#Bogbloggertræf16 – Del 1

En weekend er ved at være slut, og selvom den kun har været 2 dage, så føles det på mange andre punkter som om den har været meget længere, nærmere betegnet flere uger. For lørdag i denne weekend kulminerede flere ugers forberedelse i årets Bogbloggertræf her i Aalborg. For tredje år i træk tilbragte jeg dagen med et hel selskab af bogbloggere fra hele landet, men som noget nyt var jeg ikke blot deltager. I år var jeg nemlig en af medarrangørerne og det var en helt anden oplevelse, stadig lige så herlig som de andre år, bare på en helt anden måde.

Dagen forsvandt alt for hurtigt, og jeg nåede ikke at snakke med nær så mange mennesker jeg havde troet jeg ville. Ikke desto mindre havde jeg en helt igennem god dag, og alle forberedelserne har været det hele værd, ikke mindst når man så alle de glade ansigter, der også havde en god dag. Selvom vores plan ikke holdt hele dagen, så syntes jeg alligevel vi nåede de ting vi gerne ville opnå med dagen. Jeg havde især en anerledes dag, bag scenen om man så må sige, hvilket betød at mine fødder var meget taknemmelige for at komme hjem i sofaen om aftenen.

Men inden lørdag fandt vej i kalenderen, har der været en masse ting at se til inden da. Allerede tilbage i foråret, hvor vi begyndte planlægningen, blev vi enige om at alle sponsorgaver skulle sendes hjem til min adresse, eftersom jeg har mest plads af os alle 3. Jeg havde dog ikke regnet med at så mange bøger ville komme, og optage så meget plads. I løbet af de sidste par måneder har vi ikke rigtig været i stand til at bruge vores kontor, fordi der stod bogkasser overalt på gulvet i forskellige stabelstørrelser. Og selvom de kom i portioner, så tog det sin tid at få dem pakket ud og pakket om i nettene, som ret hurtigt blev fyldt og var tæt på at sprænges. Det var først fredag aften, efter Simone og Irene havde været forbi til at hjælpe med det sidste, at vi rent faktisk begyndte at kunne se gulvet på kontoret igen.

img_1227

Efter at bilen blev pakket til bristepunktet fredag, betød det at jeg ikke skulle have så meget med i bilen lørdag, heldigt nok eftersom jeg både skulle hente Irene og kagen. Det er måske ikke pænt at sige, men det var måske vigtigst at der var plads til kagen, og at den blev fragtet i sikker stand og ikke faldt fra hinanden på turen. Det var Irene god til at hjælpe med, og kagen overlevede turen, til stor fryd da vi endelig satte den på bordet.

Formiddagen blev brugt på de allersidste forberedelser, så lokalet var bogbloggere (og forfattere) værdigt, med opdækning og buffeten klar. Det tog overraskende kortere tid end jeg måske lige havde regnet med, og vi havde fint med tid til lige at stoppe og trække vejret inden vi bød alle de spændte bogbloggere velkommen, men mere om det senere.

img_1231

img_5589

img_5590

img_5593

img_5594

img_5596

Continue Reading

Babyen (Lisa Drakeford, 2015)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Midt i sin 17-års fødselsdagsfest åbner Olivia badeværelsesdøren og mødes af det sidste, hun forventer at se: Sin bedste veninde, Nicola, som er i fødsel midt på gulvet. Nicola selv er mildest talt overrasket. Hun er ikke klar til at blive mor, og hun har brug for Olivias hjælp. Men Olivia har sine egne problemer. Eksempelvis Jonty, hendes tyran af en kæreste, og hendes autistiske lillesøster, Alice, som hun tit står med ansvaret for. Og så er der Ben, Olivias bedste ven, som har sine egne hemmeligheder at kæmpe med …

(Tekst fra goodreads)

img_5411

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

Jeg fald tilfældigvis over den her ungdomsbog og syntes den lød interessant. Jeg må dog indrømme at mine forventninger ikke blev indfriet helt og aldeles. Ideen med bogen syntes jeg var rigtig god, hele aspektet med unge mødre forbliver jo et ømt diskussionsområde nu til dags, og at skrive ungdomsbøger om netop det emne, virker jo umiddelbart som en god ide. Desværre, var udførelsen bare ikke helt som jeg havde regnet med.

Historien fokuserer primært på en lille håndfuld venner, og hvert (lidt lange) kapitel bliver fortalt fra en forskellig synsvinkel af de fem personer involveret i historien. Det princip fungerede ganske godt de første to kapitler, men derefter faldt det lidt til jorden for mit vedkommende. Da kapitlet fra søsterens synspunkt kom manglede jeg substans. Jeg kunne ikke se hvad hun havde at skulle fortælle til historien. Hendes kapitel handlede mest af alt bare om at hun skulle komme ud af sin skal og få sig en rigtig ven. Det var efter min mening et unødvendigt kapitel for bogens centrale historie, som jeg sad og savnede i lige præcis det kapitel.

