Ønskemageren (CJ Redwine, 2017)

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret.

The world has turned upside down for Thad and Ari Glavan, the bastard twins of Súndraille’s king. Their mother was murdered. The royal family died mysteriously. And now Thad sits on the throne of a kingdom whose streets are suddenly overrun with violence he can’t stop.
Growing up ignored by the nobility, Ari never wanted to be a proper princess. And when Thad suddenly starts training Ari to take his place, she realizes that her brother’s ascension to the throne wasn’t fate. It was the work of a Wish Granter named Alistair Teague who tricked Thad into wishing away both the safety of his people and his soul in exchange for the crown.

So Ari recruits the help of Thad’s enigmatic new weapons master, Sebastian Vaughn, to teach her how to fight Teague. With secret ties to Teague’s criminal empire, Sebastian might just hold the key to discovering Alistair’s weaknesses, saving Ari’s brother—and herself.
But Teague is ruthless and more than ready to destroy anyone who dares stand in his way—and now he has his sights set on the princess. And if Ari can’t outwit him, she’ll lose Sebastian, her brother…and her soul.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Endnu en eventyrgenfortælling som jeg faldt for, og den skuffede ikke nær så meget som den første i serien gjorde. Eller i det mindste syntes jeg der var mere dybde i denne historie, og det var fint at der var et par små referencer til den første bog i løbet af historien. Denne bog tager fat i historien om Rumleskaft, men det var faktisk først i den sidste halvdel af bogen at det blev helt tydeligt, at det lige var det eventyr, som bogen byggede på. Hvilket jeg syntes var rigtig godt, for det skabte en anerledes form for spænding i bogen. Når man kender til hele eventyret som historien bygger på, så har den allerede afsløret meget af handlingen, men det var ikke helt tilfældet her.

Historien er primært fortalt fra Ariannas (Ari) synspunkt, med et par kapitler fra Teague og Sebastian. Fordelingen virkede forbløffende godt, og jeg begyndte faktisk at se frem til kapitler fra Sebastians synsvinkel fordi han var en utrolig kompleks karakter, som var lidt ulig de andre. Teague gik mig lidt på nerverne i starten, mest af alt fordi han er så arrogant som han er, men det ligger jo i hans karakter. Ari var heldigvis ikke den typiske prinsesse, men mere en pige, som tilfældigvis blev prinsesse og blev nødt til at tilpasse sig den rolle.

”Første trin i Aris plan om at besejre Teague var at lære at bruge et våben uden at stikke øjet ud på sig selv. Hun stod i våbenhallen og betragtede den lille samling jerndolke, pilespidser og kastestjerner, som våbenmesteren havde fremstillet. Samtidig skævede hun diskret til ham.”

Samspillet mellem Ari og Sebastian fungerede også rigtig godt. Det lå jo lidt i kortene at de måtte ende med at forelske sig, den slags sker jo i den her slags bøger, men jeg kunne rigtig godt lide vejen dertil. Den var lidt atypisk for den normal hovedkuldsforelskelse ved første øjesyn. Sebastians fortid gav et ekstra lag til historien og hans karakter, som jeg godt kunne lide, mest af alt fordi han brød med sin fortid, og det mærkedes hvordan han kæmpede med den hele bog igennem. Den slags karakterudvikling er noget af det bedste, for det skinner igennem og påvirker karakteren, og enten ender man med at hade vedkommende, eller også hæfter man sig ved vedkommende som en hæderlig person, og det sidste skete for mit vedkommende i forhold til Sebastian.

”En hemmelighed var jo i sagens natur noget, som ingen andre end de, der kendte den, kunne navngive. Det bragte hende ikke meget videre. Ari bed frustreret tænderne sammen og gennemgik langsomt de forskellige dele igen. En hemmelighed, som ingen kunne navngive. En hemmelighed, som barnet blev tildelt ved fødslen.”

Plottet bag Ønskemageren udformede sig i et tempo som både kan beskrives hurtigt og langsomt. Det lyder lidt mystisk, men lad mig forsøge at forklare. Det hurtige tempo kommer sig lidt af de til tider korte kapitler, som er med til at øge tempoet, hvilket fungerede godt for den her historie, for der var tidspunkter hvor de korte kapitler gjorde netop hvad de skulle; de satte fokus på et vigtigt element, uden at stjæle fokus fra den overordnede historie, så man blev fanget og ville læse mere hurtigt. Det langsomme tempo kommer sig af den lange vej Ari skal gennemgå for at finde den tilsyneladende meget simple løsning på problemet med Teague. Det er som om hun skal igennem en ufatteligt mange dumme ting, for at finde frem til løsningen, som pludselig næsten dumper ned i skødet på hende som lyn fra en blå himmel. Godt nok skal ting ikke løses fra første kapitel, men det føltes lidt som om problemet med Teague skulle trækkes i langdrag et par gange, for at gøre plads til at forholdet mellem både Ari og Teague og Ari og Sebastian kunne få sider til at udfolde sig.

Samlet set er det her en af de bedre eventyrgenfortællinger, og måske er det netop fordi det er af et eventyr man ikke får genfortalt så ofte; Rumleskaft. Jeg har på en eller anden måde fået lyst til at høre mere om Teagues baggrundshistorie for hvordan han er blevet som han er i denne bog, for selvom der løftes et lille slør for det i bogen, så er jeg sikker på der ligger meget mere bag, hvilket jeg syntes kunne være interessant at læse.

Der er på nuværende tidspunkt endnu en bog i Ravenspire-serien, og den har jeg også i sinde at give mig i kast med på et eller andet tidspunkt, for at se om den kan leve videre på magien i Ravenspire fra denne og den første bog.

Continue Reading

Forårs Wrap-Up

Der er godt nok sket meget i de sidste par måneder, og jeg har overraskende nok fået læst en hel del mere end hvad jeg egentlig havde regnet med alting taget i betragtning. Det er knap 3 måneder siden jeg har lavet en wrap-up, hvilket betyder at det vist er ved at være på tide. For lige om hjørnet lurer sommeren også, og det er nok begrænset hvor meget jeg får læst i de dage i forhold til en masse ture som vores lille familie kører ud på i landet, forudsat at det mega lækre sommervejr forsætter.

