Min mormor hilser og siger undskyld (Fredrik Backman, 2015)

Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er virkelig virkelig klog og har kun én ven, og det er mormor på syvoghalvfjerds, som skyder med paintball-gevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Men når ens mor og far bliver skilt, og hverdagen byder på mobning i skolegården, er det godt at have en mormor, man kan sidde sammen med, og som kan fortælle eventyr som ingen anden. Indtil hun bliver syg.

Da mormor bliver syg, giver hun Elsa en stak breve med undskyldninger til naboerne. Brevene sender Elsa ud på et lokalt eventyr i opgangen beboet af fanatiske kaffedrikkere, militante boligejere, drukkenbolte, kamphunde og dumme kællinger. Men de bliver også begyndelsen på en historie om at miste en, man elsker, selvom man kun er et barn, og om bid for bid at komme under huden på den, man elsker.

Min mormor hilser og siger undskyld er en ualmindelig hverdagshistorie om dysfunktionelle superhelte. Med komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman om en mormors kærlighed til sit barnebarn og en flok boligejeres menneskeret til at være sig selv.

(Tekst fra goodreads)

 

IMG_4283Historien om Elsa og hendes mormor er nok en af de sødeste jeg kan huske at have læst/hørt i lang tid. Det står klart at med Backman som forfatter ved man at man skal i gang med en historie med humor og hjertevarme, men jeg havde ikke regnet med at Elsa ville ramme mig så hårdt som hun gjorde. I starten virkede hun som en ret irriterende unge, men det blev hurtigt klart at hun på mange punkter mindede ufatteligt meget om mig selv, og jeg blev straks meget mere glad for hende.

Elsas syn på verdenen er unikt og direkte; der er intet der slipper forbi hendes næse og hun er hudløst ærlig om alt der sker omkring hende. Det bringer hende til tider i en smule problemer og gør at hun har få venner, faktisk har hun ingen venner, ud over sin mormor. Til gengæld vil Elsas mormor gøre alt for hende, selv blive arresteret for at smide med abe møg efter politiet. Elsa mormor er nemlig en superhelt, faktisk er mange af Elsas bekendte superhelte i en eller anden form; de har hver deres superkræfter som gør dem bedre end mange andre på et eller andet punkt. Elsas egen superkræft er at løbe helt vildt stærkt, for når man er lidt anderledes end de andre børn i skolen er det en ret behændigt superkræft at have.

Jeg har meget svært ved at sige hvilken karakter jeg bedst kunne lide; Elsa eller Ove. De er så forskellige, men alligevel så borede de sig dybt i mit hjerte. Elsa fandt derind for sin anderledeshed og hendes kærlighed til god litteratur; superheltetegneserier og Harry Potter.

5 star

Continue Reading

Brit-Marie var her (Fredrik Backman, 2014)

Nogle gange sker der noget i livet, som gør, at man starter forfra. For Britt-Marie på 63 år var det en mand, som efter 40 års ægteskab valgte at være sammen med en anden kvinde. Om hun ville det eller ej, så var det i hvert fald hendes startskud til et nyt liv. “Britt-Marie var her!” er historien om, hvordan man i en sen alder bliver inviteret ud i den virkelige verden igen.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4255

Efter at have hørt historien om Ove, besluttede jeg mig for også at høre Brit-Maries historie, som måske var en smule mere hjerteskærende end Oves. Brit-Marie har lidt tvangstanker når det kommer til rengøring, og i starten morede det mig lidt, for jeg kunne godt se en lille smule af mig selv deri – dog ikke helt i samme stil. Som historien skrider frem, blev det dog også klart at det var tæt på det eneste jeg kunne genkende af mig selv i Brit-Marie. For jeg er ked af at sige det, i den første halvdel af bogen var hun lidt ynkelig.

