Finally Fall Book Tag

Simone lavede dette tag for noget tid siden, og det var først da jeg tænkte at jeg selv ville prøve at lave det, at jeg læste hendes indlæg færdig og opdagede at hun havde tagget mig til at gøre det. Så det passer jo fint, at jeg fandt tiden til at gøre det. Efterår er en årstid jeg ikke helt kan finde ud af om jeg elsker eller hader. På den ene side er det de første kolde måneder, men på den anden side betyder det også at vi kommer tættere på julen.

  1. In fall, the air is crisp and clear: Name a book with a vivid setting!
    En bog med en knaldlevende verden? Uha, for nylig færdiglæste jeg serien om September og hendes eventyr i Fairyland, og det er en verden der er knald på, vil jeg i hvert fald mene, med alle de ting September kommer ud for, eller udsætter sig selv for.

  2. Nature is beautiful… but also dying: Name a book that is beautifully written, but also deals with a heavy topic like loss or grief.
    Jeg kunne nævne samme bog som så mange andre, nemlig Monster, for den er oplagt i hele dens præmis, men der findes mange andre bøger der håndterer svære emner. En der behandler det på en lidt anerledes facon er ungdomsromanen Everything, Everything af Nicola Yoon. Her er det ikke så meget sorg over at miste nogen, men det utrolig svære ved at give slip på sine kære og stå ansigt til ansigt med livet og stole på at ens kære kan stå på egne ben. Som ny forældre, er det et svært emne jeg godt kan spejle mig i, uden at have stået i en sådan situation endnu, men jeg frygter den allerde.
  3. Fall is back to school season: Share a non-fiction book that taught you something new.
    Jeg læser generelt ikke synderligt mange non-fiction bøger, men en kom hurtigt på øje i forbindelse med sidste punkt og det faktum at jeg tænker på min datter. How to be a Heroine af Samantha Ellis, hvori hun beskriver alle de bøger med heltinder, som hun har læst igennem sin barndom og alt hvad hun har lært fra hver og en. Jeg håber inderligt at E vil finde interesse i bøgernes verden og jeg kan præsentere hende for alle lige fra Ronja Røverdatter til Hermione Granger til Elizabeth Bennet og se hvad hun vil tage med fra hver af dem.
  4. In order to keep warm, it’s good to spend some time with the people we love: Name a fictional family/household/friend-group that you’d like to be a part of.
    Det er slet ikke svært, for Weasley familien fra Harry Potter er indbegrebet af kærlighed i familieform, og jeg kan kun ønske at E vil vokse op med lige så meget kærlighed og omsorg. Dog er jeg ikke sikker på hun vil vokse op med så mange søskende! Mrs Molly Weasley er målet som moderfigur.
  5. The colourful leaves are piling up on the ground: Show us a pile of fall-colored spines!
  6. Fall is the perfect time for some storytelling by the fireside: Share a book where-in somebody is telling a story.
    Den første bog der faktisk lige stikker ud i hukommelsen er Pride & Prejudice af Jane Austen. Det er umiddelbart den eneste bog jeg lige kan huske, hvor hun som forfatter henvender sig direkte til læseren som læser og kommer med små kommentarer samtidig, hvilket jeg i øvrigt syntes er rigtig hyggeligt.
  7. The nights are getting darker: Share a dark, creepy read.
    Jeg læser egentlig ikke særlig meget gys. Jeg har dog læst en del Edgar Allen Poe i min tid som gymnasielærer 😉 Han er den klassiske gyser med lidt creep og gustne karakterer, og der ligger så meget mere imellem hans ord end ved første læsning.
  8. The days are getting colder: Name a short, heartwarming read that could warm up somebody’s cold and rainy day.
    Det er måske ikke så meget en bog i sig selv, men enhver eventyrfortælling tænker jeg kan være hjertevarm. Om det er de klassiske eventyr fra Hr HC eller de nyere fra for eksempel Peter Madsen, så er de korte og hurtige læst, men man bliver næsten altid rørt af moralen derfra på en eller anden måde.

  9. Fall (luckily, it’s my favourite season) returns every year: Name an old favourite that you’d like to return to soon.
    Jeg elsker at genlæse bøger, for man opdager næsten altid noget nyt ved at læse bøgerne igen og igen. For nylig genlæste jeg for eksempel Spektrum bøgerne op til den nye udkom, og det hele hang bare så godt sammen med at læse dem alle tre i en køre på den måde. Andre bøger jeg altid kan læse igen og igen er selvfølgelig Harry Potter, om det er på lydbog, de nye smukke, illustrerede eller bare mine gamle, slidte hardcovers.
  10. Fall is the perfect time for cozy reading nights: Share your favourite cozy reading “accessories”!
    En varm drik af en eller anden sødlig art, et lækkert tæppe, gerne hvor fødderne kan blive nusset af manden, måske lidt ild i pejsen og lidt stemningsmusik. Hvis det skal gøres ekstra lækkert så kan man tilføje lidt regn, der trommer på taget eller vinduerne og duften af friskt bagværk fra køkkenet.
  11. Spread the autumn appreciation and tag some people!
    Jeg har overhovedet ikke styr på hvem er blevet tagget, og hvem ikke er, så jeg forsøger at tagge Iben, Rikke og Karina.
Continue Reading

Måske en dag (Colleen Hoover, 2014)

Bogen er en gave fra bogbloggertræf fra Lovebooks (Reklame).

