flying Hippogriff i stedet som i al sin simpelhed er en ganske almindelig rutsjebane, men derfor er den stadig flyvende sjov. Jeg kom desværre ikke op i den sidste rutsjebane fordi der senere på dagen, da vi kom tilbage efter frokost, udbrød et mindre torden-uvejr i omegnen således at parken lukkede for de udendørs forlystelser, netop som vi faktisk stod i kø til den. Jeg overhørte dog en af arbejderne fortælle nogle andre i køen foran os at man blot skulle fortælle en arbejder ved en indendørs forlystelse at man var blevet ”afvist” ved en anden pga. vejret og så kunne man få lov til at springe lidt foran i køen. Hvilket var hvad vi gjorde og tog en ekstra tur i The Magic Journey igen, med kun 20 min. ventetid i kø frem for over en time vi ellers skulle have stået i kø.






I forhold til Diagon Alley var der knap så mange mennesker i Hogsmeade, og jeg tror lidt at det er fordi den trods alt har 4 år på bagen, så det er den nye del folk strømmer til. Der var stadig mange mennesker, ingen tvivl om det, og da jeg ville bevæge mig igennem Honeydukes var det besværligt at komme til at nærstudere de mange farverige lækkerier at jeg næsten opgav. Til gengæld bukkede jeg ikke under for menneskemængden i Dervish & Banges hvor jeg købte mine souvenirs. Faktisk havde jeg også købt en den anden dag, men jeg skulle da lige have et par ting mere med. Det endte med jeg kom hjem med 2 tryllestave mere til min samling (som nu tæller 6 i alt), her var det Ginny og McGonagall jeg elskeligt udvalgte efter grundig overvejelse. Derudover købte jeg en utrolig flot notesbog (som jeg ikke lige har fået fanget af kameraet) og så fik jeg to fine souvenir plastikkrus med hjem fra mine Butterbeer.





Ligesom i Diagon Alley parken var der en del detaljer at fordybe sig i her, dog ikke nær så mange vil jeg sige. Formålet med Hogsmeade er efter min mening ikke så meget fokus på detaljerne som man kan beundre i de mange butiksvinduer som i Diagon Alley. I Hogsmeade delen af parken ligger fokusset på underholdningen med forlystelserne og oplevelsen af at befinde sig et sted der er forbundet med Harry Potter. Det sted jeg følte dette mest var ved slottet som absolut er flot og man taber næsten pusten af at se det. Jeg vil sige at man skal tage ind og opleve Hogsmeade for forlystelserne mens man skal opleve Diagon Alley for oplevelsen af de mange detaljer og følelsen af rent faktisk at befinde sig der.



Men uanset om man er kæmpe Harry Potter fan som jeg er, eller om man bare har set en film eller to eller bare læst en bog eller to, så er det uden tvivl en oplevelse man sent kommer til at glemme og jeg forestiller mig at jeg også vender tilbage en dag i fremtiden. Til den tid er der sikkert også kommet mere til man kan udforske og forundres over.

Continue Reading

My Harry Potter Experience #01

Det er tid til et lille indblik i hvad min ferie gik med. Der kommer en del små indblik fordi min ferie var hele 3 uger lang og bestod af utrolig mange oplevelser og jeg har så mange gode minder med hjem at pakke ud af kufferten. New York var forholdsvis nem at samle til et indlæg for det var ikke en spritny oplevelse som meget af det andet var. Efter New York tog vi som tidligere nævnt længere sydpå ned til Orlando i Florida. Her tilbragte vi 5 dage i et hyggeligt lille luksus feriehus. 4 af disse dage var planlagt næsten til mindste detalje med udflugter til diverse af de mange familie parker der ligger i området. 2 af dagene bragte dette mig til Universal Studios og den fantastiske del de har dedikeret til Harry Potter.


Lige siden den del åbnede for første gang i 2010 har det været et stort ønske at komme over og se det, og jeg kan huske hvor meget det ærgrede mig at jeg ikke kom forbi Florida på min USA tur tilbage i 2010, især når jeg tænker tilbage at det var lige de måneder hvor parken åbnede for det. Denne gang sørgede jeg til gengæld for at jeg ikke ville komme til at ærgre mig. Vi havde på forhånd hjemmefra købt en dagsbillet og jeg var klar til at tage en dag til Adventure parken og opleve Hogsmeade i al sin pragt. En måned før vi skulle af sted afslører Universal gudjødme at de åbner for deres nye Harry Potter udvidelse i Studios parken i starten af Juli, bare uger før vi skal af sted! Hvad gør man så når man kun har billet til den ene park?! Man tager da bare derud alligevel og snakker meget pænt med billetdamen og får hende til at opgradere sin billet til en to-dagsbillet så jeg ikke skulle betale for 2 ekstra enkeltdagsbilletter (Kæresten skulle jo også med). På den måde slap jeg på sin vis med halv pris for en ekstra dag, og hvor er jeg billetdamen taknemmelig.