Tilbage til bøgerne, for jeg har formået at læse hele 14 bøger fordelt på de sidste 3 måneder! Med den hverdag vi har herhjemme, så er jeg selv meget tilfreds med det, for jeg har både afsluttet lidt serier og påbegyndt lidt nyt. Det hjælper stadig en hel del at jeg kan lytte til en god portion lydbøger til og fra arbejde og her har jeg blandt andet lyttet til de sidste bøger i Tearling serien; The Invasion of the Tearlingog The Fate of the Tearling. Samlet set har jeg været godt tilfreds med serien, den har en solid verden opbygget og nogle gode komplicerede karakterer, men den endelige slutning havde jeg godt nok lidt problemer med. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men efter min mening så gik den en hel del imod hvad jeg havde forventet bogen ville slutte med, og måske er det derfor jeg ikke er tilfreds med den, fordi det ikke var den slutning jeg havde forventet, men nok om det.

Som nævnt har jeg også fået færdiglæst/viderelæst i en hel del serier. Jeg fik læst den sidste halvdel om Vika og Nikolaj i Zarens skæbne, og var en passende slutning, om end den blev nået lidt hurtigt. Jeg er også kommet videre med YA nyfortolkningen om Sherlock Holmes i form af The Last August, som tog en noget drastisk slutning, hvorfor jeg også er meget spændt på at læse videre i den serie snarest muligt, når jeg får købt den tredje bog altså. Lidt eventyrgenfortælling blev der også plads til, og den er også lidt en del af en eventyrserie. Den hinter i hvert fald til en tidligere bog af samme forfatter, og det hele foregår i samme univers, det er selvfølgelige The Wish Granter / Ønskemagerenjeg taler om, som var en frisk fortolkning på Rumleskaft. Med frisk mener jeg at det var rart at læse en genfortælling af et eventyr som ikke bliver genfortalt særlig tit.

Som altid skal der være plads til lidt ekstra magi, og det har jeg især fået de sidste par måneder. Først med et magisk indblik ind i Harry Potters virkelige verden, eller i hvert fald de myter og legender, som mange af tingene bygger på med Harry Potter; A History of Magic, som skal tilføjes til enhver Harry Potter fans samling. Den er lavet i samarbejde med British Library, og er fyldt med spændende detaljer om alle mulige ting. Ingen magi uden Sarah J Maas, og jeg har fået læst hele to af hendes seneste bøger i løbet af de sidste par måneder. Først overgangsbogen til den sidste i Throne of Glass serien; Tower of Dawn, som godt nok tog mig lidt tid at komme ind i, men så kunne jeg heller ikke give slip på den igen. A Court of Frost and Starlighter endnu en overgangsbog, dog i hendes anden serie ACOTAR. Uden at sige for meget, kan jeg kun sige at Maas ikke kan skrive noget galt, og jeg elsker hvert et ord hun kan sammensætte, og ACOFAS var ingen undtagelse.

Lidt YA bøger har der skam også været plads til, og det har været meget præget af Becky Albertallis bøger; The Upside of Unrequited/Fordelen ved hemmelige forelskelser og Leah on the Off Beat, som begge belyser vigtige emner på hver sin facon, og begge bøger er rigtig gode på hver deres måde. Jeg tror dog at jeg foretrækker Upside, fordi den virker mere selvstænding end Leah, som jeg i sidste ende syntes læner sig meget op af hendes første bog om Simon, hvilket der ikke er noget i vejen for, men selvstændigheden i Upside tiltrak bare mig mere. Caravaltilføjede lidt magi og romantik til ungdomsgenren i denne omgang, og den tog mig også lidt tid at komme i gang med, men den fangede mig også til sidst. Jeg har senere fundet ud af, at der kommer en bog mere i den lille ’serie’, men jeg ved faktisk ikke om det er en jeg har behov for at læse, for jeg syntes faktisk den her bog står ganske fint alene. Jeg kunne endelig også begynde på serien om Blue og hendes ravnedrenge, med Ravnedrengene, og det er en meget anerledes serie, for man kan godt mærke at der er en noget længere historie, der skal fortælles, og det er kun en brøkdel man har fået at vide i den første bog her. Den første bog skraber næsten kun overfladen for hele historien, og der bliver lagt op til en hel vildt masse ting i kommende bøger, som pirrer ens nysgerrighed voldsomt, og jeg er da også begyndt på den anden bog i serien, som starter næsten lige hvor den første slutter.

I bogklubben de sidste par gange har vi blandt andet læst Our Endless Numbered Daysog senest Paris for One, som er to meget forskellige bøger. Our Endless Numberede Days er skrevet på en meget særlig måde, og det tager lidt tid at komme ind i den rytme, men selve historien er virkelig fængende og opsætter nogle spændende, og meget interessante emner at diskutere, ikke mindst om fortælleren er troværdig eller ej, og den slags syntes jeg er vanvittigt godt! Til vores seneste møde havde vi alle sammen brug for at læse noget kort, sommerligt og lidt romantisk, og derfor faldt valget på Paris for One. Det var en genlæsning for mig, og derfor vil jeg heller ikke sige så meget om den.

Som I kan se har jeg alligevel fået nået at læse en hel del, og en hel del forskelligt, hvilket jeg håber at kunne blive ved med henover sommeren. Jeg ved som sagt ikke, hvor meget jeg får tid til at læse i løbet af sommeren. Vi holder lidt sommerferie sammen i vores lille familie, og vi håber at komme ud og se en del ting i landet, for vi skal ikke ud og rejse. I stedet har vi valgt at vi vil forsøge at komme ud og se en del ting i landet, ikke mindst for at E kan få set nogle ting, og vi ikke bare sidder herhjemme og kukkelurer flere dage i træk. Men bøgerne kan jeg jo ikke ligge helt fra mig, og E skal da også sove til middag og mon ikke der bliver tid til at vende et par kapitler imens hun sover til middag? Jeg har derfor ikke rigtig nogle specifikke læseplaner til sommeren, andet end bare at læse i det hele taget. Gerne komme endnu mere i bund med mange af mine anmeldereksemplarer, men også bare mange af de ulæste bøger jeg har stående på hylderne.