Sydney lever en drømmetilværelse – hun er en flittig studerende med et godt studiejob, hun bor sammen med sin bedste ven og har en dejlig kæreste. Og så er musikken, som hver dag kommer fra altanen over for hendes, langsomt begyndt at danne et behageligt lydspor til hendes dagligdag. Men da Sidney en dag finder ud af, at hendes kæreste er hende utro, brister drømmen. Den flotte, mystiske fyr bag musikken, Ridge, giver dog Sidney håb om, at hun nok skal komme over det, og sammen begynder de at skrive musik: Ridge komponerer musikken, Sidney skriver teksterne, og sammen udgør de et vidunderligt team. Men det er lettere sagt end gjort at komme videre, og Sidney kan bare håbe. Men måske en dag…

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Mit første møde med frøken Hoover viste sig at være et ganske godt et. Hun er ret så populær i bookstagramverden, og jeg har set hende florere flere gange rundt omkring, uden egentlig at se mere efter hvad hun skrev, andet end at det var ungdomsromantik, og så tænkte jeg lidt at det havde jeg fået nok af på den front. Men til sidste års bogbloggertræf fik vi denne fine oversatte udgave af en af hendes bøger, og jeg besluttede for lidt tid siden, at nu måtte det vist være på tide at jeg stiftede bekendtskab med hendes skriverier. Og ganske rigtig, så er det ungdomsromantik, men ikke helt i samme stil som så mange andre fra den genre, det her er trods alt den lidt ældre ungdom, hvis det giver mening?

Historien starter med røde roser og alt er godt, for begge vores to hovedpersoner; Sydney og Rigde. Men som tingene nu skal gå, så går det galt og de to personer bliver bragt sammen af uransalige veje. Det er som om hele bogen er bygget op omkring de typiske klicheer omkring romantiske historier af den slags; pige går fra første kæreste for, måske, at finde sammen med ny fyr, som først lige skal finde ud af hvad han vil. Alligevel, eller måske på trods af det faktum at historien har så mange klicheer så fungerer den alligevel. Desværre må jeg nok også indrømme at det er der min sidste stjerne ikke kan udfyldes, netop fordi den var gennemskuelig på det punkt. Hvilket der ikke er noget galt i, for jeg slugte da den sidste halvdel af bogen noget hurtigere end den første halvdel.

“Han er umulig at læse det meste af tiden, men jeg kunne sværge på, at jeg så et lille glimt af jalousi i hans øjne. Og jeg kan lide den måde, det at se ham være jaloux over, at jeg læner mig ind mod Warren, faktisk føles godt. At blive toogtyve har fordærvet min sjæl. Hvem er jeg, og hvorfor har jeg de her forfærdelige reaktioner?”

Noget andet der virkelig får den her bog til at fungere rigtig godt er bipersonerne, nærmere betegnet Ridges kammerater og de situationer de er med til at skabe. Jeg kunne især godt lide Warren og hans brutale ærlighed, det gav et frisk pust mange gange, også selvom han for det meste var et røvhul i sine kommentarer. Faktisk syntes jeg det var synd at han ikke havde en lidt større rolle at spille i bogen, men jeg blev så positivt overrasket over at høre hans skjulte del af historien til sidst i bogen.

Sydney og Ridge som hver deres personer fungerede faktisk også rigtig godt, både sammen og hver for sig. Sydney kunne dog være lidt til den selvmedlidende side et par gange, men det blev ikke for meget som jeg før har oplevet i den slags bøger/med den slags piger, for hun havde stadig nok selvtillid til at bede sin utro eks om at skride af helvede til, også selvom hun ikke reelt set ikke havde fundet en ny kæreste endnu selv. Ridge var lige på grænsen til at være for sød et par gange, jeg finder det næsten, men også kun næsten, fysisk umuligt at en fyr kan være så betænksom og uselvisk overfor en pige, både på kærestefronten og bare i det hele taget. Han lyder jo total uvirkelig i sin loyalitet til venner og kærester. Når det nu er sagt, så er han jo bare helt igennem sød, og man får da lidt et blødt hjerte for ham.

“Mine albuer møder mine knæ, idet jeg læner mig frem og vender mig bort fra hende. Jeg kan ikke klare at se hende sige et ord mere til mig. Hvert eneste ord, hun siger, knuser ikke bare mit hjerte, men føles, som om det også knuser hjertet inden i mit hjerte. Det gør så ondt, og jeg er så forbandet bange, for der er et øjeblik, hvor jeg begynder at tænke, at der er en mulighed for, at hun har ret.”

Alt taget i betragtning så blev jeg ikke voldsomt overrasket over Hoovers bog, den følger meget pænt sine klicheer, hvilket er helt fint, for jeg nød da at læse den. Men eftersom jeg heller ikke rigtig blev overrasket kan jeg ikke give den alle stjerner. Der var et tidspunkt hvor jeg spekulerede om den ville slutte på en anden måde en jeg havde forventet, men på det tidspunkt var der stadig noget over 50 sider tilbage, så det indså jeg hurtigt ikke var tilfældet. At den slutter som den gør passer vel egentlig også ganske godt til bogen og dens personer. Så ja, jeg syntes det er en rigtig fin kærlighedsbog, som jeg da blev en smule rørt over, og Hoover har da bestemt fundet sig en niche at skrive i (siger jeg, selvom jeg kun har læst en af hendes bøger), så det kan da godt være jeg skal læse et par andre af hendes, eftersom stilen også er ligetil.

