Release (Patrick Ness, 2017)

Til for anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Denne dag vil forandre Adam Thorns liv.
De snærende bånd fra Adams religiøse familie, hans ubehagelige chef og eks-kæresten er klar til at blive løsnet. Og et andet sted i byen er en fortabt sjæl steget op fra søen.
Det bliver en foruroligende dag fyldt med svigt, sex, kærlighed og knust hjerte. Og håb. Hvis Adam formår at give slip.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Patrick Ness har efterhånden fået sat sit præg på ungdomsromanerne, men samtidig er det de lidt mere specielle ungdomsromaner han skriver. Release er den fjerde af hans bøger jeg har fået læst, og selvom den er ganske god, så er det ikke min favorit af hans bøger. Jeg kom igennem bogen forholdsvis hurtigt, og når man tænker på at handlingen i bogen kun strækker sig over en enkelt dag, så syntes jeg det er meget rart at det er sådan en bog man faktisk godt kan læse på en enkelt dag – hvis man altså ikke lige har en et-måneds-gammel datter, der vil ammes hele tiden.

Historien deler sig lidt i 2, men den primære historie fokuserer på Adam, som lever et liv på kanten. Eller måske ikke lige et liv på kanten, men et meget anspændt liv, som grænser sig op af mange ting. Ligesom i et par af Ness’ andre bøger, så har vi at gøre med en hovedperson, som er homoseksuel, og i denne omgang ligges der ikke det mindste skjul på det. Derfor syntes jeg også det var lidt sjovt hvordan det blev fortalt igennem flashbacks måden hvorpå det blev tydeligt for Adam selv at han var homoseksuel. Det syntes jeg var en rigtig fin detalje at arbejde ind i historien på den facon. Adams seksualitet skaber en hel del problemer for ham, ikke mindst fordi hans familie er stærkt religiøse og ikke vil indse at Adam er som han er, men bliver ved med at bede for hans frelse – eller hvad man nu skal kalde det.

”Adam og Angela havde været nære venner lige siden. De havde trods alt næsten mistet livet sammen, og det giver et solidt grundlag.”

Den anden historie der er sideløbende med Adams, er historien om Katie, ånden til en pige der blev dræbt i Adams by. Det er så her det hele bliver lidt for mystisk for mig, og grunden til at bogen ikke får absolut topkarakter fra mig. Personligt syntes jeg måden Katies historie var skrevet på var forvirrende og rodet. Jeg kunne slet ikke forbinde hendes historie løbende igennem bogen, og jeg læste et par gange meget hurtigt henover de sider for at komme hurtigere tilbage til Adams historie. Personligt syntes jeg ikke de to historier hænger sammen på nogen måde. Dertil hjalp det desværre heller ikke med denne Dronning-karakter og faunen, som jeg stadig ikke helt har regnet ud hvilket formål de havde.

Til gengæld så står Adams historie meget stærk. Når man tænker på at begivenhederne kun strækker sig over et enkelt døgn, så er det utroligt hvad Adam bliver udsat for. Dertil kommer der sig en god portion flashbacks, som er med til at give historien den dybde den har brug for i forhold til Adam og hans omgangskreds. Jeg kunne for eksempel rigtig godt lide det venskab han har med Angela. Det er lige præcis sådan et venskab alle bør have på et tidspunkt i deres unge liv.

”Adam kunne ikke huske, hvornår det udtryk i hans fars ansigt sidst havde skyldtes hans bror, og ikke, at Adam var trådt ved siden af en sti så smal, at det var et under, at noget kristent menneske kunne se den.”