Den første halvdel af bogen fokuserer meget på hvordan Brit-Maries liv var før hun kom til Borg, og hvis jeg skal være ærlig, lød det ikke som det bedste liv, og jeg fik meget hurtigt ondt af hende – og kom til at syntes mindre og mindre om hendes (eks-)mand. Det tog mig også noget tid at syntes rigtigt om Brit-Marie, men det hænger nok sammen med at det tog hende en tredjedel af bogen for at finde den selvtillid der gjorde hendes karakter rigtig stærk i bogen.

Den subtile humor der lå og dulmede bag En mand der hedder Ove, ligger en smule dybere hos Brit-Marie. Der var knap så mange spøjse karaktere, dem der var, var måske en smule mere realistiske, eller nærmere jordnære. Det gjorde dem mere seriøse, hvilket i sig selv var helt okay, men jeg savnede den skjulte humor, som for det meste kun kom til overfladen igennem En-eller-anden i sin kørestol og kombinationsbutik.

Brit-Marie var her sætter en historie op som ligger op til det store spørgsmål ’hvad har du opnået med dit liv?’ – og det er jo et ret stort spørgsmål. Der går bare ufattelig lang tid før Brit-Marie indser hvad hun har bedrevet, og måske endnu mere nærtliggende, hvad hun ikke har bedrevet. Det er en historie der godt kan sætte lidt selvovervejelse i gang, fordi man sidder tilbage med en fornemmelse af at man ikke selv har lyst til at sidde i Brit-Maries situation. Alligevel kan jeg ikke lade være med at sammenligne Brit-Marie med Ove, og der må jeg indrømme at Ove vinder bare lige med en margin eller to. Men begge fortjener at man lærer dem at kende.

4-star1

Continue Reading

En mand der hedder Ove (Fredrik Backman, 2012)

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham – bitter? og – en nabos værste mareridt? Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen. En begivenhed Ove benævner som – statskuppet?

Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg. Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger. Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4252

Årets første bog blev en helt igennem herlig læseoplevelse! Sjældent har man lov til at være så heldig at starte året så helt igennem hjertevarmt. Ved første indtryk virker Ove som den skræmmende gamle mand som alle kvarterets børn løber væk fra, fordi han er så sur. Han er meget omhyggelig med at passe sig arbejde, og sikrer altid at det bliver gjort ordenligt.

Den dag hvor Ove får nye naboer ændrer alt sig pludselig, og hans hverdag bliver aldrig den samme. Som historien skrider frem bliver det stille og roligt gjort klart at der er mere bag Ove end hvad øjet lige kan se. Der er mere bag den sure gamle mand end bare det. Og selvom han forsøger at skjule sig bag denne facade går der ikke lang tid før de nye naboer begynder at se igennem denne.

”Men han forestiller sig, at der bliver et værre rend her med en hel flok ivrige, små ejendomsmæglerlapse, som skal ind i huset, før ambulancefolkene overhovedet får liget ud. Og de sataner skal ikke have lov at rende ind med sko på og ridse Oves gulv. Over Oves lig eller ej. Det skal de bare vide.”

Jeg fik bogen om Ove af min secret santa forrige år, og jeg fortryder på nuværende tidspunkt lidt at jeg ikke har fået den læst noget før. For hold da op! Ikke mindst er historien om Ove fortalt med en enorm dosis humor, så er Ove da også en rigtig interessant person at komme til at kende. Og ikke mindst de folk han bor ved siden af; hans nye naboer er selvfølgelig lidt gumpetunge, men inderst inde vil de jo det bedste. Og ikke mindst Parvaneh begyndte jeg at syntes rigtig godt om, lige efter den første introduktion hvor hun virkede lidt brysk. Men det hænger nok sammen med at hun ligner Ove på en hel del punkter.

Som historien bliver fortalt bliver Oves historie også fortalt, og det er noget af det sødeste jeg længe har hørt. Det bliver langsomt fortalt at der er mere til Ove end lige ved første møde.

