The Sound of Books #010

The Sound of Books er tilbage! Min feature der sætter fokus på musik, der vil passe perfekt til en bog vi lige sidder og læser. Som altid forsøger jeg at lave en lille playliste til den udvalgte bog, som man er mere end velkommen til at bruge, skulle man få lyst til at læse den pågældende bog.

IMG_5258

Denne gang har jeg snydt mig lidt frem. Det er fordi jeg har udvalgt Fangirl af Rainbow Rowell til denne omgang, og eftersom bogen allerede var spækket med en masser gode sangnumre, gik jeg i tænkeboks og tænkte at der sikkert var en playliste til bogen. Og lur mig om det ikke var sandt. Derfor er denne mini-liste lidt snyd, for jeg har udvalgt 3 af de sange jeg syntes passer bedst til bogen, ud fra Rowells egen liste (som du kan se det hele af her).

Kanye West – I Wonder

Den var næsten selvskreven, eftersom det er Kanye Cath og søsteren bruger når de skal flippe helt ud. Jeg syntes dog lige denne udgave måske er en af de mere stille af dem, men den var på listen og derfor er den også med her.

Death Cab for Cutie – Cath

En lidt mere stille sang, men med en titel der passer lige til hovedpersonen. Den stille melodi og følelse sangen giver, minder mig på nogle punkter om den stille pige som Cath på mange punkter selv er. Og alligevel fortæller den en rigtig fin historie igennem musikken, ligesom Cath lever sin egen historie til vores fornøjelse.

Fun – Carry On

Igen en som jeg personligt syntes er selvskreven. Titlen i sig selv ligger sig meget op af den holdning som Cath langsomt begynder at tillægge sig i sit nye skoleliv, og især den indstilling som hun tager til sig i slutningen af bogen. Og dertil er det også bare en rigtig god sang.

Continue Reading

Things we Know by Heart (Jessi Kirby, 2015)

When Quinn Sullivan meets the recipient of her boyfriend’s donated heart, the two form an unexpected connection.

After Quinn loses her boyfriend, Trent, in an accident their junior year, she reaches out to the recipients of his donated organs in hopes of picking up the pieces of her now-unrecognizable life. She hears back from some of them, but the person who received Trent’s heart has remained silent. The essence of a person, she has always believed, is in the heart. If she finds Trent’s, then maybe she can have peace once and for all.

Risking everything in order to finally lay her memories to rest, Quinn goes outside the system to track down nineteen-year-old Colton Thomas—a guy whose life has been forever changed by this priceless gift. But what starts as an accidental run-in quickly develops into more, sparking an undeniable attraction. She doesn’t want to give in to it—especially since he has no idea how they’re connected—but their time together has made Quinn feel alive again. No matter how hard she’s falling for Colton, each beat of his heart reminds her of all she’s lost…and all that remains at stake.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5015

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den her bog er den perfekte bog til din sommerlæsning, hvis du lige har brug for noget sukkersødt og ekstremt fluffy. Og ja, jeg kan godt omtale bøger som fluffy, det er jo ikke fordi de er behårede i sig selv, men fordi indholdet bare er så ekstremt kærlighedssødt at det til tider kan være for meget, med mindre man lige er i humør til den slags – og til det, er den her bog lige perfekt. Det lyder måske ikke helt sådan ud fra bogens om-handlings-tekst; en pige der ikke kan komme sig helt over sin kærestes død og begynder at opsøge de personer som kærestens organer blev doneret til. Jep, det er en sikker katastrofe in the making. Og der kommer skam også en hel del dårlige følelser igennem Quinn, som vi får indblik i, men der er også rigtig mange søde ting at tage fat på.

Jeg må nok indrømme at jeg til at starte med var lidt irriteret på Quinn, for jo, det er utroligt synd for hende at hun har mistet sin kæreste, men hele ideen med at opsøge organdoner-modtagerne var til at starte med den dummeste ide hun kunne få. Jeg syntes også hun var alt for hård ved sig selv i den første halvdel af bogen, og lidt den sidste halvdel, men det var trods alt bedre. Hun giver ikke sig selv nok tiltro, og hun bliver ved med at tvinge sig selv til at have dårlig samvittighed over at hun kommer videre i sit liv, til trods for at det er hvad alle i hendes familie og omgangskreds bliver ved med at sige til hende at hun skal. Hendes måde at komme videre på kan vi så også diskutere.

