Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Northanger Abbey (Jane Austen, 1817)

During an eventful season at Bath, young, naïve Catherine Morland experiences the joys of fashionable society for the first time. She is delighted with her new acquaintances: flirtatious Isabella, who shares Catherine’s love of Gothic romance and horror, and sophisticated Henry and Eleanor Tilney, who invite her to their father’s mysterious house, Northanger Abbey. There, her imagination influenced by novels of sensation and intrigue, Catherine imagines terrible crimes committed by General Tilney. With its broad comedy and irrepressible heroine, this is the most youthful and and optimistic of Jane Austen’s works.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4294

Det er nogle år siden jeg læste Northanger Abbey for første gang, og jeg kan huske jeg syntes den var ganske underholdende i sin parodi på den gotiske genre der havde sit gennembrud i Austens tid. Nu, næsten 5 år senere hvor jeg har læst den igen syntes jeg stadig den er ligeså underholdende i sine karikerede personer og hvor overdrevet visse begivenheder er.

Noget af det jeg syntes er så herligt ved Austens skrivestil er hendes subtile måde at kommentere på sine egne karakterer og de begivenheder hun beskriver. Hun formår lige indirekte her og der at indskyde en sætning der påvirker hvordan vi skal have det med hendes heltinde for eksempel. For som Austen selv siger det, så er Catherine Morland ikke en typisk heltinde, men det er hun alligevel i denne bog.

”Every young lady may feel for my heroine in this critical moment, for every young lady has at some time or other known the same agitation. All have been, or at least all have believed themselves to be, in danger from the pursuit of some one whom they wished to avoid: and all have been axious for the attentions of some one whom they wished to please.”

Austen skriver så fint og hendes komiske kommentarer er ganske underholdende, især når de formår at blive en smule spydige i det. Hendes beskrivelse af Catherine i starten af bogen er heller ikke just flatterende, men hun formår alligevel at få os til at syntes rigtig godt om hende.

Catherine kommer fra en stor familie, og det er først da hun får muligheden for at tage til Bath med venner af familien at hendes eventyr for alvor kan begynde. Her møder hun familien Thorpe der ved første møde virker som de perfekte ledsagere til at opleve Bath. Før det møder hun også Tilney familien, som virker meget imødekommende. Hvilken familie der skal blive den udvalgte for Catherines gunst går der lidt tid med at finde ud af, alt sammen mens Catherine gør sit bedste for at behage alle sammen. Hun lover sin første dans til den ene, mens hun piner sig selv over at skulle sige nej til en anden.

”No man is offended by another man’s admiration of the woman he loves; it is the woman only who can make it a torment.”

Jeg indrømmer gerne at Northanger Abbey ikke er Austens bedste værk, men det er alligevel en underholdende historie med en henrivende heltinde. Jeg mindede kun at tænke positivt om Catherine, og det gjorde jeg også igen ved min genlæsning. De andre personer hun møder havde jeg dog glemt en del om, og jeg blev overrasket hvor lidt jeg brød mig om Thorpe søskende. De var da noget af det mest overfladiske jeg længe er stødt på. De virkede så flinke i starten, men der gik ikke lang tid før de viste deres sande farver og så gik de ret hurtigt fra at være underholdende til at være utålelige.

Jeg mangler stadig at læse et par af Austens romaner, selvom jeg måske nok har stiftet bekendtskab med hendes historier i genfortællinger eller filmatiseringer. Så jeg er faktisk ret glad for at kunne se frem til for eksempel af læse Fornuft og Følelse eller Mansfield Park, som er et par af hendes romaner jeg stadig mangler at læse. For selv når Austen ikke er på sit højeste, som her i Northanger Abbey, så er hun stadig fyldt med spydige kommentarer til samfundet på den tid, og det er bare noget af det jeg syntes så godt om.

4-star1

Continue Reading

The Nutcracker (E.T. Hoffmann, 1816)

Written in 1816 by one of the leaders of German Romanticism for his children, nephews, and nieces, The Nutcracker captures better than any other story a child’s wonder at Christmas. The gift of a handsomely decorated nutcracker from a mysterious uncle sets the stage for a Christmas Eve like no other for the little girl Marie. That night, Marie’s extraordinary present comes to life, defends her from the taunting Mouse King, and whisks her off to the Kingdom of Dolls. The inspiration for the classic ballet, E. T. A. Hoffmann’s irresistible tale of magic and childhood adventure continues to captivate readers of all ages. Today, many of the most enchanting symbols of Christmas, from nutcrackers to sugar plums to mistletoe, are still imbued with the power of this story.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4165