”Men så ser han på katten. Og så slukker han motoren. Næste morgen står de op klokken kvart i seks. Drikker kaffe og spiser tun. Da de er færdige med deres inspektionsrunde, rydder Ove omhyggeligt gange uden for sit hus. Da han er færdig med det, stiller han sig uden for sit skur, læner sig op af sneskovlen og iagttager resten af rækkehuskvarteret. Så går han over vejen og begynder at rydde foran de andre huse.”

Historien om Ove satte sig ikke fast i mig lige med det samme, men som Oves historie bliver afsløret, også selvom det kun er indirekte, så blev jeg mere og mere interesseret. Min nysgerrighed for hvad der rent faktisk var sket i Oves liv, blev større og større. Måden historien bliver fortalt på er også forfriskende; i første omgang mindede den mig en smule om Jonas Jonasson, men jo mere jeg læste, jo mere blev det Backmans egen stil, og sikke en stil.

Backman har skabt en forfriskende gammel herre, som man kun kan komme til at holde af. Hele persongalleriet for den sags skyld er forrygende. Jeg blev især utrolig glad for den 3-årige, som bare kommer med de sjoveste udbrud – og her skal lydbogsoplæseren også tildeles en hel del for indlevelse. Nabobørnene er i det hele taget ret så søde, og måden hvorpå de påvirker Oves liv gør dem bare endnu mere herlige.

Slutningen var nok det mest rørende jeg længe har læst. Jeg blev så rørt og fik en klump i halsen, at jeg også lige var ved at knibe en tåre. Jeg er så glad for at Ove var den første 2016 introducerede for mig.

5 star

Continue Reading

En Shopaholics hemmelige drømmeverden (Sophie Kinsella, 2001)

En Shopaholics hemmelige drømmeverden

Rebecca Bloomwoods er journalist og ansat ved et økonomisk tidsskrift. Hun tilbringer sin arbejdstid med at fortælle andre, hvordan de skal håndtere deres finanser. Sin fritid? Den tilbringer hun med at shoppe. Og vi taler ikke blot om shopping til husbehov. Nej, Rebecca shopper igennem… Hun ved godt, at hendes forbrug er ALT for stort, og hun prøver at holde det nede og øge sin indtægt, men lige meget hjælper det, og i mellemtiden hober rykkerbrevene sig fra banken sig op. Måske hjælper det at købe en eller anden lille ting…bare en lille en…
Men trøsten er kortvarig, og da selv de vildeste drømme om, hvordan det hele nok løser sig, ikke længere kan fortrænge virkelighedens vrede bankrådgivere, går det op for Rebecca, at hun er nødt til at tage både sig selv og sin situation alvorligt.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – –

Shopaholic bøgerne har længe stået på min liste over bøger jeg godt kunne tænke mig at læse, jeg har bare aldrig fået taget mig sammen. Jeg så filmen for nogle år tilbage da den kom, og syntes den var hylemorsom, og efter lidt snak med et par andre bognørder besluttede jeg mig for at gå i kast med serien, så jeg fik fat på den første som lydbog – og jeg har ikke fortrudt noget, udover at jeg ikke har læst dem noget før.

Aldrig havde jeg troet at Becky Bloomwood kunne være så overdrevet og så forskruet i sin tankegang. Jeg tror aldrig jeg har stødt på en mere naiv, godtroende eller luftkastelsdrømmende person end Becky Bloomwood. Problemerne hober sig op for Becky, men hver gang – i stedet for at se realiteterne i øjnene og rent faktisk betale sine regninger – opdigter hun en eller anden næsten sindsforvirrede løsning på hendes problem, for vi vinder jo alle i lotteriet mindst en gang om ugen.

Det udløser selvfølgelig nogle ret komiske situationer sommetider, som hendes første dag som butiksassistent hvor hun drømmer sig til at skulle købe et par zebrastribede bukser på tilbud når hun har fri, kun for at se en kunde rent faktisk tage fat i dem. Det udvikler sig selvfølgelig til at Becky ender med at blive fyret på sin første dag, og jeg lo højlydt ved denne episode, for den virkede bare til at belyse Beckys altoverskyggende problem – at hun til tider er alt for egoistisk.

