Efterårs Wrap-Up

Efteråret er kommet og gået, og nu kan man mærke på temperaturen at vi begynder at lade op til vinteren, og ikke mindst juletiden. Efteråret er nu meget hyggeligt, men for mig er det mest af alt bare en grå og kold overgang til den endnu mere kolde vintertid, som medbringer julen. Jeg er en af de personer som altid bliver helt vildt vinterdeprimeret og det eneste der kan opveje det er jul (!). Og her mener jeg JUL med store bogstaver. Min mand er allerede ved at overgive sig, og har endda selv fundet ’den store kasse med julepynt’ frem, fordi han ved jeg snart selv ville tigge efter den. I år hvor jeg går hjemme og passer en stor mave, vil jeg også have så meget mere tid til julehygge, spørgsmålet er bare om jeg har energien til det, men den energi jeg har skal denondelyneme og bruges på at fyre op for julen herhjemme for at skabe en god hyggestemning. Men inden vi når så langt, så lad os lige tage et kig tilbage på efteråret der kom og gik.

Det har været et efterår som har været præget en del af sygdom herhjemme, vi har næsten alle sammen taget en tur på skift og ikke mindst lille E har og er stadig en smule ramt af noget udslet, vi stadig kæmper for at komme af med. Heldigvis er hun ikke generet af det, men det ser bare ikke særlig pænt ud, og burde nok snart være forsvundet igen. Det har også været et efterår i bøgernes tegn, ikke mindst fordi manden og jeg tog til København for at jeg kunne komme med til BogForum, som jeg tidligere har skrevet mere om. Jeg har da også fået læst ikke mindre end 9 bøger over de sidste par måneder, og lad os da se lidt på dem.

I sidste måneds bogklub læste vi Eliza and her Monsters, som vi alle havde lidt blandede holdninger om. Det var en fin ungdomsroman, men den havde godt nok også sine fejl og mangler både plotmæssigt og karaktermæssigt. Der var vist ingen af os, som var fuldt ud begejstret for den, men fin var den da. Jeg har fået lyttet til en lydbog denne omgang, og selvom den ikke var synderlig lang, så tog det mig bare lang tid at få lyttet til den, fordi det krævede tiden og muligheden for at lytte til den. Forbandede kærligheder endnu en rørende – men også irriterende på den mandlige karakters rolle – sødsuppe romance, som man bare kan slå hjernen fra og blive underholdt. Den havde dog en slutning som gjorde den lidt mere dyb end som så, hvilket jeg var glad for taget historiens udvikling i betragtning. Jeg fik læst en enkelt tegneserie, Through the Woods, som imponerede på sin tegnestil, men ikke nær så meget i historierne. Måske var det fordi jeg havde hørt så mange gode ting om den i forvejen at den ikke helt levede op til de små forventninger jeg havde sat op til den, men fin var den.

Jeg fik også læst lidt ’faglitteratur’ i form af Fairies – The Myths, Legends & Lore, men meget af det kendte jeg faktisk til i forvejen fra min dybdegående opgave fra universitet om eventyr. Dog var der et par kapitler med nye informationer, men i det store hele er bogen rigtig fin sat sammen af både fakta og fiktion. Endelig blev der også tid til en eventyrgenfortælling i form af Crown of Ice, som genfortalte eventyret om Snedronningen. Det er en bog jeg længe har haft stående, og jeg købte den i sin tid fordi det jo er en genfortælling, men også fordi det var rigtig flot. Det er en udmærket genfortælling, men ikke den bedste jeg har læst, men det kan også have noget at gøre med at jeg ikke har de store tilknytninger til det originale eventyr. Jeg fik en hel omgang fantasyeventyr med Morrigan Crow i den første bog om Nevermoor-serien. Der blev lagt op til en Harry Potter fornemmelse, og jeg kan da også godt se mange ligheder, men der er jo alligevel aldrig noget der kan leve op til Harry Potter. Jeg syntes dog Morrigan Crows historie havde mange fine elementer, og en god slutning med et lille twist, så mon ikke de efterfølgende bøger også er ganske gode.

Når man ser kendte navne som forfattere bliver man altid lidt nysgerrig, og sådan var det da jeg opdagede at Neil Patrick Harris har skrevet sin først i en børnebogsserie; De magiske møgunger. Bogen er fyldt med trylletricks og stilen er helt sin egen, og alligevel meget Harris, og jeg tror hvis man har alderen til den, fanger den lige hvor den skal. Efterårets højdepunkter for mig var helt klart de sidste to bøger jeg har læst. Først var der seneste skud på stammen fra Backmann; Os mod jer, som satte alle følelser i kog både på godt og ondt, og jeg både lo og græd flere gange. Det samme kan siges om Fårking gravid, men der grinte og græd jeg af helt andre årsager. For det meste græd jeg fordi jeg grinte så meget. Jeg ved godt året ikke er omme, og jeg godt kan nå at læse en håndfuld bøger mere, men indtil videre er de to sidstnævnte klart årets topscorer af hvad jeg har læst.

Nu lurer julen som sagt lige rundt om hjørnet, og jeg vil så småt begynde at pynte om til jul i det lille hjem, samtidig med at jeg vil finde julestemning i både musik og bøger. Jeg har et par bøger på min læseliste, både med julestemning og ikke decideret julestemning, men ellers må vi se hvad lysten bringer forbi i bøgernes verden for mig. Hvilke bøger planlægger du at læse i juletiden?

Continue Reading

Fordele og ulemper ved at huske (Val Emmich, 2017)

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Hvad sker der, når en pige, der aldrig glemmer, bliver venner med en mand, der desperat forsøger at mindes?
Gavin Winters har mistet sit livs kærlighed, partneren Sydney. Hans liv står i ruiner, og Gavin flygter fra LA til New Jersey for at holde ferie hos en gammel vens familie. Her møder han Joan.

