Ten Thousand Skies Above You (Claudia Gray, 2015)

Ever since she used the Firebird, her parents’ invention, to cross into alternate dimensions, Marguerite has caught the attention of enemies who will do anything to force her into helping them dominate the multiverse—even hurting the people she loves. She resists until her boyfriend, Paul, is attacked and his consciousness scattered across multiple dimensions.

Marguerite has no choice but to search for each splinter of Paul’s soul. The hunt sends her racing through a war-torn San Francisco, the criminal underworld of New York City, and a glittering Paris where another Marguerite hides a shocking secret. Each world brings Marguerite one step closer to rescuing Paul. But with each trial she faces, she begins to question the destiny she thought they shared.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4711

Jeg kan lige så godt sige det som det er; jeg elsker den her serie! Jeg ved godt at den kun er på 2 bøger indtil videre, men hold nu op for nogle bøger. Det er ikke tidsrejser, men det er næsten lige så godt, eller bedre på nogle punkter. Anden bog i serien Firebird med Marguerite begynder fluks med action, og historien er i gang med det samme. Det fungerer ganske godt på den måde, med at de første par kapitler er en blanding af begyndelsen på den her historie, men samtidig er der flashback til hvad der er sket siden første bog. Det gør at man befinder sig midt i handlingen fra første side, og jeg blev rigtig hurtigt grebet af historien. Selvom jeg måske ikke kunne huske hver eneste bitte detalje fra første bog, så fik jeg samtidig genopfrisket de små ting igennem flashback kapitlerne. Det lyder måske en smule forvirrende, men da jeg læste det hang det bare rigtig godt sammen i overgangene.

Marguerite som hovedperson fungerer bare så godt, hun er en medrivende førstepersonsfortæller og man bliver virkelig hvirvlet ind i hendes følelser.  Det påvirker også historien voldsomt at det er en førstepersonsfortæller. Dem oplever jeg ikke så mange af, men dem jeg har læst, mindes jeg som nogle af de mest spændende bøger. Det er jo fordi jeg sætter mig selv i hendes sted. I den her bog giver det bare Marguerite et ekstra lag af karakterudvikling, fordi hun også selv oplever at træede ind i sine dusinvis af andre personligheder fra dimension til dimension. Måden hvorpå der skiftes fra minde til minde hænger overraskende godt sammen, selvom det måske kan lyde lidt indviklet. For mig at se var det fordi minderne blev koblet sammen med karaktererne, det gjorde det en smule nemmere at skelne mellem de forskellige episoder. Og på en eller anden måde virker det, og hele familiedynamikken der er i Caine familien portrætteres rigtig godt.

”My Paul was only a sliver of consciousness within Lieutenant Markov that night in Russiaverse, because he was separated from his Firebird and unable to receive any reminders. But he was there throughout that entire night – so he remembers having sex as vividly as I do. I said,” Does it still count as our first time? Since it’s just our first time in this dimension?””

I første bog var hele dimensionsrejserne nyt og spændende, og det er det absolut stadig. I første bog var vi i en Ruslandsdimension, en underverdensdimension og en Londondimension og i bog nummer 2 kommer vi til mindst 3 nye dimensioner. Og hver nye dimension er bare en lille smule bedre, eller i dårligere tilstand, men ikke desto mindre mere og mere spændende end den forrige. Jeg kan ikke lade være med at være vildt imponeret over den fantasi og de påfund Gray har udtænkt sig med alle de dimensioner vi oplever. Det er så fantastisk hvordan hver enkelt dimension adskiller sig fa de andre, men alligevel kan være så ens på visse punkter. Jeg syntes det er så interessant at læse, ikke mindst fordi hver dimension er vanvittig spændende i sig selv med hvordan den afskiller sig fra vores virkelige verden. Vi vender også tilbage til en verden vi stødte på i første bog, en af dem jeg var virkelig glad for. Det var helt rart at følge med Marguerite tilbage til en verden hun havde besøgt før, for det bandt det hele rigtig godt sammen, også selvom der er sket en hel del ændringer i denne verden, som overrasker og forbløffer.