”Hun kan ikke sige noget med hovedet trukket bagover på den måde. Han skubber til hende, så hendes hoved knalder ind i døren til garderobeskabet. Der lyder et højt smæld i hendes hoved. Hun kan mærke døren vibrere bag sig. Men hun ved, at hun skal berolige Jonty. Hendes stemmer dirrer en smule.”

Venindeforholdet mellem Olivia og Nicola er nok det mest interessante i bogen, for de to har udvekslet alverdens hemmeligheder, og så alligevel ikke. I starten havde jeg mest af alt ondt af Oliva, men som bogen skred frem begyndte hun at fremstå lidt som en dum veninde, og en smule overfladisk. Heldigvis ændrede hun sig løbende, og hun sneg sig tilbage til min gode side. Til gengæld, gennemgik Nicola den største forandring og jeg blev nærmest en smule forundret over hvor godt hun tacklede tingene, først næsten helt alene og senere med en smule hjælp.

”Hun vil ikke holde op med at græde. Hun vil ikke holde op med at fucking græde. Ikke engang da hans mormor stikker sutteflasken ind i hendes røde, vrede mund. Hendes lille ansigt er fordrejet som en dæmons i en gyserfilm. Forfærdelig at se på. Forfærdelig at høre på.”

De sidste par kapitler er fortalt fra to fyres synspunkt, og selvom de var mere centrale til historien end søsteren, så manglede jeg stadig den dybde der var i historiens første to kapitler fra henholdsvis Oliva og Nicola, da de fortalte det fra deres synsvinkel. Alligevel formåede historien at overraske mig til sidst, og den lettere åbne slutning var et fint twist på hele affæren.

Den her bog skal man læse fordi den netop berører et ømtåleligt emne, som ikke desto mindre er vigtigt at tale om. For vi kan ikke komme udenom at den slags sker, og jo mere der bliver talt om det, og jo mere vi addresseer emnet jo mindre tabu håber jeg det bliver. Og så er det ikke mindst vigtigt at veninder holder sammen uanset hvad, for lige netop i sådanne situationer har vi alle brug for bare en god veninde.

Continue Reading

Outlander (Diana Gabaldon, 1991)

The year is 1945. Claire Randall, a former combat nurse, is just back from the war and reunited with her husband on a second honeymoon when she walks through a standing stone in one of the ancient circles that dot the British Isles. Suddenly she is a Sassenach—an “outlander”—in a Scotland torn by war and raiding border clans in the year of Our Lord…1743.

Hurled back in time by forces she cannot understand, Claire is catapulted into the intrigues of lairds and spies that may threaten her life, and shatter her heart. For here James Fraser, a gallant young Scots warrior, shows her a love so absolute that Claire becomes a woman torn between fidelity and desire—and between two vastly different men in two irreconcilable lives.

(Tekst fra goodreads)

img_5393

Bogen får  5 ud af 5 stjerner.

Jeg har hørt meget om Outlander på nettet og fra andre i rigtig lang tid, og i sommerferien fik jeg fat i den første bog, for at se hvorvidt det ville være noget for mig. Jeg vidste fra starten at det var en historie der havde med tidsrejser at gøre, og at den foregik i Skotland, og allerede på bare de to punkter var historien solgt ret godt til mig. Jeg elsker Skotland og tidsrejser i bøger er også bare et hit. Så man kan godt sige jeg havde ret store forventninger til den her bog, og heldigvis blev stort set alle sammen indfriet, også nogle jeg måske ikke var klar over jeg havde til bogen.

Claire som hovedperson fungerer både godt og skidt for mit vedkommende. På den ene side falder hun i hak på mange måder når hun lander i fortidens Skotland, og hun har ben nok i næsen til at ikke at blive fuldstændig panisk over de mindste ting. Hun tager tingene i stiv arm, lige indtil det bliver for meget for hende. For der var punkter hvor hun blev lidt for klynkende over sin situation og de ting hun næsten blev tvunget til at gøre for overlevelse. Jeg kan huske at jeg flere gange, blev irriteret over hendes klagesang over hendes dårlige skyldfølelse for sin første mand, på trods af at hun befinder sig ret tilfreds i sit nye ægteskab. Nogle gange blev det bare for meget, men heldigvis skete der så mange andre ting at det alligevel hurtigt var glemt.

”Still, I had to admit that he was responsible for my not marrying in grey serge. Marrying. Oh, God. Buoyed temporarily by port wine and cream lace, I had momentarily managed to ignore the significance of the occasion. I gripped the banister as fresh realization hit like a blow in the stomach.”