Joan er familiens tiårige datter. Hun har en et hundrede procent fotografisk hukommelse og kan oprulle enhver hændelse med filmisk nøjagtighed. Joan har aldrig mødt Gavin, men hun kendte Sydney, og i hendes ufattelige hjerne venter beviset – en håndfuld helt klare minder.

Gavin slår en handel af med Joan; hvis Joan deler sine minder om Sydney med ham, vil han til gengæld forsøge at hjælpe hende med at vinde en lokal sangkonkurrence, som hun er overbevist om vil forvandle hende fra Pigen der huskede alting til Hende ingen kunne glemme. Men Joans uventede afsløringer tvinger ham til at stille spørgsmålstegn ved både fortiden med Sydney og sin egen umiddelbare fremtid.
Set gennem disse to uimodståelige figurers perspektiver bliver Fordele og ulemper ved at huske en sjov og inderlig undersøgelse af det at miste, at mindes og finde fodfæste i en ny virkelighed.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Der er bøger man ikke helt ved hvad man skal forvente af, og det var tilfældet med Fordele og ulemper ved at huske. Jeg kendte intet til forfatteren inden jeg fik fingrene i bogen, og den lå da også en del måneder på min hylde før jeg tog mig sammen til at læse den, hvilket jeg fortryder efter at have læst den, for historien er noget så fin. Egentlig er det to historier i en, for det er ikke kun Joans historie om at ville sikre sig at folk husker hende, det er også Gavins historie om at overleve et tab og finde en mening med livet igen (og det lyder ret barskt sat i ord på den måde).

Joan er kun 10 år gammel, og med den hukommelse hun har, er det sønderrivende for hende når andre ikke kan huske hvad hun kan huske, og hun drømmer flere gange om ikke at have den hukommelse, samtidig med at hun forsøger at finde på ideer til ikke selv at blive glemt. Man bliver helt rørt af Joans tanker omkring det at blive husket, for hvem ønsker at blive glemt? Det er der jo ingen der gør, og med Joans hukommelse er det meget mere klart hvorfor hun så desperat forsøger at finde veje hvor ingen vil glemme hende. Der var tider hvor jeg glemt at Joan kun skulle forestille at være 10 år gammel, hvilket nok kommer sig af den hukommelse hun har, og de ting hun kan huske, for sommetider opførte hun sig meget mere voksent end de voksne.

”Det snurrer også rundt i mit hoved, som rotorbladene på en helikopter, og jeg stiger til vejrs, op over alle de hårde følelser, for jeg har muligvis lige fundet ud af, hvordan jeg kan sikre mig, at far og mor og farfar og miss Caroline og alle andre mennesker aldrig vil glemme mig.”

Gavins historie var noget mere hjerteskærende, og den blev ikke mindre hjerteskærende som han begyndte at danne et venskab med Joan. Modsat Joan vil Gavin gerne glemme, men det er svært når så mange ting fremtvinger minder, og det viser os at Joans frygt for at blive glemt måske nok også er irrationel, men sådan er det ikke når man kun er 10 år gammel. Gavin og Joans historier flettes sammen og der skabes et uventet venskab mellem de to, et venskab som er noget så fint at følge i sin udfoldelse, for samtidig med at det viser Joans frygt for at blive glemt, så viser det også Gavins udvikling til at blive et helt og modigt menneske igen.

Man skal læse Fordele og ulemper ved at huske fordi det sætter sig fast i hjertet. Historien er ikke hjerteskærende til at frembringe tårer – det var den i hvert fald ikke hos mig, men måske den er det hos dig, hvilket også er grunden til at den ikke får den sidst stjerne fra mig af -, men den har alligevel et rigtig fint budskab i sin todelte fortælling. Man skal læse Fordele og ulemper ved at huske fordi man herigennem bliver mindet om, at det faktisk er svært at glemme bestemte personer når først de har sat deres bestemte præg på vores tilværelse, og selvom folk selv tror de let bliver glemt, så er det ikke tilfældet, og det er historien her med til at understrege.

Continue Reading

BogForum 2018 (Dag 1)

Mit andet år på BogForum har været en noget mere afslappet fornøjelse end sidste års forhastede jagen rundt på kun en enkelt eftermiddag. I år havde jeg afsat halvanden dag, med overnatninger til at gøre det hele meget mere afslappende, og jeg havde taget manden med som support til min store gravide mave – hvilket var årsagen til at mit program i det hele taget var meget afslappet. Vi tog en færge over til Sjælland tidlig morgen og jeg kunne derfor tage ind til Bella Centret lidt efter frokosttid, og bruge resten af eftermiddagen på at snuse bøger og opsuge den stemning, som kun BogForum kan skabe.

Jeg startede med at finde en fælles ven, som også var afsted, og sammen tullede vi lidt rundt, imens vi ventede på et programpunkt; Monopolet hos People’s Press. Her fortalte Mads Steffensen, sammen med Søren Pind og Hella Joof, lidt om den nye bog der er kommet med mange af de kloge citater fra de forgangne års mange Monopol-programmer. Det var meget specielt at opleve et lille monopol ’live’ på denne måde, og især Hella var jeg spændt på at se/høre. I det hele taget blev mit fredagsprogram præget en hel del af Hella Joof, for efterfølgende var mit andet programpunkt et interview med Hella Joof og Karen Thisted om deres nye samtalebog. Det var en bog jeg var en smule i tvivl om jeg skulle have med hjem, signeret eller ej, og efter at have hørt deres interview var jeg stadig en smule i tvivl. En samtalebog har aldrig været min favoritgenre, men efter at have hørt hvordan de snakker meget om det at være mor til døtre – som jeg snart har 2 af – følte jeg, at jeg lidt blev nødt til at læse den. Jeg tøffede lidt rundt efter at have hørt Joof og Thisted, og ved et rent tilfælde endte jeg ved Arnold Buscks stand, hvor de stadig sad og signerede deres bog, og så slog jeg altså til.