IMG_4713

For hver verden lærer både Marguerite og læseren bid for bid mere om hvordan universet skal forestille at hænge sammen, og hvordan skæbnen (hvis den findes) kan finde på at drille dem alle sammen. Det er som bittesmå plottwist, der bliver strøget igennem hele bogen, og jeg bliver ved med at blive forbavset for hvert af dem. Fordi der hoppes fra dimension til dimension er det tæt på umuligt at forudsige hvad der kan ske, og det er simpelthen så spændende for hver eneste side! Man bliver helt glad for en dimension og hvad der sker i denne, for pludselig at være tvunget til at give slip på den og de versioner af de andre karakterer der følger med, til at skulle vænne sig til en ny dimension. Og man ved godt at der kommer flere overraskelser, men man skal også lige give sig tid til at fordøje dem man allerede har fået smidt i hovedet som en kold spand vand. Der er bogstaveligt overraskelser omkring hvert hjørne, fordi dimensionernes udgaver af karaktererne er så forskellige.

”Theo’s been by my side this entire trip. More than that: I’ve realized how much more we can be to each other. Paul is the only one O live, but I’ve connected with Theo on an entirely new level. The friend I cared so much for before the Triadverse and the Home Office started screwing with our lives – I have that Theo back. And I’m so glad.”

Det følelsesmæssige aspekt i bogen går også langt videre end det der bliver opbygget i den første bog. Den første bog slutter med at Marguerite og Paul finder sammen som par, men eftersom hun i denne bog er på jagt for at finde resterne af ham, er det igen Theo som er ved hendes side. Forskellen er bare at det er den rigtige Theo denne gang, og ikke den ’falske’ fra forrige bog, der prøvede at sabotere tingene for hende hele tiden. Når man så tilføjer at Theo også er forelsket i Marguerite, og hun har uklare følelser for ham, er det så meget sjovere at læse om deres oplevelser i de forskellige dimensioner, hvor det viser sig at deres følelser har overvundet dem hun har for Paul. Sammen med Marguerite går man igennem lidt af en følelsesladet rutsjebanetur, og selv i slutningen af bogen lader det ikke til at der er fundet nogen konkret løsning, og der er anspændte forhold at forholde sig til og akavede scener, som ikke kun er med til at skabe humor for læseren, men som også sætter en del tanker i gang.

Den store afsløring der er i bog to her var uden tvivl helt og aldeles mind blowing! Vi vidste godt at et eller andet ville komme på tværs af historien og sætte den i et andet lys, men jeg blev så overrasket og kunne ikke helt forstå det, selv kapitler senere. Det ko virkelig ud af det blå, jeg havde på intet tidspunkt set det komme, selv med de ting vi finder ud af i hver dimension. Claudia Gray har virkelig formået at stable en fantastisk historie, og jeg begynder at overveje meget kraftigt at få fat på flere af hendes bøger. For med den slutning der er i denne bog bliver jeg nødt til at finde andet at læse imens jeg venter som på nåle på afslutningen. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så grusom en cliffhanger, der næsten fik mig til at skrige højlydt af arrigskab over at bogen ikke var længere. Jeg håber bare hun har fart på at skrive den næste bog i serien!

5 star

Continue Reading

His Dark Materials #KæreWonders

“Lyra had to adjust to her new sense of her own story, and that couldn’t be done in a day.”

Kender I det med at have læst en rigtig god bog, og man har bare ikke lyst til at lægge den fra sig igen? Når man fordyber sig så voldsomt i en bog og den verden, der bliver penslet at man ikke har lyst til at give slip på den. At man rejser dertil i sine drømme fordi man bliver så opslugt af at læse, at man ikke kan tænke på andet, selv når man har lagt bogen fra sig. Når man pludselig bliver plaget af de berømte book-hangovers. Det er der sikkert mange af jer der gør. Den følelse man har, når man føler man lever i verden mellem siderne og ikke på nogen tidspunkt har lyst til at give slip. Og når den sidste side er vendt og bogen er lukket, har man kun lyst til at starte forfra, men hvad så med alle de andre bøger man også gerne vil læse?