Da Quinn og Colton begyndte at lære hinanden at kende, gik der ikke mere en et kapitel – som også var et af de første kapitler – før man sagtens kunne forudsige hvor det skulle bevæge sig hen, også til trods for Quinns konstante selvmedlidenhed og dårlige samvittighed. Hvis man ser bort fra det faktum at Colton har hendes ekskærestes hjerte, så er det den helt almindelige ungdommelige forelskelse, som enhver YA bog behandler. Men sådan er det jo ikke, for det der hjerte spiller bare en eller anden rolle, hvad end de to vil det eller ej. Det gjorde historien det lige mere interessant at læse om, også selvom det stadig var en smule forudsigeligt.

Der var dog også et par enkelte ting der irriterede mig, foruden Quinns hårde selvmedlidenhed fra tid til anden. Hele scenen med solsikken syntes jeg var lige i overkanten. Den blev en tand for meget for mig, og jeg blev lettere irriteret på forfatteren på at være så, ja cheasy kan jeg vist kun sige. Det var der slet ikke behov for, og slet ikke den måde Colton og ekskæresten lige pludselig blev sammenlignet som de gjorde, det var lidt for søgt i mine øjne.

I sidste ende er det alligevel en rigtig sød bog. Den har den perfekte mængde af sommerromance, så man sidder og bliver lidt blød i knæene, og måske kan tænke tilbage på sin egen første forelskelse, eller en sommerforelskelse på sidste års ferie, og hele den intense del der består i at lære hinanden at kende og opdage at begge parter så småt er ved at blive forelsket. Men der er også hjertesorg og heling af denne i bogen, for det at miste nogen er også hårdt, og at komme ovenpå igen kan være ekstremt svært. Det handler bare om at finde den rette vej til overfladen igen, så at sige. Der kan det muligvis diskuteres om vejen i denne historie er den rette, men om ikke andet så udgjorde det for en rigtig sød sommerhistorie.

Continue Reading

The Sandman and the War of Dreams (William Joyce, 2013)

When the Man in the Moon brought together the Guardians, he warned them that they would face some terrible evils as they strove to protect the children of earth. But nothing could have prepared them for this: Pitch has disappeared and taken Katherine with him. And now the Guardians are not only down one member, but a young girl is missing.

Fortunately, MiM knows just the man to join the team. Sanderson ManSnoozy—known in most circles as the Sandman—may be sleepy, but he’s also stalwart and clever and has a precocious ability to utilize sand in myriad ways. If the other Guardians can just convince Sandy that good can triumph evil, that good dreams can banish nightmares, they’ll have themselves quite a squad. But if they can’t…they might never see Katherine again.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5064

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

The Guardians fortsætter deres eventyr om at besejre Pitch, mareridtskongen. Men det er svært at forblive positive og bevare alt håb, når de mangler et medlem af deres gruppe. Og ikke bare hvilket som helst medlem; Katherine er blevet kidnappet af Pitch og har i sinde at gøre hende til sin prinsesse af natten. Alt imens er Katherines venner desperat i gang med at finde en løsning og en redningsaktion der kan bringe Katherine hjem igen.

Den fjerde bog, som indtil videre også er den sidste i serien (dog er der, så vidt jeg kan se, planlagt mindst en bog mere), introducerer en ny helt som bliver tilføjet Guardians-gruppen. Sandman bliver tilkaldt af selve manden i månen og vågner af sin lange lur for at hjælpe dem. Han første trin i at hjælpe de andre Guardians og forhåbentlig redde Katherine, er at fortælle historien om hvordan Pitch endte med at blive mareridtskongen og hvordan hans rigtige datter endte med at bliver moder natur. Jeg syntes det er rigtig fint hvordan hver ny karakter bidrager med nyt til historien på den måde de gør. Hver karakter fortæller en ny del af historien, som sætter den nuværende i et større lys. Den her bog fokuserede meget på Pitch datter og hvordan hun mistede alt håb for sin far. Hvilket også forklarer lidt hvorfor Pitch måske er så interesseret i Katherine, som en slags substitut-datter.