Selvom jeg kun var på BogForum en eftermiddag, kunne jeg mærke det tungt i maven, og jeg måtte derfor også se mig nødsaget til at tage hjem til hotellet tidligere end planlagt. Jeg ville gerne have været med til uddelingen af Danish Book Blogger Award, hvor jeg havde været med til at stemme på vinderen, men jeg måtte erkende at den gravide mave havde brug for hvile, for også at skulle kunne klare en dag mere på BogForum. Derfor fandt jeg hjem til hotellet og manden, før vi begav os afsted for at finde noget at spise og slappe af resten af aftenen.

Continue Reading

Månedens udvalgte #04 (Efteråret)

Som jeg vel også kan kalde efterårets udvalgte, og måske nogle kan genkende en genganger fra sidste år. Det viser også bare hvor lystpræget min læsning kan være fra tid til anden, og hvordan bøger kan blive opprioriteret over andre, som jeg pludselig finder mere interessant end andre. Om ikke andet, så har jeg igen forsøgt at udvælge en lille håndpluk af de ulæste bøger jeg ikke har pakket ned i kasser (mens vi stadig roder rundt i ommøblering af kontoret herhjemme), som jeg virkelig gerne vil læse inden året er omme.

Lad os starte med de to bøger jeg har fået tilsendt af forlaget Carlsen (sponsoreret), den ene nyere end den anden, men begge to jeg virkelig gerne vil læse, og mit håb er også lidt at få dem læst inden Bogforum sidst i næste måned. De Magiske Møgungeraf Neil Patrick Harris har jeg fået sendt for noget tid siden, og den ligger som en af de øverste i min TBR stak af anmeldereksemplarer, af den grund at det er Neil Patrick Harris der har skrevet den, og det faktum han inkorporerer sin viden for magi i bogen, alt sammen noget jeg syntes lyder interessant for en børnebog. Den blev dog lige bumpet en tak ned i stakken da Hvis det er osaf Albertalli og Silvera kom indenfor min dør, for det er en YA bog jeg – sammen med mange andre – har ventet længe på, nok lige siden sidste år, hvor de annoncerede at de var i gang med at skrive en bog sammen.

Jeg har også en bog til låns fra en i bogklubben; My Plain Janeog derfor er den røget med i toppen af efterårets TBR. Jeg læste den første i serien om historiens Jane sidste år, og var ganske underholdt af den, og jeg tænker at den her er i samme stil, og derfor vil jeg gerne se om de kan holde fanen for humor videre. Crown of Ice er en eventyrgenfortælling jeg har haft stående på hylden alt for længe, og nu må jeg snart få den læst. I det hele taget er det også bare alt for længe siden jeg har læst en eventyrgenfortælling, og jeg trænger til det. Sidst men ikke mindst, vil jeg stadig rigtig gerne læse Everland, som også var med på min liste sidste år. Den kan man vel også kalde en slags genfortælling da den bygger på den velkendte historie om Peter Pan og Neverland.

Det var altså et lille udpluk af nogle af mine bøger fra min TBR stak, selvom der er mange flere (hvor en god portion desværre er pakket ned i kasserne, indtil det kontor bliver lavet færdig), men det her er nogle af dem jeg allerhelst vil læse og ser mest frem til at bladre op på første side af. Hvilke bøger vil du gerne læse inden året er omme? Har du et læsemål på det punkt?

Continue Reading

Sommer Wrap-Up

(Reklame – Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra de respektive forlag; Turbine og Politikkens forlag.)

Som I også har kunnet læse fra min anden update for noget tid side, stod denne sommer i familiens og oplevelsernes tegn, og det er derfor heller ikke blevet til alt for mange bøger, men lidt har der også været plads til i de spinkle timer hvor E valgte at ville sove til middag. Hvilket til sammen bliver til små 6 bøger fordelt på de sidste sommermåneder, og det syntes jeg selv er ret så godt med den tid jeg har til at læse efterhånden. Og ikke mindst har det været en god blanding af forskellige bøger, så jeg har været på vidt forskellige oplevelser i mere end en forstand. Først og fremmest blev jeg endelig færdig med Dragonfly in Amberaf Diana Gabaldon, som er den anden bog om Claire og Jamie. Den har også kun taget mig over et år at komme igennem, og noget af det tilskriver jeg mor-livet, men en del vil jeg også tilskrive det faktum at den første halvdel af bogen foregår i Paris, og først i den sidste halvdel vender de hjem til Skotland, som var det jeg forelskede mig i ved den første bog. Den slutter selvfølgelig også på en ret irriterende cliffhanger, så det er godt jeg har den tredje bog klar, til når jeg selv er klar til at give mig i kast med endnu en tur tilbage i tiden. Med Drømmetyvenekom jeg på flere eventyr i drømmenes verden, og serien om Ravnedrengene begynder at tage mere til, kan jeg godt mærke. Den første var en tydelig start på en serie, og det hænger stadig lidt ved den, men det betyder også at jeg ser frem til næste bog i serien, så jeg håber forlaget arbejder hårdt på at den snart kommer. Philip Pullman tog mig med på endnu et fortryllende eventyr, da jeg endelig fik taget mig sammen til at læse La Belle Sauvage, og vi drog afsted i en kano sammen. Det var næsten som at starte på His Dark Materials helt på ny, for den fornemmelse var der igen, selvom det var en helt anden bog og en meget anerledes historie. Jeg elsker at han gerne vil skrive mere fra den verden, og jeg er egentlig glad for jeg ventede lidt med at læse den, fremfor at læse den lige med det samme da alle andre gjorde, hvor hypen omkring den var størst. Jeg tror jeg havde brug for at den lige lå og kiggede lidt på mig, så jeg også var klar til at vende tilbage til den verden og blive genforelsket i den.