For det store problem er ikke så meget at man ikke kan læse sig ind i nye verdner, men mere at finde tiden til rent faktisk at genopleve de elskede verdner man har stiftet bekendtskab med, og sukker for at vende tilbage til. For efter ny-forelskelsen ved opdagelsen af den nye verden vil det jo ikke være det samme som første gang man læste den. Måske kan det være at det kun var i første omgang at verdenen var så magisk og medrivende som den var. Hvad gør man så når man rent faktisk har fundet tiden til at vende tilbage til den magiske verden, man husker som fantastisk? Det er præcis det dilemma som Louise (fra Kære Dig) og jeg besluttede os for at tackle. Vi fandt ud af, at for begges vedkommende, er det rigtig lang tid siden vi har læst His Dark Materials trilogien af Philip Pullman, og blev enige om at finde ikke mindst tiden, men også fællesskabet ved at genlæse de tre bøger.

IMG_4852

Vi har begge længe overvejet at det var på tide at genlæse dem, personligt kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har læst dem, og jeg kan kun huske de større detaljer, men jeg savner at kunne grave ned i de mindre detaljer. Jeg savner at fordybe mig i Lyras London, løbe afsted med Will, dykke ned i mysterierne og opdage hvad Støv er for første gang igen. Og for at vi ikke skal være ene om fornøjelse ved en genlæsning besluttede vi os for at lave en fælles read-a-long for alle der har lyst over de næste 3 måneder hen over sommerferien.

Hvis du har lyst til at deltage, hvad end det er første gang eller 17 gang du læser bøgerne, så har du stadig lidt tid endnu til at finde dine udgaver frem og støve dem lidt af, hvis det er ligeså lang tid siden du har læst dem, som det er for os. Den 1 juni vil vi begge offentliggøre vores fælles læseplan og diverse andre ting vi har planlagt. Jeg kan dog løfte sløret for at vi har planlagt en konkurrence i forbindelse med readalongen, hvor aktiv deltagelse er en stor del af konkurrencen. Den vil vi også fortælle mere om i næste indlæg, samt hvad præmien til denne er. Jeg kan da sige at præmien er meget relateret til bøgerne.

IMG_4860

IMG_4871

Om du har lyst til at læse bøgerne på dansk eller engelsk er helt op til dig, for historierne er jo de samme, og jeg glæder mig rigtig meget til at dele min læsning med jer over de næste par måneder, og jeg håber at høre hvordan jeres læseoplevelse også bliver. Hvis du har lyst til at være med så brug endelig #KæreWonders så vi alle kan følge med i hinandens læsning.

Stay tuned til den 1 Juni, hvor næste del af fælleslæsningsplanen bliver tilgængelig samt en del andre ting vi har planlagt i forbindelse med vores sommer readalong. I mellemtiden kunne jeg godt tænke mig at høre dine tidligere oplevelser med at læse His Dark Materials, og om I har lyst til at deltage?

Continue Reading

10 Bookish Facts (About Me)

Med et nyt design til bloggen, er det vist også ved at være tid til at I får lidt mere at vide om mig. Selvom I ved lidt om hvem jeg er, så er der sikkert stadig en del ting som I ikke ved, derfor har jeg valgt at dele 10 fakta om mig, alle med relation til bøger og at læse. Kan I nikke genkendende til nogle, eller har I andre ting der er særprægede?

IMG_4737

  • Til den dag I dag har jeg ingen anelse om hvor min læselyst stammer fra. Der er ingen andre i min familie der læser eller på noget tidspunkt har læst så meget som jeg gør, hvilket har gjort at jeg til tider tænkte at det var en mærkelig hobby jeg havde.
  • For nylig fik jeg mine gamle Anders And Bogklubsbøger med hjem, og jeg kan tydeligt huske hvilke der var favoritter og blev læst igennem flest gange – heriblandt Skønheden og Udyret. (Om det var mig selv eller mine forældre der læste højt for mig, kan jeg bare ikke huske.)
  • Da jeg var yngre og læste, så jeg intet problem i at lave æselører i bøger. Jeg tror grunden til det har at gøre med at mange af de bøger jeg læste var skolens bøger, eller bøger fra biblioteket og jeg tænkte ikke over det som en skade på bogen.
  • Jeg har ikke tal på hvor mange bogmærker jeg ejer, men alligevel ender jeg altid med at bruge de samme få stykker indtil de er slidt helt op og kun kan ende i skraldespanden.
  • Jeg tema-inddeler mine bøger på mine reoler, dernæst efter forfatter samt serier.
  • Min læsning er meget præget af kapitel inddeling – medmindre det er lydbøger. Ved lydbøger har jeg intet problem ved bare at stoppe ’midt i det hele’, mens jeg i fysiske bøger bare lige skal være færdig med kapitlet.
  • Jeg holder tit en løftet pegefinger mod Kæresten hvis han forsøger at afbryde mig midt i min læsning. Det er mit tegn for at han lige må vente til jeg er færdig med den igangværende sætning/paragraf/kapitel.
  • Da jeg gik i skole havde jeg min vanlige gang på biblioteket, og bibliotekarerne kendte mig alt for godt. Hvorimod nu kommer jeg der næsten aldrig, jeg vil hellere købe mine bøger.
  • Jeg har indtil nu aldrig læst hverken Hemingway, Tolstoy eller Melville. Det er bøger der alle virker for store og intimiderende i deres omfang og så tiltaler deres handlinger mig bare heller ikke.
  • Jeg læser aldrig i sengen, som så mange andre. Når jeg går i seng er det for at sove.