Der er ingen tvivl om at Ness skriver gribende historier, og det er Release endnu et eksempel på. Adam bliver udsat for gevaldigt mange hjerteskærende ting indenfor 12 korte timer, og vi får ikke engang ’slutningen’ med på hvordan alle tingene ender for Adam og hans familie. Det må man sige er Ness’ styrke – netop at skrive den slags ungdomsromaner der sætter nogle emner på en spids og ryster dem godt og grundigt, for at åbne øjnene for os andre. Hvilket han gør rigtig godt, og hvor Release er endnu et eksempel på dette. Samtidig skriver han forholdsvis ungdommeligt. Det er et sprog der lyder som en ungdomsroman, og ikke en voksen der vil fortælle en historie til en flok unge mennesker. Tværtimod kan man godt mærke at Ness tænker på sit publikum når han skriver. Hvis man kan lide Patrick Ness og er mest til Mere end det end de andre af hans bøger, så er Release helt klart den næste bog du skal give dig i kast med.

Continue Reading

Heartless (Marissa Meyer, 2016)

Catherine may be one of the most desired girls in Wonderland and a favorite of the unmarried King, but her interests lie elsewhere. A talented baker, she wants to open a shop and create delectable pastries. But for her mother, such a goal is unthinkable for a woman who could be a queen.
At a royal ball where Cath is expected to receive the King’s marriage proposal, she meets handsome and mysterious Jest. For the first time, she feels the pull of true attraction. At the risk of offending the King and infuriating her parents, she and Jest enter into a secret courtship.
Cath is determined to choose her own destiny. But in a land thriving with magic, madness, and monsters, fate has other plans.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den her bog har været på min radar noget så længe. Jeg absolut elsker Meyers Lunar Chronicles, og da jeg så hun havde kastet sig over en enkeltstående bog om at genfortælle den onde dronning fra Alice i Eventyrland, var det et givet at den måtte jeg eje og læse. Måske er det også derfor mine forventninger til bogen har været enormt høje, og gjorde det en smule svært at indfri dem. For hvordan kan man sammenligne noget som helst med Lunar Chronicles, som er sci-fi og eventyrgenfortællinger på samme tid? Det er to meget forskellige kategorier, og her falder Heartless ikke lige præcis indenfor rammerne.

Heartless er historien om Cath, der allerhelst bare gerne vil bage og gøre resten af Hearts beboere glade med sit bagværk, og hun har absolut ingen interesse i den lidt fjollede Konge, som at mystiske årsager finder hende perfekt som sin kommende dronning. Og den ’romance’ eller hvad man nu lige skal kalde det, faldt bare helt og aldeles uden for historien. For mit vedkommende passede den overhovedet ikke ind nogen steder. Der var ikke rigtig på noget tidspunkt bygget op til Kongens interesse, den var der bare, som noget konstant og meningsløst. Hvilket gjorde Kongen til en endnu mere latterlig og lalleglad person end han i forvejen var/er. Til gengæld må jeg indrømme at den overfladiske romance kom til at stå i dyb kontrast til hvad der udvikler sig mellem Cath og Jest. Desværre tog den romance mig bare heller ikke med storm på noget tidspunkt.

”She was a lady, and he was a novelty. If she should see him again – which was unlikely in itself – she would entertain only civilized conversation. None of these flirtations that had carried her away before. There could be nothing improper at all.”

Jeg ved at mange der har læst bogen, er faldet pladask for Jest. Og på mange områder kan jeg da også godt se, at han er lidt en drømmefyr, men det blev han bare aldrig for mig. Personligt syntes jeg at den romance der opstod mellem ham og Cath skete alt for hurtigt og alt for flygtigt, og selvom den havde mere dybde end Kongens følelser, så fik den mig bare aldrig rigtig overtalt. Det er nok også derfor jeg ikke er ellevild med historien. Jeg følte aldrig rigtig at den drivkraft der skulle ligge bag følelserne for Jest var nok. For mig var han lidt ’meh’, og nok af den grund kunne jeg ikke sætte mig ind i de hvirvelvindsfølelser som Cath meget hurtigt fik for ham.

”She glanced back at Jest, but he nodded encouragingly. There wasd no doubt in his expression, unlike Hatta’s, and that bolstered her. She knew this decision, once made, could never be undone. But what choice was left to her? She had meant what she said. She no longer belonged in Hearts.”