”He had saved her past and her present. And she his. But his future? That was now like all who grow up: a tantalizing mystery. As the moonbeam had told Sandy, he couldn’t use the power of the kiss and stay a Nightlight. Change was coming. Nightlight could feel that. But he was not alone. Katherine once again took his hand.”

Sandman er en lidt spøjs karakter; han er helt sin egen og gør tingene lidt på sin egen måde. Der er ikke så meget fis med ham, og han går lige til sagen. Man kan måske sige lidt det samme om Nightlight; han bliver ikke bare siddende og venter på at finde ud af hvordan han kan redde Katherine. I stedet sætter han alle sejl ind på at få Katherine tilbage, og pludselig kommer der en ny drejning til historien i slutningen af bogen. For det er som om Nightlight og Katherine er ved at udvikle andet end bare et almindeligt venskab, hvilket jeg syntes er så fint – dog, måske en smule forudsigeligt, men alligevel sødt.

Det er som om hver bog tager børn med på en rejse, der ikke blot er et eventyr, men også en lille instruktion af en art for hvordan man vokser op. Her i den fjerde bog bliver pubertet stille og roligt introduceret, med de følelser der måtte følge med. Det bliver dog aldrig nævnt specifikt, og det er endnu en fin detalje, for det gør det hele lidt mere magisk, og især for børnene vil jeg tro, for de aner jo ikke hvad det er alligevel. Alt i alt er det en rigtig sød serie, som jeg gerne vil læse færdig, så nu må jeg vente på den sidste bog i serien.

Continue Reading

Uprooted – Vinder

IMG_5234

Det er tid til at finde en vinder. For selvom jeg gerne ville gøre jer alle til vindere, så må jeg indrømme at det holder pengepungen desværre ikke til. I stedet må jeg være tvunget til at udtrække en af de af jer der deltog i min lille sommerkonkurrence. Og hvis vi kigger på vejret og bedømmer helt deraf, så er sommeren vist ved at være forbi. Man skulle næsten tro efteråret er kommet for tidligt.

Men en vinder skal der altså findes, og det blev Kæresten der trak det heldige vindernummer, som altså endte med at blive 4, hvorved Sabina bliver den heldige vinder. Tillykke til Sabina og mange tak til jer andre der deltog. Og bare rolig, der skal nok komme flere konkurrencer senere hen.

Continue Reading

Bookish Wonders #02

Som mange af jer sikkert allerede ved, så var jeg en lille tur i London for nylig, hvor jeg også kom hjem med en dejlig stak bøger. Men inden jeg vil vise dem frem til jer, opdagede jeg at jeg endnu ikke har vist jer de bøger jeg anskaffede mig til min fødselsdag i starten af sommerferien. Derfor fandt jeg fluks dem frem, og gjorde klar til at vise dem stolt frem. Af en eller anden grund så næsten nægter min familie at forære mig bøger i gaver, også selvom det stort set altid er det der står øverst på min ønskeliste, så kommer de aldrig forbi mig. Da min mor derfor sagde hun havde lidt til overs fra min fødselsdagsgave, og om jeg bare selv vil købe bøger for dem, sagde jeg straks ja tak. Dertil havde jeg lidt andre småpenge liggende så det blev alligevel til en pæn stak. Men som I vil se, er det ikke kun fødselsdagsbøger stakken indeholder.

IMG_5355

My Lady Jane var juni måneds Owlcrate-bog, og den glæder jeg mig faktisk til at læse. Jeg havde i forvejen tilføjet lydbogen på Mofibo, så blev overordentlig glad da jeg pludselig havde den i fysisk form. Det er en slags historisk genfortælling, men med lidt overnaturligt og humor oveni hatten. A Study in Charlotte har jeg hørt som lydbog, men jeg var så glad for den at jeg besluttede mig for at jeg måtte eje den fysiske udgave. Arcadia og Everland var to af de bøger jeg forærede mig selv i fødselsdag. Everland er en genfortælling af Peter Pan, men med lidt steampunk ind over den, og Arcadia skulle være ret episk, og lige noget for folk der kunne lide Philip Pullmans Dark Materials.