Continue Reading

Livet med børn og bøger

Jeg har altid vidst at når jeg engang fik børn, så skulle de opdrages med bøger, modsat af hvad jeg selv blev. Til trods for at jeg ikke voksede op med bøger i min barndom, er jeg blevet en rigtig bogdame, og nu er mit mål at give det videre til E. Og her opstår tankerne, for hvordan gør man det, uden at det bliver en pligt eller at barnet ikke syntes det er noget kedeligt at sidde og bladre i bøgerne, mens mor eller far læser højt af noget som de nødvendigvis ikke endnu kan forstå. Heldigvis er der råd at hente fra bloggermødre og ikke mindst fra det ny-opstartede projekt #1000bøger som Kathrine har skudt i gang, og som vi gladelig deltager i herhjemme. På #1000bøger kan man finde masser af inspiration til hvordan man gør læsningen til en leg og en naturlig del af hverdagen.

Du kan også læse mit indlæg hos #1000bøger her.

Inden #1000bøger dukkede op havde vi heldigvis forsøgt os frem med et par ting herhjemme, og E er allerede svært glad for bøgerne hjemme hos os. Vi forsøger at læse en lille smule hver dag, og jeg bliver så glad for at se hvor glad E bliver når vi finder bøgerne frem. Især bøgerne om Mimbo Jimbo af Jakob Martin Strid er et stort hit herhjemme. Jeg er ovenikøbet allerede godt i gang med at sammensætte Es eget lille bibliotek på hendes værelse, så hun aldrig løber tør for ting at læse, både gengangere og nye ting. Indtil hun selv kan fortælle hvad hun vil læse, er det godt nok mig, der sammensætter hendes bogudvalg. Vi har også besøgt biblioteket for første gang, hvilket godt nok var ekstremt hårdt, da E faldt i søvn på vej hjem. Men vi kom da hjem med en god stak bøger, og allerede samme formiddag blev de første 2 læst højt til stor fornøjelse. Jeg forsøger at vælge bøger, som hun vil syntes er sjove eller spændende, og dertil har jeg et lille tip, som vi har fundet nyttige.

Bøger barnet kan relatere til.

Det kan være i mange forskellige udformninger. Jeg har fundet to sjove eksempler, som E har fået herhjemme. Den ene er en bog om den modige lille pige, som skal finde sit navn, der er blevet væk. E kan igennem den bog være med til at læse om den modige pige på jagt efter sit navn, som hun selvfølgelig finder til sidst, hvor det afsløres at pigens navn er barnets navn. Man kan selv sammensætte bogen efter hvilke dyr, der skal repræsentere de forskellige bogstaver i navnet, så hver bog er helt unik, og den har de sjoveste og fineste rimeremser hele bogen igennem. Vi har læst den et par gange, og selvom den godt kan virke lidt for lang til Es alder, så smiler hun tit af den alligevel. Det er et firma, som hedder Wonderbly der laver bøgerne, og de har flere andre bøger i deres serier man kan sammensætte; bl.a. en med barnets yndlingsting, til når barnet bliver lidt ældre. Jeg har i hvert fald i sinde at lave et par stykker mere til E som hun bliver ældre.

 

En anden mulighed er at sammensætte sin egen fotohistoriebog – sådan en fik E til sin fødselsdag af sine bedsteforældre. Den var fyldt med billeder af hende selv og andre medlemmer af familien, og fortalte historien om alle de eventyr hun var på en weekend hun blev passet af bedste og bedstefar. Det er sådan en fin ide, og barnet kan jo genkende sig selv og resten af sin familie igennem de mange læsninger. Den slags bøger er super nemme at lave selv, og man har jo i forvejen telefonen fyldt op med alverdens billeder man kan vælge til bogen. Cewe laver nogle ret gode tilbud til den slags bøger, og tit har de også rabatkoder.

Continue Reading

The Upside of Unrequited /Fordelen ved hemmelige forelskelser (Becky Albertalli, 2017)

Tak til forlaget CarlsenPuls for anmeldereksemplaret.

Seventeen-year-old Molly Peskin-Suso knows all about unrequited love—she’s lived through it twenty-six times. She crushes hard and crushes often, but always in secret. Because no matter how many times her twin sister, Cassie, tells her to woman up, Molly can’t stomach the idea of rejection. So she’s careful. Fat girls always have to be careful.

Then a cute new girl enters Cassie’s orbit, and for the first time ever, Molly’s cynical twin is a lovesick mess. Meanwhile, Molly’s totally not dying of loneliness—except for the part where she is. Luckily, Cassie’s new girlfriend comes with a cute hipster-boy sidekick. Will is funny and flirtatious and just might be perfect crush material. Maybe more than crush material. And if Molly can win him over, she’ll get her first kiss and she’ll get her twin back.

There’s only one problem: Molly’s coworker Reid. He’s an awkward Tolkien superfan with a season pass to the Ren Faire, and there’s absolutely no way Molly could fall for him. Right?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg kan huske hvor god Simons historie var, og derfor var jeg ikke i tvivl om at jeg ville læse Mollys historie også, og se hvilken magi Albertalli kunne fremtrylle med hendes liv. Endnu engang formår Albertalli at skabe en teenageverden som ingen anden, og jeg syntes hendes tilgang til Molly var rigtig god, og Molly er en virkelig interessant karakter at følge, ikke mindst med den familie hun har.

I starten var jeg faktisk lidt forvirret, og jeg troede det var Molly, som var homoseksuel, men det blev heldigvis hurtigt fastslået at det var søsteren, Cassie og seneres deres mødre. Til at starte med syntes jeg det var lige lovlig mange homoseksuelle for en historie, men så tog jeg mig selv i at tænke det, og rynkede lidt på næsen af mig selv for at tænke det. For hvorfor rynker jeg på næsen over en bog med for mange homoseksuelle, når jeg ikke gør det med en bog med for mange heteroseksuelle? Her formår Albertalli at skabe en familie, som virker som den mest naturlige familie i hele verden, og man tænker ikke mere over at det er to mødre, for det passer bare sammen, og de har hver deres rolle. Det blev nærmest som om at Molly var den underlige, fordi hun er heteroseksuel.

