Januar Wrap-Up

Det føles som om vi for bare et par dage siden skrev 2017, og nu er den første måned af året allerede forbi. Hvor er tiden dog blevet af, og hvad har jeg lavet i den forgangne måned? Når jeg ser tilbage på januar, så er der sket en hel del, og så alligevel ikke så meget. Jeg startede arbejde igen efter juleferien, med kun 2 ½ uge inden jeg skulle begynde min barsel. Dertil havde jeg ikke voldsomt mange timer med mine elever, så det hele mærkedes lidt underlidt. Jeg nåede også lige et sidste kursus i de par uger, og det er jeg meget glad for, fordi det betyder at det er et kursus mindre jeg skal på når jeg engang vender tilbage fra barsel. Dog udviklede tingene sig herefter ikke helt som planlagt. Efter et sædvanligt besøg hos lægen, blev det nemlig bestemt at jeg skulle sygemeldes den sidste uge inden min officielle barsel, og jeg måtte derfor gå fra arbejde en uge tidligere end planlagt. Det betød at jeg ikke rigtig fik sagt farvel til mine elever, hvilket nok var den primære ærgrelse jeg havde ved det faktum. Men jeg har planer om at besøge dem sammen med bettemusen når først vi begge er klar til det.

Det har altså betydet at sidste halvdel af januar for mit vedkommende er gået med at finde ud af en ny hverdag. Det er utroligt underligt ikke at have vækkeuret til at ringe hver morgen, eller at jeg ikke har arbejdsopgaver hængende over hovedet som jeg bare skal se til. Jeg kan bogstaveligt talt lave lige hvad jeg har lyst til! Det store spørgsmål er så bare at finde ud af, hvad jeg har lyst til at lave, og her opdager man pludselig hvor mange timer der er på sådan et døgn; især når man går hjemme mutters alene og ikke rigtig har energien eller luften til at bevæge sig rundt alt for meget. For det er en anden siden af sagen, med under 5 uger tilbage til termin, bliver min mobilitet mere og mere nedsat fra dag til dag, og jeg kan kun holde til små opgaver af gangen. Før i tiden kunne jeg sagtens sætte 3 omgange vask over, støvsuge og gøre rent og rydde op i samme omgang på samme dag, men nu er jeg nødt til at fordele de ting ud over flere dage, for pusten er der ikke længere til det. Det har også betydet at mit energiniveau til at læse har været overraskende lavt. Jeg troede at jeg ville få læst en hel del, men mit energiniveau har mest af alt skreget på Netflix. Alligevel har jeg da formået at få læst 5 bøger i denne måned, hvilket er en mere end jeg havde gået efter.

Til bogklubben i denne måned skulle vi læse ungdomsromanen Skyggernes Dronning, som var en okay eventyrgenfortælling, men stadig med et par små mangler. Vi var alle enige om, at hvis vi havde været 10 år yngre, havde bogen været et kæmpe hit. Herefter skiftede jeg over til lidt klassisk YA i form af Everything, Everything som nok har stået på min hylde i godt og vel et år. Jeg kalder den klassisk YA fordi den handler om de typiske ting, som at finde sig selv og blive forelsket for første gang. Dertil kan den så også tilføjes til den kategori af andre ungdomsbøger, der vedrører ”livet i boblen”, for dem er der efterhånden en del af. I mine øjne betyder det at den slags bøger virkelig skal skille sig ud, og det gjorde den her på nogle punkter, men ikke alle sammen. For at forsætte i ungdomsgenren hev jeg fat i På kant med livet, som endnu engang var en god, men ikke fantastisk oplevelse. Den var dybfølt igennem de to personer bogen blev fortalt igennem, men det var alligevel som om der var noget fremtvunget over dele af historien. Igen er det sikkert en bog jeg ville have været helt vild med for 10 år siden, men som lidt ældre der har læst en hel del YA bøger, så kan man ikke lade være med at være bare en smule kritisk. Herefter havde jeg brug for en lidt anden genre, og jeg tog derfor fat på den længe ventede Heartless. Lige siden jeg så at Marissa Meyer var påbegyndt en ny genfortælling uden for hendes Lunar Chronicles saga vidste jeg at den måtte jeg få fingrene i. Med måske lidt for store forventninger gik jeg derfor i gang med historien om den onde dronning fra eventyrland, eller rettere hvordan hun blev den onde dronning. Jeg elskede som sagt hendes Lunar Chronicles, men Heartless nåede desværre ikke helt op på samme piedestal. Den havde sine gode sider, men også nogle ting jeg ikke helt kunne forene mig med, men det må I vente på den fulde anmeldelse for at høre om. Den sidste bog jeg fik læst var The Graces, endnu en ungdomsroman, denne gang med hekse i centrum. Det er så sjældent man finder gode ungdomsromaner om hekse, i al for lang tid har det primært kun været vampyrer og den forbudte kærlighed dertil. Her er The Graces heldigvis et frisk pust, men ikke med det klassiske heksebillede. Den var bestemt mystisk, og tog en del drejninger der underholdte fra start til slut, men også her var der nogle småting der ikke huede mig.