IMG_5357

Sådan ser lykken ud var en ekstra lille en jeg overtog da Irene ryddede lidt op i sine bøger, og hun besluttede sig for at den var der ikke plads til længere i hendes reoler. Miss Buncle’s Book var den sommerbog jeg fik tilsendt i mit lille sommerprojekt, og jeg kan læse mig til at det er en bog der handler om flere bøger og kærligheden dertil, så det kan kun blive godt. Anya’s Ghost og The Paper Magician er endnu to fødselsdagsgaver til mig selv. Jeg har læst den første, som var ganske fin, og The Paper Magician er en ny serie jeg har set mig varm på.

IMG_5359

De sidste 3 gaver til mig selv er forsættelsen af Colfers eventyrgenfortællinger i Land of Stories, og den første Outlander bog. Den lille Monster bog var en overraskelse i bogpakken da den kom, jeg havde ikke bestilt den og ved egentlig ikke hvorfor den var med, men fin er den da. De andre to har jeg læst, og den ene var kun bedre end den anden.

IMG_5361

Om ikke så længe håber jeg på at kunne vise jer min London-haul frem, men indtil da håber jeg at den har lille haul har givet jer lidt mere tålmodighed.

Har I fået nogle gode nye bøger for nylig?

Continue Reading

Simon vs. The Homo Sapiens Agenda (Becky Albertalli, 2015)

Sixteen-year-old and not-so-openly gay Simon Spier prefers to save his drama for the school musical. But when an email falls into the wrong hands, his secret is at risk of being thrust into the spotlight. Now Simon is actually being blackmailed: if he doesn’t play wingman for class clown Martin, his sexual identity will become everyone’s business. Worse, the privacy of Blue, the pen name of the boy he’s been emailing, will be compromised.

With some messy dynamics emerging in his once tight-knit group of friends, and his email correspondence with Blue growing more flirtatious every day, Simon’s junior year has suddenly gotten all kinds of complicated. Now, change-averse Simon has to find a way to step out of his comfort zone before he’s pushed out—without alienating his friends, compromising himself, or fumbling a shot at happiness with the most confusing, adorable guy he’s never met.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5002

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her bog har floreret en del i bloggerverden et stykke tid, og jeg var lidt i tvivl om den ville være noget for mig. Den lød fin nok i sig selv, men da den lige kom frem var der lige lovlig meget fremme i YA genren, så den bed ikke rigtig på mig. For nylig opdagede jeg den så som lydbog og tænkte at jeg ville give den en chance, og det er jeg godt nok glad for at jeg gjorde.

I det hele taget er jeg glad for at have stiftet bekendtskab med Simon Spear. Simon er en meget særlig dreng, for at sige det mildt. Han kæmper med high school og det faktum at han er bøsse, men har ikke fortalt det til nogen, selvom de nok allerede ved det alligevel. Alt imens han kæmper med alt det her, så har han et fristed i sine mails med hans ukendte ven, Blue, som også er bøsse, og som han ret hurtigt forelsker sig i.

Bogen er fortalt i første persons-fortæller, men mellem hvert kapitel kommer der også bidder af deres mails, og det syntes jeg passede rigtig godt. For det giver et helt bestemt indblik i det forhold Simon opbygger med Blue, og det er simpelthen så sødt, i de historier og hemmeligheder de deler med hinanden. Når Simon fortæller om sit liv, så fortæller han hudløst ærligt, og det er bare fantastisk! Han ligger ikke skjul på noget, og han kommer med vittigheder der er virkelig sjove, og de passer bare til hans karakter. Der er en bestemt joke om, at nogle gange skal man lære at vaske sine egne sokker, som jeg stadig kan grine meget højlydt af.

Det forhold der udfolder sig mellem Simon og Blue var bare så sødt. Jeg kunne virkelig forstille mig hvordan Simon ville sidde og vente nervøst ved computeren for at få den næste email fra Blue, og hans nervøse blikke til alle på skolen, for at finde ud af hvem der gemmer sig bag Blue bag skærmen. I det hele taget var der rigtig mange ting ved den her historie, som er utrolig fængende. Den her historie skal læses fordi den er noget så sød, og fordi det er en af de få LGBT YA romaner, som belyser emnet at være teenager, der lige finder ud af hvem de er, ret godt.

Til bonusinfo kan jeg fortælle at Høst & Søn udgiver den danske oversættelse i næste måned.