”Så måske skulle jeg bare lade mit hjerte blive knust bare for at bevise, at mit hjerte godt kan holde til det. Eller måske skulle jeg i det mindste holde op med at være så fucking forsigtig.”

Der var en lille ting som dog blev ved med at irritere mig hele bogen igennem; den konstante fokus på det faktum at Molly bliver betragtet som tyk. Jeg er helt med på at vi ikke skal gøre det til et tabu at være tyk, og at bare fordi man er tyk kan man også godt få en kæreste. Det jeg ikke er fan af, er hvordan det bliver ved med at blive gjort et stort nummer ud af. Måden Mollys bedstemor bliver ved med at fokusere på at Molly er for tyk (godt nok får man en grund for bedstemorens holdning til sidst i bogen, but still…). De tanker som Molly bliver ved med at have om sig selv og sin krop, hendes selvtillid forsvinder for hver negativ tanke hun har om sin vægt, og netop det er jeg ikke fan af. Jeg har altid selv været hende den lidt for buttede, og jeg kender godt til manglende selvtillid. Så når jeg læser bøger hvor kropsidealer bliver sat til side, og tabuet bliver negligeret bliver jeg glad, men måden det er gjort i den her bog ramte mig alligevel negativt. Det er svært at forklare, men det gik mig bare på hvordan Molly hele tiden skulle nedgøres i små kommentarer over sin kropsstørrelse, både fra sit eget hoved, men også fra samfundet. Jeg syntes bare det er så forkert hvorfor der skal være så meget fokus på ens krop i forhold til hvem man er som person.

”Den måde, han så på mig på under uvejret. Den måde, han sidder lidt tættere på mig for tiden. Den måde, han så på mig på, mens jeg snakkede med Will. Jeg var så sikker. Jeg var så uforsigtig. Og nu ved jeg, hvordan det føles at blive afvist. Som at blive revet ned i en hvirvelstrøm af lort.”

Heldigvis spiller det ikke en synderlig stor rolle for Mollys personlighed hvilken størrelse tøj hun har – jeg syntes til gengæld det var et godt træk fra Albertallis side at man aldrig konkret fik at vise hvad størrelse Molly er. Mollys personlighed er bare herlig, det er nok det bedste ord til at beskrive hende. Det er nok Albertallis styrke, at skrive en karakter så medtagende som Molly (og Simon), at man kun kan holde af hende, selvom hun ikke altid selv gør. Jeg blev så betaget af hendes ny fundne mod til at prøve nye ting, og med en så udadvendt familie som hun kommer fra, var det faktisk underligt at hun ikke selv var så udadvendt, men det gør hun op for i løbet af bogen.

Selvom jeg havde lidt negative vibes om et par småting, så blev jeg utrolig rørt af Mollys historie og hendes gåpåmod. Jeg blev utrolig rørt af hendes følelser og hvordan de fløj fra den ene rederlighed til den anden, præcis som enhver anden teenager. På en eller anden måde formår Albertalli at skabe en teenageverden man kan spejle sig fuldstændig i, og det er klart den største styrke ved historien. Nu er det bare spændende om hendes tredje bog er lige så god som de første to.

Continue Reading

Harry Potter; A History of Magic (British Library, 2017)

Tak til Plusbog.dk for det sponsorerede eksemplar.

Harry Potter: A History of Magic is the official book of the exhibition, a once-in-a-lifetime collaboration between Bloomsbury, J.K. Rowling and the brilliant curators of the British Library. It promises to take readers on a fascinating journey through the subjects studied at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry – from Alchemy and Potions classes through to Herbology and Care of Magical Creatures.

(Tekst fra goodreads)

Bogen for 4 ud af 5 stjerner.

Sidste år åbnede British Library en udstilling med fokus på Harry Potter, og mit Potterhjerte har længdes efter at komme til London og opleve den, men jeg må nok indse at det desværre ikke kommer til at ske. Heldigvis har de også udgivet en følgebog til udstillingen, så man kan få indblik i det hele hjemme fra sin egen sofa, og sikke et indblik.

Ved at læse bogen bag udstillingen bliver man ved med at blive forbløffet over den mængde research som Rowling har lagt i sine bøger. Og selv hvis det er elementer, som hun måske ikke har gjort den samme research på som andre, så er der ingen tvivl om at hendes ideer har rødder i historier og mytologier. Det er imponerende at læse om de gamle mytologier og tanker bag Rowlings planlægning. Det der gør det endnu mere spændende er at læse og se Rowlings egne gamle skitser og tegninger, og jeg blev ret overrasket over hvor god hun faktisk er til at tegne. Endnu mere imponerende er de tanker hun har gjort sig for hvert kapitel, og det viser virkelig en hjerne der forstå at planlægge og udtænke plots.

Der er ingen tvivl om at udstillingen vil være det hele værd, men bogen her er en god måde at opleve det uden at være der. Men det er også lidt derfor jeg ikke kan give den sidste stjerne, for bogen er altså ikke helt det samme som hvis man stod foran en montre og kiggede ned på de originale papirer med Rowlings egen håndskrift. En anden måde man kan opveje for turen til London er den medfølgende BBC dokumentar med samme navn som udstillingen. Her får man interviews med Rowling også, og det giver lidt mere baggrundshistorie for udstillingens mange elementer. I forhold til de udvalgte ting til udstillingen er det mange af de samme der går igen i bog og dokumentar. Men under alle omstændigheder er det en bog/dokumentar/udstilling for alle der kalder sig Harry Potter fans, eller bare fans af hvordan man udtænker en solid historie, for det udstillingen også bevis på; at Rowling har gjort sit forarbejde og har sat sit mærke i rækken af store fortællere.