Det man kan sige alle 5 bøger denne måned har til fælles, er det faktum at jeg har givet alle 4 ud af 5 stjerner; der har ikke været nogle bøger endnu der har blæst mig bagover og taget pusten fra mig. Det har jeg så til gode i de kommende uger. Jeg har ingen anelse om hvordan næste måned kommer til at se ud. Jeg nærmer mig min fødselstermin, og jeg forudser at februar kommer til at forløbe meget sporadisk hvad angår læsning. Jeg har ikke fastlagt noget konkret hvad jeg vil læse, men jeg vil skrive lidt mere om det i morgen. Det samme kommer nok også til at påvirke bloggen. Det skal dog ikke betyde at jeg forsvinder. Det betyder bare at hvis der er noget mere stille herinde end sædvanligt, så er det med stor sandsynlighed fordi jeg har gang i et lidt andet projekt – Projekt Baby, som med garanti kommer til at tage en hel del af min tid, inklusive den jeg bruger på jer. Jeg kan nok allerede nu forudsige at næste måneds Wrap-up enten ikke kommer, eller så bliver meget kort. Men fortvivl ej, jeg skal nok holde jer opdateret. Og hvis I har lyst, kan I få indblik i de små øjeblikke på både Twitter eller Instagram, både på bogfronten og privaten.

Hvordan har jeres januar måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i februar måned?

Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading

December Wrap-Up

Det føles som om december er kommet og gået alt for hurtigt, jeg føler jeg har haft ufattelig travlt og alligevel formået at slappe af gevaldigt, og trække stikket ud og bare nyde dagene i godt selskab. December er jo måneden for sammenkomster på kryds og tværs, og jeg har da også været til 3 sæt julefrokoster heldigvis fordelt over hver deres weekend, så de ikke klumpede sig helt sammen og jeg ikke kunne holde til meget andet. Alligevel er weekenderne forsvundet i en tåge af julehygge, julebag og familie og venner. På arbejde har der heldigvis været skruet lidt ned, hvilket jeg har været meget taknemmelig for, eftersom bettemusen begynder at gøre sig mere og mere bemærket i mit maveskind og jeg bliver forpustet af de mest irriterende ting.

Udover julefrokoster har december måned også budt på flere dage med babyforberedelser, det vil jeg komme mere ind på i et kommende indlæg, en tur i biografen for at se den nye Star Wars film, som var en del af Kærestens gave da han også fyldte år denne måned – rundt endda! Weekenden før jul var derfor afsat til at fejre Kæresten med hele familien, inden vi nogle dage senere drog sydpå til hans familie for at fejre jul hos dem. I år var en ganske stille og rolig jul, hvilket var rigtig rart taget i betragtning hvad vi sikkert kan forvente os næste år.

fullsizeoutput_f6b

Jeg ved ikke om det har været lidt december-blues, eller hvad der har hængt over hovedet på mig (eller om det bare har været ren og skær udmattelse), men mit energiniveau til at læse i denne måned var meget lav. Heldigvis findes der små korte bøger, man kan finde julestemning i udover de store lidt tungere bøger jeg også har haft fat i. I det hele kom jeg da op på 7 bøger, heri også et par lydbøger og nogle hængepartier fra sidste måned, der tog lidt længere tid at komme igennem end jeg havde regnet med – mest af alt fordi jeg ikke kunne finde tiden til at få dem læst, for de var rigtig gode.

Af julebøger fik jeg læst to; The Night Before Christmas og A Merry Christmas and Other Christmas Stories. Begge har jeg allerede skrevet anmeldelser af, som I kan læse her og her. The Doctor kom også på julevisit, i lydbogen The Twelve Doctors of Christmas, som var en novellesamling med 12 historier fra de 12 forskellige Doctors, alle med jul som tema. Den var meget sjov at høre, især fordi man tydeligt kunne høre hvornår det var den ene Doctor frem for den anden, der var klare personligheder at bemærke. En bog som måske ikke var så meget julet, men blot havde et vintertema var The Snow Child, som jeg blev færdig med på juleaften sjovt nok. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den til at starte med, men som siderne vendte sig selv, blev den bedre og bedre, og jeg blev mere og mere fanget af de personer og deres forhold i bogen.

Ellers måtte jeg næsten tvinge mig selv til at færdiglæse den lille bitte Black Penguin Classic The Night is Darkening Round Me, en lille digtsamling af Emily Brontë, og jeg må nok desværre bare indse at digte slet ikke er mig. For selvom jeg da godt kunne se mange af dem var smukke, så blev jeg slet ikke rørt på samme måde, som jeg ved mange andre mennesker kan blive at digte. En bog der til gengæld rørte mig stort var den sidste bog i Justin Cronins trilogi, Spejlbyen. Det var en ordentlig moppedreng at komme igennem, men hold op den var værd at vente på! Jeg er stadig lidt i tvivl om hvordan jeg skal have det med epilogen, men det må I vente på min anmeldelse for at høre mere om. Derudover fik jeg også endelig slutningen på Claudia Grays Firebird trilogi med A Million Worlds With You, som også var værd at vente på. Det er to vidt forskellige trilogier og jeg er vild med dem hver især for hver deres specielle historie. Cronins overvejer jeg at genlæse på et eller andet tidspunkt, men de er simpelthen så tykke at det bliver et større projekt. Firebird trilogien kunne jeg nok godt genlæse på en uge eller 2, hvilket jeg også stærkt overvejer, for der er virkelig nogle personer der har sat sig fast hos mig.

fullsizeoutput_f6d

Månedens anbefaling: Det kommer nok derfor heller ikke som nogen overraskelse at jeg vil anbefale Firebird trilogien. Den har så mange ting, og jeg har i sinde at skrive et indlæg om hele trilogien for sig selv, for at gøre den retfærdighed. Så i mellemtiden syntes jeg bare du bør få fingrene i den og læse den, så du kan hoppe med på bølgen.