IMG_4772

Continue Reading

Mini-pause

Jeg har længe overvejet om bloggen trænger til lidt fornyelse. Det kommer sig lidt af at jeg også har fået nye omgivelser, som mange af jer sikkert ved. Af den grund er jeg begyndt at tænke at bloggens hjem også skal fornyes lidt. Det er stadig små tanker, for i takt med det, har jeg også forhåbninger om at mit lille nye hjemmebibliotek snart er færdigt, så jeg kan vise jer det frem. Som I kan se på billedet kræver det lidt organisering at få styr på alle de bøger, og finde ud af hvordan de kommer til at tage sig bedst ud på alle hylderne.

IMG_4662

Derfor har jeg besluttet lige at holde pause i en lille uges tid, for at vende stærkt tilbage i næste uge, med et par fornyelser og forhåbentligt en hel del mere overskud.

Det har været et hårdt forår, som bloggen også har lidt under på visse punkter. Jeg har overrasket mig selv ved stadig at være i stand til at udgive et indlæg 2-3 gange om ugen, og det håber jeg at kunne blive ved med. Men jeg har ikke altid været 100% tilfreds med kvaliteten af de indlæg jeg har lavet. Derfor vil jeg lige trække mig tilbage en lille uges tid, for at forny mine ideer og sætte gang i et par småprojekter der meget gerne skulle være med til at sparke nyt liv i bloggen.

Jeg har mange små ideer som ligger og brygger i min underbevidsthed, jeg skal bare arbejde lidt med at få dem frem til jer også. Jeg håber at I vil bære over med mig, og læse med igen fra næste uge. For jeg kan allerede nu love at næste uge vil byde på en fornøjelig overraskelse til jer alle sammen.

Så stay tuned.

Continue Reading

A Series of Unfortunate Events #1-3 (Lemony Snicket, 1999-2000)

Dear Reader,

 I’m sorry to say that the book you are holding in your hands is extremely unpleasant. It tells an unhappy tale about three very unlucky children. Even though they are charming and clever, the Baudelaire siblings lead lives filled with misery and woe. From the very first page of this book when the children are at the beach and receive terrible news, continuing on through the entire story, disaster lurks at their heels. One might say they are magnets for misfortune.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4504

Jeg kan huske at se filmen med Jim Carrey for en del år tilbage, og det var både godt og skidt i forhold til da jeg begyndte med lydbøgerne og Baudelaire søskende og deres triste liv. Man kender historien om de tre søskende; deres forældre dør og jagten går nu ind på at finde en passende formynder til at passe dem. For den første de boede hos, Grev Olaf, viste sig at være lidt af et mareridt, så bliver ved med at vende tilbage.

Den første bog handler om de frygtelige ting Baudelaire søskende bliver udsat for hos Grev Olaf, og er egentlig introduktionen til hele historien. Der virker ikke til at være noget i vejen, udover at Olaf er en frygtelig mand og Mr Poe er en inkompetent bankrådgiver. Violet, Klaus og Sunny må gøre alt selv, lige indtil de selv formår at afsløre Olafs onde planer, og Poe pludselig indser alt hvad der er galt.

I den næste bog bliver Baudelaire søskende sendt afsted til deres såkaldte onkel Monty, der er en entusiastisk slangeekspert. Han virker til at være den perfekte formynder og søskende nyder at bo hos ham. Desværre, lidt som forventet, dukker Olaf op i forklædning og tingene begynder at gå ned af bakke for børnene indtil de kan få ham afsløret. Hvilket de gør i sidste øjeblik ved hjælp af deres forskellige særlige evner.