Men selvom hun måske nok er ret så egoistisk så syntes jeg også i sidste ende at hun har hjertet på rette sted. For i sidste ende, når alt er faldet ned om ørerne på hende er det som om hun omsider får øjnene op for at andre måske har lidt større problemer. Jo jo, det sker primært fordi hun ikke kan holde sin egne problemer ud, men hun tænker på andre og det viser sig at hun rent faktisk har en smule talent for at hjælpe andre.

Jeg nød at være i selskab med Becky, for selvom hun nogle gange mister jordforbindelsen og realitetsfornemmelsen også lige tager sig en fridag, så kan man ikke andet end at grine med hende eller af hende. Og som sagt kan jeg ikke forstå hvorfor jeg ikke er gået i gang med de her bøger for længst. Næste bog er allerede hentet og klar til aflytning.

5 star

Continue Reading

Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt (Jonas Jonasson, 2012)

ItemImage.aspx

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson er en morsom og livsbekræftende historie om den 100-årige Allan Karlsson, der stikker af fra plejehjemmet. 

Allan kommer ved et tilfælde i besiddelse af en narkohajs kuffert stoppet med pengesedler, og så går den vilde jagt gennem Sverige, hvor han får flere nye venner og allierede i kampen mod gangsterne, der vil have deres penge igen, og politiet, der konstant er fire skridt bagud i opklaringen. Alt i mens dramaet udspiller sig i det midtsvenske skove, hører vi om Allans lange liv forinden i tilbageblik, der bringer os tæt på mange af verdenshistoriens helt store begivenheder og personer.

(Tekst fra Saxo)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg fortryder egentlig nu at det har taget mig så lang tid at tage mig sammen til at få læst den her bog. For den har overrasket mig noget så positivt på flere måder. Jeg lod mig fortælle at den mindede en smule om Forrest Gump og det er så ganske rigtigt. Vores hundredårige Allan bliver både budt på middag af General Franco, Harry Truman, Winston Churchill, Stalin og Kinas Mao. Der er en hel del flere historiske personligheder vi støder på, men efter noget tid bliver det svært at holde styr på dem alle sammen igennem Allans livshistorie. I stedet skal man bare vælge at følge med historien og dens udvikling.

Jeg blev meget hurtigt glad for Allan som person. Han er både sympatisk og medgørlig, men også en person man fatter medlidenhed med på grund af de oplevelser han kommer ud for igennem livet. Det faktum at han er stort set total afviger når det kommer til politik af enhver art kunne jeg kun identificere endnu mere med, hvilket nok også gjorde at jeg fandt ham des mere elskværdig. Allans tilgang til livet er også meget nem at forholde sig til.

”Det er som det er, og det bliver, som det bliver.”

Det fungerer som hans motto i livet, og det resulterer i at han tager livet meget let og aldrig rigtig bliver ophidset over særlig meget. Det er også af den grund Allan kommer til at opleve så meget i livet, fordi han ikke rigtig tager på vej og bare følger med strømmen, så at sige.
Den måde historien er strikket sammen gør at vi får et indblik i verdenshistorien samtidig med vi følger Allan på vejen. Jeg syntes faktisk det var meget underholdende at få ny viden om historie på den måde, det var i hvert fald meget mere underholdende end mange af de ordinære historietimer jeg kan huske fra min skoletid.

Spol frem i tiden til historien umiddelbart efter at Allan er hoppet ud af vinduet på sin 100 års fødselsdag og vi kan læse om endnu et mærkværdigt ’eventyr’ der involverer 50 millioner, en meget voldelig bande (dog på kun 3, næsten 4 medlemmer), en grilbodsejer med næsten eksamensbevis inden for næsten hver tænkelig branche, en elefant, en ilter rødhåret kvindelig gårdejer, en aggressiv anklager og ikke mindst et par beklagelige mord.