Januar tror jeg bliver svær at spå hvordan den kommer til at se ud. Jeg har 2 ½ uge tilbage på arbejde inden jeg går på barsel, og der er en del ting jeg gerne skal nå inden jeg går på barsel. På hjemmefronten er der en del ting der skal ses til; vores kontor ligner jeg ved ikke hvad, og det er mit personlige oprydningsprojekt til når jeg går på barsel. Det inkluderer blandt andet også mine bogreoler, som efterhånden har ladet stå til i alt for lang tid. De er stadig godt fyldte med ulæste bøger, så på den front har jeg masser at se til. Problemet er bare snart at kunne finde rundt i de mange ekstra stakke der har sneget sig ind på hylderne fordi der ikke rigtig er plads til dem ellers.

Hvordan har jeres december måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i januar måned?

Continue Reading

A Merry Christmas and Other Christmas Stories / A Christmas Dream (Louisa May Alcott, 2014)

A Merry Christmas collects the best holiday stories of Louisa May Alcott, from the yuletide festivities of Marmee and her ‘little women’ to the moving ‘What Love Can Do’. Deeply influenced by real-life events, including characters based on Alcott’s family members and drawing from her experiences participating in the suffrage and abolitionist movements, these stories have the authentic texture and detail of Christmas in nineteenth-century America.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f5f

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Her på lillejuleaften vil jeg dele årets nok sidste anmeldelse inden bloggen og jeg vil holde juleferie, frem til den sædvanlige måneds-update og et blik tilbage på året der er gået. Og hvilken bog passer ikke bedre til dagens dato end en lille samling af julehistorier. I starten af december havde jeg egentlig store ambitioner om at ville læse Little Women, sammen med en del andre bogbloggere, men som dagene smuttede forbi mig, måtte jeg hurtigt indse at det ikke ville blive til noget. I stedet hev jeg en anden lille smule Alcot frem og kastede mig over lidt at hendes julenoveller, og de var ganske søde og lige i juleånden. A Christmas Dream var en lille lydbog jeg fandt på Mofibo, som kun kan siges at supplere denne novelle samling, desuden går en af historierne igen i begge udgaver.

Jeg blev ikke helt snydt for de små pigebørn, for den første novelle er netop med Jo og hendes søstre, og juletiden som bogen lægger meget vægt på. Det var rigtig hyggeligt at få genlæst blot det kapitel, og jeg kunne samtidig se filmen udspille sig foran mig mens jeg læste det – hvorfor jeg også har besluttet at jeg nok sætter filmen på en af dagene i stedet, så jeg får en lille smule pigebørn i juletiden. Herefter følger en håndfuld andre små noveller, som alle har piger/kvinder i fokus der alle forsøder juletiden på en eller anden vis igennem deres karakteristiske væsen.

fullsizeoutput_f60

De piger/kvinder der hver især er i fokus, er alle så vidt forskellige at det er svært at skulle vælge sig en favorit. Men det der mest af alt bliver lagt vægt på er selvfølgelig julestemningen. For det er netop det bogen skal handle om. Det er ikke så meget kvinderne der skal stjæle fokus, de skal blot fungere som instrumenter for den stemning og glæde vi alle vil have i forbindelse med julen. Og jeg tror ikke man kan læse denne bog uden at komme i bare en lille smule julestemning. Så hvis du stadig mangler lidt julestemning hjemme hos dig inden i morgen, så vil jeg anbefale at læse denne lille samling.

Med det vil jeg bare sige rigtig glædelig jul, og jeg håber I får jeg en rigtig god dag i familiens skød, eller hvis skød I nu skal tilbringe den. Som sagt holder bloggen nu juleferie, men jeg vender tilbage til nytår med lidt snak om det forgange år. Indtil da,

Rigtig glædelig Jul.

Continue Reading

Det sørme, det sandt December!

Det er blevet den første december, og hertil følger en hel masse traditioner for alle og enhver. Af en eller anden årsag var det heller ikke nær så hårdt at stå op i morges, til trods for vintermørket og kulden. Der er bare et eller andet ved december, som gør det hele lidt mere hyggeligt. For mig kommer december til at betyde en masse ting, men ikke mindst at arbejdet stille og roligt begynder at trappe ned, og jeg kan skimte barslen nærmere i horisonten.

img_6060

fullsizeoutput_f35

I december står den på julefrokoster med venner, familie og kolleger. Den står på julebag i stor stil, for pludselig begynder folk også at kræve bestemte småkager, det er nu lige lovlig frækt. Men jeg er så god af mig, at jeg glædeligt føjer dem, for det er jo kun december en gang om året. December står også på rolige aftenener i stearinlysets skær med julekalender på TVet (jeg tror der bliver sendt 17 forskellige på tværs af alle kanaler – jeg har dog ikke lige talt helt efter, men det virker sådan). December står på afslapning, hygge og ikke mindst bøger og læsning der passer dertil.

Udover de bøger jeg allerede er i gang med lige for øjeblikket, så har jeg udvalgt 6 andre bøger, som jeg planlægger at fordybe mig i som måneden forløber sig.