Continue Reading

Great Series #03 – Fairyland (Catherynne M. Valente)

Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med September og tog med på hendes første eventyr til Fairyland. Jeg kan huske at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik ind til, men hvor er jeg glad for at jeg tog afsted sammen med hende. For ikke så lang tid siden drog vi så afsted på det sidste eventyr med den sidste bog i serien. Det var lidt vemodigt, men på den anden side, så kan vi på et eller andet tidspunkt starte forfra.

Bogserien starter hvor September er lige på den anden side af 10 år gammel, og som bøgerne forsætter ældes hun stille og roligt, så man får lov til at vokse op sammen med hende. Jeg syntes det er så rart når bøger vokser på den måde, at man stille og roligt kan vokse op med sine yndlingskaraktere og lære lidt om livet side om side. Og det skal jeg love for man gør her, for September bliver ikke blot udsat for Fairylands eventyr, hun bliver også stillet overfor nogle personlige spørgsmål der sætter hende på prøve med at finde ud af hvem hun egentlig er. Hun starter som et barn, der bare stikker af fordi hun keder sig, og slutter som en ung kvinde, der har fundet ud af hvad hun vil med sit liv efter at have prøvet lidt af hvert.

Som så mange andre serier svinger hver bog lidt i kvalitet; alle bøger er ikke lige gode, og jeg har også mine favoritter. Den første og sidste bog er klart mine favoritter, og det har nok noget at gøre med det faktum at de minder en smule om hinanden, hvilket bare binder serien så godt sammen. Den klassiske quest sammen med hendes bedste venner Saturday og A-Through-L, som da bare er de bedste sidekicks! Hvem har ikke altid ønsket sig en drage, som for øvrigt også er halvt bibliotek og ved næsten alt der kan slås op.

Valente har på en eller anden måde formået at skrive et morderne eventyr, som inddrager klassiske elementer og alligevel giver det hele et godt og grundigt twist. Det hele bliver fortalt med et smil i mundvigen hele tiden, og en fortællerstemme, der ikke helt kan holde sig tilbage fra at komme med sin egen mening, endnu en ting jeg syntes er rigtig fin. I modsætning til mange andre klassiske eventyr har vi ikke en klassisk skurk som sådan. Men det behøves faktisk heller ikke, for September laver selv nok unoder eller har nok spørgsmål der skal opklares til at skabe nok eventyr til hver bog. På sin vis er hun sin egen skurk hvilket giver bøgerne et dybere lag af mening, som man måske skal være lidt ældre for at kunne se.

Fairyland-bøgerne kan læses af flere aldre, og jeg har bestemt tænkt mig at læse dem højt for min datter når hun engang er gammel nok. Umiddelbart tænker jeg at hun skal være lige så gammel som September selv er i den første bog. Indtil hun bliver så gammel må jeg bare ’nøjes’ med at genlæse dem selv et par gange, for Fairyland skal klart besøges igen.

Continue Reading

Victoria (Daisy Goodwin, 2016)

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret (Reklame).

En tidlig junimorgen i 1837 vågner den attenårige prinsesse Victoria op til nyheden om, at hendes onkel, William IV, er død. Hun er nu dronning i verdens mest magtfulde nation. I de kommende uger og måneder vil det vise sig, om den overbeskyttede unge kvinde kan leve op til den rolle, eller om hun vil blive et lydigt og nyttigt redskab for sin mors magtsyge rådgiver Sir John Conroy.

Hun får uvurderlig støtte fra sin premierminister Lord Melbourne. Han er gammel nok til at være hendes far, men han tiltrækkes uhjælpeligt af den unge kvinde. Og hun af ham, for han er den eneste, der ser, at hun vil blive en stor dronning.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Af en eller anden grund så er jeg utrolig fascineret af det engelske kongehus, meget mere end vores eget danske kongehus. Og de mange forskellige historiske romaner (og film) om det engelske kongehus fanger gerne min interesse. Hvilket var præcis hvad der skete da jeg fik øje på Victoria, som også begyndte at dukke op på tv. Inden jeg læste bogen vidste jeg kun en smule om den engelske dronning; de basale data som de fleste kender til; at hun blev dronning inden hun fyldte 18, blev smaskforelsket i sin Albert og fik en flok børn med ham, og hun kom aldrig rigtig over tabet af ham da han døde før hende. Bogen ville tilbyde et bredere indblik i hendes liv, som jeg ikke kunne stå for.

Bogen starter i det hun finder ud af at hun er blevet den nye dronning af England. Med det følger der en masse ansvar og en frygtelig masse forpligtelser og etiketter som hun ikke helt er bekendt med, på trods af at hun er opvokset i en voldsom beskyttet tilværelse. Jeg blev overrasket over at læse om hvor utrolig beskyttet barndom hun havde haft, og Victorias mor igennem hele bogen tiltalte mig på ingen måde. Hun virkede hele tiden overfladisk og egoistisk på sin meget naive facon. Jeg ved godt hun er baseret på en virkelig person, men det gør det desværre ikke bedre; det gør bare at jeg får endnu mere ondt af Victoria.