Jeg vil klart anbefale den her bog. Jeg sad flere gange og grinte højlydt over bogen, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Jeg havde den med i fitness, mens jeg spiste morgenmad og da jeg var på familieweekend i påsken. Den var så hurtigt læst at det næsten var ærgerligt. Jeg sad lidt med en forventning om at Allan ville dø til slut (han er jo trods alt 100 år!), men det gjorde han ikke. Derfor var bogen lidt uafsluttet for mit vedkommende, mest af alt fordi jeg bare gerne ville læse mere om Allan og hans mærkværdige liv.

6-star

Continue Reading

Bridget Jones (Helen Fielding, 1996)

Det er så endnu en film som jeg har set utallige af gange og ELSKER (! Mest af alt på grund af Colin Firth!) så jeg tænkte det var på tide at få læst bogen. Jeg skal da love for at bogen skrider noget mere hurtigt og ukontrolleret frem i historien end man kender fra filmen, men selvfølgelig er der forskelle, det er der jo altid når bøger bliver lavet til film.
Det skal dog ikke ses negativt at bogen skrider så hurtigt frem i plottet, det gør blot at man i sidste ende hepper mere på Darcy og Bridget skal finde sammen og man tænker om og om igen at Bridget da ikke kan blive ved med at opføre sig så idiotisk som hun gør. Men det gør hun! Og det er det der er så fabelagtigt ved hende; hun er en helt almindelig kvinde som vi andre kan forlige os med. Hun bliver også deprimeret over at have spist en hel æske chokolade fordi så har man indtaget alt for mange kalorier. Hun har også ligget vågen hele natten og bekymret sig over hvorfor hun er så uattraktiv og hvorfor i alverden hun ikke har fundet en kæreste endnu – hvilket hun da også bliver påmindet om igen og igen af hele sin familie og omgangskreds.
Jeg hørte bogen som lydbog og den varede ikke mere end et par timer og umiddelbart vil jeg heller ikke tro den vil tage mere end en dag at komme igennem fysisk fordi historien bare flyver sådan af sted. Man begynder at holde mere og mere af Bridget og hendes tossede udfoldelser og man begynder at blive ligeså irriteret på hendes forældre som hun selv er. At høre bogen som lydbog var lidt som at Bridget selv stod og fortalte mig hendes pinlige historie, hvilket bare gjorde den mere fornøjelig.
Dog tror jeg alligevel at jeg vil foretrække filmen i fremtiden, ikke mindst på grund af Colin Firth som sagt, men Hugh Grant skal vi jo heller ikke kimse os over. Og så er slåskampen mellem de to til sidst i filmen da bare højdepunktet (og endnu bedre bliver det i 2eren hvor de gør det i springvandet!).
Continue Reading

About A Boy (Nick Hornby, 1998)

about-a-boy-book-cover
Selvom jeg har set filmen mange gange er det først nu jeg har fået taget mig sammen til at læse bogen, det var i forbindelse med arbejde hvor vi skal arbejde med bogen og jeg tænkte at det ville være smart at jeg fik den læst i tilfælde af spørgsmål der måtte opstå som jeg eventuelt ikke ville kunne svare på.
Jeg blev overrasket over hvor nem bogen var at læse, måske var det fordi jeg på forhånd var godt inde i de forskellige personer fra alle de gange jeg har set filmen. For det tog ikke mere end de første to kapitler og så vidste man en hel del om både Marcus og Will. Det tror jeg faktisk også man ville kunne læse sig frem til mellem linjerne selvom ikke har set filmen, for den første håndfuld kapitler fortæller en hel del om dem begge og det liv de udfolder sig i.
I det hele taget er der meget få personer i About A Boy som man ikke ville syntes om. Måske er man lidt stødt over Will i begyndelsen af bogen og hans skumle planer om at møde damer, men som Marcus tvinger sig ind i hans liv begynder de jo begge at ændre sig og man kommer bare til at holde mere og mere af dem. De eneste personer som man syntes mindst om – for at sige det på en pæn måde – er de enkelte ret små bipersoner i form af kærester og veninder af Fiona, Marcus’ mor. Men selvom de kun figurerer i små portioner af historien kan man ikke lade være med at sympatisere med dem. Den eneste der reelt er træls det er Marcus far. Jeg blev overrasket over at han rent faktisk var med i bogen, for det er han jo ikke i filmen. Og jeg skal være ærlig at sige at historien fungerer fint uden ham. På en måde syntes jeg faktisk den er bedre uden Marcus’ far fordi det gør det forhold han udvikler til Will meget mere virkeligt og troværdigt.
Jeg vil gætte på de fleste folk har set filmen, men ikke læst bogen og det syntes jeg faktisk er en skam nu hvor jeg selv har læst den. Jeg kan derfor varmt anbefale About a Boy til alle der kan bruge en hurtiglæst bog som man ikke kan lade være med at smile af.
Continue Reading