  • A Merry Christmas and Other Stories (Af Louisa May Alcott) er en kort julehistorie af forfatteren til Little Women, som jeg ikke kunne stå for da jeg gik på udkig efter julebøger til i år. Det er en del af Penguins julebogsserie på i alt 5, hvoraf jeg læste to andre sidste år.
  • The Night Before Christmas (Af Nickolai Gogol) tilhører samme serie fra Penguin som ovennævnte, og den er så kort og fin at den nok er læst alt for hurtigt, og derfor er det altid godt at have lidt ekstra.
  • Little Women (Af Louise May Alcott) er det vist snart på tide at jeg får genlæst, og eftersom der er arrangeret en readalong i løbet af december, så tænker jeg det kunne være passende om jeg ikke fandt tid til det der.
  • The Snow Child (Af Euwyn Ivey) fik jeg fra min secret santa sidste år, og den ser og lyder bare perfekt til en vintermåned, så derfor er den røget på min december læseliste.
  • Crown of Ice (Af Weavil) er en genfortælling af Snedronningen, som jeg har haft stående på hylden et godt stykke tid, og jeg blev enig med mig selv om at den skal læses nu, for snetemaet, eller rettere vintertemaet kommer som kaldet.
  • Skyggernes Dronning (af C.J. Redwine) er næste bog vi skal læse i bogklubben, så den tænker jeg kommer til at passe perfekt til dagene mellem jul og nytår som noget let og elegant til at få årets sidste dage til at gå.

img_6062

Nu må tiden blot vise om jeg rent faktisk får tid til at læse alle disse bøger i måneden, for der kommer også til at ske en masse andre ting, er jeg overbevist om. Om ikke andet, så er det altid godt at have et mål for sig.

Hvad planlægger I at læse i december måned?

Continue Reading

November Wrap-Up

November har været opladningsmåned, og arbejdsmåned, og efterårsmåned og den måned man bare venter lidt på skal være færdig for at det kan blive december og arbejdet aftager lidt igen. For november er altid den travleste måned på arbejde for mit vedkommende, og i år var ikke just nogen undtagelse. Dog har den ikke været den hårdeste måned af dem jeg husker fra tidligere år. Til gengæld har den været travl af mange andre årsager. Her i den sidste uge havde jeg nemlig mit første besøg i forbindelse med mit pædagogikum på arbejde. Det lyder måske ikke så voldsomt, og det er det i praksis heller ikke. Det er mest af alt optakten til det, der sætter tanker i hovedet på en og stresser en på flere aspekter. Lige nu er jeg bare taknemmelig for at det er overstået, og jeg kan trække vejret lidt lettere. Det betyder dog ikke at jeg skal slappe helt af på arbejde, bare at jeg kan se frem til juleferien med lidt lettere skuldre.

Det har også betydet at jeg ikke har fået læst helt så meget som jeg plejer, men alligevel er det blevet til 5 bøger, med 2 stadig igangværende. Jeg kan mærke jeg er gået lidt død i lydbøger for tiden, jeg kan ikke finde energien til at koncentrere mig om lydbøger, og har flere gange tilvalgt Disney-musik eller julemusik fremfor en lydbog. Jeg fornemmer det er lidt på grund af julestemningen, der stille og roligt begynder at indfinde sig hos mig for alvor. I år har vi været ude og købe vores første eget juletræ! Det står så smukt i stuen, og jeg pynter det lige så stille fra dag til dag, så det er langt fra pyntet færdigt endnu. Jeg skal hilse og sige fra Kæresten af det var en kamp at få den forpulede fod på træet, og opdage at det stadig var for højt da det endelig blev bakset ind i stuen. Men det er vores første træ, og tingene skal vel aldrig gå helt som planlagt.

fullsizeoutput_f32

Af de bøger jeg har fået læst mig igennem er den første Wink, Poppy, Midnight som er en lidt særpræget fortælling om spørgsmålet hvem der er helt og hvem der er skurk. Det er lidt en historie med en utroværdig fortæller, problemet er bare at gennemskue hvem der er den utroværdige fortæller, og selv nu er jeg selv stadig lidt i tvivl. I stil med utrovædrige fortællere blev jeg endelig også færdig med min Edgar Allen Poe novellesamling, Murders in the Rue Morgue and Other Tales. Den har jeg også kun været i gang med i godt over 2 måneder, og jeg må desværre indrømme at jeg sprang et par stykker af novellerne over til sidst, fordi jeg simpelthen fik Poe-overload og ikke kunne holde til flere. Men der er nogle rigtig gode i blandt novellerne, men der er også nogle forfærdelige kedelige nogle. For at lidt andet en Poe, hev jeg fat i en lille Black Classic med HC Andersen i form af The Tinderbox. Den var en kombination af velkendte og knap så velkendte små eventyr fra vores kendte digter, og de var ganske fine at genlæse.