Den tredje bog bringer søskende til deres tante Josephine som er forfærdelig bange for alt. Historien gentager sig lidt, for Olaf dukker op igen, og selvom Josephin forsøger at snyde ender det som den forrige gang. Olaf bliver afsløret i sin snedige plan og slipper væk. Det på trods af at Violet finder på snedige opfindelser, Klaus læser sig til kloge ting og Sunny igen bider Olaf i anklen.

Det er tydeligt at de tre første bøger er blevet brugt flittigt til filmen, og det gjorde det ret nemt at komme igennem dem. Det blev også klart ret hurtigt at mønstret var nemt at gennemskue. Spørgsmålet der blot viser sig ved hver bog er hvor børnene ender og hvordan Olaf har tænkt sig at forpurre deres liv denne gang.

Og så alligevel ikke. For Lemony Snicket der er fortælleren til bøgerne lader til at have sin egen historie at ville fortælle. Det er i hvert fald som om der bliver efterladt små spor hist og her til at Baudelaire familie ikke blev ødelagt ved et tilfælde. Det er nok også dette underlagt mysterium der kan blive ved med at holde mig ved bøgerne, nu hvor jeg er gået i gang. De er nu også så korte at det ikke tager voldsomt lang tid at komme igennem dem, med den undtagelse af at der er 12-13 bøger. Men jeg er nu lidt nysgerrig for at finde ud af det underlæggende mysterium at jeg nok bliver ved med at lytte til dem.

3 star

Continue Reading

Vilde bølger (Jennifer Donnelly, 2015)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

De unge havfruer, Serafina og Neela er på en desperat jagt efter hver deres magiske talisman, som de skal bruge i kampen mod den ondskab, som er ved at samle sig i de undersøiske riger. Men havfolk, som de før havde stolet på, viser sig nu at være forrædere.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4403

Den anden bog om Serafina og hendes veninder fortsætter lige hvor den forrige slap. De er endnu en gang på flugt, men denne gang er de heldigvis ikke alene. Desværre ender de alligevel med at blive spredt for alle vinde i deres flugt, og de begiver sig hver især på jagt efter de talismaner der skal hjælpe dem i deres projekt ’Red Havverden’.

Jeg har altid syntes at fortsættelsesbøger der tager fat lige hvor den første slap starter rigtig godt. Jeg kan godt lide hvordan bøgerne bliver koblet rigtig godt sammen på den måde, især hvis man kan komme til at læse dem lige efter hinanden som jeg gjorde med den her. Serafina er blevet en smule klogere end sidste gang, og hun er også blevet lidt mere moden siden sidst. Der er stadig en hel del rebelsk teenager i hende, men det er forsvundet en lille smule. Hun mangler stadig at vokse op en hel del, men hendes historie er jo heller ikke færdig.

”Lige siden havde Sera været bekymret for, om ducaen og hans tapre folk havde overlevet. Hun håbede virkelig, at de var i god behold. Hvad hun ikke havde fortalt nogen og dårligt nok turde indrømme over for sig selv, var, at hun havde forelsket sig i den gådefulde Blue.”

Den her bog fokuserer på Serafina og Neela, og deres karakterer bliver uddybet en hel del, og deres baggrund bliver forklaret noget mere. Der kommer også en del flere informationer om hele deres såkaldte store mission om at redde havbunden, så alt i alt er det rart med mere information om hele den verden. Det er stadig som om en del ting bare bliver smidt i hovedet på dig, og så forventes det at man ved hvad det drejer sig om, men knap så meget. Det kan også bare være fordi man nu har lidt bedre kendskab til det univers, at visse ord og begreber ikke virker alt for forstyrrende.

Serafinas karakter var som sådan okay bygget op i den første bog, men det var meget rart at høre med om Neela, også selvom hun er næsten lige så naiv som Serafina.

”Jeg er sikkert bare nervøs, fordi jeg ved, jeg får halen på komedie, når far og mor ser mig igen, tænkte hun. Og tanken var lige ved at få hende til at vende om og svømme tilbage til Kandina. Hendes forældre ville være vrede. De ville kræve forklaringer. Og dem skulle de også nok få. Men hun ville ikke længere finde sig i at få at vide, at hun var gal. Det var det slut med.”