Continue Reading

A Bloody Chamber and Other Stories (Angela Carter, 1979)

Angela Carter had recently finished translating Charles Perrault’s works when she began her own virtuoso retellings of classic fairy tales. In this astonishing collection, first published in 1979, familiar stories become seductive, enchanting and terrifying. In the title story, Bluebeard is a sado-masochist who lures his inexperienced bride to his castle on the coast of Brittany – but is defeated by a most unexpected adversary. Subversive twists abound: in ‘The Werewolf’, a retelling of ‘Little Red Riding Hood’, a girl hacks off a wolf’s paw, only to find it turning into a warty, withered old hand that she recognises as her grandmother’s. Carter’s women are more likely to outwit their attackers than fall prey to them – as the heroine of ‘The Company of Wolves’ puts it, ‘she knew she was nobody’s meat’.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4999

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

For et par år siden læste jeg et par af novellerne fra Angela Carters Bloody Chamber, men det var kun dem der var baseret på Skønheden og Udyret, fordi det var det eventyr jeg skulle skrive opgave om. Men jeg huskede dem som interessante i deres måde at tackle det gamle eventyr i mere dramatiske settings og mere komplekse karakterer. Nu til dags findes der utallige eventyrgenfortællinger, men det er få der er skrevet som noveller, hvilket, hvis vi skal være tekstnære, vel egentlig passer bedst til det korte format som eventyr ellers har.

Selv i novelle form formår Carter at skabe en større indsigt i de ikoniske karakterer, og give liv på ny til gamle eventyr. Titelhistorien er baseret på eventyret om Blåskæg, som for mange er et ukendt eventyr. Som eventyr har det ellers mange lærerige elementer, hvoraf det tydeligste er at nysgerrighed kan være farligt – og især for kvinder. Således er det at Blåskæg bliver til den morderiske greve, med et dystert torturkammer, men alligevel lever vores heltinde lykkeligt til sine dages ende, fordi hun bliver reddet af sin mor. Allerede i det første eventyr ses det at Carter twister sine genfortællinger med et snert af feminisme. På sin vis er det vel en del af hvad der gør dem interessante stadig nu til dags, til trods for at samlingen er over 30 år gammel. Herefter kommer de par genfortællinger af Skønheden og Udyret, som begge er noget mere modne i deres form, og den lykkelige slutning er måske ikke lige som forventet. Jeg er også fan af hvordan Carter formår at beskrive de – til tider – meget negative sider af eventyrdelen, det er ikke alt sammen en dans på roser.

”My father lost me to The Beast at cards.”

En lille portion af genfortællingerne er ikke koblet konkret på egentlig eventyr, i hvert fald måske ikke som vi kender dem, men de er mere forbundet til eventyrmyter. Det gjorde også, for mit vedkommende i hvert fald, at jeg sad tilbage med en lidt mærkelig følelse i at forsøge at finde ud af hvilke eventyr de var relateret til. For de var mærkværdige og der er stadig detaljer der sidder fast i hukommelsen, selv flere uger efter at have læst den. The Snow Child for eksempel var højst mærkværdig og brutal i sin vildskab, men måske det også er derfor en enkelt scene derfra står så tydeligt i hukommelsen. Den sidste portion af novellerne er alle baseret på Rødhætte, som jeg ved mange flere har psykoanalyseret til hudløshed, og vendt op og ned for at finde skjulte budskaber deri.

”Children do not stay young for long in this savage country. There are no toys for them to play with so they work hard and grow wise but thi sone, so pretty and the youngest of her family, a little late-comer, had been indulged by her mother and the grandmother who’d knotted her the red shawl that, today has the ominous if brilliant look of blood on snow. Her breasts have begun to swell; her hair is like lint, so fair t hardly makes a shadow on her pale forehead; her cheeks are an emblematic scarlet and white and she has just started her woman’s bleeding, the clock inside her that will strike, henceforward, once a month.”