Jeg har egentlig aldrig gjort synderligt meget ud af at ville læse julebøger, men i løbet af de sidste par år kan jeg godt mærke at lysten til at læse julefortællinger er vokset stille og roligt. Derfor gik jeg i år på jagt efter et par nye julefortællinger til samlingen, og her faldt jeg blandt andet over Nøddeknækkeren. Som så mange andre klassikere er det en fortælling jeg kun kender i overordnede træk og aldrig har stiftet bekendtskab med originalen. Som mange andre på min alder, husker jeg nok bedst Barbie tegnefilmen der er lavet over historien, og den har da siddet ret godt fast i min hukommelse.

Men den originale historie om Nøddeknækkeren er meget mere end hvad Barbie præsenterer den at være. Historien begynder med juletiden hvor den unge Marie og hendes bror venter besøg og i spænding på de gaver de mon vil modtage. Blandt de mange fine ting falder Marie over en ganske fin nøddeknækker, som straks bliver hendes kæreste eje og hun beslutter sig for at passe godt på den med hele sit hjerte. Allerede her indfinder julestemningen sig, og man kan nærmest selv føle den varme barneglæde over et nyt stykke ’legetøj’ som er mere kostbart end dem man har i forvejen. Jeg er sikker på de fleste af os kan huske tilbage til da vi var børn, og der var et eller andet på børneværelset vi passede bare en lille smule bedre på end alt det andet. Sådan er det også for Marie med hendes nøddeknækker.

”She pulled out the bed, tucked dear Nutcracker in very gently and delicately, and wrapped him up with a beautiful little ribbon. She normally wrapped the ribbon around her body; however, this time, she wrapped it around his injured shoulders and covered him all the way up to her nose.”

Derfor er det også meget mere magisk da den galante nøddeknækker vækkes til live og skal forsvare Marie fra den bistre musekonge og alle dennes undersåtter. Da Marie vil fortælle sine forældre om sine eventyr, sker der det der altid sker. Hendes forældre fejer det til siden som barneopspind. Man kan næsten selv mærke i hjertet hvor knust Marie først er over at hendes oplevelser ikke var ægte, men så knuses hjertet endnu mere fordi hun oplever det igen, og hendes familie tror stadig ikke på hende. Den barnlige tro som især er vigtig omkring juletid (hint, Julemanden!) skinner så tydeligt igennem i den her bog, og det er så fint, for julen er vel mest for børnene på mange punkter.

En lille ting der overraskede mig var måde religion blev indflettet i historien. Her får børnene ikke julegaver af julemanden, men af Kristus. Jeg studsede lidt over de lige da jeg læste det, men som bogen skred frem var det helt fint. På den måde tog julemanden ikke fokus fra den egentlige historie om nøddeknækkeren og Maries eventyr.

”I believe that none of you children would have hesitated for even an instant to obey honest and kindhearted Nutcracker, who could never have had anything nasty in mind. As for Marie, she was all the more obedient since she knew how greatly she could rely on Nutcracker’s gratitude.”

Det er bestemt ikke sidste gang jeg vil læse denne lille julehistorie, men om den kommer op på listen over de bedste julehistorier ved jeg ikke helt. Det er en utrolig sød historie om barnetro og eventyr, og jeg tror bare at det er et tilfælde at den udspiller sig i juledagene. I princippet kunne den også sagtens udspille sig i årets resterende dage og være lige så fortryllende, og det er nok det der gør at den ikke får alle stjernerne med fra mit vedkommende.

Med det sagt, så er det stadig en henrivende bog og barnetroen kommer virkelig på spil. Lige siden jeg vendte den sidste side har jeg haft lyst til at se en af de mange tegnefilm med nøddeknækkeren, bare for at opleve den julede stemning på TV også.

4-star1

Continue Reading

A Little Princess (Frances H. Burnett, 1905)

Alone in a new country, wealthy Sara Crewe tries to settle in and make friends at boarding school. But when she learns that she’ll never see her beloved father gain, her life is turned upside down. Transformed from princess to pauper, she must swap dancing lessons and luxury for hard work and a room in the attic. Will she find that kindness and genorosity are all the riches she truly needs?