Senere på måneden var Gyldendal så rar at sende mig et eksemplar af Zarens Spil, som jeg gik i gang med næsten med det samme. Bogen foregår i det gamle Rusland og der er magi på færre, og jeg var herligt underholdt fra ende til anden. Der kommer selvfølgelig en mere fyldestgørende anmeldelse senere. Der blev også plads til en enkelt genfortælling denne måned, i form af Queen of Hearts, som desværre skuffede mig en smule. Det er historien om hvordan den onde dronning i Eventyrland blev som hun blev, men den her version var jeg ikke helt solgt på. Der var bare et eller andet ved den kvindelige protagonist der ikke tiltalte mig helt så meget.

fullsizeoutput_f34

Ellers har måneden også budt på en tur i biografen og se den nye Fantastic Beasts and Where to Find Them, et bogklubsmøde, lidt julehygge med søde kollegaer, kursus i at være forældre og små babyspark inde fra maven. For maven bliver større og større og jeg vokser snart ud af alt mit tøj. Det er både fantastisk og surrealistisk at føle den bette gøre sig bemærket på den måde dagligt, men det er også underligt hvis jeg ikke mærker noget. Størrelsen på maven betyder også at jeg er blevet en smule langsommere og hverdagen skal tilpasses på andre små måder, men vi begynder også at kan se frem til marts hvor den lille kommer til verden.

December kommer til at betyde afslapning, julefrokoster, hygge, familie og hyggelæsning. Det vil jeg skriv mere om i morgen.

Månedens anbefaling: Denne måned har der ikke været nogen bog der sprang kurven for at være den bedste. Men jeg vil nok sætte min finder på Zarens Spil som denne måneds top, mest af alt fordi den tiltalte min kærlighed til det gamle Rusland og magien deri. Desuden har den en interessant cliff-hanger, som jeg ser frem til hvordan den skal udfolde sig i den efterfølgende bog.

Hvordan har jeres november måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i december måned?

Continue Reading

Wonderland i en kasse

I dag er det vist på tide at jeg får vist min seneste #Owlcrate frem. Jeg har fået den tilsendt de sidste to måneder, men især november var jeg spændt på, for den havde temaet Wonderland. Det er altid spændende at se hvad de finder på at putte i kasserne af interessante ting, og jeg må ærligt sige at kvaliteten af udbuddet varierer gevaldigt. Der er enkelt måneder jeg har fået, hvor jeg har været lettere skuffet, mens andre har jeg været helt oppe under loftet af glæde. November-kassen var lidt en blanding derimellem, og jeg skal fortælle hvorfor.

fullsizeoutput_f23

Temaet var som sagt Wonderland, og derfor forventede jeg alverdens ting der havde med Alice i Eventyrland at gøre, og det var der skam også i forskellig vis. Jeg tror det er præcis et år siden jeg modtog min første Owlcrate, og der var der sjovt nok også en pakke te i, ligesom denne gang (jeg har endnu ikke drukket noget af den pakke fra sidste år, for ærlig talt det duftede lidt mærkeligt, og har på fornemmelsen at det er lidt det samme med det her). Jeg er ikke den største te-drikker, så spørgsmålet om jeg nogensinde får taget hul på den her er uvist, men om ikke andet, så er det nogle utrolig flotte æsker af metal de kommer i, som altid kan gemmes til andet brug.

fullsizeoutput_f24

NB: Alice Pop Funko! figuren er min egen, og fulgte ikke med i denne omgangs Owlcrate.

img_6031

De næste ting jeg fik gravet frem, var blandt andet et fint lille bogmærke med et citat fra den klassiske bog. Det er et rigtig fint og gammeltudseende bogmærke, som har sin helt egen stil, og jeg tror kun det egner sig til bestemte bøger på grund af sit udseende. Desuden var der en magnet der matchede den paperback udgave man fik af den klassiske fortælling om Alice, som var en meget farverig udgave med nogle illustrationer der nok godt kan tåle lidt farvelægning. Der var også en fint lille badge med Alice på, som skal sættes på min badge-rygsæk.

Indtil nu var jeg ikke rigtig blæst bagover af indholdet, hvis jeg skal være ærlig. Det var da okay det hele, men det meste vil jeg nok ikke få så meget brug ud af. Så jeg var begyndt at fortryde November-kassen. Det var lige indtil jeg så hvilken bog de havde gemt nederst, som var denne måneds udvalgte! Kæresten kan skrive under på at jeg gispede (meget) højlydt af glæde da jeg så at det er Marissa Meyers seneste skud på stammen i eventyrgenfortællinger, nemlig Heartless. Lige siden den udkom i starten af november har jeg gået og overvejet at købe den, men på den anden side kunne jeg også ønske mig den i julegave, så jeg holdt mig i skinnet. Og så kom den her og overraskede mig så dejligt efter en meget lang arbejdsdag! Og ikke nok med at det er en super, ekstremt flot hardback udgave, så er det ovenikøbet en udgave de har trykt specielt til Owlcrate, så man kan slet ikke købe denne smukke udgave i butikkerne! Det får mit bogelskende hjerte til at banke lidt hurtigere. Det eneste jeg mangler nu er tid til rent faktisk at læse den, for nøj hvor jeg glæder mig. Hvis den er bare det mindste lige så godt som hendes Lunar Chronicles serie, så kan det kun være godt.

fullsizeoutput_f25

fullsizeoutput_f26

Nu har jeg så også besluttet mig at sætte mit Owlcrate abonnement på pause for et godt stykke tid. Med to ind af døren inden for de sidste to måneder, har jeg vist fået opfyldt mit bogboksbehov for resten af året. Har I prøvet Owlcrate, eller andre bogkasser, og hvor tilfredse har I været?

img_6027

Continue Reading

Carry On (Rainbow Rowell, 2015)

Simon Snow is the worst chosen one who’s ever been chosen. That’s what his roommate, Baz, says. And Baz might be evil and a vampire and a complete git, but he’s probably right.