Hvis jeg ser bort fra de ting, som den lidt flade romance, så syntes jeg i det hele taget at den verden som Meyer har fået opbygget i Hearts, som det eventyrland vi skal forestille at kende, var rigtig god. Det var præcis noget af det jeg var meget glad for ved bogen, for her viser Meyer at hun har respekt for det oprindelige eventyrland, men hun er ikke bange for at tilføje nye detaljer eller pille lidt ved nogle af tingene, for at skabe en spændende historie til sine læsere. Jeg var især begejstret for den krig der blev hintet til et par gange, i det såkaldte Hvide naboland, hvor Jest skulle komme fra. Af en eller anden grund fandt jeg den meget interessant, og hvis hun skulle have lyst, så tror jeg Meyer har til en helt ny historie der. En som jeg i hvert fald kunne finde spændende at læse.

I sidste ende må jeg nok bare holde mig til det faktum at Heartless ikke er nogen Lunar Chronicle. Og hvor jeg kan læse de bøger igen og igen, så er Heartless nok ikke en jeg kommer til at læse nær så mange gange. Mine forventninger blev ikke indfriet helt som jeg havde håbet på. Overordnet var jeg tilfreds med valget af baggrundshistorien for den kommende onde dronning, men jeg blev bare aldrig 100% overbevist af den. Jeg var vild med den verden vi blev præsenteret for, og de mange sekundære karaktere var jeg også svært begejstret for; Hatta syntes jeg specielt godt om, for han var rå og lagde ikke skjul på noget i sine meninger. Det er nok også der mine stjerner lander, den sidste ville have været med hvis jeg havde været overbevist af romancen og drivkraften bag denne.

Continue Reading

Skyggernes Dronning (C.J. Redwine, 2016)

(Automatisk indlæg i min barselsperiode.)

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret.

The Shadow Queen – Skyggernes dronning er en mørk fantasy-fortælling inspireret af eventyret om Snehvide. Lorelai Diederich, kronprinsesse på flugt, har en mission: at dræbe den onde dronning, der tog Ravenspire-tronen og slog hendes far ihjel. For at gøre dette, må Lorelai bruge det ene våben, hun og dronning Irina har til fælles: magi. Lorelai bliver nødt til at være stærkere, hurtigere og mere kraftfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
I det nærliggende rige Eldr får den næstældste prins Kol pludselig ansvaret for at redde sit kongerige, da Kols far og storebror bliver dræbt af en invaderende hær af trolde.
Kong Kol får brug for magiens kræfter, og hans eneste mulighed er at lave en aftale med dronningen af Ravenspire. Han skal være dronningens personlige jæger og bringe hende Lorelais hjerte.
Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, hård og ustoppelig – og på trods af hans brug af mørk magi tiltrækkes Lorelai af den lidenskabelige og plagede konge. Mens Lorelai kæmper for at være et skridt foran dragejægeren – som hun fatter langt mere sympati for, end hun burde – gør hun alt i sin magt for at ødelægge den onde dronning. Men Irina vil ikke give op uden kamp, og hendes sidste skridt kan koste prinsessen den ene ting, hun stadig har tilbage til at miste …

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

En genfortælling af Snehvide der har drager med i historien på en eller anden måde; allerede der var jeg solgt på den her bog. Historien var dog ikke helt hvad jeg havde troet den ville være, men ikke desto mindre så var den let læst og jeg var positivt underholdt igennem den. Det er dog også klart at den muligvis er tiltænkt et noget yngre publikum end hvad jeg er, men skidt pyt. Jeg var især begejstret for prologen, måden den var skrevet på syntes jeg var rigtig fængende, for man kunne genkende det klassiske eventyr, men stadig se de nye elementer som Redwine havde tilføjet.