(Tekst fra goodreads)

IMG_4000

Jeg har altid tænkt tilbage på filmen af samme navn med stor glæde, jeg kan huske at jeg har set den i en julemåned en af de første gange, og jeg syntes den var så sød. Derfor var jeg også rigtig spændt på at læse bogen bag filmen. Det gik dog hurtigt op for mig at bogen var langt fra magen til filmen, eller det måske egentlig omvendt, for bogen kom vel først. Det der binder de to sammen er først og fremmest Sara som historien hovedperson.

Burnett har skabt en helt særlig karakter i Sara, og jeg syntes det var svært nogle gange og jeg brød mig om hende eller ej. Jo vist, hun har da sine rigtig gode sider og er helt og aldeles appelerende, men hun har også sider som irriterede mig grusomt. Hendes konstant tro på at alle piger er prinsesser, ikke mindst sig selv, selv i de mest deprimerende tilstande, var både bemærkelsesværdig, men også naiv. Der var et par gange hvor jeg næsten havde lyst til at ruske noget fornuft ind i hovedet på hende.

”Even by that time it seemed to Sara as if the birthday party had either been a dream or a thing which had happened years ago, and had happened in the life of quite another little girl.”

Det er på sin vis godt at Burnett har fået skabt en karakter der kan opildne den slags følelser. På samme måde kunne jeg ikke fordrage Miss Minchin fra første gang vi mødte hende, og hun blev bare værre for hver side historien skred frem. Jeg kunne rigtig godt lide hvordan historien meget tydeligt fremligger klasseadskillelsen, og hvor fordomsfyldte mange kunne være baseret bare på ens indkomst. Alligevel gjorde den også lidt op med klassesystemet, i den forstand at historien viste hvor let det kunne gå før man måtte træde ned i systemet.

”At first she did not open her eyes. She felt too sleepy and – curiously enough – too warm and comfortable. She was so warm and comfortable, indeed, that she did not believe she was really awake. She never was as warm and cosy as this except in some lovely vision.”

Selvom jeg ikke tror Burnett havde i sinde at være samfundskritisk, kan jeg ikke lade være med at læse det lidt. Sara bliver kastet fra den højeste klasse til den laveste, og til sidst bliver hun genfundet og ført tilbage til en slags lavere højklasse. Den beviser i hvert fald den tanke at godhed betaler sig i sidste ende. Måske ikke som man havde regnet med, for selvom historien ender ganske godt for Sara, så er det ikke den samme Hollywood-slutning filmen har, som indrømmet er noget mere lykkelig end bogen. Hvilket jeg godt kan lide ved bogen, at den på lige det punkt er en smule mere barsk og hårdfør for at gøre det hele meget værre og senere bedre for Sara.

Alt i alt var jeg ganske tilfreds med A Little Princess, selvom jeg måske ikke lige vil genlæse den med det samme. Jeg er også lidt i tvivl om jeg kunne finde på at læse den højt for en fremtidig datter. Den er måske lidt for barsk i første omgang, og kræver at man er lidt ældre for at kunne håndtere de barske realiteter.

4-star1

Continue Reading

Read-a-Long #Dr Jekyll and Mr Hyde

Denne uges WoW må overlade pladsen til et andet lille projekt jeg har i sinde, som jeg håber I vil deltage I, skulle I få lyst.

Min liste af klassikere jeg arbejder mig igennem har stået stille lidt for længe. En af dem der længe har stået på listen er Robert Louis Stevensons Dr Jekyll and Mr Hyde. Det er endnu en af de historier hvor jeg kun kender den overordnede historie, men jeg har endnu ikke stiftet bekendtskab med detaljerne. Det syntes jeg nu er på tide.

IMG_3845

IMG_3848

Jeg har derfor besluttet at efterårsferien skal bruges i selskab med disse to ekstravagante herrer. Bogen er ganske kort – små sølle 10 kapitler på lidt over 70 sider. Min plan lyder derfor på ca et kapitel om dagen. Det vil selvfølgelig mene at første kapitel starter vi med den 10 oktober. Min hovedregning fortæller mig dermed også at der er en dag for lidt i efterårsferien til de 10 kapitler. Men, men, eftersom den sidste weekend i efterårsferien også er det halvårlige Read-a-Thon kan man bare læse den færdig dertil, eller man kan vælge at læse et ekstra kapitel en af de andre dage. Det hele bestemmer man selvfølgelig selv, men Read-a-Longen vil løbe fra den 10 oktober til den 18 oktober.