Dynamikken mellem Claire og Jamie overraskede mig, for selvom jeg godt ved at forfatteren har skabt hele scenarioet, så var det måske ikke lige det forhold jeg ville have set for mig. I starten var Jamie ret uinteressant, men hans karakter trådte også mere og mere i kraft som historien skred frem, og jeg kunne rigtig godt lide måden tingene blev afsløret løbende hen af vejen, så man ikke fik alle detaljer på en gang, og der stadig var noget at se frem til på den måde.

img_5395

Den stemning der bliver skabt af Skotland var fortryllende. Jeg kunne nemt forestille mig hvordan de store skove så ud, hvordan de gamle slotte ville se ud på lang afstand, og hvordan det ville være at befinde sig i de store sale med alle mænd i kilte omkring mig. Det kunne virkelig mærkes at Gabaldon har gjort sin research for den her bog og det univers hun har sat sammen. Jeg er vild med det historiske aspekt der også kommer ind over bogen, og hvordan Claire desperat med sin viden om fremtiden forsøger at redde dem hun holder af.

”Rationality did not appear to be helping much. I turned to emotion, and began, shrinking from the task, to reconstruct the details of my married lives – first with Frank, then with Jamie. The only result of this was to leave me shattered and weeping, the tears forming icy trails on my face.”

Jeg ved at den her historie har delt vandende meget klart hos dem der har læst dem. Der er dem der enten elsker dem, og så er der dem der hader dem. Jeg må indrømme at jeg melder mig i den første gruppe. For jo, selvom bogen har sine små mangler så opvejer resten småtingene. Jeg kunne næsten ikke ligge bogen fra mig i de dage jeg læste den, og da jeg var halvvejs igennem den, begyndte jeg på den første sæson af tv-serien, hvilket gav en helt særlig oplevelse af bogen. Det jeg blot er spændt på af de næste bøger, er hvordan Gabaldon har tænkt sig at stykke dem sammen. Jeg har smuglæst mig lidt til at Claire skal forestille at kunne rejse frem og tilbage mellem 1600-tals Skotland og 1900-tals England, hvilket jeg ikke helt kan forholde mig til, for i mit hoved valgte hun at blive i Skotland hos Jamie, og at hun pludselig skal forestille at være tilbage vil jeg lige skulle vende mig til, men det må jeg læse mig frem til.

Continue Reading

The Assassin’s Blade (Sarah J Maas, 2014)

Celaena Sardothien owes her reputation to Arobynn Hamel. He gave her a home at the Assassins’ Guild and taught her the skills she needed to survive.

Arobynn’s enemies stretch far and wide – from Adarlan’s rooftops and its filthy dens, to remote islands and hostile deserts. Celaena is duty-bound to hunt them down. But behind her assignments lies a dark truth that will seal her fate – and cut her heart in two forever…

(Tekst fra goodreads)

img_5056

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Jeg har det faktisk lidt blandet med den her bog, for på den ene side så elsker jeg den, men på den anden side, så har jeg det lidt svært med den. For at tage den fra begyndelsen af, så var jeg enormt glad for at få et indblik ind i Celaenas fortid, og se hvordan hun blev den hun er da man møder hende i den første officielle bog i serien. Det var ganske interessant at se hvordan hendes karakter var blevet formet, og hvordan hun endte som koldblodig morder, men alligevel med et hjerte. Derfor var jeg rigtig glad for den første historie, hvor det virkelig kommer til udtryk, og hun kæmper for at befri en hel flåde af slaver.

I det hele taget var den første novelle nok den bedste, hvis jeg skal se på dem alle 5. Og det er baseret mest på den karakter Celaena er i den historie, for i de andre så jeg knap så meget af den karakter jeg kender, end jeg gjorde i den første. Selvfølgelig er hun ikke den samme kick-ass Celaena som i de senere bøger, men det var alligevel kun i den første og tredje novelle af jeg kunne fornemme den Celaena under overfladen. Den tredje novelle var også en af de bedre, her er Celaena taget lidt væk fra vante rammer, og det gav også et interessant indspark i hendes udvikling.

”With Ben, after she’d come back from a mission two hours late and with a sprained ankle. He’d been worried, and given how close she’d come to being captured by the royal guards, she was more than a bit shaken. But embracing Sam was different, somehow.”

img_5058

Det forhold til Sam, som har været omdrejningspunktet for Celaenas hævntørst i alle bøgerne, må jeg desværre indrømme at jeg ikke blev helt fanget af. Hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg det var alt for anstrengt og tvunget frem i løbet af bogen. Det var som om at Celaena ændrede mening om Sam fra den ene dag til den anden, og hendes følelser for ham dukkede næste op af det blå.