Continue Reading

Tower of Dawn (Sarah J Maas, 2017)

Chaol Westfall has always defined himself by his unwavering loyalty, his strength, and his position as the Captain of the Guard. But all of that has changed since the glass castle shattered, since his men were slaughtered, since the King of Adarlan spared him from a killing blow, but left his body broken.
His only shot at recovery lies with the legendary healers of the Torre Cesme in Antica—the stronghold of the southern continent’s mighty empire. And with war looming over Dorian and Aelin back home, their survival might lie with Chaol and Nesryn convincing its rulers to ally with them.
But what they discover in Antica will change them both—and be more vital to saving Erilea than they could have imagined.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner

Det er næsten svært at skulle anmelde en bog af Sarah J Maas uden at bruge alt for mange positive adjektiver, for efter at have læst stort set alt hvad hun har skrevet, er det næsten et givent at jeg vil kunne lide hvad end hun skyder ud af ærmet, og Tower of Dawn var ingen undtagelse. Dog kan jeg sige at jeg faldt for ToD af andre årsager end hvad jeg elsker resten af hendes bøger for, eftersom ToD ikke er i samme liga som de andre, i og med at det er en håndfuld birollekarakterer, som pludselig skal bære hele bogen (uden den viljestærke Aelin, som har båret de andre bøger i serien, og jo vist, jeg savnede da en hel del ass kicking fra Aelins side, men der var andre facetter til ToD).

ToD mangler måske nok lidt power fra de forskellige karakterers side, men til gengæld skruer den gevaldigt op for informationer og hemmelige informationer, som alt sammen opklarer så mange punkter i det store plot, og jeg sad flere gange og tabte kæben over alle de informationer, der blev lagt frem. Det belyste også bare hvilket enormt plot Maas har udtænkt på tværs af alle de her bøger, og jeg er fuldstændig solgt til stanglakrids når et plot er så veludtænkt og veludført, for det er det uden tvivl. De små brødkrummer bliver lagt ud uden at man lægger mærke til det, og i den her bog bliver det klart hvilken slags bog den sidste i serien styrer mod at være, og gør det endnu mere svært at vente til efteråret.

Mange fans af Throne of Glass serien har ytret at de overhovedet ikke ville læse den her bog, primært fordi de ikke bryder sig om Chaol. Det kan jeg bare sige er en fejl. Jeg har aldrig selv været Chaols største fan, men jeg har heller ikke direkte ikke brudt mig om ham, som nogle fans gør. ToD giver et helt andet billede til Chaols karakter, som for nogle måske ændrer deres mening helt og holdent, mens det for andre – inklusive mig selv – bare forstærker min holdning i hvilken kompleks karakter han er, og hvor mange forskellige sider der er til ham. Øverst på listen må ordet ’loyal’ stå, for det er det, der styrer Chaol fra ende til anden, og former hans personlighed, og til tider tvinger ham til at vælge mellem nogle komplicerede valgmuligheder. I denne bog får han pludselig hjælp til at finde ud af sig selv, og sin loyalitet, med Yrene.

”Chaol arched, bellowing in pain. Yrene’s hand was instantly gone, and a crashing sounded. Chaol panted, gasping, as he pushed up onto his elbows to find Yrene sitting on the low-lying table, her vial of oil overturned and leaking across the wood. She gaped at his back, at where her hand had been. He had no words – none beyond the echoing pain.”

Yrene var et frisk pust i karakterpuljen i ToD. Det var lidt som om hun var en tidlig udgave af Aelin på nogle punkter – mest af alt hendes stædighed -, mens hun på andre punkter er en central modsætning. Også her kommer Maas plotevner på banen, for det bliver gjort tydeligt at Yrene har krydset vej med Celeana for nogle år siden, og det havde en stor effekt på Yrenes liv. Af en eller anden årsag blev jeg glad for Yrene lige fra starten, og jeg kan stadig ikke helt forklare det. Der var bare noget frisk og nyt ved hende, som tiltale mig. Måske er det fordi hun stadig er så uskyldig i forhold til alle de andre karakterer i puljen, og derfor er jeg også meget spændt på at se hvilken (meget betydningsfuld) rolle hun kommer til at spille i den sidste bog.

”They hadn’t spoken of Nesryn. Of whatever was between them. And he’d never touched Yrene more than was necessary, never looked at her as he had that night of the party. Because of course – of course he was waiting for Nesryn. The woman he…. he was loyal to.”

Det er svært at sige meget mere om bogen uden at afsløre for meget om alt muligt, fordi der afsløres så mange små detaljer igennem bogen, som enten linker tilbage til serien eller ligger op til så meget mere i den sidste bog. Jeg kan dog sige at Maas er fænomenal til at skabe karakterer man kan fordybe sig i, og forelske sig i, ikke mindst. Jeg bliver konstant imponeret over hendes evne til at komme på nye karakterer i hendes verdner, for udover de få vi kender i forvejen fra ToG serien, så er der godt og vel et dusin (hvis ikke flere) nye karakterer i denne bog, som alle er enormt veludførte og gennemtænkte.

Det er synd ToG serien endnu ikke er oversat mere til dansk end den er (så vidt jeg ved, er det kun første bind i serien, som er oversat til dansk), for hendes bøger er simpelthen det hele værd, og jeg kan kun anbefale enhver der er til episk high-fantasy at gå i gang med Throne of Glass serien, og man kan sagtens nå at læse 6 bøger i serien, inden den sidste kommer til oktober.

Continue Reading

Livet med E #01

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden jeg har lavet en update på livet i det lille hjem, og hvordan det går med at være forældre, og da jeg ikke længere er på barsel, kan det jo ikke rigtig hedde barselslivet mere. Meget er sket i de sidste 3 måneder siden jeg er startet på arbejde og E er startet i privat dagpleje. I januar vendte jeg tilbage til arbejdet og pædagogikum, og jeg var bange for hvor hårdt det ville blive med arbejde og at tilvænne E i dagplejen, men det gik over al forventning. E har accepteret dagplejen hurtigere end jeg havde regnet med, og man skulle næsten tro hun har været der hele sit liv. Vi har tit fået at vide hvilket nemt barn vi har, og hvor glad hun er, og efter at hun er startet i dagpleje, kan vi virkelig se hvor sandt det er. Som en af de andre forældre spurgte forleden; kan hun overhovedet blive sur? Det er faktisk først for nylig hun er begyndt at pibe lidt når jeg afleverer hende, men det er heldigvis hurtigt overstået og hun leger glad hele dagen, mens jeg passer mit arbejde.