Det seneste valg i bogklubben var Maria Semples I dag skal det være, som vi valgte fordi vi regnede med samme humor som hun skrev i Hvor blev du af Bernadette. Det fik vi desværre ikke helt, og det var mere en historie om at finde tilbage til sin familie og komme overens med denne, end det var en humoristisk fortælling. Så selvom den ikke lige var hvad jeg havde forventet, så havde den sine små perleanekdoter. Jeg var spændt på at opleve hvad Jessie Burton kunne præstere, for jeg har hørt meget om hende, men endnu ikke læst noget af hende. Min muse var derfor en overraskende, gribende fortælling på tværs af tiden om to meget forskellige kvinder og jeg blev helt revet med. Den fortalte så meget på så mange planer og jeg kan godt forstå hvorfor folk råber højt om Jessie Burton, og jeg tror bestemt heller ikke det er sidste gang jeg læser noget af hende. Sidst, men ikke mindst, fik jeg en lektie i hvor vigtig vores minder er i Fordele og ulemper ved at huske, som ramte lige i hjertet. Det var en bog jeg ikke lige havde regnet med ville sætte sine spor som den gjorde, men i karakteren Joan gjorde den virkelig sit indtryk.

Seks meget forskellige bøger blev det altså til, og jeg er da allerede gået i gang med efterårets bøger. Det kan være det kan blive til lidt flere, nu hvor jeg er sygemeldt herhjemme, og går og venter på lillesøsters ankomst. Men, der er jo stadigvæk lille E at underholde, så bøgerne får nok ikke altid første prioritet. Det er også lidt svært, eftersom størstedelen af mine bøger er pakket ned i kasser, da vi stadig er i en proces om at bytte rundt på børneværelse og kontor/bibliotek herhjemme. Jeg har derfor et begrænset lille bibliotek, med udvalgte bøger jeg endnu ikke har fået læst, men som er den jeg helst vil læse i nærmeste fremtid.

Hvad har I af planer at læse i efteråret?

(Og nå ja, så er jeg så småt ved at gå i gang med at planlægge hvordan mine dage på Bogforum kommer til at se ud i år.)

 

Continue Reading

Forårs Wrap-Up

Der er godt nok sket meget i de sidste par måneder, og jeg har overraskende nok fået læst en hel del mere end hvad jeg egentlig havde regnet med alting taget i betragtning. Det er knap 3 måneder siden jeg har lavet en wrap-up, hvilket betyder at det vist er ved at være på tide. For lige om hjørnet lurer sommeren også, og det er nok begrænset hvor meget jeg får læst i de dage i forhold til en masse ture som vores lille familie kører ud på i landet, forudsat at det mega lækre sommervejr forsætter.

Tilbage til bøgerne, for jeg har formået at læse hele 14 bøger fordelt på de sidste 3 måneder! Med den hverdag vi har herhjemme, så er jeg selv meget tilfreds med det, for jeg har både afsluttet lidt serier og påbegyndt lidt nyt. Det hjælper stadig en hel del at jeg kan lytte til en god portion lydbøger til og fra arbejde og her har jeg blandt andet lyttet til de sidste bøger i Tearling serien; The Invasion of the Tearlingog The Fate of the Tearling. Samlet set har jeg været godt tilfreds med serien, den har en solid verden opbygget og nogle gode komplicerede karakterer, men den endelige slutning havde jeg godt nok lidt problemer med. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men efter min mening så gik den en hel del imod hvad jeg havde forventet bogen ville slutte med, og måske er det derfor jeg ikke er tilfreds med den, fordi det ikke var den slutning jeg havde forventet, men nok om det.

Som nævnt har jeg også fået færdiglæst/viderelæst i en hel del serier. Jeg fik læst den sidste halvdel om Vika og Nikolaj i Zarens skæbne, og var en passende slutning, om end den blev nået lidt hurtigt. Jeg er også kommet videre med YA nyfortolkningen om Sherlock Holmes i form af The Last August, som tog en noget drastisk slutning, hvorfor jeg også er meget spændt på at læse videre i den serie snarest muligt, når jeg får købt den tredje bog altså. Lidt eventyrgenfortælling blev der også plads til, og den er også lidt en del af en eventyrserie. Den hinter i hvert fald til en tidligere bog af samme forfatter, og det hele foregår i samme univers, det er selvfølgelige The Wish Granter / Ønskemagerenjeg taler om, som var en frisk fortolkning på Rumleskaft. Med frisk mener jeg at det var rart at læse en genfortælling af et eventyr som ikke bliver genfortalt særlig tit.

Som altid skal der være plads til lidt ekstra magi, og det har jeg især fået de sidste par måneder. Først med et magisk indblik ind i Harry Potters virkelige verden, eller i hvert fald de myter og legender, som mange af tingene bygger på med Harry Potter; A History of Magic, som skal tilføjes til enhver Harry Potter fans samling. Den er lavet i samarbejde med British Library, og er fyldt med spændende detaljer om alle mulige ting. Ingen magi uden Sarah J Maas, og jeg har fået læst hele to af hendes seneste bøger i løbet af de sidste par måneder. Først overgangsbogen til den sidste i Throne of Glass serien; Tower of Dawn, som godt nok tog mig lidt tid at komme ind i, men så kunne jeg heller ikke give slip på den igen. A Court of Frost and Starlighter endnu en overgangsbog, dog i hendes anden serie ACOTAR. Uden at sige for meget, kan jeg kun sige at Maas ikke kan skrive noget galt, og jeg elsker hvert et ord hun kan sammensætte, og ACOFAS var ingen undtagelse.