Neelas familie har været udsat for samme lignende angreb som Serafina, men dog ikke helt som voldsomt. Hun har stadig sine forældre, men der var ærligt talt enkelte gange hvor jeg ikke kunne lade være med at tænke at det nok havde været bedre hvis hun ikke havde. Det er godt nok længe siden jeg er stødt på så inkompetente forældre, der er så dumme at høre på. At Neela så lader sig indvillige i sine forældres dumme beslutninger, siger også lidt om hende. Heldigvis, kan man vel sige, skal hun bare bruge lidt tid på at tage sig sammen til at finde ud af at hun altså ved bedre end sine forældre. Hvis ikke hun havde gjort det, var der ikke kommet meget mere eventyr i historien.

Der kommer lidt mere skub i tingene som den her bog skrider frem, for konspirationerne begynder at komme til overfladen (så at sige) og ting bliver afsløret. Dem Serafina troede hun kunne stole på, viser sig at skjule helt andre sider. Planer der har været gemt væk i flere år dukker nu frem, og Serafina og hendes veninder får endnu større problemer på halen. Jeg kan godt lide selve historien i det her, der er mange flere intriger en i første omgang, og det er rart, for det giver den lidt mere kant end den første bog. Den har stadig teenage-naiviteten, men der kommer lidt mere fart over tingene som de udvikler sig. Jeg håber at de næste to bøger giver mulighed for at udvikle de andre veninder, og det store mysterium der langsomt begynder at udfolde sig.

4-star1

Continue Reading

#Bogbloggertræf16 – Here We Go!

Årets #Bogbloggertræf16 er nu på vej i sin pomp og pragt. Okay, indrømmet der er ikke bestemt endnu hvor meget pomp og pragt der rent faktisk kommer til at være til stede på dagen. Men uanset hvad, så vil alle jer deltagere tilføje en hel del pomp og pragt bare ved jeres tilstedeværelse.

Invitationen er nu klar til at blive delt med jer alle sammen, og skynd jer at tilmelde jer, der er ikke ubegrænset plads ligesom forrige år. Se mere information i invitationen nedenfor.

bogblog 1

bogblog 2

Hvis I har spørgsmål er i velkomne til at skrive en kommentar, og så vil jeg samle dem til et indlæg i næste uge, hvor jeg vil besvare alle spørgsmål jeg kan komme rundt om.

Mange boglige hilsner Irene, Simone, Rikke og Michelle

Continue Reading

Water Song (Suzanne Weyn, 2006)

Young, beautiful, and wealthy, Emma Pennington is accustomed to a very comfortable life. Although war rages abroad, she hardly feels its effect. She and her mother travel from their home in Britain to the family estate in Belgium, never imagining that the war could reach them there. But it does.

Soon Emma finds herself stranded in a war-torn country, utterly alone. Enemy troops fight to take over her estate, leaving her with no way to reach her family, and no way out.

With all of her attention focused on survival and escape, Emma hardly expects to find love. But the war will teach her that life is unpredictable, people aren’t always what they seem, and magic is lurking everywhere.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4501

Water Song er en sød og nogenlunde moderne genfortælling af Frøprinsen. Den tager lidt udgangspunkt i krigstiden, og det syntes jeg var et frisk pust til nogle af de andre bøger jeg har læst i den her serie. Det var som om det gjorde det hele lidt mere realistisk i sine omgivelser, og gjorde historien en smule mere holdbar. Den har stadig eventyrelementet og naiviteten derfra, men der var noget med brutaliteten af krigstiden der tog brodden af det, så at sige.

Emma er en ret handlekraftig karakter, som ikke er bange for at tage i egen hånd. Hun er også hurtigt tænkende og ikke nær så bange for fjenden som så mange andre. Det er altid rart at se stærke kvindelige karakterer i eventyrgenfortællinger, mest af alt fordi det nok er en af de mest indlysende ting at ændre på – i hvert fald hvis du spørger mig. Derfor var det rart at se Emma tage tingene i egen hånd og ikke være nær så bange for hvad der skete med hende.