I marts fyldte E også et år, et helt år, og jeg kan næsten ikke fatte hvor tiden er forsvundet! Det er ikke til at tro at den lille klump jeg holdt i mine arme for et år siden, er blevet et rigtig lille menneske, som er godt i gang med at udvikle en personlighed. Vi holdte hendes fødselsdag samme weekend som hun fyldte år, og selvom hun ikke havde nogen ide om hvad der foregik om hovedet på hende, så er jeg ikke i tvivl om at hun nød opmærksomheden fra hele sin familie. Hun er bestemt også glad for de gaver hun fik, især sin gynge, som (indtil far får bygget et gyngestativ i haven) hænger i stuen. Hun elsker er få vilde snurreture i den, og jeg elsker at høre hende grine højlydt på den måde.

Sammen med sin første fødselsdag, skulle E også til lægen – igen! – og stikkes, og måles, og vejes og alt hvad der følger med. Endnu engang var lægen ikke tilfreds med Es mål, og vi blev sendt videre afsted til børneafdelingen. Mens vi ventede derhjemme på at skulle ind til børneafdelingen undrede vi os over hvad det var lægerne hele tiden kunne se skulle være galt med vores barn. For når vi kigger på hende så fejler hun jo ikke noget! Hun er lige som hun skal være. Heldigvis viste det sig at vores egen læge er noget mere emsig end lægerne på børneafdelingen. Lægerne på børneafdelingen gad ikke engang tage blodprøver, for at se om der var noget galt. Efter vi havde genfortalt en minutiøs madplan for hvad E spiser, konkluderede de heldigvis at hun er som hun er, hun er bare lille. Rådet vi fik med hjem var blot at skrue op for kalorierne i hendes kost àderfor stopfodrer vi hende nu med mayonaise. Ej, det gør vi selvfølgelig ikke, men hun får lov til at spise alt hvad hun vil hvornår hun vil – næsten.

Nu venter vi på at komme til en fysioterapeut med hende, som vi håber kan hjælpe hende lidt til at komme videre og blive meget stærkere til at kravle. Vi har efterhånden erfaret at hun er hypermobil, og hvad der kaldes et blødt barn. Det betyder blot at tingene tager lidt længere tid for hende motorisk, og selvom hun har gjort store fremskridt over de sidste par uger, så håber vi at en fys kan hjælpe hende endnu mere. For ellers er hun jo lige som hun skal være, og vi nyder vores lille familieliv – også selvom hun nogle gange nægter at sove, eller hænger mig i armene fordi hun er morsyg, eller er pylret fordi der er nye tænder på vej (hun har pt 10 tænder!).

UPDATE – Der er nu flere tænder på vej, og vi har sådan set allerede været ved fysioterapeuten, og kan nu se frem til at begynde et kort træningsprogram med E, for at træne hendes arme, som ikke er nær så stærke som hendes ben er.

På arbejdet går det hele som det skal, lige med en ændring. Januar blev en mindeværdig måned på flere måder, for ikke nok med at det var måneden hvor jeg vendte tilbage til arbejdet efter endt barsel, så blev det også måneden hvor jeg mistede mit job. Gymnasiet har åbenbart været så sløv til at tiltrække nok elever, at en god håndfuld af lærerne til sommer står uden job, og jeg er en af dem. Så velkommen tilbage Michelle, og tak for denne gang. Det er noget af en bitter pille at sluge, må jeg indrømme. Der er dage hvor jeg fuldt har accepteret det, for jeg kan jo ikke gøre noget ved det, jeg kan ikke trylle flere elever frem til skolen for at beholde mit job, men så er der også andre dage, hvor jeg bliver helt vildt deprimeret ved tanken om at skulle være jobløs fra sommeren af, eller jeg bliver skide sur over den situation jeg er blevet sat i. Ærlig talt, så svinger det meget. Heldigvis er jeg ikke uden midler og kontakter, og jeg har da også planer og agter ikke at stå uden noget som helst til sommer. Tiden må bare vise hvor jeg ender efter sommerferien.

Continue Reading

Great Series #05 – The Crown’s Game

(Tak til forlaget Gyldendal, som jeg har fået begge bøger fra til anmeldelse.)

Af årsager jeg ikke kan forklare, så har jeg altid været fascineret af det gamle Rusland og det var derfor jeg i første omgang faldt for The Crown’s Game bøgerne. At der også var tilsat magi i kombinationen det gjorde det bare endnu mere tiltalende og efter at have læst begge bøger i den korte serie er jeg ikke i tvivl; magi og det gamle Rusland fungerer bare!

Det er historien om Vika, Nikolaj og Pasha og deres livshistorier der vikler sig ind i hinanden på kryds og tværs, uden at de selv er klar over det til at starte med. Og lige netop den ukendte faktor, blandt de tre, var noget af det fascinerende ved den første bog, og efter min mening er det også den stærkeste af de to. Det er både en styrke og en svaghed at der kun er to bøger i denne korte serie, for der er visse ting jeg godt kunne tænke mig at læse mere om, samtidig med at historien ikke har behov for at fortælle mere efter de to bøger.

Den første bog handler primært om spillet om at blive den kongelig magiker, et spil som Vika og Nikolaj deltager i, men som ingen andre kender til, for magi i Rusland (og resten af verden) findes ikke, af hensigt for at folket ikke skal skræmmes. De skal derfor imponere tsaren på forskellig vis, og den som udfører det mest imponerende stykke arbejde – eller slår den anden ihjel – vinder titlen som kongelig magiker. Den anden bog handler om det eftervirke som spillet selvfølgelig efterlader sig, for ikke alle slipper helskindet igennem, både psykisk og mentalt.