I rollen som Snehvid, eller hvordan man nu lige skal formulere det, var jeg lidt i tvivl om Lorelai engang imellem. For det er tydeligt at hun er en stærk karakter, men hun virkede også ret så let at knække i nogle aspekter. Forholdet mellem hende og broderen var stærkt og ubrydeligt fra starten af bogen, og jeg kunne sagtens se hvordan han var med til at forme hende som person, og derfor skuffede det mig også en smule da han pludselig ikke var i billedet længere. Det virkede en smule for let, og Lorelai blev måske også en smule overdramatisk på nogle punkter i den forstand, og hendes reaktioner efterfølgende kunne jeg ikke helt forene mig med.

”Lorelais hjerte hamrede i brystet, og magien brændte i hænderne. Hun kunne ikke blive i den brændende stald. Hun kunne ikke springe direkte ned på jorden. Hun måtte improvisere.”

I modstykke til Lorelai har vi Kol, og han var svær at greje. Han startede ud med at være en idiot, for at sige det lige ud, for så at ændre sig flere gange i løbet af bogen. Han var nok den der gennemgik flest forandringer, og hvor nogle gav mening for historien, var det tydeligt at andre bare var smidt ind for at skabe dramatik og spænding mellem ham og Lorelai. For selv inden man er begyndt på bogen, kan man godt forudse hvad der skal komme til at ske mellem ham og Lorelai, og det til trods for hvor meget den onde Irina forsøger at forpurre det for dem.

”Hun var den stærkeste. Hun kunne overvinde dronningen.  Erkendelsen ramte hende som et slag. Hvis hun kunne overvinde dronningen, betød det jo også, at hun kunne have reddet Leos liv. Hun stirrede på sine hænder, mens sorgen fik hendes hals til at snøre sig sammen, og skammen gennemsyrede hendes hjerte.”

Der var faktisk enkelte gange jeg havde lidt medlidenhed med Irina. Der var et par gange hvor jeg faktisk var mere interesseret i hendes historie, end den jeg var i færd med at læse. Personligt føler jeg at Irinas baggrundshistorie og familieforhold var alt for lidt udnyttet. Jeg syntes i hvert fald at der ville være til en helt bog for sig selv, som jeg godt kunne finde interessant. Men sådan er det jo tit med de onde; der skal skabes en solid baggrund for hvorfor de opfører sig som de gør, og det syntes jeg var gjort rigtig godt med den her bog.

Da det endelig kom til det store opgør, må jeg indrømme jeg blev en smule skuffet. Hele bogen igennem blev der lagt op til den store magtkamp mellem Lorelai og Irina som to kæmpe magtkæmpere, og da det så skulle ske, var det bare som om det var overstået alt for hurtigt. Der var blevet enorm megen energi på at forklare den slags magi de to hver især brugte, og der var en del spændende eksempler igennem bogen, og jeg følte bare ikke det blev udnyttet til fulde i den såkaldte store magtkamp. På forunderlig – og forudsigelig – vis sejrede Lorelai alt for hurtigt, og Irina bukkede under alt for let. Det var nok den største skuffelse for mit vedkommende, og halvdelen af grunden til den ikke får den sidste stjerne. Den anden halvdel af den grund hænger også sammen med at bogen, som sagt tidligere, tydeligvis er skrevet til et noget yngre publikum end jeg. Der var scener jeg klart kunne se var skrevet for at glæde de unge teenage-piger, og hvis jeg selv var 15-16 år, ville jeg da nok også være vanvittigt forelsket i Kol, men det er jeg nu ikke engang, og derfor må jeg holde den sidste stjerne tilbage.

Continue Reading

Baby og lidt barsel

Så kom tiden – jeg er blevet mor! Og hvor er det vildt at sige, for ikke at sige helt vildt underligt, men samtidig også mega fantastisk. Fantastisk hårdt ikke mindst også.

Det betyder altså også at jeg lige for tiden ikke har det vilde overskud til bloggen her, og derfor kommer den nok lige til at stå stille et lille stykke tid. Jeg har dog et par anmeldelser, der er skrevet, som måske kan finde vej til bloggen på et eller andet tidspunkt, men ellers er bloggen betragtet som gående på barsel på ubestemt tid.