Half the time, Simon can’t even make his wand work, and the other half, he sets something on fire. His mentor’s avoiding him, his girlfriend broke up with him, and there’s a magic-eating monster running around wearing Simon’s face. Baz would be having a field day with all this, if he were here—it’s their last year at the Watford School of Magicks, and Simon’s infuriating nemesis didn’t even bother to show up.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f1a

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Carry On er nok en af de bøger, der har fået utrolig god omtale, og det skal den da også have. Men det var også af den grund, at den var en smule frygtindgydende at gå i gang med. For tænk nu, tænk nu hvis den ikke levede op til al den hype den havde fået i sine mange anmeldelser? På den anden side, af de bøger jeg efterhånden har fået læst af Rainbow Rowell, så har hun endnu ikke skuffet. Carry On skulle da heller ikke være en undtagelse på det punkt.

Det er meget tydeligt fra starten af Carry On universet skal forestille at være stærkt inspireret af Rowlings Harry Potter univers. Magien er der, dog en smule anerledes, og jeg var især sjovt glad for den måde sproget var blevet inkarneret i Rowells magi. Jeg syntes det var sjovt hvordan sangtekster og faste ordsprog udgjorde de stærkeste besværgelser. Og alligevel brød vores helt, Simon Snow, med normen i at være ualmindelig magisk og ikke altid have behov for disse besværgelser. Hele ideen med at Snow er ved at springes – ret bogstavelig talt – af magi, fandt jeg især interessant, for det gav en anden vinkel på spørgsmålet om magien i Rowells univers. Snow som hovedperson fungerer på mange punkter rigtig godt. Han er lige dele helt og lige dele ikke-helt. Han er til tider ynkelig nok til at man ikke kommer til at idoliserer ham alt for meget, men også lige på grænsen til at han ikke bare bliver træls.

”I’ve never been attacked in my room before – this would be a first. I sit up and turn the lights on without trying. That happens sometimes, with small spells, when I’m stressed. It’s not supposed to. Penny thinks it might be like telepathy, skipping the words to get straight to the goal.”

Jeg havde ikke regnet med at bogen ville være fortalt fra flere synsvinkler, og lige de første par kapitler irriterede det mig faktisk. Men som bogen skred frem, blev jeg kun mere og mere glad for skiftet mellem de forskellige. Dog var der enkelte kapitler/synsvinkler som jeg syntes kunne have være gjort bedre. Kapitlerne fra the Mage var jeg for eksempel ikke synderligt fan af. Dem kunne jeg sagtens have været foruden. Til gengæld var vekslingen mellem Snow og Baz kapitlerne virkelig god! Skiftene gjorde virkelig noget ved den dynamik – eller mangel på samme – imellem de to.

fullsizeoutput_f1b

Jeg tror det er meningen at man skal ’hade’ Baz, men det kan jeg slet ikke forholde mig til. På mange punkter foretrak jeg faktisk ham frem for Snow, for af en eller anden grund så syntes jeg at der var mere karakter i Baz end der var i Snow. Det kan godt være vi kun har fået denne ene sammenhængende historie om de to drenge, men når jeg tænker tilbage på de bidder man også fik i Fangirl, så virker det bare til at Baz er en mere interessant karakter.

”Currently I’m pretending I don’t care that Snow left. I’m pretending I don’t even notice he’s gone. I’m not sure why it surprised me when he left – I’d been reminding him for the last twenty-four hours that we weren’t friends, kisses notwithstanding.”

Med de bidder fra Fangirl, og så denne sammenhængende historie, så forstår jeg godt at Rowell ikke kunne slippe hverken Snow eller Baz. Begge drenge har noget særligt, som man ikke kan lade være med at blive nysgerrig over. Samspillet mellem de to var også rigtig spændende, og selvom man vidste at der ville komme en del romantik i løbet af bogen, så tog det ikke overhånd. Det var underspillet uden at blive for sødsuppe-agtig, men jeg kunne personligt nok godt have brugt bare en snert mere. Alligevel var det lige tilpas akavet og ukendt at jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over deres spøjse reaktioner i nogle situationer.

Men selvom jeg har været svært glad for bogen, så havde den også en lille fejl. For netop på grund af de forskellige synsvinkler, så fik jeg jo alle detaljer at vide, og sad med svaret ved sidste vendte side. Men det gjorde karakterene i bogen ikke! Hvilket irriterede mig, for jeg syntes også de fortjente at få tingene forklaret/opklaret så de kunne komme videre og få den forløsning som jeg sad med. Det er måske den eneste mangel jeg har ved bogen, men jeg syntes desværre også at det påvirkede slutningen i en sådan grad, at jeg ikke blev 100% tilfreds. Jeg er nok på 95% tilfreds med slutningen. En anden ting er nok også bare, at ligesom Rowell ikke var klar til at give slip på Snow og Baz efter hun havde skrevet Fangirl, så er jeg nok heller ikke helt klar til at give slip på dem nu.

Bogen er desuden oversat og udgivet på dansk hos Gyldendal.

Continue Reading

Empire of Storms (Sarah J. Maas, 2016)

The long path to the throne has only just begun for Aelin Galathynius. Loyalties have been broken and bought, friends have been lost and gained, and those who possess magic find themselves at odds with those who don’t.