I Studios parken tog man rejsen til London og Diagon Alley, og jeg må sige at når amerikanerne gør noget så gør de det ikke halvt. Vi gik meget målrette mod den ende af parken hvor jeg kunne se på kortet af Potter-land lå og som vi nærmede os så jeg først the Knight Bus og senere Grimauld Place inden jeg trådte helt ind i Diagon Alley. Diagon Alley var fabelagtig at gå igennem, det hele er simpelthen så gennemført og der er så mange detaljer at studere. Dog er der også mange kommercielle ting som man sagtens kan være foruden. De har blandt andet oprettet interaktive steder for børn at udøve spells med interaktive tryllestave så diverse genstande rundt omkring bevæger sig ved bestemte bevægelser. Jeg vil dog sige de få gange jeg stod og så på var det kun halvdelen der kunne få det til at virke korrekt. Med det sagt er Diagon Alley stadig en oplevelse uden lige. Vi tilbragte et par timer og jeg fandt noget nyt at studere hvert minut. Udstillingsvinduerne er udsmykket til mindste detalje og især Weasley’s Wizard Wheezes Jokeshop er som et stort legeland at albue sig igennem. Jeg blev fristet af både chokoladefrøer og Bertie’s bønner, men holdt mig tilbage for at gå ud og købe et dejligt koldt glas Butterbeer.




IMG_0794  IMG_0776

Det eneste jeg ikke fik gjort i Diagon Alley var den rutsjebane der var lavet. Kæresten og jeg var der kun en eftermiddag og var lidt på en halv deadline for vores lift der ville komme og hente os med hjem igen. Derfor var vi ikke sikker på at ventetiden i køen tillod os at nå det. På daværende tidspunkt var ventetiden oppe omkring 80-90 minutter. Jeg fandt dog ud af at det var intet, ifølge en ekspedient i Ollivanders, der fortalte at ugen forinden havde ventetiden været helt oppe på 8 timer! Og folk ventede! Godt nok elsker jeg HP, men 8 timer er altså mere end hvad jeg vil ofre. Derfor blev jeg enig med mig selv om at jeg ofrede Gringott’s turen for de ture der er i Hogsmeade.






Som sagt havde den her del af Potter-land lige åbnet bare uger forinden, hvilket også gjorde at der var væsentligt flere mennesker end i resten af parken. Det tog lidt af oplevelsen at man skulle manøvre gennem så mange mennesker og til tider ligefrem også skulle stå i kø for at komme ind og kigge i en butik, men det vil jeg sige er også en af de få negative ting jeg kan sætte min finger på. Diagon Alley er fantastisk i sine detaljer og man kan få timer til at gå og få dem alle med. Hvor den kun har en enkelt forlystelse, har den alle detaljerne der vil tilfredsstille den ihærdige Potter-fan som bare gerne vil suge oplevelsen og alt der hører med til sig og føle at de rent faktisk befinder sig blandt troldmænd (hvilket også nogle gange var tilfældet med mange turister i nyindkøbte Hogwarts kapper).

2014-07-22 14.39.47


To dage senere tog jeg et smut forbi Hogmeade, som jeg vil fortælle mere om en anden gang.

Continue Reading

USA Update #1

Der er lidt stille på bloggen for tiden og det er der en simpel grund til. Jeg er pt på ferie i USA, mere præcist New York City som første stop (mere om næste stop i senere indlæg), og jeg syntes jeg ville bruge bare en lille smule tid på at fortælle lidt om hvad dagene i New York City har bidraget med.

Dag et bød på utrolig meget tid i et fly og da vi endelig landede i Newark lufthavn var vi heldige at finde noget busservice ind til selve byen. Det fortrød vi godt nok halvvejs igennem turen. Chaufføren så vidt vi ved kendte vist ikke så meget til proper kørsel; det var bremse, speeder, bremse, speeder, bremse, speeder og så videre. Det var til at få dårlige nerver af. Oven i hatten kørte han så tæt på bilerne foran at man praktisk talt kunne ånde bilens fører foran i nakken. Dette resulterede i at vi stod af et stop før planlagt, bare for at komme af dødsbussen! Det betød jo så at vi også måtte gå lidt længere for at finde hotellet, men i sidste ende er jeg bare glad for at vi nåede frem efter den lange tur. Endnu mere glad blev jeg for at vi kunne komme afsted for at finde noget ordenligt man efter flymad på vej herover. Vores sult og sene ankomst gjorde at vi endte på en belgisk pub et par gader væk hvor vi fik en okay burger. Det første sted vi faldt over var en lille hyggelig Plaza med udendørs borde, men der var halvanden times ventetid og det kunne min mave ikke håndtere.
Herefter havde vi vores første turist oplevelse; et smut forbi Times Square gennem Broadway. Nu har jeg været i New York en enkelt gang før, så det var primært Kæresten den havde den store turist oplevelse, men det er nu altid imponerende at se Times Square om aftenen i al sin lysforurening. Vi blev der dog ikke særlig lang tid, for vi var begge held udkørte og ved at falde om af træthed, så efter et hurtigt smut forbi Disney butikken ( hvor jeg købte min første souvenir) gik vi hurtigt hjem og fik noget søvn.