Lidt YA bøger har der skam også været plads til, og det har været meget præget af Becky Albertallis bøger; The Upside of Unrequited/Fordelen ved hemmelige forelskelser og Leah on the Off Beat, som begge belyser vigtige emner på hver sin facon, og begge bøger er rigtig gode på hver deres måde. Jeg tror dog at jeg foretrækker Upside, fordi den virker mere selvstænding end Leah, som jeg i sidste ende syntes læner sig meget op af hendes første bog om Simon, hvilket der ikke er noget i vejen for, men selvstændigheden i Upside tiltrak bare mig mere. Caravaltilføjede lidt magi og romantik til ungdomsgenren i denne omgang, og den tog mig også lidt tid at komme i gang med, men den fangede mig også til sidst. Jeg har senere fundet ud af, at der kommer en bog mere i den lille ’serie’, men jeg ved faktisk ikke om det er en jeg har behov for at læse, for jeg syntes faktisk den her bog står ganske fint alene. Jeg kunne endelig også begynde på serien om Blue og hendes ravnedrenge, med Ravnedrengene, og det er en meget anerledes serie, for man kan godt mærke at der er en noget længere historie, der skal fortælles, og det er kun en brøkdel man har fået at vide i den første bog her. Den første bog skraber næsten kun overfladen for hele historien, og der bliver lagt op til en hel vildt masse ting i kommende bøger, som pirrer ens nysgerrighed voldsomt, og jeg er da også begyndt på den anden bog i serien, som starter næsten lige hvor den første slutter.

I bogklubben de sidste par gange har vi blandt andet læst Our Endless Numbered Daysog senest Paris for One, som er to meget forskellige bøger. Our Endless Numberede Days er skrevet på en meget særlig måde, og det tager lidt tid at komme ind i den rytme, men selve historien er virkelig fængende og opsætter nogle spændende, og meget interessante emner at diskutere, ikke mindst om fortælleren er troværdig eller ej, og den slags syntes jeg er vanvittigt godt! Til vores seneste møde havde vi alle sammen brug for at læse noget kort, sommerligt og lidt romantisk, og derfor faldt valget på Paris for One. Det var en genlæsning for mig, og derfor vil jeg heller ikke sige så meget om den.

Som I kan se har jeg alligevel fået nået at læse en hel del, og en hel del forskelligt, hvilket jeg håber at kunne blive ved med henover sommeren. Jeg ved som sagt ikke, hvor meget jeg får tid til at læse i løbet af sommeren. Vi holder lidt sommerferie sammen i vores lille familie, og vi håber at komme ud og se en del ting i landet, for vi skal ikke ud og rejse. I stedet har vi valgt at vi vil forsøge at komme ud og se en del ting i landet, ikke mindst for at E kan få set nogle ting, og vi ikke bare sidder herhjemme og kukkelurer flere dage i træk. Men bøgerne kan jeg jo ikke ligge helt fra mig, og E skal da også sove til middag og mon ikke der bliver tid til at vende et par kapitler imens hun sover til middag? Jeg har derfor ikke rigtig nogle specifikke læseplaner til sommeren, andet end bare at læse i det hele taget. Gerne komme endnu mere i bund med mange af mine anmeldereksemplarer, men også bare mange af de ulæste bøger jeg har stående på hylderne.

Continue Reading

Tower of Dawn (Sarah J Maas, 2017)

Chaol Westfall has always defined himself by his unwavering loyalty, his strength, and his position as the Captain of the Guard. But all of that has changed since the glass castle shattered, since his men were slaughtered, since the King of Adarlan spared him from a killing blow, but left his body broken.
His only shot at recovery lies with the legendary healers of the Torre Cesme in Antica—the stronghold of the southern continent’s mighty empire. And with war looming over Dorian and Aelin back home, their survival might lie with Chaol and Nesryn convincing its rulers to ally with them.
But what they discover in Antica will change them both—and be more vital to saving Erilea than they could have imagined.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner

Det er næsten svært at skulle anmelde en bog af Sarah J Maas uden at bruge alt for mange positive adjektiver, for efter at have læst stort set alt hvad hun har skrevet, er det næsten et givent at jeg vil kunne lide hvad end hun skyder ud af ærmet, og Tower of Dawn var ingen undtagelse. Dog kan jeg sige at jeg faldt for ToD af andre årsager end hvad jeg elsker resten af hendes bøger for, eftersom ToD ikke er i samme liga som de andre, i og med at det er en håndfuld birollekarakterer, som pludselig skal bære hele bogen (uden den viljestærke Aelin, som har båret de andre bøger i serien, og jo vist, jeg savnede da en hel del ass kicking fra Aelins side, men der var andre facetter til ToD).

ToD mangler måske nok lidt power fra de forskellige karakterers side, men til gengæld skruer den gevaldigt op for informationer og hemmelige informationer, som alt sammen opklarer så mange punkter i det store plot, og jeg sad flere gange og tabte kæben over alle de informationer, der blev lagt frem. Det belyste også bare hvilket enormt plot Maas har udtænkt på tværs af alle de her bøger, og jeg er fuldstændig solgt til stanglakrids når et plot er så veludtænkt og veludført, for det er det uden tvivl. De små brødkrummer bliver lagt ud uden at man lægger mærke til det, og i den her bog bliver det klart hvilken slags bog den sidste i serien styrer mod at være, og gør det endnu mere svært at vente til efteråret.

Mange fans af Throne of Glass serien har ytret at de overhovedet ikke ville læse den her bog, primært fordi de ikke bryder sig om Chaol. Det kan jeg bare sige er en fejl. Jeg har aldrig selv været Chaols største fan, men jeg har heller ikke direkte ikke brudt mig om ham, som nogle fans gør. ToD giver et helt andet billede til Chaols karakter, som for nogle måske ændrer deres mening helt og holdent, mens det for andre – inklusive mig selv – bare forstærker min holdning i hvilken kompleks karakter han er, og hvor mange forskellige sider der er til ham. Øverst på listen må ordet ’loyal’ stå, for det er det, der styrer Chaol fra ende til anden, og former hans personlighed, og til tider tvinger ham til at vælge mellem nogle komplicerede valgmuligheder. I denne bog får han pludselig hjælp til at finde ud af sig selv, og sin loyalitet, med Yrene.