The Universe versus Alex Woods (Gavin Extence, 2013)

 
A rare meteorite struck Alex Woods when he was ten years old, leaving scars and marking him for an extraordinary future. The son of a fortune teller, bookish, and an easy target for bullies, Alex hasn’t had the easiest childhood.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – — – – – – – – – –
Det er beskrivelsen af Alex Woods, en lidt ekstraordinær 10-årig dreng hvis liv pludselig tager en drastisk drejning. Bogen begynder in media res lige efter Alex er vendt tilbage fra Schweiz efter at have hjulpet sin ældste ven med et besværligt valg. Han bliver stoppet ved grænsen med en kæmpe pose pot i handskerummet og herefter ruller historien ud af siderne, selvfølgelig med begyndelsen først. For som Alex forklarer er der egentlig ikke bedre steder at starte – dog vælger han ikke at fortælle om da han blev undfanget, nej han springer lidt længere frem i tiden.
Herefter følger en masse gode kapitler med underholdende historier om den lettere mærkelige dreng som Alex selv indrømmer han er. Det at han selv ved at han er mere unormal end så mange andre drenge på hans alder gør bare historierne desto mere bedre.
Selve stilen af bogen er rigtig god og fængende, jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig flere gange og havde hele tiden lyst til at læse videre. Hele historien hænger rigtig godt sammen og Alex fungerer fantastisk som fortæller med alle sine indskudte detaljer om hvad end der lige falder ham ind. Man skulle tro det ville ødelægge historien med alle de ekstra minihistorier, men jeg syntes bare de tilføjede lidt ekstra ’spice’ til det hele. For på trods af at de små historier ikke nødvendigvis hænger 100 % sammen med den overordnede historie så er de stadig så små så man ikke glemmer den overordnede historie mens man stadig kan føle sig underholdt af de små detaljer.
Alex Woods er en rigtig god ’feel good’ historie om at finde sig selv og sin plads i verdenen. Den er lidt i samme stil som Perks of Being a Wallflower; det er en ungdomsroman som har de lidt mere alvorlige emner i centrum og ikke bare hvem er forelsket i hvem. For en gangs skyld er der en ungdomsroman der ikke bare handler om den svære forelskelse (mest af alt fordi Alex ikke har skyggen af viden om det modsatte køn), men man bliver sat til at tænke over tingene. Samtidig inkorporerer den en masse informationer om alt muligt fra den verden vi kender fra dagligdagen som vi pludselig kommer til at tænke noget mere over, mens vi bliver lettere bombarderet med andre informationer om fysik, astronomi og ikke mindst forfatteren Kurt Vonnegut (som jeg nu vil se om jeg kan finde ud af lidt mere om, fordi de bøger af hans der bliver beskrevet – og det er næsten alle hans bøger – lyder også både spændende og underholdende).
Alt i alt en rigtig god debutroman fra Gavin Extence.
Continue Reading