Den famøse kærlighed-ved-første-blik der er i alle eventyr er stadig til stede en smule i genfortællingen. Den går godt nok kun den ene vej. For selvom Emma påtager sig at beskytte Jack, så bliver hun i hvert fald ikke forelsket i ham. Det gør han til gengæld, men det kan også til dels tilskrives at han falder for den første der har reddet hans liv. Det hate/love forhold der udspiller sig mellem dem er let underholdning, og selvom man ved hvad der vil ske i slutningen, så var det alligevel ret sødt.

Alt i alt er Water Song en af de bedre sødsuppe-genfortællinger og jeg kunne faktisk godt tænke mig at læse en kort efterfølger til at finde ud af hvordan Emma og Jack har styret sig igennem den krigstid de befandt sig i, og det liv de skal forsøge at sætte op bagefter.

4-star1

Continue Reading

The Fire Sermon (Francesca Haig, 2014)

What would you do if you had to leave everything you knew behind? If what made you perfect also made you an outcast? If your twin, once your only friend, was now your worst enemy?

Since the blast that reshaped the earth, only twins are born. The imperfect one of each pair is branded at birth and sent away. Twins share nothing but the moment of their death: when one dies, so does the other. But Cass and her twin Zach cannot be separated.

In this scorched and broken world, Cass’s bond with her brother may be the most dangerous thing of all.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4411

Den her bog købte jeg stort set kun på grund af udseendet, og jeg ved godt man ikke må det, men det var altså tilfældet ved den her. Det var i hvert fald noget af det første jeg faldt for, da jeg så havde læst coverteksten blev jeg kun overbevist om at den skulle med mig hjem. Jeg var meget spændt på at komme i gang med den, og jeg skal love for der er action lige fra starten. Cass bliver inddraget i det store politiske spil lige fra kapitel 1, hvor hendes lille by bliver rendt over ende af en flok ryttere på rov.

Den verden Haig har opbygget i hendes roman er brutal og simpel, men også nådesløs og skræmmende. For udeforstående ser det simple liv for Omegaerne ganske fredfyldt ud. De lever af jorden og passer på hinanden. Alt imens Alfaerne lever i ro og mag, som de rigeste i landet uden at skulle tænke på noget. Det eneste der binder de to folkefærd sammen er det unægtelige link mellem hver tvilling; for hvis en dør, dør dennes tvilling. Lige præcis dette dilemma var noget af det jeg fandt yderst spændende ved denne historie. Det er i grunden ikke kun mig der sikkert finder tvillinger interessante, det har videnskaben egentlig gjort igennem tiderne. At Haig har indarbejdet det i sin roman på den måde hun har, giver plottet et helt nyt twist.

”Although I’d been branded an Omega when I left the village, I hadn’t really known what it meant. I remembered how hurt I’d been when my mother hadn’t hugged me goodbye. Now, as she stood awkwardly in my small kitchen, I knew better event han to reach out to her.”

Udover at Cass tilhører Omega gruppen, så er hun ovenikøbet også forholdsvis udstødt derfra, for hun har også evnen til at Se, hvilket adskiller hende endnu mere. Cass kommer ud for en del prøvelser igennem hendes rejse i bogen, alt sammen med til at åbne hendes øjne for hendes eget potentiale. For Cass er den eneste der ikke kan se hvilken rolle hun kan spille i det store politiske spil hendes bror forsøger at lede. Haig udsætter Cass for en del etiske og politiske korrekte dilemmaer igennem historien, og selv jeg sad og rynkede lidt på næsen et par gange over de valg der skulle træffes og de holdninger der blev ytret.

”They think you’re dangerous because you’re a seer, and because of your link to Zach. But they’re all wrong. There are other seers, other Omegas with powerful twins. That’s not it.” He was shouting, his voice ragged in the gusting wind. ”It’s because of how you see the world. How you don’t see Aplhas and Omegas as opposed.”

The Fire Sermon viste sig senere at være den første i en trilogi, og selvom jeg blev let irriteret over det lige da jeg opdagede det (endnu en serie!), men med den slutning er det virkelig behov for det. Jeg blev simpelthen så overrasket over den slutning at jeg ikke kunne ligge bogen fra mig før jeg havde slugt de sidste kapitler. Inden da har der været rigelig af dramatiske opgør og flugtforsøg. Cass’ flugt fra sin bror er en lang rejse, lige fra de var små børn til hendes tidlige 20ere hvor jagten forsætter gennem hele landet, hvor hun så også for selskab.