Jeg fik i hvert fald ikke fornemmelsen af den der sønderrivende og hvirvelvindskærlighed, som den var blevet lagt op til i bøgerne. Det kan også være det er mig der husker forkert, men jeg havde bare forventet mig lidt andet. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så faldt jeg aldrig rigtig for Sam. I den sidste novelle, måske også lidt den anden sidste, blev han faktisk lidt af en nar. Det hele handlede om at hvis de skulle være sammen, så skulle det næsten kun foregå på hans præmisser. Og Celaena sagde ja til stort set det hele, uden sure miner! Noget jeg absolut ikke kunne forligne mig med.

”The  silence peeled back, and thoughts tumbled in. It had been a mistake. And when she figured out where they were keeping him – where they were hiding him – she’d stop at nothing to find him. And then she’d slaughter them all.”

Det der rørte mig mest ved alle novellerne, var måden hvordan Celaena brudte sammen i slutningen, som følge af Sams død. Det var et rigtig godt indblik i hendes karakter, og her kunne jeg skimte noget af det jeg absolut elsker ved hendes person. Det er tydeligt at mærke at det her er en forgængerbog, den er meget let og den mangler lidt dybde. Dog var det fint hvordan novellerne næsten alligevel hang pænt sammen, det gav fint mening og gjorde lidt ekstra for dem.

I sidste ende sidder jeg nok bare og savner det fabelagtige spektakel som Sarah J Maas formår at kunne skabe igennem sine historier og karaktere; jeg savner mere af det hele, og mere dybde i de centrale karakterere. Heldigvis er det jo kun en lille pre-quel, og der er resten af serien man kan fordybe sig i til den slags, og med den anden sidste bog lige rundt om hjørnet, glæder jeg mig bare endnu mere til at fingrene i den nu.

UPDATE: Jeg har nu endelig modtaget seneste bog, og er allerede godt begravet i den!

Continue Reading

En Lille Opdatering

Der sker forandringer hele tiden, og det er både her på bloggen og i privatlivet. I foråret købte vi hus, som vi på nuværende tidspunkt er nogenlunde færdig med at renovere (selvom i virkeligheden bliver man aldrig færdig med den slags, som husejer har man altid noget at lave) og med slutningen på sommerferien kunne vi vende tilbage til en normal hverdag, dog som husejer. Det ville skæbnen dog ikke helt være med til, for der blev lige smidt en overraskelse mere ind fra højre (eller venstre) af.

Kæresten og jeg fandt nemlig i sommers ud af at vi skal være forældre på den anden side af nytår! Helt planlagt kan vi ikke sige det har været, men delvist planlagt var det dog. Det har betydet en del nye ting vi skulle tage hensyn til, og ikke mindst for mit vedkommende. Pludselig er der ting jeg skal gøre, og ting jeg ikke længere må gøre. Alt sammen imens jeg skal forholde mig til at der rent faktisk vokser en lille person inde i maven på mig. Jeg skal dog ikke klage, jeg har hørt værre historier fra veninder og deres graviditet, og indtil videre tyder det på at jeg har trukket det længere strå.

Det betyder selvfølgelig også at jeg (desværre) nok bliver nødt til at skære lidt ned på min aktivitet herinde på bloggen, forhåbentlig bare i perioder. For det er ingen hemmelighed at jeg er noget mere træt end jeg plejer at være, og selvom jeg stadig læser en hel del, så er energien for at sammensætte anmeldelserne til jer på et lidt lavere niveau (især når sofaen er så tiltrækkende når jeg kommer hjem fra arbejde), men jeg lover at jeg ikke forsvinder helt og aldeles. Bloggen vil stadig primært være tilholdssted for bogkærlighed, men jeg kan nok ikke love at der ikke kommer til at snige sig lidt mere personlig indlæg ind fra tid til anden. Bøger kommer stille og roligt til at dele en førsteplads om min kærlighed, hvis ikke de langsomt rykker ned på en andenplads.

Continue Reading

Bookish Wonders #03

Som mange af jer godt er klar over, så var jeg jo et smut i London i starten af august, og man kan ikke tage til Londons boghandlere uden at komme hjem med bare et par bøger. For mit vedkommende var det bare 13 bøger (selvom en ikke er kommet med på billedet, men den var jeg i færd med at læse da jeg tog billederne). 13 er jo et uheldigt tal, og jeg har da også tilføjet et par bøger mere til samlingen siden da, men dem får I at se en anden gang. Men imens jeg denne weekend er til stur stur bryllup, så kan I nyde lidt bogporno.