Jeg håber at I vil være med til at skabe lidt efterårsstemning her op til Halloween. Jeg håber især også at I har lyst til at dele jeres fælleslæsning på de forskellige sociale medier, hvortil jeg har fundet #ViLæserJK (ikke at forveksle med en vis anden forfatter, vel at mærke!). Jeg glæder mig til at se hvor mange af jer vil læse med mig, og til at se hvilke anmeldelser der kommer ud af det.

Continue Reading

The Picture of Dorian Gray (Oscar Wilde, 1890)

Enthralled by his own exquisite portrait, Dorian Gray exchanges his soul for eternal youth and beauty. Influenced by his friend Lord Henry Wotton, he is drawn into a corrupt double life; indulging his desires in secret while remaining a gentleman in the eyes of polite society. Only his portrait bears the traces of his decadence.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4132

For en del år siden så jeg den nyeste filmadaptation af Dorian Gray, det var primært på grund af Ben Barnes der spillede hovedrollen, og jeg kan ærlig talt ikke huske meget af den. Derfor var jeg også glad nok for at vi i bogklubben denne gang blev enige om at læse klassikeren The Picture of Dorian Gray, for det betød at jeg kunne lære den originale historie at kende, samtidig med at kunne sætte kryds ud for endnu en klassiker.

Det overraskede mig at det tog så lang tid før bogen egentlig syntes at komme i gang. Der gik lidt for mange kapitler før Dorian Gray endelig fremstod som den protagonist han skulle være. Der gik lige at par kapitler for meget med introduktion af diverse andre personer som kun skulle vise sig at være bipersoner. Derfor tog det også lidt tid før Gray trådte i karakter som den hovedperson han skulle være.

”Yes; there had been things in his boyhood that he had not understood. He understood them now. Life suddenly became fiery-coloured to him. It seemed to him that he had been walking in fire. Why had he not known it?!”

Historien var ikke så uhyggelig som jeg husker filmen lagde op til. Den var mere dyster i den forstand af det var menneskets natur der blev sat under lup, og hvor meget eller hvor lidt man ville gøre for personlige vindinger. Så historien var mere bare dyster end den var uhyggelig som mange andre gotiske fortællinger fra den tid, og det ærgrede mig faktisk lidt.

”Each man lived his own life, and paid his own price for living it. The only pity was one had to pay so often for a single fault. One had to pay over and over again, indeed. In her dealings with man Destiny never closed her accounts.”

Til gengæld var det spændende at læse de kapitler der rigtig havde Dorian Gray i fokus og satte ham på en spids. Hele kapitler der fokuserede helligt på de hobbyer han havde var ved at kede mig ihjel, men når man kom tæt på Dorian Gray som karakter, så var det spændende. For det var i de kapitler man virkelig så hvor meget han havde ændret sig igennem historien.

Så alt i alt var The Picture of Dorian Gray en udmærket historie, dog selvom den ikke var helt som jeg havde forventet. Der var ting der skuffede mig, men også ting der overraskede mig. Ikke mindst slutningen tog lidt fusen på mig, men ikke desto mindre var jeg vild med slutningen!

3 star

Continue Reading

Waiting on Wednesday #047

Waiting on Wednesday er beregnet til at vise bøger frem som jeg ser frem til at læse. Det er min måde til at inspirere til andre gode læseoplevelser i fremtiden.

 

Titel: The Picture of Dorian Gray
Forfatter: Oscar Wilde
Udgivelsesdato (forventet): Er udkommet

Dorian Gray is a beautiful yet corrupt man. When he wishes that a perfect portrait of himself would bear the signs of ageing in his place, the picture becomes his hideous secret, as it follows Dorian’s own downward spiral into cruelty and depravity.

Enthralled by his own exquisite portrait, Dorian Gray exchanges his soul for eternal youth and beauty. Influenced by his friend Lord Henry Wotton, he is drawn into a corrupt double life; indulging his desires in secret while remaining a gentleman in the eyes of polite society. Only his portrait bears the traces of his decadence.

Grund til jeg glæder mig: Dorian Gray er næste bog vi skal læse til vores bogklub, og det glæder jeg mig lidt til. Jeg har kun set filmen med Ben Barnes og mindes at den var ret så mystisk, men alligevel noget interessant. Derfor håber jeg at ved at læse bogen at en del ting kan blive opklaret. Og så har jeg heller aldrig fået læst noget af Oscar Wilde så det er vel en god måde at starte.

 

Hvad glæder I jer ellers til at læse?

Continue Reading

Waiting on Wednesday #044

Waiting on Wednesday er beregnet til at vise bøger frem som jeg ser frem til at læse. Det er min måde til at inspirere til andre gode læseoplevelser i fremtiden.