”Da Victoria vågnede næste morgen, skinnede solen ind gennem vinduerne. Hun sprang ud af sengen med Dash i hælene og så ud over parken. Hun ville ud at ride i dag- Så kom i tanke om tildragelserne fra aftenen før, og hendes pludselige begejstring over solskinnet forduftede.”

Bogen beskriver Victoria og hendes liv rigtig godt. Det kan godt være bogen skal forestille at være fiktion, men baseret på virkelige personer gør at deres historier er det mere fængende. Den nøjes ikke bare med at fortælle Victorias historie, den giver også indblik i Lord Melbournes liv og prins Alberts unge år. Hvilket jeg syntes er meget fint, især i forhold til Albert, for hvad jeg ellers har set/læst om Victoria, så er det ikke meget man hører fra Alberts side. Derfor var det interessant at se hvordan det hele var for Albert.

”Albert og Victoria red videre i en stilhed, der kun blev brudt af hestenes prust, Dashs lejlighedsvise bjæf og rågernes skrig fra rederne over deres hoveder. Et øjeblik tænkte Victoria på Melbourne og den sidste gang hun havde været alene med en mand i en skov. Hun besluttede, at hun var nødt til at sige noget.”

Samlet set syntes jeg det var en fængslende historie, men den bliver oversolgt lidt på den romantiske side af historien. Den smule romance der var, var meget uskyldig og næsten ikke til at få øje på nogle gange. Jo vist, det kommer sig sikkert af at Victoria ikke var så bekendt med kærlighedens facetter, og til tider kunne jeg heller ikke lade være med at le af hendes helt uvirkelige syn på hendes følelser, underholdende som det da var. Det er også den faktor der gør, at jeg ikke kan give den fuldt antal stjerner.

Jeg vil anbefale den her bog til enhver der har en smule interesse i det engelske kongehus, eller bare interesse i historie for den sags skyld. Selvom man kun får en lille bid af historien med bogen, for det er som om slutningen på bogen kun er begyndelsen. Det er en meget lille bid man får i Victorias regeringstid, som jo spandt over mange år og bød på mange ændringer. Heldigvis kan man forsætte lidt med tv-serien og få mere af Victoria at se.

Continue Reading

Great Series #02 – Ædelsten-trilogien (Kerstin Geir)

Jeg fik øje på den her serie for nogle år tilbage, og den har faktisk været på min mentale TBR liste i lang tid, men af uforklarlige årsager er den altid blevet glemt lidt igen. Hvilket er lidt underligt, for bøger med tidsrejser skal normalt ikke ligge længe hos mig før jeg begraver mig i dem. Da jeg endelig fik fingre i dem, fordi en god veninde ikke var vild fan af dem, og derfor begavede mig med dem (Mange tak!), gik der derfor heller ikke lang tid før jeg stak næsen i dem og stiftede bekendtskab med Gwendolyn.

Historien handler om Gwendoly Shepherd, som pludselig finder ud af at hun kan rejse i tiden. Hele sit liv har hun ellers troet det var hendes stramtantede kusine, der skulle leve det liv, men sådan gik det altså ikke. Pludselig hvirvles Gwen ind i et hemmeligt selskab, og sendes på hemmelige missioner til fortiden, til en Greve som sidder mageligt og hiver i alle trådende. Hertil krydres historien med lidt solidt teenagevenskab og den upåklagelige kærlighed-ved-første-blik, som man jo ikke kan komme udenom. Det er som I kan se en trilogi, men hvis jeg skal være ærlig så syntes jeg personligt godt den kan holdes i 2 bøger. Det vil givetvis være et par lidt lange bøger, men på den anden side er der også en del i historien, som jeg syntes sagtens kan sorteres fra.

Det skal forestille at historien over de 3 bøger ikke strækker sig over mere end en lille uges tid, og med det i baghovedet tænker jeg umiddelbart at 3 bøger til den korte tid er for meget. Ganske vist bliver der rejst en del i tiden, men alligevel. Den del af historien hvor Gwen skal forestille at agere ’normal’ teenager, syntes jeg mange gange var unødvendige. Det fungerede meget bare som pause mellem de mere interessante tidsrejser – og så var der alt for meget drama i Gwens hoved (hun har set lidt for mange film, hvis du spørger mig).

Tidsrejse aspektet af historien fungerer så godt! Jeg var især begejstret for de detaljer, der lader til at blive lagt i hele det faktum at de ikke må stå ud og virke fremmed. Så alt bliver tænkt over i forhold til tidsrejserne; med undtagelse af de handlinger som Gwen finder på. For selvfølgelig opdager hun noget hun ikke skulle, og så starter hele hurlumhejet med at underminere det hemmelige selskab og afsløre det over for alt og alle. Al den forvirring der kan opstå med tidsrejsebøger fandt jeg ikke noget af. Nogle gange kan en forfatter tydeligvis ikke holde styr på sine egne ideer/tidsrejser, men det kunne det her, og det spillede igennem alle bøgerne, hvilket jeg syntes er rigtig godt. Især de små twists der kom til sidst i bogen af afsløringer for de interne forhold mellem forskellige personer syntes jeg var rigtig fint gjort. I det hele taget hang tidsrejserne meget godt sammen, jeg havde bare ønsket der var flere af dem, og knap så struktureret som de i praksis endte med at blive.