Der er ingen tvivl om at Carter har skrevet nogle særlige genfortællinger, og en jeg helt har glemt at nævne er hendes udgave af den Bestøvlede kat, for den var så interessant. Her fungerer den bestøvlede kat næsten som en Kirsten-giftekniv, og hjælper med at begå mord for at sin herre kan få den skønne dame, han har forelsket sig i. Den er skrevet fra kattens synsvinkel, hvilket jeg syntes var ret underholdende, og i det hele taget kunne jeg rigtig godt lide den drejning. De sidste tre, der som sagt, tager udgangspunkt i den lille rødhætte, er alle sammen vidt forskellige, fordi de belyser næsten forskellige begærlige sider af sagen. Den der nok var min favorit, var A Company of Wolves, fordi her er det den unge pige, der sjovt nok får overtaget i sidste ende alligevel, til trods for at hun stadig er tæt på at blive spist af varulven – ikke bare en almindelig ulv, men en varulv, som også har både dyriske og menneskelige lyster.

IMG_4996

Man kan heller ikke komme udenom at en anden måde Carter formår at modne sine genfortællinger er igennem erotik, som alligevel ikke spiller en stor rolle, men der bliver heller ikke lagt skjul på den del af følelsesregistret. Det kan godt være det er en åbenlys måde at modne eventyr, ved at tilføje sex, men jeg syntes alligevel at Carter har ramt en rigtig fin grænse, for det bliver på intet tidspunkt gjort til noget negativt. Det er der bare, som den reelle del af virkeligheden det nu, og derfor er det også naturligt at det vil være en del af den måde Carter fortæller sine eventyr.

Efter at have læst alle novellerne i A Bloody Chamber og i det hele taget lidt mere af Angela Carter, er jeg nu mere spændt på at læse hendes egen eventyrsamling, for at se hvordan hun selv skaber eventyr – både med den barnlige side af tingene, men også hvordan den voksne side af sagen bliver flettet ind i det hele. Uanset hvad, så begynder jeg at sætte mere og mere pris på Angela Carter, og jeg kan godt forstå hvorfor hun stadig er så populær den dag i dag. Jeg har i hvert fald i sinde at læse en del mere af hendes værker. Har du læst noget af hende, og hvad syntes du i så fald om det?

Continue Reading

#KæreWonders – August, The Amber Spyglass

Det er blevet august, og det betyder at vi skal til at i gang med den sidste bog, og dermed også det sidste eventyr med Lyra og Will. Det er både lidt vemodigt, men også meget rart at få afslutningen på det hele. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse de mange oplevelser som parret kommer ud for, og for at få genopfrisket de ting jeg ikke kan huske omkring de små detaljer.

IMG_0863

Som Louise og jeg snakkede om sidste måned, har vi også haft en konkurrence kørende. Modsigende til hvad vi skrev sidste måned, har vi faktisk allerede fundet en vinder, som er lidt held-i-uheld for nogle måske, mest af alt fordi der bare ikke har været deltagere til konkurrencen. Derfor siger vi automatisk stort tillykke til Bente, og mange tak for hendes deltagelse, som vi håber også strækker sig igennem august. Vi har sendt Bente en mail, og håber på at kunne sende præmien afsted til Bente inden længe.

IMG_5282

IMG_5035

Ikke desto mindre har det været enormt hyggeligt og socialt at genlæse bøgerne sammen med de af jer, der har haft lyst til at deltage. Vi håber som altid at I vil være med den sidste måned, til den sidste bog, og i så fald husk endelig at bruge #KæreWonders og #ViLæserDarkMaterials på diverse sociale medier.

Continue Reading

Juli Wrap-Up

Juli har simpelthen været en måned der har stået i sommerferiens tegn, ikke at man ligefrem kan sige det på vejrfronten, men taget i betragtning af hvor meget jeg har fået lavet i løbet af måneden, så har det under alle omstændigheder været sommerferie. Der har været plads til venindebesøg, masser af ture på cafe og lækker mad, et par enkelte grill aftener, en håndfuld gode drinks indimellem, og ellers bare afslapning og en smule sol på terrassen. Vi er også så småt gået i gang med at fjerne nogle af alle de forpulede tjørnehække vi har i vores have, og indtil videre er vi godt og vel en tredjedel igennem, men der er stadig masser af arbejde tilbage på det punkt.

Når I læser det her, så holder jeg min ferie for i år. Jeg nemlig taget et smut til London med en veninde, til en omgang tiltrængt tøsetur fyldt med sightseeing og shopping og god mad. Vi bestilte turen i marts og har glædet os som små børn de sidste par uger, og endelig at sidde på en cafe et sted i Londons gader er en fryd. Ikke mindst at tale om alle de butikker og steder vi skal besøge (og den ekstra baggage jeg skal have med hjem!).