As the kingdoms of Erilea fracture around her, enemies must become allies if Aelin is to keep those she loves from falling to the dark forces poised to claim her world. With war looming on all horizons, the only chance for salvation lies in a desperate quest that may mark the end of everything Aelin holds dear.

Aelin’s journey from assassin to queen has entranced millions across the globe, and this fifth installment will leave fans breathless. Will Aelin succeed in keeping her world from splintering, or will it all come crashing down?

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f16

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her anmeldelse er rigtig svært at skrive, og det er nok også derfor det har taget mig i hvert fald over en måned at få den ned på skrift. For selv inden jeg begyndte på bogen havde jeg så store forventninger og bekymringer om den ville leve op til alt hvad jeg gik og håbede på den ville være. Det ændrede da ikke på det faktum at jeg gik i gang med den, lige så snart jeg fik mine små fingre i den, og jeg slugte den så hurtigt som det kunne lade sig gøre. Det er den anden sidste bog i serien om Celeana/Aelin, og tempoet er virkelig sat i et ekstra gear, og alt imens der sker en hel masse, får vi også så meget mere information at vide, der gør at jeg snart skal have genlæs alle bøgerne fra start af, så jeg er klar til den sidste bog i serien næste år.

Noget af det jeg især er vild med ved de her bøger, er det faktum at selvom der går et år imellem dem, så tager det mig ikke synderligt lang tid at finde kontakten til personerne, så at sige. Hvis man selvfølgelig har læst alle bøgerne, for så kender man efterhånden de forskellige personer så godt, at det ikke tager mere end et kapitel eller to, og så er man med på alt hvad der sker igen. Maas formår også at inkludere ganske små resumer til forskellige begivenheder, uden at det tager for meget af fokus fra den historie der rent faktisk skal udspille sig i den nuværende bog. Jeg bliver hver gang imponeret over hvor meget hun formår at fortælle fra hver af de mange synspunkter der efterhånden er i hver bog. For hvad der startede med Celeana og et par andre, er det efterhånden oppe at tælle tæt på 10 forskellige synspunkter. Det i sig selv syntes jeg er vildt, og ikke nok med at historien stadig hænger sammen på tværs af de forskellige synspunkter, så formår hun at skrive dem så man kommer til at holde af dem alle sammen på en eller anden måde.

”Aelin lowered her hands, propping both on the rail and examining the scar across each palm. So many promises and oaths made. So many debts and favors to still call in. Aelin wondered what answers and oaths she might find waiting in Skull’s Bay.”

Jeg skal gerne indrømme, at da jeg stødte på Manon for første gang i Heir of Fire, så var jeg ikke just fan af hende. Jeg kunne ærligt talt ikke se hvorfor hun skulle være med, og jeg syntes de kapitler var overflødige. Det er de så sandelig ikke længere. Manon er blevet en utrolig spændende karakter at følge, især med de afsløringer der kom i den her bog. Dertil begynder Dorian også at blive meget mere interessant end den flødebolle han var lidt i starten. Han har fået lidt mere kant, og der er lidt mere at byde på fra hans side. En anden person jeg blev lidt betaget af i den her bog var Lysandra, for ærlig talt så kunne jeg ikke huske voldsomt meget om hende fra forrige bog. Det tog hun dog revanche for i den her bog, og jeg er blevet meget glad for Lysandra og de ting hun er med i.

fullsizeoutput_f17

I det hele taget er den her serie spækket med fantastiske personer, som jeg har svært ved at slippe, og man bliver så opslugt i hele historien med hver enkelt af dem. Aelin og Rowan kan man ikke komme udenom at snakke, men jeg vil forsøge, for de to kan man næste ikke andet end af holde af, og deres forhold udvikler sig også helt gevaldigt i den her bog. De nye personer på tavlen, så at sige, er Elide og Lorchan. Og her er det et godt eksempel på hvordan Maas formår at forvandle en udadtil skiderik i Lorchan, til en man ender med at få lidt ondt af.

”She snorted, and surveyed the other maps they’d spread across the floor of their cabin. Together, they formed a patchwork of their world – not just the continent, but the lands beyond. She stood, towering over it, as if she could spy those armies, both near and far. Rowan, still kneeling, looked upon the world spread at her feet. And she realized it indeed was – if she won this war, won the continent back.”

Jeg kan simpelthen ikke kommer over det faktum at der nu kun skal forestille at være en bog tilbage i serien. Det kan jeg næsten ikke holde til, og da slet ikke at jeg skal vente helt til september næste år, før jeg rent faktisk kan få læst slutningen. Det er helt ualmindelig urimeligt når Maas efterlader os med sådan en følelsestung cliff-hanger af en slutning. Jeg kan huske jeg ikke havde lyst til at tage på arbejde den dag, fordi jeg bare var nødt til at skulle læse den færdig. Da jeg så endelig havde læst den færdig, hikstede jeg med tårer i hele ansigtet og kunne ikke forstå hvordan en sådan slutning var mulig.

Jeg har efterhånden rost den her bogserie flere steder, og anbefalet den til rigtig mange mennesker, og det kunne jeg sikkert også blive ved med. For den her serie vokser bare med/for hver bog. Den startede måske nok som en ungdomsbog, men det er den så sandelig ikke længere. For hver bog er der virkelig sket en udvikling uden lige, og jeg forelsker mig mere og mere jo mere jeg læser. Som jeg også har sagt tidligere, så er Sarah J Maas ved at indtage en plads hos mig som ny yndlingsforfatter.