imageAnden dag var vi virkelig turister! Vi startede med den typiske bådtur ud til Lady Liberty og Ellis Island. Hold nu op hvor er der mange mennesker sådan et sted. Hvad vi ikke havde forventet var dog et Security check for at komme på båden der skulle sejle os ud til øen. Det var næsten lige som at være tilbage i lufthavnen igen, det var lidt af en overraskelse. Sidst jeg var her var jeg bare på en båd der sejlede forbi Lady Liberty, den her gang kom vi ud på selve øen og kunne se hende helt up close. Hele vejen rundt om øen næsten er der kamp om de gode FOTO muligheder, og alle render rundt med de store næsten professionelle kameraer. Man tager et skridt, holder pause for nogle der lige skal tage et billede og så et skridt mere, pause og så videre. Det var lidt anderledes på Ellis Island, her var der et decideret museum og det var vildt interessant at gå rundt i omgivelserne som de tidlige immigranter selv skulle igennem. Jeg elsker at se sådan nogle gamle steder der emmer af historie og som man næsten kan suge til sig.






Herefter fandt vi en af de måske skjulte skatte i New York i form af det de kalder The Highline. Det er en gammel nedlagt togbane som er blevet omkonstruktureret til en park gangbro, med blomster og små jungle lign områder. Det var dejligt forfriskende med en gåtur langs den og at se en anden side af New York på den måde. Selvom det ikke er alle der kender til den, var den stort befolket alligevel, hvilket overraskede mig en smule.
Vi sluttede dagen af med en tur op i Rockefeller Tower for at se byen oplyst i nattens skær og sikke et syn, men hold op hvor er der koldt deroppe på toppen når solen er gået ned. Før vi kom to the top of the rock, var vi på endnu en desperat jagt efter aftensmad. Det endte med at vi tilfældigvis faldt over en restaurant vi havde kigget på i vores turguide, men havde opgivet at finde. Det vidste sig at være endnu en oplevelse at komme på en fransk lille bistro. Sikke engagement og decor har jeg ikke oplevet længe og vi følte os ærligt talt lidt malplaceret, men da maden kom glemte vi alt om det, for det var det hele værd. Desværre fik jeg ingen billeder, det var stedet lidt for fint til at jeg kunne få mig til.

Dag 3 var vi knap så meget turister og vi tog det hele lidt mere afslappet. Vores billet til Rockefeller var sådan en kombinationensbillet med Museum of Modern Art (MoMa), så der startede vi vores dag med at være kulturelle. Der var meget flot kunst, men også meget mærkeligt som jeg ærligt talt ikke kunne se skulle væver kunst, men sådan er det nu om dage. Bagefter gik vi op af den fine del af Fifth Av. Og til Central Park. Vi fandt noget frokost og spiste en slags bænke-picnic i parken og gik en afslappet tur gennem parken. Jeg syntes CP er super hyggelig, og sidst jeg var her tog jeg mig ovenikøbet den frihed at tage en lur derinde. Det gjorde vi godt nok ikke den her gang, istedet fandt vi en is, og gik derefter hjemad mod hotellet. Søndag aften havde vi nemlig billetter til hvad jeg personligt mener var højdepunktet på vores tur; et dinner Cruise på Hudson river med 4 retters menu og udsigt til byen i aftenbelysning. Det var en smule dyrt, men alle pengene værd og maden var fabelagtig og selve oplevelsen i sig selv var noget for sig selv. Det er svært at beskrive i flere detaljer hvordan turen var for det var så surrealistisk på flere måder. Maden i sig selv var tæt på gourmet og vi var begge dejligt mætte sidst på aftenen, og jeg fik min cheesecake i New York, hvilket var et af mine mål for weekenden. Mellem hvert måltid havde vi mulighed for at gå udenfor og nyde udsigten i løbet af turen, og som tusmørke blev til mørke var hver udsigt forskellig og fortryllende på hver måde. Desværre som mørket faldt kunne min Tlf ikke tage så gode billeder, så det må vente til jeg kommer hjem og får kameraet tømt.






Sidste dag forløb sig med en hyggelig og afslappet sidste gåtur ned af Broadway og se på nogle sidste butikker. Så var det ellers check ud og videre til lufthavnen. Det havde vi ladet os fortælle ville tage omkring en time med airport shuttle bus, det tog det så ikke og vi ankom endnu tidligere end planlagt til en lufthavn med halvdelen under ombygning og derfor meget lidt at lave. Valget var enten at finde nogle gode drinks eller sidde og stirre lidt ud i luften. Kæresten tog styringen og vi endte med et par gode drinks til at fordrive tiden med, eftersom vores fly også blev næsten to timer forsinket.

Nu er vi heldigvis ankommet til Orlando, Florida og kan se frem til et par dage med familie hygge og forlystelsesparker i stor stil. Mere om det en anden gang.

Continue Reading