Jeg håber at I stadig vil følge med når jeg engang vender tilbage, selvfølgelig med flere gode anmeldelser og nok også lidt personlige opdateringer om min nye hverdag.

Continue Reading

#KæreWonders – August, The Amber Spyglass

Det er blevet august, og det betyder at vi skal til at i gang med den sidste bog, og dermed også det sidste eventyr med Lyra og Will. Det er både lidt vemodigt, men også meget rart at få afslutningen på det hele. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse de mange oplevelser som parret kommer ud for, og for at få genopfrisket de ting jeg ikke kan huske omkring de små detaljer.

IMG_0863

Som Louise og jeg snakkede om sidste måned, har vi også haft en konkurrence kørende. Modsigende til hvad vi skrev sidste måned, har vi faktisk allerede fundet en vinder, som er lidt held-i-uheld for nogle måske, mest af alt fordi der bare ikke har været deltagere til konkurrencen. Derfor siger vi automatisk stort tillykke til Bente, og mange tak for hendes deltagelse, som vi håber også strækker sig igennem august. Vi har sendt Bente en mail, og håber på at kunne sende præmien afsted til Bente inden længe.

IMG_5282

IMG_5035

Ikke desto mindre har det været enormt hyggeligt og socialt at genlæse bøgerne sammen med de af jer, der har haft lyst til at deltage. Vi håber som altid at I vil være med den sidste måned, til den sidste bog, og i så fald husk endelig at bruge #KæreWonders og #ViLæserDarkMaterials på diverse sociale medier.

Continue Reading

Konkurrence #05 Bogforum

I næste uge er der Bogforum og selvom jeg ikke helt 100% har besluttet mig for om jeg skal af sted eller ej (desværre heller det mest til at jeg bliver hjemme grundet de økonomiske omkostninger og tiden, øv), skal I da ikke snydes. Bogforum har nemlig været så elskværdigt søde at udlove 3 x dagsbilletter til 3 af mine heldige læsere. De billetter kan bruges til en dag på Bogforum, helt frit valg om I vil bruge den fredag, lørdag eller søndag.

Eftersom Bogforum bekendt er allerede næste weekend, bliver det en hurtig konkurrence som løber fra i dag og så vil vinderne blive trukket allerede på søndag, d 1 november. På den måde håber jeg at billetterne også kan nå at komme frem med posten til de tre heldige i tid nok til fredagens program, hvis det er fredag man vil af sted.

Alt hvad man skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar hertil, og du må da meget gerne fortælle hvad du glæder dig allermest til ved Bogforum. På søndag vil jeg så finde 3 heldige vindere og sende besked af sted med det samme. Jeg vil dog også pointere at hvis man ikke når at svare på vindermailen jeg sender ud søndag inden for 24 timer, vil en ny vinder blive trukket som kan nå at få billetten. Det er så synd hvis de her 3 billetter skulle gå til spilde.

Continue Reading

Waiting on Wednesday #062

Waiting on Wednesday er beregnet til at vise bøger frem som jeg ser frem til at læse. Det er min måde til at inspirere til andre gode læseoplevelser i fremtiden.

Titel: Boy, Snow, Bird
Forfatter: Helen Oyeyemi
Udgivelsesdato (forventet): Er udkommet

In the winter of 1953, Boy Novak arrives by chance in a small town in Massachusetts, looking, she believes, for beauty—the opposite of the life she’s left behind in New York. She marries a local widower and becomes stepmother to his winsome daughter, Snow Whitman.

A wicked stepmother is a creature Boy never imagined she’d become, but elements of the familiar tale of aesthetic obsession begin to play themselves out when the birth of Boy’s daughter, Bird, who is dark-skinned, exposes the Whitmans as light-skinned African Americans passing for white. Among them, Boy, Snow, and Bird confront the tyranny of the mirror to ask how much power surfaces really hold.