Jeg syntes mest af alt at Vika var mest interessant at læse om, hun var rigtig interessant som person, og hun udviklede sig rigtig godt igennem de to bøger, som egentlig dækker ganske kort tid. Hendes baggrundshistorie var også rigtig spændende, og selvom man ikke får alle detaljerne, så er det nok også hvad der gør den interessant. Pashas karakter fandt jeg ikke synderligt interessant, han var mest af alt lidt af en flødebolle, der forventede at få alt hvad han pegede på – i det virke at han var arving til den russiske trone. Godt nok udvikler han sig også til en noget stærkere personlighed, men han var alligevel ikke min favorit. Nikolaj var en noget mere kompleks karakter at finde ud af. Jeg syntes rigtig godt om ham i den første bog, men uden at sige for meget, så var han ret modbydelig i den anden bog af udefrakommende sider. Der savnede jeg noget af det samspil mellem karaktererne, som fungerede så godt i den første bog.

Plottet på tværs af de to bøger var rigtig godt, og magien bliver også udnyttet helt fantastisk og beskrevet rigtig godt. Desværre syntes jeg at den anden bog var lidt for hurtigt i spyttet, om man så må sige. Det var som om der hele tiden skulle et eller andet ind i historien for at skynde på plottet, og det hele var bare lidt for belejligt ift plottet hele tiden. Der kunne jeg godt have tænkt mig at enkelte ting blev forklaret lidt mere, eller de fik lidt ekstra handlingstid, og så tror jeg ikke det vil gøre synderligt meget hvis det havde mundet ud i en 3 bog, så det i sidste ende blev en trilogi. For slutningen kom også noget hurtigt i spil, og var ret hurtigt overstået. Ærlig talt var jeg ikke helt tilfreds med hvordan slutningen udspillede sig, det virkede for nemt ift Nikolajs rolle i historien, men jeg kunne rigtig godt lide den symbolik der var mellem de to bøger i deres måde at slutte på, det bandt dem rigtig godt sammen.

Alt i alt er det her en rigtig god serie, med et utrolig fremskredent plot, hvor der hele tiden sker noget for de medrivende karakterer. Selvom det hele godt kunne have brugt nogle flere sider hist og her, så fungerer de altså også helt okay bare som to bøger. Magien i det gamle Rusland er altså ikke helt død, og jeg håber at finde andre bøger i samme stil.

Continue Reading

A to Z Tag

For noget tid siden, efterhånden, taggede Line mig i at besvare spørgsmålene til The A to Z tag, og nu har jeg endelig fundet tiden til at se dem igennem og skrive nogle svar ned som passer til mig lige nu. Giv endelig lyd, hvis der er noget du kan nikke genkendende til, eller syntes er helt gak-gak.

A – Author you’ve read the most books from

Jeg havde faktisk troet det ville være JK Rowling eller Sarah J Maas, måske nok fordi det er øverst på listen over favoritter, men det er faktisk Lene Kaaberbøl med 24 bøger læst, hvis ikke flere.

B – Best sequel ever 

Det er uden tivl A Court of Mist and Fury af Sarah J Maas! Sjældent har jeg haft en bookhangover efter en bog, som jeg havde efter at have læst den.

C – Currently reading
Et par stykker, blandt andet Harry Potter, A History of Magic, og evighedsbogen Outlander, Dragonfly in Amber.


D – Drink of choice while reading

For det meste er det vand, eller noget koldt eller varmt alt efter humør og vejrforhold.


E – E-Reader or Physical books 

Så vidt jeg har tiden til det, så fortrækker jeg helt klart den fysiske bog. Det er bare meget mere hyggeligt og hele fornemmelsen at kunne se hvor langt man har læst eller mangler at læse, det kan en e-bog altså ikke slå.

F – Fictional character you would have dated in High School 

Det aner jeg virkelig ikke. Den eneste jeg kan komme på er Rhys fra ACOTAR, men han er ikke ligefrem high school material i aldersforstand.

G – Glad you gave this book a chance

One of us is Lying. Den florerede en hel del på de sociale medier, og jeg tænkte bare at det var endnu en af de gængse ungdomsromaner, men hold da op, hvor var den fantastisk medrivende, og jeg er vanvittig glad for at have læst den.

H – Hidden gem book

Jeg får lyst til at sige ’Old Magic’ igen, for den siger så meget om min ungdom, og jeg syntes enhver der har en hang til magi, tidsrejser og ungdomskvaler burde læse den.

I – Important moment in your reading life

Da jeg fandt læseglæden selv, og stod ved det, selvom andre syntes det var nørdet. Det kan primært tilskrives Lene Kaaberbøl inden jeg opdagede Harry Potter igennem Rowling.

J – Just finished reading…

Tower of Dawn af Sarah J Maas.

K – Kinds of books you won’t read

Jeg læser meget sjældent krimier eller de der mega romantiske bøger (som nogle ville kalde husmorporno), chick-litt i det hele taget sniger sig kun ind en gang imellem. Jeg foretrækker romancen som en implicit del af min fortrukne genre. Biografier er også sjældne i min samling.

L – Longest book you’ve read 

Af nyeste bøger er det Outlander (på engelsk) på slående 850 sider.

M – Major book hangover because of… 

Jeg kan kun referere tilbage til punkt B, med A Court of Mist and Fury.

N – Number of book cases you own 

Jeg har 3,5 bogreoler, men de er fyldt til randen og jeg mangler stadig plads til de bøger jeg har stående alle andre steder i huset.

O – One book you’ve read multiple times

Old Magic af Marianne Curley har jeg i en lang årrække læst hvert år, som et slags sommerritual, fordi den bringer mig tilbage til den første sommerferie jeg læste den.

P – Preferred place to read 

Jeg vil helst sidde godt tilpas i vores store sofa. Hvis det skal være rigtig hyggeligt, kan jeg også godt lide at putte mig op af min mand, mens han sidder og nørder med sin computer og jeg læser.

Q – Quote that inspires you / gives you the “feels”

”To live would be an awfully bit adventure.” J.M Barrie, Peter Pan
“It is our choices, Harry, that show what we truly are, far more than our abilities.” J.K Rowling, Harry Potter (& the Chamber of Secrets)

R – Reading regret

At jeg ikke har mere tid/overskud til at læse. Det er sjældent jeg fortryder bøger, for hvis jeg kan mærke at de ikke er noget for mig, så ligger jeg dem altså fra mig.