 

Titel: Dr Jekyll and Mr Hyde
Forfatter: Robert Louis Stevenson
Udgivelsesdato (forventet): Er udkommet

15994498

Published as a shilling shocker, Robert Louis Stevenson’s dark psychological fantasy gave birth to the idea of the split personality. The story of respectable Dr Jekyll’s strange association with damnable young man Edward Hyde; the hunt through fog-bound London for a killer; and the final revelation of Hyde’s true identity is a chilling exploration of humanity’s basest capacity for evil.

Grund til jeg glæder mig: Mit livslange mål om at læse så mange klassikere fortsætter, og en af de næste jeg glæder mig til at læse er Dr Jekyll and Mr Hyde. Igen er det en af de bøger hvor jeg kender den basale historie, men endnu ikke har læst. Derudover har Det Ny Teater i KBH offentliggjort at de opsætter historien som musical, og det er jo en oplagt grund til at læse bogen for så at tage ind og se stykket!

 

Hvad glæder I jer ellers til at læse?

Continue Reading

Far From the Madding Crowd

Sidste måned sad jeg med næsen i bogen om Batsheba Everdene og nu har jeg fået set filmen om hende og hendes 3 vidt forskellige bejlere. Lige siden jeg begyndte på bogen har jeg glædet mig til at se filmen, så det var med ret store forventninger at jeg satte mig til rette i biografens mørke.

Allerede fra start bliver der lagt op til at det her er en fantastisk flot film, og det holder den hele vejen fra start til slut. I begge timer filmen varede sad jeg og blev så betaget af de skønne marker og de flotte scener, jeg følte næsten at jeg også var tilbage i 1800s England, det var så betagende i hele filmen. I modsætning til mange andre periodedramaer der har pomp og pragt var denne her et forfriskende pust i dens forbindelse til naturen og selvom der var flotte kjoler fra tid til anden var det aldrig i stor stil, og det var jeg faktisk glad for.

Batsheba Everdene spillet af Carey Mulligan er helt og aldeles som hun skal være. Hun er både ærbødig, men også selvstændig og stærk og ser ikke sig selv som en ungmø i nød der bare skal have en mand. Faktisk vil hun slet ikke have en mand, hun har det fint for sig selv – lige indtil Sergeant Troy (Tom Sturridge) svinger forbi byen og smiger hende fuldstændig. Fra første gang Troy kom på skærmen kunne jeg ikke lade være med at tænke at han var perfekt castet som en douche uden lige. Han ligner en douche og opfører sig næsten værre end det lader til han gør i bogen, det er næsten synd at sige om Sturridge, men jeg går ud fra han ikke er sådan i virkeligheden. Matthias Schoenarts som Farmer Oak var da bare perfekt lige fra første gang han tonede frem på skærmen med lidt snavs på hagen og et glimt i øjet. Nu var jeg nok lidt forudtaget for Oak til at begynde med, men han var da bare dejlig fordi han var ikke for anmassende, men han var stadig yderst loyal. Den tredje bejler Farmer Boldwood spillet af Michael Sheen var ikke helt som jeg havde forestillet ham. Han virkede lidt for ’normal’ lige med undtagelse af til sidst, hvor han selvfølgelig mister hele besindelsen. Hans maniske forelskelse kom ikke helt så voldsomt til udtryk i filmen som jeg havde forstået den i bogen.

Jeg har hørt nogle sige at de følte filmen var en smule langtrukken, men det syntes jeg overhovedet ikke. Jo den er da lige knap 2 timer lang, men det var to timer jeg var helt opslugt af England som det var dengang. Selv når samtalerne mellem de forskellige personer kunne trække lidt ud sad jeg bare og nød de smukke scener og den anspændte stemning der opstod i stilheden. Nogle gange var det faktisk de scener jeg foretrak fordi det bidrog så meget det forholdet mellem de karaktererne.

Far From the Madding Crowd er en følelsesladet film som har utroligt flotte billeder. Det er ikke en film man skal se for at få en actionpræget historie, men man skal derimod se den for at få en dybdeborende historie som vil ramme dig alt efter hvilken person du er. Det er en historie der vidner om hvor stærk kærlighed er og hvad en sådan stærk kærlighed kan gøre ved en person.