Denne trilogi er ganske god, men jeg må også indrømme at jeg nok havde været mere fan af den, hvis jeg havde læst den for 10 år siden. Jeg kunne flere gange godt mærke at det der teenage-pladder som Gwen befinder sig i, ikke sagde mig en dyt. Og ærlig talt, så gik Gwen mig også ret meget på nerverne somme tider med hendes dramatiske følelsesudbrud, som om jorden gik under hvis den pæne dreng ikke ville tale med hende. Det blev en tand for meget fra tid til anden. Men hvis jeg nu havde været en teenage-pige selv, så var jeg nok blevet opslugt meget mere af serien og havde slet ikke kunne se nogle fejl eller mangler, men sådan er det med alder. Især når man får mere af den, så begynder man at blive lidt mere kritisk overfor den der kærlighed ved første blik.

Continue Reading

Månedens udvalgte #03

Månedens udvalgte er nok mere efterårets udvalgt i denne omgang. Med de månedlige wrap-ups på time-out, er månedens udvalgte også sat lidt på standby, men selvom min læsning stadig vil være meget lyst- og tidspræget, så kan jeg jo ikke lade være med at have nogle forhåbninger om et par bestemte bøger, som jeg virkelig gerne vil læse over de næste par måneder.

Som tidlige nævnt har jeg ikke selv købt nye bøger siden engang tilbage i februar, men her til efteråret kommer alle de gode! Blandt andet har jeg bestilt Tower of Dawn af Sarah J Maas, for alt hvad hun skriver bliver jeg bare nødt til at læse! Nanna Foss kommer også med nyeste skud på Spektrum-stammen, men indtil jeg kan få mine fingre i den nye, så er jeg lige i færd med at genlæse/lytte til de første to i serien.

Der er rigtig mange seriebøger jeg gerne vil forsætte med, eller nye serier jeg rigtig gerne vil starte. Jeg vil rigtig gerne læse videre om Claire Fraser/Randall i Outlander, og den er jeg så småt gået i gang med. Jeg vil rigtig gerne stifte bekendtskab med Malene Sølvstens Ravnenes hvisken efter kun at have hørt fantastiske ting om den, og den har stået på min hylde i over et år snart. Jeg vil gerne læse videre i mine genderswop teen Sherlock Holmes for at få lidt YA krimi, en af de få slags krimier jeg gider at læse. Jeg vil gerne tilbage til den dystopiske tvillingeverden i Map of Bones, for at se hvad der sker i den serie, for den første bog sluttede meget åbent. I det hele taget har jeg rigtig mange serier at forsætte i, men også rigtig mange som jeg bare venter på at gå i gang med. Men jeg har også forsøgt at finde nogle enkeltstående bøger, så jeg ikke vil komme til at sidde og bide negle af at vente på flere bøger i serien. Her er Everland for eksempel et godt bud, som en genfortælling af Peter Pan historien med et eller andet twist, som jeg ikke helt ved meget om endnu. Jeg ved bare den kan kobles til Peter Pan, og så må jeg bare eje det. Spørgsmålet er bare hvor meget jeg får læst af hvad jeg faktisk har lyst til at læse. Egentlig håber jeg bare på at få læst et eller andet.

Hvad håber du at få læst i løbet af de næste måneder?

Continue Reading

Sommer Wrap-Up

Sommeren i år har været noget anderledes end hvad vi havde regnet med. Man forventer næsten altid at sommeren vil bestå af hyggelige grillaftenerne med venner og familie, kold hvidvin i aftensolen, lækre isvafler på stranden og alt hvad der dertil hører. Men, men… Det er ikke altid at den danske sommer er helt enig, og det var den bestemt ikke i år. I stedet har det været afslapning i sofaen med en kold cola, en god film på tv eller i biografen hvis man er heldig, hyggestunder med kage fra tid til anden og et håb om at sove længe bare et par gange.

Man skulle tro at det ville betyde enormt meget tid til at læse en forfærdelig masse bøger, hvilket også havde været tilfældet hvis det ikke lige var for en bette frøken med en mening omkring dette også. Sommeren 2017 har bestemt stået i babys tegn. Rasmus havde taget en god portion barsel henover sommeren, og det har været absolut fantastisk at have ham hjemme, så vi kunne pakke barnevognen i bilen på vores egne præmisser, de dage vi ville ud og se lidt andet end vores egen baghave. Vi har blandt andet været på små dagsture til Sæby og Hals, og vi snakker om også at nå Skagen en af de nærmeste dage.

Baby er heldigvis begyndt at sove noget bedre om aftenen/natten, og at putte hende i seng tager knap så lang tid som det har gjort engang. Det betyder også at jeg har brugt nogle aftener på at læse, så lidt bøger har jeg da fået læst. Det er blevet til hele 8 bøger henover sommeren, spredt ud på både lidt lydbøger og fysiske bøger når der har været mulighed for det. Det er også gået op for mig at jeg ikke har købt bøger siden engang i februar! OMG! Det må nok være ny rekord for mig, men med baby og den lille smule tid jeg har til at læse, har jeg ikke rigtig kunne retfærdiggøre for mig selv at købe voldsomme mange bøger, som før i tiden. Nu kommer efteråret, med rigtig mange bogudgivelser (!), men jeg har indtil videre kun tilladt mig selv at købe 2 bøger, og ønske mig en tredje til jul. Det er i hvert fald planen, som det ser ud lige nu, vi må se hvad der sker.