”Chaol arched, bellowing in pain. Yrene’s hand was instantly gone, and a crashing sounded. Chaol panted, gasping, as he pushed up onto his elbows to find Yrene sitting on the low-lying table, her vial of oil overturned and leaking across the wood. She gaped at his back, at where her hand had been. He had no words – none beyond the echoing pain.”

Yrene var et frisk pust i karakterpuljen i ToD. Det var lidt som om hun var en tidlig udgave af Aelin på nogle punkter – mest af alt hendes stædighed -, mens hun på andre punkter er en central modsætning. Også her kommer Maas plotevner på banen, for det bliver gjort tydeligt at Yrene har krydset vej med Celeana for nogle år siden, og det havde en stor effekt på Yrenes liv. Af en eller anden årsag blev jeg glad for Yrene lige fra starten, og jeg kan stadig ikke helt forklare det. Der var bare noget frisk og nyt ved hende, som tiltale mig. Måske er det fordi hun stadig er så uskyldig i forhold til alle de andre karakterer i puljen, og derfor er jeg også meget spændt på at se hvilken (meget betydningsfuld) rolle hun kommer til at spille i den sidste bog.

”They hadn’t spoken of Nesryn. Of whatever was between them. And he’d never touched Yrene more than was necessary, never looked at her as he had that night of the party. Because of course – of course he was waiting for Nesryn. The woman he…. he was loyal to.”

Det er svært at sige meget mere om bogen uden at afsløre for meget om alt muligt, fordi der afsløres så mange små detaljer igennem bogen, som enten linker tilbage til serien eller ligger op til så meget mere i den sidste bog. Jeg kan dog sige at Maas er fænomenal til at skabe karakterer man kan fordybe sig i, og forelske sig i, ikke mindst. Jeg bliver konstant imponeret over hendes evne til at komme på nye karakterer i hendes verdner, for udover de få vi kender i forvejen fra ToG serien, så er der godt og vel et dusin (hvis ikke flere) nye karakterer i denne bog, som alle er enormt veludførte og gennemtænkte.

Det er synd ToG serien endnu ikke er oversat mere til dansk end den er (så vidt jeg ved, er det kun første bind i serien, som er oversat til dansk), for hendes bøger er simpelthen det hele værd, og jeg kan kun anbefale enhver der er til episk high-fantasy at gå i gang med Throne of Glass serien, og man kan sagtens nå at læse 6 bøger i serien, inden den sidste kommer til oktober.

Continue Reading

Great Series #04 – A Court of Thorns and Roses

Hvis man har fulgt bare lidt med her på bloggen, så hersker der vist ingen tvivl om at jeg er ret så glad for Sarah J Maas og stort set alt hvad hun har skrevet. Det gælder ikke mindst hendes serie om Feyre i A Court of Thorns and Roses trilogien (som er på vej til at få flere bøger i serien), hvor hver bog også har et lag af eventyrgenfortælling i sig; jeg elsker det! Der er en helt speciel fankultur omkring Maas’ bøger, og især på de sociale medier hersker der vilde udbrud når der kommer nyt om hendes bøger.

Serien handler om Feyre, der ved et tilfælde (måske ikke helt så meget tilfælde alligevel, finder man senere ud af) kommer til at slå en kæmpeulv ihjel, og dermed bliver hun, som almindelig dødelig menneske, viklet ind i et liv med feer og magiske problemer uden sammenligning med hvad hun tidligere har oplevet. Den første bog bygger meget på Feyres udvikling som karakter og hun gennemgår nogle vilde oplevelser, og det er overraskende at hun kommer levende igennem det. Dertil at hun gør det hele for en mand, som hun tror hun elsker. Den anden bog i serien starter stort set lige hvor den første sluttede, Feyre har vundet den første kamp, men det havde sin pris. I anden bog skal hun tilpasse sig sin nye tilværelse, for med sejren kom også et nyt liv som udødelig fe. Det har gjort Feyre til en anden person, og det liv hun vendte tilbage til passer ikke rigtig til hende længere. En god portion nye karakterer kommer på banen, og Feyre finder sig et nyt liv samtidig med hun finder sig selv. Alt dette skal hun kæmper yderligere for i den sidst bog i serien, som selvfølgelig er det store opgør mod alt og alle.

For at sige det kort, så knuselsker jeg den her serie. Jeg startede den første bog i sin tid, fordi jeg manglede flere bøger i hendes anden bogserie (Throne of Glass), og med en præmis der stjæler fra Skønheden & Udyret, var jeg solgt allerede inden jeg havde åbnet bogen. Maas kan et eller andet med stærke karakterer, og at skabe verdner der virkelig sparker røv. Feyre er en utrolig stærk karakter, men hun er stadig menneskelig og ikke perfekt, hvilket bare gør hende det mere solid i sin personlighed. Hun har fejl og mangler, men hun kæmper for hvad hun elsker, og det er til at beundre. Maas skriver utrolig rørende og hendes liv i siderne er med til at man læser de her bøger hurtigere end hvad godt er, for selvom man vil læse dem helt vildt hurtigt for at finde ud af hvad der sker, så har man heller ikke lyst til at det skal slutte. Jeg kan huske da jeg havde læst den anden bog i serien, i ugerne efterfølgende havde jeg den største bookhangover jeg længe kan huske. Den bog satte sig virkelig fast i mig, og den forbliver min favorit i serien.