Grund til jeg glæder mig: Jeg elsker jo eventyrgenfortællinger, det siger jeg tit (og det bliver ved med at være sandt), og det siges af denne er en ganske mystisk genfortælling af Snehvide. Den har fået meget blandede anmeldelser, men jeg syntes alligevel den lyder helt vildt spændende og jeg vil bestemt læse den, nu hvor jeg også har købt den.

Hvad glæder I jer ellers til at læse?

Continue Reading

Dr Jekyll and Mr Hyde (Robert Louis Stevenson, 1885)

Published as a shilling shocker, Robert Louis Stevenson’s dark psychological fantasy gave birth to the idea of the split personality. The story of respectable Dr Jekyll’s strange association with damnable young man Edward Hyde; the hunt through fog-bound London for a killer; and the final revelation of Hyde’s true identity is a chilling exploration of humanity’s basest capacity for evil.

(Tekst fra goodreads)

IMG_3890

Som så mange andre klassikere er Dr Jekyll and Mr Hyde en af dem hvor jeg kun kender til den overordnede historie, men ikke selve detaljerne ved den gamle fortælling. Derfor var det også ganske inviterende at se at bogen var kortere end 100 sider, og jeg begav mig glædeligt i gang med den gamle fortælling.

Historien om Dr Henry Jekyll der vil gøre sit ypperste for at passe ind i samfundet, han vil endda gøre så meget at han ender med at undertrykke en del af sin personlighed. Denne del af sin personlighed sætter han videnskabelig forsøg ind på at løsrive, og lade slippe til overfladen. Det skulle han dog bare aldrig have gjort. Det står klart allerede fra de første sider i bogen, at noget er galt i byen. Advokaten Mr Utterson som man følger og hører historien igennem, er gode venner med Dr Jekyll, men de ses efterhånden sjældent. Til gengæld er en mystisk mandsperson begyndt at dukke op i byen fra tid til anden.

”Presently her eye wandered to the other, and she was surprised to recognize in him a certain Mr Hyde, who had once visited her master and for whom she had conceived a dislike.”

På meget få sider formår Stevenson at skabe en meget dyster og mystisk historie omkring de to herrer Dr Jekyll og Mr Hyde, for det afsløres først i de allersidste kapitler at disse er en og samme person (selvom man sidder og er klar over det lige fra starten). Samtidig med at Dr Jekyll fremstilles som en meget respektabel herre, gøres det klart allerede fra første møde at Mr Hyde ikke blot er noget afskyelig i udseende, han er også delvis ond. Man må sige at Stevenson virkelig har splittet mennesket i godt og ondt, meget konkret.

”At that time my virtue; my evil, kept awake by ambition, was alert and swift to seize the occasion; and the thing that was projected was Edward Hyde.”

Jeg var en smule overrasket over at historien rent faktisk ikke blev fortalt fra Dr Jekylls synspunkt, men i stedet en af sine venner. Det var en smule skuffende lige til at starte med, fordi jeg nok havde forventet en dybdegående og ekstrems personlig fortælling om hvor horribelt disse transformationer ville være. Men hvis jeg tænker tilbage på selve historiens opbygning virker det ganske godt at det er Mr Utterson der fortæller historien, og hemmeligheden først afsløres til sidst. Det skaber en rigtig fin balance af suspense hele historien igennem.

Der var nok heller ikke så meget uhygge i bogen som jeg havde forventet, det var mere mystik der prægede siderne. Det gjorde nu ikke så meget, men hvis man forventer en uhyggelig bog er dette nok ikke den første man skal vælge. Nærmere er det en historie der skaber lidt omtanke for hvordan vi som mennesker er sat sammen, hvilket jeg tror var hvad Stevenson lidt forsøgte i splittelsen af Jekyll og Hyde karakteren. Man må sige at han gjorde det ganske godt, eftersom vi bliver ved med at læse hans historie selv flere hundrede år efter.