S – Series you started, but need to finish 

Jeg føler jeg har gang i så mange serier, men mange af dem er også serier, hvor der stadig kommer nye bøger i. Problemet er bare at vente på deres udgivelse.

T – Three of your all-time favorite books 

’Old Magic’ af Marianne Curley, ’Uprooted’ af Naomi Novik og ’Peter Pan’ af JM Barrie.

U – Unapologetic fangirl for… 

Pas. Jeg syntes ikke der er noget i min fanboks, som jeg skal undskylde for, for det er jo alt sammen helt vildt awesome!

V – Very excited for this release more than any others

Jeg kan næsten ikke vente på de næste to bøger fra Sarah J Maas – først med næste bog i serien om Feyre og til september hendes sidste bog i Throne of Glass serien! Det kan kun blive episk og grædefærdigt for mig at komme til at læse dem. Min plan er lidt at forsøge at genlæse de første bøger i ToG serien, inden den sidste bog.

W – Worst habit 

At købe flere nye bøger uden at læse dem jeg har stående på hylden i forvejen. Godt nok har jeg siden E blev født, kun købt antal bøger som kan tælles med en hånd. Men før i tiden var det en virkelig dårlig vane. Hvis du spørger min mand, vil det nok være at jeg har alt for mange stakke af bøger liggende rundt omkring i huset.

X- X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 
Zarens skæbne af Evelyn Skye.

Y – Your latest book purchase 

Det var et par bøger til E i fødselsdagsgave – 100 flapper (og ord) og en rør/føl bog. Eller tæller brugtkøbte, for så var det ’Complete Tales of Edgar Allen Poe.’

Z – Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late 

Den seneste bog der har gjort sit absolut bedste for at holde mig vågen til langt ud på natten var Tower of Dawn. Desværre måtte jeg ligge den fra mig, for at få noget søvn, for når E vågner tidligt hver morgen er der ikke råd i søvnbanken til at sidde oppe hele natten og læse.
Hvis der er flere, som har lyst til at lege med, kunne jeg godt tænke mig at se hvad Iben og Kirsten har af svar til spørgsmålene, ellers er hver og en af jer velkommen til at besvare dem.

Continue Reading

Den dag jeg glemmer (Adam Silvera, 2016)

Bogen er en gave fra forlaget til bogbloggertræf.

Sixteen-year-old Aaron Soto is struggling to find happiness after a family tragedy leaves him reeling. He’s slowly remembering what happiness might feel like this summer with the support of his girlfriend Genevieve, but it’s his new best friend, Thomas, who really gets Aaron to open up about his past and confront his future.

As Thomas and Aaron get closer, Aaron discovers things about himself that threaten to shatter his newfound contentment. A revolutionary memory-alteration procedure, courtesy of the Leteo Institute, might be the way to straighten himself out. But what if it means forgetting who he truly is?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Efter at have mødt Adam Silvera ganske kort på Bogforum i efteråret, var det som om lysten til rent faktisk at få læst hans bøger voksede en smule. Den eneste bog jeg har af ham i fysisk form er Den dag jeg glemmer, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg fandt den dog som lydbog at gå i gang med, da tiden til at læse mine fysiske bøger er meget lille, og tiden til at høre lydbøger er større med pendlertid til arbejde igen. Jeg vidste en lille smule om Den dag jeg glemmer, men fandt ud af at det alligevel var meget lidt jeg vidste om bogen, hvilket i retrospekt nok var godt nok.

Det er historien om Aaron, der ikke vil stå ved hvem han rent faktisk er, og meget af det hænger sammen med at han skammer sig. Som historien skrider frem opdager vi mere og mere omkring Aaron, og finder ud af hvilke ting der ikke hænger sammen med det liv han lever. Han bliver hurtigt gode venner med den nye dreng, Thomas, i kvarteret, og det er venskabet med ham der pludselig sætter skub i Aaron og hans selverkendelser.

”Thomas er ikke Genevieve, og Genevieve er ikke Thomas, så denne frygtelige ping-pong i mit hoved er bullshit. De spiller to meget forskellige roller i mit liv. Det ved jeg; det sværger jeg på. Genevieve er pigen, jeg elsker, og hende, jeg altid vil savne mest, når der er afstand mellem os. Thomas er bare min bedste ven, ham jeg stoler mest på, men han vil aldrig kunne hale nogen hemmeligheder ud af mig, som jeg ikke fortæller Genevieve.”

Det tog godt og vel halvdelen af bogen før jeg blev fanget sådan for alvor. Den første halvdel af bogen er meget triviel og sagde mig ikke rigtig noget, fordi den ’bare’ handler om det ungdomsliv som Aaron fordriver sin tid med, og der sker ikke rigtig noget. Ikke andet end venskabet med Thomas, som er det mest spændende at komme ind på. Da vi så kommer til anden halvdel og det bliver afsløret hvordan tingene hænger sammen, så blev det først rigtig spænende.

Jeg syntes det er nogle interessante dilemmaer som Silvera opstiller i den her bog; hele konceptet om at ville glemme sin fortid for at kunne leve med sin fremtid, at benægte dele af hvem man er, for at kunne leve med det. Det er en voldsom skræmmende tanke, men på nogle punkter virker den så realistisk at det næsten er uhyggeligt. Silvera behandler historien rigtig godt, og hele ideen om at ville glemme dele af sin personlighed bliver virkelig belyst fra forskellige vinkler, og jeg blev forbavset over hvor meget jeg kunne lide den tragikomiske slutning, hvor Aaron ender med helt at miste hvem han er, fordi hans hukommelse har lidt så store slag. Efter min mening er det ikke Silveras bedste værk, men det er den han slog igennem med, og det kan jeg sagtens se, for det er et kontroversielt og vigtigt emne at belyse, som han har gjort. Jeg vil klart læse mere af ham, udover They Both Die at the End, som jeg lyttede til efter jeg var færdig med Den dag jeg glemmer.

Continue Reading
1 2 3 64