Det har stået lidt i seriens tegn med de bøger jeg har læst i løbet af de sidste par måneder. Jeg fik endelig læst den sidste i serien om September og hendes eventyr i Fairyland, og det var en lidt vemodig slutning, og en jeg ikke helt havde regnet med. Det er virkelig en forunderlig serie, som jeg ser frem til en dag at kunne læse med min datter. En anden bog jeg nok tidligere har mulighed for at introducere min datter til, er Det store enhjørninge-eventyr, som er en fin følgebog til den nye Grusomme Mig-film. Nu har jeg ikke set filmen, men jeg vælger at tro bogen giver lidt mere mening med filmen. Men selv uden filmen, så er bogen rigtig sød og jeg får lyst til at købe en enhjørning til min datter.

Jeg har også rejst lidt i tiden med Gwendolyn i Ædelstenstrilogien, hvor jeg heldigvis kunne læse dem alle tre lige i rap. Det var en lidt blandet følelse at læse, og min interesse var også lidt spredt idet det som sagt tog mig 3 måneder at læse 3 bøger, jeg normalt ville få læst på 1 uge eller to. Men mere om hele serien i et senere indlæg. Jeg er også kommet videre i serien om Dinah i Queen of Hearts Sagaen med bog nummer to i serien som lydbog; Blood of Wonderland. Anden bog var klart bedre end den første, men det var også en tydelig 2er, der klart leder op til det store opgør i de(n) næste bøger. Den havde dog et par fede overraskelser i et par twists, som jeg er en smule nysgerrig for at se hvordan de udfolder sig.

En tur tilbage til det Victorianske England blev det også til med Victoria, den samme som tv-serien også har kørt på DR i løbet af sommeren. Efter at have læst bogen fik jeg også set tv-serien, for jeg syntes godt nok bogen sluttede ved begyndelsen, som man siger. Forlovelsen mellem Victoria og Albert er jo kun begyndelsen på al den forandring som Victoria stod for i sin regeringstid. Mere om det i min anmeldelse af bogen i et senere indlæg. Til bogklub i denne omgang skulle vi læse Bonjour Tristesse, som jeg allerede har fået læst! Wow, men det er til dels også fordi jeg har snydt lidt og hørt den som lydbog. Det var en ganske fin ungdomsbog, som dog havde en overraskende, men letter brutal slutning jeg ikke lige havde set komme. Nu hvor jeg tænker over det, så virker historien faktisk ret tidsløs og jeg kan se hvorfor den er blevet genudgivet et par gange.

Nu er sommeren forbi, i hvert fald hvis man kigger i kalenderen, måske ikke helt hvis vi spørger vejrguderne og vi er heldige en dag eller to endnu. Det må tiden kun vise. Det betyder også at gåturen med barnevognen skal til at gøres til rutine igen, efter noget tid hvor vi måske har været lidt dovne. Rutineture med barnevognen betyder også mere lydbogstid, så er spørgsmålet bare hvad jeg skal i gang med som næste lydbog. Jeg har dog ikke forhåbninger om at planlægge for meget af min læsning, for det er meget spontan læsning med baby, der kræver mere og mere af mig. Mit håb og mål er blot at få læst noget! Hvilket også betyder at jeg resten af året sætter de månedlige wrap-up på time-out og laver lidt mere sæsonbetonede wrap-ups, som denne.

Hvordan har jeres sommer set ud? Og hvad planlægger I at læse i til efteråret?

Continue Reading

Barselslivet #07

Tiden flyver så hurtigt afsted med de der små størrelser, i næste uge runder Emily de 5 måneder! Vi har brugt det meste af sommeren bare på at nyde vores lille pige og hinanden, og slappe godt og grundigt af i bedste selskab af venner og familie. Til trods for hvad mange sundhedsfolk ellers mener, så stortrives Emily og jeg elsker at se hendes smil hver dag. Det er det første jeg ser lige så snart jeg vender mig rundt og siger godmorgen til hende, og mit hjerte smelter hver gang på ny. De sidste 6 uger har far også været hjemme på barsel – han har en uge tilbage, øv – og vi ligger næsten hver morgen og bare snakker og putter lidt med Emily, for at få den bedste start på morgenen.

At have far hjemme på barsel har været fantastisk. Selvom han nogle dage har haft gang i diverse projekter, og det på nogle punkter alligevel har føltes som om han har været på arbejde, så han har jo måske bare lige gået ude i garagen, og det har været så befriende at have ham hjemme til at hjælpe med Emily. Jeg er sikker på hun også har nydt at lege og snakke med sin far, og jeg elsker at se dem pjatte sammen. Vi går dagligt tur med barnevognen, både for at lufte baby og lulle hende i søvn, men også for at vi kommer ud og bevæger os lidt; det er sjovt som han næsten per automatik tager fat i barnevognen og så kan jeg ellers bare tøffe afsted ved siden af. Don’t get me wrong – det er super dejligt at han så gerne vil gå med barnevognen, men på ganske kort tid blev jeg bare meget vant til at det var mig der gik med den.