img_5401

Eftersom jeg var i London lige da Harry Potter and the Cursed Child udkom, var det uundgåeligt at den røg med mig hjem i tasken. Da jeg også fik den til halv pris, så var det et tilbud meget svært at modstå. Jeg faldt over den fine udgave af A Handmaid’s Tale, og jeg har hørt at det er hendes bedste bog, og tænker at så måtte jeg hellere starte med den. Maresi var en dystopisk-agtig bog jeg faldt pladask for både på grund af baggrundsteksten, men også udseendet, og den glæder jeg mig til at læse. Så fandt jeg den første genfortælling på turen af Alice i Eventyrland i The Looking House Glass, og den måtte bare tilføjes til mine genfortællingshylder.

img_5402

The Girl From Everywhere var en ungdomsbog der tiltrak mig med det samme, for der er noget tidsrejseagtigt inde over den, og en pige der skal finde sin skæbne. Den anden genfortælling af Alice i Eventyrland faldt i tasken med Queen of Hearts, og mere er der vist ikke at sige om det. Som engelsk fagnørd kunne jeg heller ikke stå for den lille bog med gode citater fra Shakespeares bedste replikker, den var både fin af udseende og tiltalte mig engelskhjerte. Den lille bog The Tale of Peter Rabbit var et impulskøb, og i retrospekt måske ikke så godt et køb, for der er jo over 20 små bøger i serien, så det havde måske været smartere at købe en samlet udgave, men de små bøger her var bare ikke til at stå for, og jeg ser frem til at have dem alle sammen stående på hylden.

img_5405

Little Women var den sidste jeg manglede af de 4 Penguin Puffin bøger, så der var ingen tvivl om at den skulle med hjem. På British Museum fandt jeg den yderst interessante bog How to be A Heroine, som tiltaler mit feministiske hjerte, og jeg er spændt på at læse hvordan alverdens literære heltinder bliver behandlet. Og slutteligt fandt jeg at par små sorte Penguin Classics, og min lille samling af dem vokser langsomt. Jeg føler egentlig ikke behov for at eje dem alle sammen, men har det fint med at udvælge mine favoritter til at pynte min bogreol.

img_5407

Den sidste bog jeg også købte, som desværre ikke nåede med på billederne, er Rainbow Rowells Carry On, som jeg også allerede har læst, og nød i fulde drag.

Har I ellers fået nogle gode nye bøger på det seneste?

Continue Reading

Emmy & Oliver (Robin Benway, 2015)

Emmy’s best friend, Oliver, reappears after being kidnapped by his father ten years ago. Emmy hopes to pick up their relationship right where it left off. Are they destined to be together? Or has fate irreparably driven them apart?

Emmy just wants to be in charge of her own life. She wants to stay out late, surf her favorite beach—go anywhere without her parents’ relentless worrying. But Emmy’s parents can’t seem to let her grow up—not since the day Oliver disappeared.

Oliver needs a moment to figure out his heart. He’d thought, all these years, that his dad was the good guy. He never knew that it was his father who kidnapped him and kept him on the run. Discovering it, and finding himself returned to his old hometown, all at once, has his heart racing and his thoughts swirling.

Emmy and Oliver were going to be best friends forever, or maybe even more, before their futures were ripped apart. In Emmy’s soul, despite the space and time between them, their connection has never been severed. But is their story still written in the stars? Or are their hearts like the pieces of two different puzzles—impossible to fit together?

(Tekst fra goodreads)

img_5422

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Emmy & Oliver er endnu en super sød, og rigtig fluffy – ja, jeg bruger ordet fluffy om bøger – ungdomsroman, der bare gerne vil være lige netop det. Den handler både om at finde sig selv, men også om at indse hvordan verden til tider kan hænge sammen, og bare fordi man elsker nogen, bliver man også nødt til at give slip og lade dem være, fordi ens kærlighed måske kan være for meget. Men fremfor alt så er det også en bog om at finde hinanden igen, efter at have været skilt ad of tro man aldrig ville finde hinanden igen.

Bogen følger Emmy, som er enebarn, og som konsekvens efter hendes bedste barndomsven blev bortført, har fået det mest overbeskyttende forældre man kan forestille sig. Alligevel ser det ud til at Emmy lever et nogenlunde normalt lidt; hun går i skole og er sammen med sine venner, hvor de laver normale teenager-ting, hun tænker på hvor hun skal gå på college, hun tjener sine lommepenge ved at babysitte for naboen. Men hun tænker også stadigvæk meget på Oliver, for lige inden han blev taget af sin far, havde han skrevet at han godt kunne lide Emmy. Og måske som mere end en ven, og den tanke har siddet fast i Emmys minder i al denne tid. Da det pludselig går op for Emmy at Oliver er fundet, og vil vende hjem, begynder det straks at sætte en masse tanker i gang.