The Fire Sermon præsenterer en hel række etiske spørgsmål, som er skræmmende at skulle tage stilling til, men Haig formår alligevel at præsentere dem og sætte tankerne i gang. Jeg er meget spændt på at se hvad de næste bøger i serien vil bringe, for det står meget klart at der er mange ting at få løst. Det kan godt være at det umiddelbare problem blev løst i denne bog, men bolden er i spil og måske er Cass’ bror ikke den af bagmændene man skal frygte mest? Eller også prøver han bare at holde Cass i live for sit eget livs skyld, hvem ved, men det håber jeg bliver mere klart i de næste bøger i serien. En ting er sikkert, den her bog var nervepirrende og enormt fængende!

5 star

Continue Reading

One Plus One (Jojo Moyes, 2014)

Suppose your life sucks. A lot. Your husband has done a vanishing act, your teenage stepson is being bullied and your math whiz daughter has a once-in-a-lifetime opportunity that you can’t afford to pay for. That’s Jess’s life in a nutshell—until an unexpected knight-in-shining-armor offers to rescue them. Only Jess’s knight turns out to be Geeky Ed, the obnoxious tech millionaire whose vacation home she happens to clean. But Ed has big problems of his own, and driving the dysfunctional family to the Math Olympiad feels like his first unselfish act in ages… maybe ever.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4397

Det er ingen hemmelighed at Jojo Moyes har knækket koden for rørende romaner, der formår at få sine læsere til at fælde en tårer. Men det er ikke en nødvendighed ved hendes romaner, og her er One Plus One et rigtig godt eksempel, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg lyttede til romanen her som lydbog, og den har den fine detalje at de fire primære karakterer som fortæller historien er læst op af hver deres skuespiller (dog forholdsvis ukendte, deres navne sagde i hvert fald ikke mig noget) så det bliver rigtig tydeligt for hvem der fortæller. I starten irriterede det mig en lille smule, men som bogen skred frem blev det faktisk rigtig fint. Det bidrog med en hel del til de karakterer der læste op.

Jess kæmper virkelig en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, hun arbejder flere jobs og spinker og sparrer hver en penny for at forsørge sig selv, sin datter og stedsøn. Eksmanden hører hun fra sporadisk over Skype, og privatlivet skrænter, hvis ikke det allerede er ikkeeksisterende. Ed virker udadtil til at have det hele, det store job med de store lønsedler og sommerhuset ved havet, når han ikke lige bor i storbyen. Af uransalige veje mødes de to og pludselig befinder de sig på en roadtrip der skal forandre deres liv, med Jess’ børn på slæb vel at mærke.

Lige fra starten blev jeg grebet af Jess’ og hendes liv; hun er indbegrebet af en opofrende mor, der vil gøre alt for sine børn, også selvom de biologisk ikke er hendes. Jeg fik hurtigt ondt af hende, og dømte hende ikke voldsomt for hendes handlinger, for alt hvad hun gjorde, gjorde hun primært for sine børn. Ed havde jeg lidt svært ved at forholde mig til, og jeg brød mig faktisk ikke synderligt om ham i starten af bogen. Han virkede mig en smule utiltalende og faktisk lidt af en nar i den måde han behandlede sig såkaldte kæreste. Det var som om han først blev ordentlig menneskelig da han kom i selskab med Jess og hendes børn.

Selvom man måske godt kan gennemskue fra start af hvad der vil komme til at ske igennem den her roadtrip, så gjorde det mig ikke spor. Tværtimod så ventede jeg næsten i spænding på at mine forventninger ville blive opfyldt. Det var simpelthen utrolig rørende at høre historien fra Tamsys synsvinkel, for hun er et barn der ser meget uskyldigt på verden og har ikke altid 100% styr på hvad der rent faktisk foregår, på grund af sin uskyld. Selve historien udvikling var som sagt forudsigelig, men der var alligevel et par ting der overraskede mig, hvor jeg fik utrolig ondt af Jess og fuldt ud forstod hendes vrede. Historien handler primært om Jess og Ed, men alle i den lille sammensatte ’familie’ gennemgår en eller anden form for udvikling, og jeg vil næsten ønske bogen var længere for at jeg kunne følge dem videre.

5 star

Continue Reading
1 2 3 47