IMG_5285

Som altid har jeg også fået læst en hel del i denne måned, og det har helt bestemt været fordi jeg har haft tiden til rigtig at koble fra og fordybe mig i bøgerne, for på magisk vis har jeg formået at få færdiglæst 9 bøger i fysisk form for godt og vel 90% af dem, hvilket jeg er ret stolt over. Jeg startede dog med at færdighøre en lydbog jeg havde hørt næsten færdig forrige måned, nemlig biografien over den britiske komiker James Corden med May I Have Your Attention Please, som var et sjovt indblik i hans liv, og der er et par af de ting han har lavet før i tiden, som jeg har i sinde at undersøge yderligere. Herefter gik jeg i gang med mit lille projekt om at læse videre i mange af de serier jeg har gang i, og den første jeg tog fat på var The Boy Who Lost Fairyland. Det er den anden sidste bog i Fairyland serien og selvom det ikke var September vi fulgte, så var jeg glad for at se hun alligevel dukkede op her og der, ganske vist indirekte nogle gange, men vigtigst af alt, hun var der. En yderligere seriebog var The Land of Stories, Beyond the Kingdoms som sjovt nok også er fjerde bog i serien af Chris Colfer der har taget fat på gamle eventyr og givet dem nyt liv. Det er ganske underholdende bøger, men jeg syntes samtidig også at han begynder at smide lidt for mange eventyr/fortællinger sammen i en stor pærevælling, og det kan blive lidt forvirrende. Sammen med Louise læste jeg selvfølgelig også The Subtle Knife, og fordi den bog bare er så god, så kunne jeg ikke holde mig til planen og læste den færdig lang tid før planlagt. Eftersom det gik så godt med seriebøger fortsatte jeg med Hollow City, som er anden bog om de Peculiar børn fra Miss Peregrine. Den var ikke helt så god som den første bog, men jeg syntes den ledte fint op til den sidste bog i serien, og den bygger godt videre på de forskellige karaktere, så jeg er spændt på at se hvad der kommer til at ske i den sidste bog.

Jeg har dog også læst lidt andet end blot serie-bøger, selvom jeg godt kan se at størstedelen af dem jeg har læst hænger sammen med en eller anden serie. Men som sagt, et par andre enkeltstående er det også blevet til. Først et anmeldereksemplar fra Alvilda der hedder Babyen, som var en lidt anderledes ungdomsbog med et noget seriøst emne, og jeg har stadig lidt svært ved at finde ud af hvad jeg rent faktisk syntes om den. Jeg fik også fat i en graphic novel med Anya’s Ghost, som var en forfriskende læseoplevelse, og mindede mig om at jeg altså bør læse lidt flere af den slags. Derudover var det også en rigtig fin historie om et lidt sindsforvirret spøgelse. På trods af at jeg fik gjort et godt indhug i seriebøgerne, så kom jeg ’desværre’ også til at begynde et par nye serier, så jeg står sådan set lige vidt med fremskridt på det punkt. Endelig fik jeg læst den første bog i Outlander serien om Claire der bliver sendt tilbage i tiden i fordoms-Skotland, og med min forkærlighed for Skotland kunne jeg næsten ikke andet end at elske den bog, og jeg er allerede gået på jagt efter at få fat i de næste bøger i serien. En anden serie jeg fik startet var Half Bad, om sorte og hvide hekse, og den har jeg lidt svært ved at danne mig en mening om. Hvilket nok kan skyldes at jeg hørte halvdelen som lydbog og læste resten selv, men jeg vil alligevel læse videre i serien for at se hvad det fører til.

IMG_5287

Månedens anbefaling: Denne måned er det måske lidt svært for mig at anbefale en bog til jer, og det er skam ikke fordi jeg ikke vil, men mest af alt fordi jeg som I kan se, primært har læst seriebøger. I stedet vil jeg anbefale en hel serie til jer, og det skal være His Dark Materials af Philip Pullman. For på trods af dens efterhånden del år på bagen, så syntes jeg stadig at historien er tidsløs, og man kan blive ved med at læse den. Den har magi og eventyrlystne børn, mysterier og forskruede voksne der forsøger at styre verden efter deres hoved; i det hele taget har den lidt af hvert til hver mand, og BBC er på nuværende tidspunkt i færd med at arbejde på at bringe den til vores TV skærme som en mini-serie!