Emmy som fortæller af den her historie fungerer rigtig godt. På en eller anden mærkelig vis er hun i stand til at sætte sig i flere forskellige sko, og se sagen fra flere vinkler, ud over sin egen, som i forvejen er kompliceret af hendes følelser. Det hele kommer til udtryk i de samtaler og til tider mærkværdige situationer som Emmy kommer til at befinde sig i, og jeg kunne ikke lade være med at have en smule ondt af hende til tider. For som vi alle godt ved, så kan børn virkelig være onde, og ikke mindst teenagere. Man skulle tro at det at være blevet ’kidnappet’ af sin far, ville give lidt frirum fra mobbere og drillerierne, men tværtimod er det bare som om det inviterer til mere af den slags, og som tidligere ven til Oliver, bliver Emmy også trukket ind i det.

I det hele taget kommer Emmy til at fungere som mellemmand hele tiden. Jeg syntes det var lidt synd for hende, men så igen, det fungerede, og fordi hun netop kunne se det hele fra alles vinkler, gav det også god mening. Alle scenerne med Oliver var simpelthen de bedste, det kan jeg lige så godt indrømme. Det var de typiske, akavede scener hvor man skulle tro de mødtes for første gang, og ikke genmødtes efter 10 års adskillelse. På mange punkter begyndte de hvor de slap, hvilket mærkedes i kemien mellem dem, og deres samtaler, mens på andre punkter skulle de begynde helt forfra, hvilket afspejlede sig i de ting deres samtaler drejede sig om.

En af de finere ting ved den her historie, som jeg syntes den kom elegant om, var hele det faktum at det ikke kun er personen der bliver ’kidnappet’ som skal tilpasse sig til en ny/gammel hverdag. Det kan godt være det er denne person det er hårdest for, men alle andre involverede har det næsten ligeså hårdt, og det var noget jeg syntes den her historie skildrede rigtig fint. Og det var flere personer dette blev illustreret igennem, så man ikke kun så det fra familiens, men også venner og skolekammerater. Det var også fint hvordan bogen skildrede at forældre kan træffe nogle virkelige dårlige valg, som Olivers far i det her tilfælde har gjort. Hvad jeg syntes var godt ved slutningen, var at Olivers far stod ved sine fejl, og ikke forsøgte at fralægge sig sit ansvar. Alt i alt er det en rigtig sød ungdomsbog, som alligevel behandler er ret alvorligt emne.

Continue Reading

Attachments (Rainbow Rowell, 2011)

It’s 1999 and the internet is still a novelty. At a newspaper office, two colleagues, Beth and Jennifer, e-mail back and forth, discussing their lives in hilarious details, from love troubles to family dramas. And Lincoln, a shy IT guy responsible for monitoring e-mails, spends his hours reading every exchange.

At first their e-mails offer a welcome diversion, but the more he reads, the more he finds himself falling for one of them. By the time Lincoln realises just how head-over-heels he is, it’s too late to introduce himself. After a series of close encounters, Lincoln eventually decides he must follow his heart… and find out if there is such a thing as love before first sight.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5076

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Rainbow Rowell kan efterhånden siges at være ny dronning inden for realistisk og enormt rørende historier, både til unge og voksne. Attachments er en af disse til voksne, og det er historien om at finde kærligheden et meget underligt sted. Lincoln er vores hovedperson, og allerede da det blev klart at historien skulle fortælles fra en mands synspunkt var jeg meget interesseret. Det er ikke så tit man læser kærlighedsbøger set fra mandens synspunkt, så jeg tænkte det var spændende at se hvordan kærligheden ville blomstre den vej, og hvordan den så vil udspille sig.

Lincoln er en meget sympatisk ung mand. Han bliver beskrevet lidt nørdet, og ærlig talt så møder vi ham på det måske dårligste tidspunkt i hans liv. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at hold en lille smule af Lincoln, allerede fra start at. For selvom han bor hjemme hos sin mor, hvilket måske ikke er det mest tiltrækkende hos en ung mand, så fik man derigennem også et indblik i hvilket forhold han havde til sin mor, og det sagde også en hel del om Lincoln som person. I det hele taget, jo mere jeg læste om Lincoln jo mere forelskede jeg mig også lidt i ham. Han var alle dele følsom og usikker til at man bare fik lyst til at give ham et ordentlig smækkys på kinden. Jeg var især glad for de passager hvor hans følelser begynder at vise sig mere og mere, og udvikle sig.

”She was talking to him about her dog. Her dead dog, I think. Actually, there’s a chance she was talking about a dead child, but I don’t think so. Anyway. Doris was talking about her dog, and My Cute Guy was listening attentively and asking follow-up questions, nodding his head. (It was very involved. I don’t think they even noticed me ogling.) He could not have been nicer.”