Har du læst noget i serien? Hvis ikke, så syntes jeg du skal se at komme igang 😉

Continue Reading

Oktober Wrap-Up

Oktober har været den der slags dejlig, rolig og afslappende måned hvor efteråret stille og roligt rykker ind, og som jeg har haft bedre mulighed for at nyde med flere friweekender end jeg længe har haft. Det var også tid for efterårsferien, og gav endnu mere plads til afslapning og læsning. Samtidig var det også tid til efterårets Readathon, og jeg kunne mærke hvor meget jeg havde savnet ikke at være med i foråret. Oktober har givet meget mere tid til familiesamvær og sociale arrangementer, som jeg ikke selv skulle planlægge, og derfor kunne slappe meget mere af til, og bare hygge mig sammen med hvem end jeg nu mødtes med. Måske er det også derfor at jeg har nået at få læst 8 bøger; selvfølgelig har Readathon også gjort sig bemærket på det punkt.

fullsizeoutput_f0f

Måneden startede med mine forældres sølvbryllup, som var en fantastisk weekend. Weekenden var fyldt med god mad, familie og dejligt selskab hele tiden. Langsomt begyndte jeg herefter at dykke ned i bøgernes verden, og den første jeg tog hul på var den sidste i serien om de mærkværdige børn i Library of Souls, som på nogle områder var meget forudsigelig, men den formåede alligevel også at komme med et par små overraskelser hen af vejen. Efterfølgende var der behov for noget let og humoristisk, hvilket jeg så absolut fik i form af Lady Jane, der er en fortolkning på historiske begivenheder. Og fortolkning skal understreges flere gange, for der var virkelig taget mange friheder med fakta, men det gjorden den kun det endnu mere underholdene at læse.

Pludselig var man halvvejs igennem oktober, og så blev det efterårsferie. En uge som både jeg og mine kolleger, men nok også elever havde ventet på med længsel i dagene op til. For mit vedkommende bød ugen på et par kulturelle udflugter, først en tur i teater for at se forestillingen Dirch, der var okay og havde nogle gode sange. Desuden tog vi en kort roadtrip til Odense for at se Brandts Disney udstilling, og den var virkelig flot og jeg blev meget imponeret over at det rent faktisk var de rigtige tegninger de havde fået lov at låne fra Californien. Fordi efterårsferien også bød på mange større oplevelser og sociale udflugter, cafeture med veninder og mor, så valgte jeg at tage fat i nogle mere lette bøger. Først med Mørke Vande, den tredje bog i Vandflammens Saga serie, som var en fornuftig 3 bog i en serie. The Princess & the Goblin var en sød udgave af et lidt anerledes eventyr, og selvom jeg nok havde regnet med en lidt anden slutning end den jeg fik, så var jeg pænt tilfreds alligevel.

Den sidste weekend i efterårsferien var det jo som sagt tid til Readathon, og her fik jeg mig læst igennem Fredag, lørdag, søndag som den første bog. En ungdomsbog der skuffede mig, mest af alt nok fordi stilen på den var så langt fra hvad jeg normalt bryder mig om at læse. Heldigvis var mit andet valg, Læseren i morgentoget, en noget bedre bog, som var virkelig rørende og viste hvor meget litteratur kan påvirke vores liv. I de sene natte/morgentimer fandt jeg lidt eventyr frem i form af en lille samling i In Their Shoes, som var eventyr der alle havde noget med sko at gøre. Selvom jeg havde læst de fleste, var der også et par stykker som jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før, og alle var rigtig søde. Månedens sidste bog blev den nye illustrerede udgave af Harry Potter & the Chamber of Secrets, som jeg trak ud igennem ugen for at fordybe mig i. Og uanset årstid, så er det altid rart at vende tilbage til Hogwarts sammen med Harry, Ron og Hermione og de unoder de er ude på.

fullsizeoutput_f12

Nu lurer november rundt om hjørnet og jeg kan se frem til en masse kursusdage med arbejde, en god del weekender uden nogen form for planer overhovedet, og sidst på måneden begynder vi så at tage hul på årets julefrokoster/julekomsammener. Herhjemme er jeg så småt begyndt at sætte lyskæder op hvor jeg kan komme til, selvom jeg har lovet at holde nisserne i den store julekasse lige et par uger endnu. Jeg er ikke bange for at indrømme at jeg allerede nu glæder mig til december og al den julestemning der medfølger. Jeg er så småt også begyndt at kigge efter et par nye julebøger til at læse i år, så hvis du har nogle gode anbefalinger af perfekte julebøger til at læse i december, så sig endelig til.

Månedens anbefaling: Det må nok blive Lady Jane. Det er som sagt en historisk roman, men den inddrager begivenheder som tydeligvis ikke har fundet sted, men som forfatterne siger, så kunne de sagtens have fundet sted. Den tager udgangspunkt i virkelige personer, men så stopper sande fakta hvis også der. I stedet har vi fået en masse akavet romantik, spandevis af humor og en håndfuld fantasy magi. Jeg grinte flere steder i bogen, og de forskellige personer er simpelthen også noget så elskværdige, for ikke at glemme de spydige kommentarer fra forfatterne.

Hvordan har jeres oktober måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i november måned?

Continue Reading
1 2 3 8