I august tør jeg ikke gætte på hvor meget jeg får læst, mest af alt fordi arbejdet snart starter igen, og i den forbindelse skal jeg til at læse en frygtelig masse pædagogikteori, og det bliver mange sider kan jeg allerede se. Sider der tæller i alle de sider i egne bøger jeg meget hellere vil læse. Men ikke desto mindre skal jeg i hvert fald have læst den sidste bog af Pullman sammen med Louise i vores readalong, og så har jeg et par serie hvor jeg kun mangler en bog efterhånden, så mon ikke jeg snart kan få gjort kul på dem.

Hvordan har jeres juli måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i august måned?

Continue Reading

The Subtle Knife (Phillip Pullman, 1996)

Will is 12 years old, and he’s just killed a man. Now he’s on his own, on the run, determined to discover the truth about his father’s disappearance.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5277

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Louise og jeg har forsat vores readalong af His Dark Materials med den anden bog, The Subtle Knife. Jeg glædede mig især til den her bog fordi Will kommer med i historien. Hvor Lyra altid vil være den eventyrlystne og vilde side af historien, så er Will den rationelle og mest realistiske, og på den måde balancerer de hinanden rigtig godt. Jeg havde glemt hvor meget jeg rent faktisk syntes om lige præcis den her bog. Kombinationen af Lyras tilgang til verden og Wills virkelig verden, den som vi selv kender, fungerer overraskende godt med tilføjelse af den tredje verden.

En lille ting der måske irriterede mig en lille smule igennem bogen var de forskellige synspunkter. På den ene side var det herligt at få de indblik som de gav, både fra Serafina Pekkala og Lee Scoresby, for det gav en helt anden forståelse for historien og alle tingene hvordan de hænger sammen. På den anden side fjernede det mit fokus for meget fra Will og Lyra, og taget i betragtning af hvor kort den her bog egentlig er, så ville jeg gerne have haft flere kapitler med dem i fokus.

”When she saw the answer, she relaxed at once. He could find food, and show her how to reach Oxford, and those were powers that were useful, but he might still have been untrustworthy or cowardly. A murderer was a worthy companion. She felt as safe with him as she’d done with Iorek Byrnison the armoured bear.”

Hvis man har læst bøgerne før, så ved man også hvordan Pullman inkluderer religion og mistro dertil, og hvordan det influerer stort set hele historien. Det bliver også gjort endnu mere klart i den her bog, ikke mindst fordi beskrivelserne af begreber bliver forklaret med hvad de hedder i de forskellige verdner, og på den måde bliver tingene tydeliggjort og mystikken indfinder sig endnu mere. Men selvom det er meget voksne emner, og meget seriøse emner, så bliver tingene stadig til tider beskrevet i barnlig forståelse, så tingene ikke bliver alt for kompliceret. Det er en kvalitet ved Pullmans skriveri som er i topklasse. En børnebog der tager fat på tunge voksne emner.

IMG_5278

”Will knew that the man was speaking the truth. But it wasn’t a welcome truth. It was heavy and painful. The man seemed to know that, because he let Will bow his head before he spoke again.”

Dynamikken mellem Lyra og Will er fantastisk lige fra start af, og jeg ventede i spænding på at de ville komme i gang med deres eventyr så jeg kunne rejse med på sidelinjen. Jeg mindedes at der var mere eventyr i The Subtle Knife end der rent faktisk var, men det der nu var, slugte jeg for hver side, og sad bare tilbage med et ønske om mere. Af samme grund kunne jeg heller ikke ligge bogen fra mig, og jeg måtte læse den færdig. Og som alle de andre gange jeg har læst bogen, så knustes mit hjerte sammen med Wills.

Nu ser jeg blot endnu mere frem til at få læst den sidste bog, for selvom jeg ved i store træk hvad der sker, som jeg også glæder mig til at genlæse, så er jeg sikker på, der stadig er små detaljer som jeg har glemt. Du kan stadig nå at læse med, hvis du altså har lyst, husk bare at bruge #KæreWonders eller #ViLæserDarkMaterials hvis du vil være med.

Continue Reading
1 2 3 51