Ud over Lincoln, er der de to kvinder Beth og Jennifer, hvis e-mails han arbejde til dels består i at læse. Allerede der har vi overtrådt en grænse, men når Lincoln gør det, så gjorde det ikke så meget. For det er igennem disse mails at Lincoln udvikler sine følelser, og jeg må da indrømme at jeg også blev mere og mere nysgerrig for at læse mail korrespondancerne for at høre om hvad der skete i Beth og Jennifers liv. For de var fyldt med humor i deres udvekslinger. Jeg kunne ikke lade være med også at føle for dem, og det der skete for dem. Jeg sad flere gange og håbede på at Beth havde droppet sin taber af en kæreste, men jeg måtte vente længe før det skete, ligesom Lincoln.

IMG_5078

”Ludicrous. It didn’t change anything, knowing that Beth was single. Had been single for weeks. For practically months. What did that change? Nothing, right? Nothing, really.”

Den her bog ramte mig lige i hjertet med lige dele følelsesangst og den der fornemmelse man får i maven af at se en sød fyr. Jeg heppede hele tiden på Lincoln, og selvom jeg tit forventede at han ville gøre et eller andet dumt, så gjorde han det ikke, og hvis han gjorde det indirekte, så fik det ham blot til at virke som en sødere fyr. Den sidste fjerdedel af bogen kunne jeg ikke ligge den fra mig – jeg måtte bare vide hvad der ville ske. For pludselig var der ikke mail korrespondancerne at læse mere. Og et kort øjeblik var jeg bange for at Rowell havde skrevet en helt anden slutning end den jeg håbede på.

Min tålmodighed blev heldigvis belønnet og mit hjerte kunne ånde lettet igen, for selvfølgelig skaber Rowell en rørende og alt for kort slutning, hvor vi som læser får det vi har siddet på nåle og sukket efter. Jeg syntes i hvert fald godt at der kunne have været et kapitel eller to mere til sidst for at indfri de forventninger jeg fik opbyggede hele bogen igennem. For selvfølgelig skal den ende godt, den kan ikke andet, og når det sker, vil man bare gerne kunne side og svælge lidt mere i romantikken.

Med foruden at Rowell har skrevet en enormt fængende kærlighedshistorie, så inddrager hun også nogle meget virkelig emner, som kvinder især vil kunne genkende. Måden hun gør det på er meget fin og subtil at de ikke tager fokus fra den egentlige historie, men alligevel påvirker det historien og personerne, så man bliver nødt til at tage stilling til det. Det syntes jeg i sig selv er en bedrift, når man tager i betragtning hvilke ret tunge, seriøse emner det er Rowell har bragt på banen i denne bog. På trods af de tunge emner som nævnt her til sidst, så syntes jeg man skal læse Attachments hvis man har brug for en god dosis rigtig fængende kærlighedsroman der går dig lige i hjertet.

Continue Reading

August Wrap-Up

August har virkelig været en blandet måned, og der er sket så mange ting at mit hoved næsten ikke kan finde rundt i det hele. Den første halvdel af måneden brugte jeg på mine sidste feriedage, men eftersom vejret ikke syntes det var sommerferie længere, så var det lidt triste feriedage. Da jeg også blev forkølet efter min tur til London, var de første par dage ikke lige de fedeste. Selv en måned efter, har jeg stadig en træls tusse sidende i halsen jeg ikke kan få helt bugt med. Netop på grund af sygdom havde jeg heller ikke voldsomt meget læselyst, og de første par uger var derfor ikke præget af særlig mange bøger. I det hele taget har jeg i august ikke haft synderligt meget tid, eller lyst desværre, til at læse meget, så det er kun blevet til 4 bøger denne måned. Med start på arbejde igen forsvandt en hel del læsetid også, især fordi jeg skal på en frygtelig masse kurser i løbet af det kommende år, og der vil blive krævet en del mere af mig, så mit hoved har ikke altid overskud til at læse når jeg kommer hjem. Den sidste uge når jeg kom hjem fra arbejde, har jeg for eksempel haft behov for at sove en halv time på sofaen for ikke at falde om af udmattelse.

IMG_1138

Ikke desto mindre blev det dog til 4 bøger, hvor en af dem var en lydbog. Det var samtidig månedens bogklubvalg, Wild af Cheryl Strayed. Det var en meget blandet oplevelse, for på den ene side var det en imponerende historie, men oplæseren irriterede min blindtarm noget så gevaldigt at det ødelagde hele bogoplevelsen. I starten af måneden kunne jeg heller ikke holde mig fra Harry Potter and the Cursed Child, ligesom stort set halvdelen af resten af verdens befolkning. Det var også en blandet oplevelse, men det tror jeg at jeg vil gemme til min anmeldelse, som gerne snart skulle komme til jer på bloggen. Som en herlig afslutning læste Louise og jeg den sidste bog om Lyra og Will, The Amber Spyglass, som var så glædeligt og ikke mindst sørgeligt gensyn, som I kan læse mere om her. Derfor kunne jeg heller ikke holde mig fra at læse mere om Lyra i Lyra’s Oxford i den lille bonusbog sat et par år efter, og den er simpelthen så fin.