Udover de mange gode stunder vi har haft i løbet af sommeren, så har vi desværre også været besværet af lægerne igen, igen. Siden sidst har vi måtte indfinde os i nye rytmer for både Emily og mit eget vedkommende. På trods af at amning ikke giver den næring hun skal have, er der ingen af os der er klar til at give helt slip på det, så der ammes stadig når hun har lyst til det. Det er både for at hygge lidt bare os to sammen, men samtidig får hun også de gode antistoffer fra mig af, og så er det bare herligt at sidde i vores egen lille ammeboble, og se hende smile med munden fuld af mælk. Vi har jo så måtte finde en anden måde at give hende den næring hun skal have, og heldigvis vil Emily gerne spise af flaske, som hun så får i dagstimerne. Dertil er vi begyndt både morgen og aften med at spise fast føde, og indtil nu elsker hun det! Det er simpelthen så sjovt at se hendes ansigt hver gang hun prøver noget nyt, men det tager ikke mere end et par mundfulde og så er armene vilde i varmen for at det ikke kan gå hurtigt nok.

For Emily bliver stadig væk målt og vejet – næsten lidt for meget hvis du spørger mig. Vi fik at vide inden seneste vejning, at hvis hun ikke fulgte sin egen kurve, så skulle vi tilbage til børneafdelingen for at finde ud af hvorfor hun ikke tog på, når hun tydeligvis fik den næring hun skulle have. På det punkt var vores læge heldigvis enig i at hun fik nok mad, det var bare et problem at hun ikke tog på af det. Til seneste vejning kommer vi så ind til en anden end vores sædvanlige læge, men Emily skal vejes på egen læges vægt, for at det er den samme vægt hver gang. Den siger at hun har tabt sig ca. 100g! Vi kigger alle sammen på hinanden og lægen syntes heller ikke helt det kan passe, så vi prøver at veje Emily på denne læges vægt. Her har hun så pludselig taget 3-400g på! Det viser sig at vores egen læges vægt, sådan en gammeldags loddevægt, stod skævt på bordet, og derfor måler forkert; så er spørgsmålet om den har gjort det ved hver af de seneste vejninger?! Lang historie kort, så slap vi da for børneafdelingen i denne omgang.

Næste uge skal Emily til det sædvanlige 5 måneders-tjek, og jeg er så spændt på at høre hvad vores egen læge siger denne gang. For med al den mad Emily indtager lige for tiden, så vil jeg slet ikke kunne forstå hvis hun skulle tabe sig. Og 7-9-13 så elsker hun al den mad hun får lige får tiden, hvad end det er bananmos eller blomkålsmos. Og hun er så glad som dagen er lang, og kan ligge og lege mere og mere for sig selv, eller ved siden af mens jeg laver ting i køkkenet eller rydder op i skuffer. Nu kan vi bare krydse fingre for lægetjekket i næste uge går som det skal, så vi snart kan vende tilbage til rutinebesøg af sundhedsvæsenet og ikke se dem så meget at jeg snart ikke kan holde dem ud længere.

Continue Reading

Barselslivet #06

For snart 3 uger siden havde vi barnedåb, og vi kunne dele navnet på vores datter med venner og familie. Vi havde med vilje holdt navnet hemmeligt frem til dåben; det var nok mest mit valg, men jeg syntes der er noget ganske særligt over det faktum at vi har tænkt og grublet over hendes navn, og ville gerne gøre det til noget særligt når det skulle deles med andre end hendes familie. Derfor ville vi gøre forsøget på at holde det hemmeligt frem til dåben, der kom dog et par enkelte undtagelser. Manden kom til at tale over sig en enkelt gang, og navnet skulle jo også på dåbskagen så der måtte vi også afsløre det lidt før selve dåbsdagen. Men for de fleste var det først i kirken, da præsten spurgte, at vi med store smil kunne afsløre lillepigens navn; Emily.

Den weekend hvor Emily blev døbt var en meget begivenhedsrig weekend, for dagen før havde vi besluttet at overraske den nærmeste familie med en tur på rådhuset for at blive gift. Vi har snakket om det en del gange, og i første omgang ville vi faktisk gerne have gjort det som en overraskelse i kirken i forbindelse med dåben, men det var der bare ikke plads til i gudstjenesten den dag vores dåb skulle være. Derfor begyndte vi at tænke i andre baner, og en frokost for nærmeste familie startede derfor på rådhuset først. Hver vores forældre blev så overrasket og glade, endda rørt til tårer og det var bare en rigtig god dag, efterfulgt af endnu en god dag med flere venner og familie til Emilys dåb. Efter sådan en vild weekend er det nu tilbage til hverdagen, og nu er Manden også gået på barsel henover sommeren! J

Men livet som mor er ingen dans på roser. Sådan lyder talemåden vist, og hold da op hvor har den ret. For selv om dagene med smil og latter fra den lille pige er i overtal, så er det som om dagene med tårer fylder mest i hovedet efterfølgende. Tingene er bare ikke nemme nogle gange, og de bliver ikke mindre nemme af at man er magtesløs overfor at kunne gøre noget ved, hvad end man rigtig gerne ville. Som I ved fra mine tidligere barselsfortællinger har vi længe kæmpet med amning herhjemme og Emilys vægt (så lækkert at jeg bare kan skrive navnet!), og det har vi gjort lige siden hun blev født, for hun har aldrig taget det på hun skulle for at lægerne var tilfredse. Hele processen har og er så hård for os alle sammen, at jeg flere gange har været overbevist om at jeg er på vej i en fødselsdepression i en eller anden grad. Jeg er dog ikke nået det punkt helt endnu – 7-9-13 – og når det forhåbentligt heller aldrig. Men nu har vi ramt endnu et vejbump der vil sætte en stopper for alt det hårde arbejde vi har kæmpet med for at amningen skulle øges og bare fungere for Emilys skyld.