Udover Feyre har Maas skabt et væld af andre fantastiske karakterer, som man bliver helt opslugt af. Rhysand er oplagt at nævne, for han er den mest fantastiske person du vil støde på i bogverden. Ord kan ikke beskrive ham og hans loyalitet og kærlighed til sin omgangskreds. Lucien fortjener også en bemærkning, selvom det tager ham lidt tid at finde ud af hvordan landet ligger, men i bund og grund er han en hæderlig person, og mit hjerte blødte et par gange for ham. Feyres søstre er også værd at nævne, for de er så forskellige som nat og dag, og alligevel er de vidunderlige på hver deres måde. Jeg er vild med de fællesskaber som Maas for opbygget på kryds og tværs af alle sine karakterer, og hvordan hun får skabt disse personligheder, som stille og roligt sniger sig ind under huden på dig, og bliver dine nye bedste venner.

Oprindeligt var det kun planlagt at serien skulle bestå af 3 bøger, men Maas selv har erklæret at hun har svært ved at give slip på Feyre og hendes venner endnu, så os heldige læsere får mere at fryde os over. Allerede her til foråret kommer den fjerde bog i fe-verdenen med Feyre i centrum. Det er måske også godt nok, for jeg havde det faktisk lidt svært med slutningen på den tredje bog. Ikke at den var dårlig, den var bare lidt for perfekt. Det var som om alt lykkedes lidt for nemt for Feyre i sidste ende alligevel, uden de store omkostninger, som hun tidligere har måtte give. Måske er det også derfor at bog to stadig er min favorit, men det kan jo nå at ændre sig med de bøger, der endnu ikke er kommet. Dertil kan det kun siges som det sidste, at det stykke arbejde der bliver lagt i at lave covers til disse bøger bør belønnes med tjenestemedaljer, for de er gudesmukke! Jeg er desuden vild med at de bruger noget af den fanart som florerer rundt omkring på de sociale medier, for det er simpelthen bare spot on. Jeg har kun tilbage at sige, at du bør læse dem med det samme, hvis du ikke allerede har læst dem. Og hvis du allerede har læst dem, så læs dem igen (og igen), for det gør dem kun bedre.

 

Continue Reading

Vinterlig Wrap-Up

De første par måneder af 2018 har været præget meget af arbejde for mit vedkommende. Min barsel er slut og jeg har skulle vende tilbage til en ny hverdag, hvor Emily også skal have sin plads. For den hverdag vi havde før jeg gik på barsel passer slet ikke til os længere. Den første måneds tid har derfor været præget af nye ting, både positive og et par negative (alt det vil jeg fortælle lidt mere om senere). Størstedelen af de bøger jeg derfor har læst i den her tid er lydbøger, men jeg har forsøgt at finde lydbøger af bøger, som jeg også har i fysisk udgave, så jeg kommer lidt igennem nogle af alle de bøger jeg har stående på hylden.

Januar og februar har været kolde og mørke måneder og tiden til at læse har været sparsom når jeg er kommet hjem fra arbejde, har hygget med Emily og fået hende lagt i seng. De fleste aftener når hun er blevet lagt i seng, sidder både manden og jeg i sofaen og føler os nærmest splattet ud. Det har derfor været svært at samle sig om at læse noget som helst om aftenen, de enkelte aftener er det blot blevet til et enkelt kapitel, inden jeg finder mit hæklegrej frem. For nå ja, jeg har (endelig!) lært at hækle, og jeg er virkelig blevet bidt af det, og de fleste aftener kører fjernsynet bare mens jeg sidder og hækler det ene eller det andet, fordi koncentrationen og overskuddet til at læse bare er nært forsvindende om aftenen. Min læselyst er dog voksende, men overskuddet til at læse følger ikke rigtig med; jeg vil rigtig gerne læse, men kan ikke finde tiden til det. Og alligevel er det blevet til 7 bøger i løbet af det første 8 uger af året.

Jeg startede året med en sukkersød ungdomsbog, Alias Alex, som var rigtig underholdende, men den overraskede desværre ikke. Med det sagt, så gør den præcis hvad den skal i sin genre og jeg nød at læse den. Årets første lydbog var If I Was Your Girl som jeg valgte i mit forsøg på at finde materiale til et forløb til min undervisning, hvor det skulle handle om at være anerledes. Det endte desværre med at jeg ikke fik den brugt, da det ikke lykkede i forhold til tiden. Men bogen var ganske god, selvom der var nogle detaljer jeg ikke var vild med og enkelte ting jeg syntes var lidt for overdrevne tingene taget i betragtning. Jeg forsatte lidt med at forsøge at finde bøger om at være anerledes med Adam Silveras More Happy Than Not, efterfulgt af They Both Die at the End. Sidstnævnte var godt nok min fortrukne, hvor MHTN tog en del tid for mig at føle mig engageret i. Det var som om jeg skulle halvvejs igennem for at blive rigtig fanget af den, hvilket var lidt ærgerligt. TBDATE derimod fangede mig lige fra starten, men det hænger også sammen med at bogen starter brat in media res og har mange ting der skal ske indenfor kort tid. Jeg har kun læst de to af Silvera, men har klart intentioner om at læse flere af ham.

Det blev endelig tid for mig at stifte bekendtskab med Ravnenes hvisken, som har været enormt omtalt de sidste par år, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at komme i gang, til trods for at den første bog har stået på min hylde siden bogbloggertræf forrige år. Jeg ved ikke om det er fordi der var så store forventninger til bogen fra alle mulige vinkler, men jeg blev ikke blæst omkuld af bogen. Den var rigtig god, men al den nordiske mytologi tog virkelig overhånd. Mere om det i min kommende anmeldelse. Jeg er endelig også begyndt på serien The Queen of the Tearling, igen en bog jeg har haft stående på hylden i jeg ved ikke hvor lang tid. Jeg har endnu kun læst den første i serien, men har i sinde at læse den til ende, inden jeg vil dele min anmeldelse med jer. Årets bedste bog indtil videre er, uden tvivl, En af os lyver, som jeg næsten kom til at læse. Det var en rent tilfælde jeg fik den lånt af en veninde, og gudskelov for at jeg gjorde det, den bog er fantastisk! Hvilket jeg også ranter videre om i min anmeldelse.