Nu er vi så gået ind i september, og jeg ved endnu ikke hvordan mit læsehumør kommer til at udarte sig. Det er stadig ikke helt vendt tilbage, men det er stille og roligt på vej. September betyder jo også Bogbloggertræf, og tingene begynder virkelig at tage ved, og der sker ting dagligt, og jeg glæder mig gevaldigt til at kunne dele det hele med jer når vi forhåbentligt ses den 24. Derudover skal jeg et smut til København til stort familiebryllup, endnu et kursus og fejre mine forældres sølvbryllup. Ellers vil jeg se om jeg ikke kan komme lidt efter det med at få bloggen up til date og læst nogle af alle de bøger jeg stadig gerne vil læse.

Månedens anbefaling: Eftersom jeg ikke har læst voldsomt meget den her måned, har jeg valgt ikke at anbefale nogen. Jeg kunne godt anbefale His Dark Materials igen, men det tænker jeg at I allerede godt ved.

Hvordan har jeres august måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i september måned?

Continue Reading

The Amber Spyglass (Phillip Pullman, 2000) + Lyra’s Oxford (2003)

Will is the bearer of the knife. Now, accompanied by angels, his task is to deliver that powerful, dangerous weapon to Lord Asriel – by the command of his dying father.

But how can he go looking for Lord Asriel when Lyra is gone? Only with her help can he fathom the myriad plots and and intrigues that beset him.

The two great powers of the many worlds are lining up for war, and Will must find Lyra, for together they are on their way to battle, an inevitable journey that will even take them to the world of the dead…

(Tekst fra goodreads)

IMG_5376

Begge bøger får 5 ud af 5 stjerner.

De sidste sider er vendt, og jeg har tørt tårerne væk fra mine kinder. Det var med lidt vemodigt hjerte at jeg gav mig til at læse den sidste bog i His Dark Materials, for selvom det har været noget så hyggeligt at læse i fællesskab med Louise og resten af jer, så var det også bare lidt trist at det nu skulle være slut. Ikke mindst fordi slutningen på den sidste bog fik mit hjerte til at knuse, men også bare det faktum at der ikke er mere Will og Lyra at læse om. Her nogle dage efter, kan jeg allerede mærke at jeg savner dem. Derfor gik der da heller ikke mere end en enkelt dag, før jeg fandt min udgave af Lyra’s Oxford frem, for at få det meget lille gensyn den bog kunne give mig, også selvom det kun var med Lyra, så var det trods alt bedre end ingenting.

Den sidste bog i serien er mange ting, den er både eventyrlig, tankevækkende, dyster, sød, skræmmende, hjertevarm, men også hjerteskærende. Den rummer så mange ting at det kan være svært at sammenfatte det hele på en gang. Jeg troede jeg havde husket de fleste ting, men det viste sig, at der var mange små detaljer som havde smuttet igennem min hukommelse, og det gjorde kun min genlæsning des mere fornøjelig, for jeg kunne opdage/finde ud af ting på ny, sammen med Lyra og Will.

”Will put his hand on hers. A new mood had taken hold of him, and he felt resolute and peaceful. Knowing exactly what he was doing and exactly what it would mean, he moved his hand from Lyra’s wrist and stroked the red-gold fur of her dæmon. Lyra gasped.”

På mange punkter vil jeg mene at den her bogserie er vigtig, både for børn og voksne. Jeg har selv læst den et par gange som teenager, og godt nok forstod jeg størstedelen af den, men med årerne kan jeg mærke der er andre ting der melder sig på banen. Pludselig ser jeg ikke Mrs Coulter i nær så sort et lys, for hun er trods alt en mor, der i sidste ende vil gøre alt for sit barn. Det var ikke mange der fik et nyt syn som dette, men hun er nok den vigtigste. Lyra og Will er stadig idoliseret, og jeg savner dem – jeg savner dem sammen, for de er bare bedre sammen.

Ligesom Lyra’s Oxford giver et indblik i hendes liv nogle år efter handlingen i The Amber Spyglass, kunne jeg virkelig også godt tænke mig en fra Wills synspunkt for at se hvordan han kom videre med sit liv. Modsat tror jeg også at jeg ville knuse mit hjerte endnu engang, som jeg gjorde da jeg læste slutningen på Amber Spyglass. Jeg mindes ikke at den rørte mig så dybt de andre gange jeg har læst den, men måske det er de ekstra års erfaring der har sat sine spor der. Om ikke andet, så er det bøger jeg vil blive ved med at anbefale til hvem der end vil lytte, så tak til jer der rent faktisk lyttede, og læste med i de sidste par måneder.

Continue Reading
1 2 3 52