På kun 3 uger har Emily kun taget ca. 150g på i vægt, og det går bare ikke. Det skærer mig så dybt i hjertet at måtte indse det, men selvom jeg har masser af mælk til hende, så er der bare ikke nok næring i det til hende. Om hun lå ved brystet 24/7 og åd og åd, så ville der stadig ikke være nok næring til at hun tog det på hun gerne skulle. Det er fandeme et hårdt slag i maven at få at vide, at man ikke kan gøre noget ved det, og at ens krop bare modarbejder til de ønsker man har for sit barn som mor. Jeg ville så gerne have ammet Emily så meget som overhovedet muligt indtil hun kunne begynde på andet mad, og selv der gerne blive ved så længe det kunne lade sig gøre. Men af uforklarlige årsager er der bare ikke nok fedtstof i min mælk til at Emily får det næring hun skal til at vokse. Det piner mig utroligt meget at skulle smide håndklædet i ringen, så at sige, taget i betragtning alt hvad vi har været igennem for at amningen bare skulle fungere. Når man finder ud af at det har været en nyttelys kamp gør det bare tingene værre endnu. Jeg har derfor måtte mig se slået ud, og kampen med amning har slået mig helt af banen.

Jeg har altid troet at det kun var et spørgsmål om man havde for lidt eller for meget mælk. Jeg var ikke klar over det også kunne være fordi at mælken ikke var fed nok. I snart 4 måneder har vi kæmpet og grædt os igennem samtaler med læger og børnelæger, for at finde ud af vi intet kunne have gjort. Når jeg tænker tilbage på alle de test Emily har været igennem for at finde ud af om der var noget galt med hende fordi hun ikke tog nok på i vægt; det kom aldrig på tale at teste om der ’var noget galt’ med mig. Jeg tænker hvor meget lettere det hele ville have været for os, hvis blot vi havde vidst det for 1 eller 2 måneder siden. Alle de tårer vi kunne have været foruden, og alle de læger vi kunne have undgået.

For mig er det som et slag i maven at måtte give op på amning på den måde, og den del af at være mor til Emily. Og jeg kan også mærke at Emily ikke er klar til at slippe brystet, for selvom hun også gerne vil spise af flaske, så er der enkelte gange hvor hun hellere vil have bryst. Og der har jeg altså besluttet at det skal hun have lov til! Det kan godt være det ikke længere er der hun får sin primære næring, men det skal ikke tage hyggen og nærheden ved amningen fra os! Med den bagage vi har med os fra de sidste 4 måneder, så kan jeg mærke vi begge har brug for at holde ved lidt hyggeamning fra tid til anden.

Continue Reading

Sommerferie

Den danske sommer er lunefuld, men den er alligevel så småt på vej her til det nordjyske. Det betyder dase i solen på terrassen med en god bog, eller rettere det gjorde det før i tiden. Det der med at dase med en god bog i det hele taget, har der ikke været voldsomt meget plads til siden baby kom til verden. Mit energiniveau til at læse er også svundet godt og grundigt ind, og mit hoved kan mest af alt bedst håndtere hjernedødt tv når jeg lige har lidt tid for mig selv, uden baby hænger om halsen på mig. Det betyder at læsningen er gået meget i stå lige for tiden. Min ambition om lydbøger er også dalet en smule, for jeg er faldet over Mads og Monopolets podcast, som jeg faktisk helst vil høre lige for tiden, for det er så nemt at slukke for i tilfælde at baby pludselig kræver opmærksomhed. Jeg læser dog stadig en lille smule hist og her, men det bliver ikke til meget. Præcis af den grund har jeg besluttet at bloggen for en gangs skyld skal holde rigtig sommerferie.

Sommerferie på bloggen betyder at der ikke kommer flere boglige indlæg de næste godt og vel 2 måneder, men jeg vil ikke udelukke at der kommer et par indblik i Barselslivet – mest af alt fordi jeg nok får behov for at dele det med jer alle sammen. Så i stedet for at dele med jer hvad jeg har fået læst i juni (1 bog!), så vil jeg hellere spørge hvad I har af planer for jeres sommerferie?

Fra i dag af går vi begge to herhjemme på barsel, og vi har derfor de næste 7 uger sammen med baby. Vi har som sådan ikke lagt nogle planer overhovedet, men det kan være vi skal et par dage i mine forældres sommerhus på et tidspunkt. Ellers har vi ikke planlagt så meget andet end at tilbringe tid med vores datter, resten af familien og gode venner, og vi krydser fingre for at der kan blive et par gode grillaftener henover de næste par uger.

Continue Reading
1 2 3 61