Læseplanerne for de kommende måneder bliver ren lystlæsning, samtidig med at jeg har nogle anmelderbøger jeg føler jeg snart burde få taget mig sammen til at læse. Der ligger virkelig også nogle gode i stakken og bare stirrer på mig, om at komme i gang med dem, for jeg vil virkelig gerne læse dem, men jeg skal også bare lige finde tiden til det. Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald bare tænkt mig at forsætte med at læse så meget jeg kan komme til. Er der nogle gode bøger I har på læselisten i den nære fremtid?

Continue Reading

2017 i Bøger

Det er blevet tid til at se tilbage på mit boglige 2017. I de forgangne år har jeg læst flere og flere bøger for hvert år, dog blev dette år ikke i samme række. Det vidste jeg også godt på forhånd ikke ville komme til at ske, med en lille baby til at melde i sin ankomst i starten af året. Jeg satte derfor mit mål for året til mindre end de 100, men jeg endte med at måtte justere det løbende igennem året alligevel. Mit endelige mål endte derfor på 50 bøger, som jeg formåede at nå, med lidt hjælp fra nogle af de børnebøger jeg har læst med E. Og selvom en god del også har været lydbøger og e-bøger, så er jeg alligevel ret tilfreds med at have fået læst de 50+ bøger.

Samlet set har det desværre været sparsomt med bøger, der har skudt helt til vejrs og scoret topkarakter. Ærligt talt har der været meget få af den slags, i hvert fald den slags som jeg stadig husker som fabelagtige. Faktisk har det været et ret middelmådigt år hvad kvalitet af bøgerne angår, og det er også 3 stjerner jeg har givet flest af. Alligevel har jeg formået at finde 2 små top-tre frem af nogle af de bedste bøger jeg har læst i år.

Den første lille top 3 jeg har sammensat er af bøger som ikke er del af serier. Med sparsomt tid har jeg forsøgt at finde bøger, som ikke var dele af serier for at jeg ikke skulle vente for lang tid med at kunne få læst næste bog i serien. På en 3. plads er det Ting, min søn skal vide om verden af Fredrick Backman. Jeg læste den som e-bog imens E stadig var ganske lille og vi ammede. Den passede bare så godt til situationen og hele fornemmelsen med at være blevet mor, og jeg kluklo af flere af de små historier. Dog har jeg endnu ikke formået at få Rasmus til at læse bogen også, selvom jeg er sikker på han ville finde den næsten lige så underholdende. På 2. pladsen er det min anden læseoplevelse med Colleen Hoover, nemlig 9 November. Den bog var både romantisk og havde et plot twist jeg ikke havde set komme. Når en sukkersød chick-litt alligevel formår at komme med sådan et plot-twist, så er jeg altså solgt, for mange af dem ligner hinanden, men det gjorde denne her heldigvis ikke, og det var en sand fornøjelse at læse. Førstepladsen indtages minsandten også af Backman med Bjørneby. Den bog har i den grad sat sine spor i mig, og jeg kan stadig tænke tilbage på den med varme i hjertet og harme på ærmet. Det var 3 ret så forskellige bøger, men alle tre ret så gode på hver deres måde.

Årets anden top 3 er af bøger som er en del af serier. For selvom jeg ikke har haft meget tid, så er der seriebøger som ikke kan undgås, og som bare skal læses for at kunne forelske mig personer og verdner på ny. På 3. Pladsen er det afslutningen af historien om September og hendes eventyr i Fairyland med The Girl who Raced Fairyland all the Way Home. Det var en rigtig fin afslutning på serien, og den endelig slutning var bare så passende til September og alle hendes venner. På 2. pladsen befinder den 3 bog i serien Spektrum sig, Ursiderne. Nanan Foss har skrevet en tidsrejsende bogserie som fænger fra første færd, og jeg er ret så hooked. Det eneste negative der næsten kan siges om serien er, at der kun er 3 bøger indtil videre og vi skal vente mindst et år på at få næste bog. Som den absolut bedste bog i en serie dette år, og dermed førstepladsen, er selvfølgelig A Court of Wings and Fury af Sarah J Maas. Det er egentlig lidt unfair at lave favoritlister når hendes bøger er med i spillet, for hun skriver fabelagtig hver gang, og jeg knuselsker hendes bøger faktisk næsten inden jeg har læst dem. Godt nok var den sidste bog i denne trilogi ikke den bedste – for det er 2eren – men den var alligevel ret så fantastisk og medrivende.

2017 blev ikke året hvor jeg læste flere end 100 bøger. Til gengæld blev det året hvor jeg blev mor og oplevede så mange andre fantastiske ting udenfor bøgernes verden. Jeg er på ingen måde færdig med bøgernes verden, og min læselyst vender mere og mere tilbage for hver dag der går. Tiden til at læse bliver også større og jeg håber da også på at kunne få læst 30 bøger i år. Jeg har sat mit uofficielle mål lavt, for jeg har ikke planer om at lade mig styre så stringent af goodreads challenge, men jeg kommer nok til at bruge den til at holde styr på de bøger jeg læser i år. 2018 bliver året hvor jeg ikke vil lade mig styre af nogle form for challenges, og bare læse af ren og skær lyst. Af samme grund kommer jeg nok også til at begrænse mig i at efterspørge læseeksemplarer, og virkelig udse mig de bøger jeg har mest lyst til at læse. Jeg har ikke undersøgt hvilke bøger der udkommer næste år, men jeg er sikker på der kommer et par bøger der vil fange min interesse.

Har I nogle bøger på radaren for næste år, som bare skal tilføjes læselisten for 2018?

Continue Reading
1 2 3 9