Continue Reading

Far from the Madding Crowd (Thomas Hardy, 1874)

Far from the Madding Crowd

Hardy’s powerful novel of swift sexual passion and slow-burning loyalty centres on Bathsheba Everdene, a proud working woman whose life is complicated by three different men – respectable farmer Boldwood, seductive Sergeant Troy and devoted Gabriel – making her the object of scandal and betrayal. Vividly portraying the superstitions and traditions of a small rural community, “Far from the Madding Crowd” shows the precarious position of a woman in a man’s world.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Dette var mit første bekendtskab med Thomas Hardy, men det bliver bestemt ikke mit sidste. Historien og dramatiske Bathesba Everdene tog måske lidt tid for mig at komme i gang med og at fange mig helt og aldeles, men da først dette var sket kunne jeg slet ikke glemme Bathesba og hendes vanvittige trekantsdrama.

Noget af det første ved den her roman der slog mig var hvor utrolig beskrivende en stil Hardy har. Jeg har læst et par andre anmeldelser her og der, hvor andre mener at han kan tendere i at blive for beskrivende, og til tider kan jeg give dem ret. Samtidig nyder jeg også at læse nogle af de længere beskrivelser, fordi jeg virkelig føler jeg bliver bragt tilbage til datidens England og den verden Bathesba lever i. Det er uomstrideligt at Bathesba er omdrejningspunktet i denne historie, og hendes karakter var også den der sagde mig mest. Jeg kunne rigtig godt lide at dette var en historie med en kvindelig protagonist som ikke hungrede efter ægteskab, bare for at kunne validere sig i samfundet. Jeg syntes hendes viljestyrke til at ville bevise at hun kunne påtage sig de samme opgaver som en mand var helt igennem fantastisk. At hun pludselig tog en personlig drejning og blev voldsomt ramt af kærligheden, i en sådan grad at den ændrede hendes personlighed, hev hende lige en tak ned af piedestalen.

”The only superiority tolerable in women, as a rule, is that of the unconscious kind, but a superiourity which recognizes itself may sometimes by suggesting at the same time posibilities of impropriation to the subordinated man.”

Af de tre mandlige karaktere var de godt nok vidt forskellige, men jeg må sige jeg holdt med Gabriel Oak lige fra starten. Han virkede for mig til at være den mest jordnære og sandfærdige af de tre, og han var konstant ærlig og loyal overfor Bathesba, i modsætning til de andre to som gjorde alverdens mærkelige handlinger for at vinde Bathesbas hånd. Sergeant Troy kunne jeg slet ikke lide på noget tidspunkt, og det faktum at han rent faktisk får sig sneget ind til at blive gift med Bathesba var mig en gåde. Farmer Boldwood havde jeg det lidt blandet med, for på den ene side var han den perfekte gentleman, men som historien udfoldede sig blev han desværre mere og mere sindsforvirret, efter min mening.

Jeg kunne rigtig godt lide udfoldelsen af denne historie, hvordan den langsomt skred frem, men at der alligevel skete en hel masse. Og jeg absolut elskede sproget med de kringlede accenter, det giver så meget mere til de forskellige personer i historien, og det skaber virkelig en stemning i de dystre kroer hvor mændene sidder og udveksler drukhistorier. Overordnet set syntes jeg bare at Hardy har en vis evne med ord, til at beskrive personer og omgivelser på en måde der gør at man bliver lidt fanget. Til tider kunne jeg godt føle at omgivelsesbeskrivelserne kom i vejen, men det var kun fordi jeg blev så opslugt af karaktererne at jeg bare gerne ville høre mere om dem.

”Troy turned to Batehsba. The poor girl’s wretchednes at this time was beyond all fancy or narration. She had sunk down on the lowest stair, and there she sat, her mouth blue and dry, and her dark eyes fixed vacantly upon him, as if she wondered whether it were not all a terrible illusion. The Troy spoke. ‘Bathesba, I come here for you.’”

Da jeg kom til slutningen sad jeg med en lidt flad fornemmelse. For mens jeg elskede slutningen – i mine øjne kunne den ikke ende på andre måder – syntes jeg den var en smule forhastet. Jeg kunne godt have tænkt mig et par kapitler mere der virkelig slog slutningen rigtig godt fast. Det har nok mest med at gøre hvor meget jeg endte med at holde af de to personer.

Efter at have læst bogen glæder jeg mig bare endnu mere til filmen kommer denne måde. Skuespillerlisten til denne film er også bare helt igennem forbløffende, og jeg glæder mig gevaldigt til at se Carey Mulligan inkarnere Bathesba Everdene i sin viltre kvindelighed.

4-star1

Continue Reading