3 star

Continue Reading

Vinder #Jeg henter solen ned

I går udløb datoen for konkurrencen om den nye ungdomsbog Jeg henter solen ned. Et tak skal endnu en gang lyde til Gyldendal fordi de har været så søde at sponsorere denne konkurrence.

IMG_3726

Det var rigtig sjovt at læse om alle jeres kreative minder, og hvor forskellige de var fra person til person. Igen har jeg gjort brug af random.org og det heldige vinder nummer endte på 3. Derfor skal der lyde et tillykke til Tanja Laursen. Send mig en mail, Tanja, med din adresse så jeg kan sende bogen til dig.

Tak til alle jer der deltog i konkurrencen, det var bestemt ikke den sidste, så bliv ved med at holde øje. 😉

Continue Reading

Året der nu er gået…

Vi skriver nu juli måned og det er vist tid til en lille status på hvordan året indtil nu har set ud. Jeg kan allerede se at jeg har overgået mig selv og læst meget mere end jeg havde forventet. Da året startede havde jeg sat mig selv den udfordring på goodreads der hed 75 bøger. I de sidste par måneder har jeg så set hvordan jeg støt har nærmet mig det mål forholdsvist hurtigere end forventet. Derfor besluttede jeg mig også for at hæve antallet til 100 her forleden. Ganske vist har jeg læst en del kortere bøger igennem året, men det hele tæller i sidste ende. Jeg er spændt på at se hvor tæt jeg kommer på mit nye mål.

Skærmbillede 2015-07-06 kl. 17.02.12

Jeg må desværre indse at min køberegel om én ny bog for hver 5 læst kun holdte de første par måneder – men det er vel også en slags succes! Alligevel syntes jeg ikke jeg har købt nær så mange som jeg måske kunne have gjort. Jeg har forsøgt at holde mig til tilbud og ellers bøger jeg længe gerne har ville have fingrene i. Så på den måde kan man sige at min bogindkøb er blevet mere gennemtænkte.

Min serielæsning går faktisk okay, både og. I starten af året havde jeg 8 serier på listen jeg gerne ville have færdiglæst, disse er sidenhen svundet ind til 3 af de oprindelige. Altså har jeg færdiglæst hele 5 serier, hvor nogle af dem var flere bøger end bare lige den sidste i serien. Desværre er jeg så bare startet på 4 nye serier, så på sin vis er jeg lige fedt. Men det er også svært at færdiglæse serier når de sidste bøger ikke er udgivet endnu. Forhåbentlig vil årets udgang vise en anden statistik.

    • Lev Grossman – The Magicians
    • Marissa Meyer – Lunar Chronicles
    • Lene Kaaberbøl – Skammerserien
    • Lene Kaaberbøl – Vildheks
    • Sascha Christensen – Humaran
    • Chris Colfer – Land of Stories
    • A.G Howard – Splintered
    • Sarah J. Maas – Throne of Glass
    • Catherynne M. Valente – Fairyland
    • Sarah J. Maas – A Court of Thorns and Roses
    • Claudia Gray – Firebird
    • Genevieve Cogman – The Invisible Library

Min deltagelse i Fairy Tale Retelling Challenge er indtil videre oppe på 12 bøger, og jeg har mange flere at tage fat på. Det vil sige at jeg på nuværende tidspunkt har opnået titlen som Big Bad Wolf ifølge statistikken. Men som sagt har jeg flere, og nogle er endda i en serie så jeg kan slå to fluer med et smæk.

Skærmbillede 2015-07-06 kl. 17.02.31

Af det jeg indtil nu har læst syntes jeg at jeg har været ret heldig, det er meget få der har fået 2 eller 1 stjerne, størstedelen ligger i den øvre halvdel af bedømmelsesfeltet. Om jeg er for sød i mine anmeldelser, eller om jeg bare er heldig kan jeg ikke sige. Jeg kan bare håbe på at det næste halve år vil bidrage med lige så gode læseoplevelser som jeg hidtil har læst mig igennem.

Hvordan har jeres år indtil nu set ud?

Continue Reading