Fredag, lørdag, søndag (Christine Lind Ditlevsen, 2015)

I en moderne stream of consciousness sejler Kat ind i en hjemløs weekend, der er et virvar af druk, sex og skyld, tab og forsoning. 

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 2 ud af 5 stjerner.

Jeg kan ligeså godt sige det fra start af; den her bog var vildt mærkelig, og jeg brød mig ikke om den. Og det syntes jeg faktisk var ret træls, for den så noget så indbydende ud, men jo mere jeg læste i den, jo mere blev jeg irriteret over stilen i den. For skrivestilen er meget anerledes end hvad jeg er vant til. Da jeg læste bagsideteksten, syntes jeg den lød okay interessant; en ungdomsbog som udspiller sig over lige knap en weekend og der er alverdens drama inde i billedet. Og drama skal jeg da godt nok love for der er nok af, på det punkt blev jeg ikke skuffet. Der var fest med alkohol og vilde udskejelser, som alt sammen forgrener sig ind i resten af weekenden, og ødelægger det hele for den lille vennekreds.

”I mørket har de andre grineren over de awkward ads, især dem for slik er for corny med mennesker klædt ud som dyr og sådan noget. Jeg spiser fransk hotdog og drikker Fanta og vodka i blandingen 2:8, det brænder, og jeg brænder med.”

Hvis skrivestilen havde været noget anerledes, og mere af hvad jeg er vant til, kan det sagtens være at jeg havde brudt mig mere om bogen. For historien syntes jeg var okay, om end den var noget mere overdrevet og dramatisk end jeg havde forestillet mig i første omgang, men det blev bare spoleret lidt af den ’stream of consciousness’ skrivestil der var igennem hele bogen. Havde det været enkelte passager, kunne jeg sikkert have båret over med det, men en hel bog skrevet på den facon, ganske vist en kort bog, det blev for meget for mit vedkommende og det blev en kamp med mig selv om jeg skulle ligge den fra mig eller ej. Stædig som jeg er, læste jeg den færdig, hvilket jeg i sidste ende er glad for, til trods for den irriterende skrivestil.

Continue Reading

Zarens Spil (Evelyn Skye, 2016)

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

Vik og Nikolaj er magikere – de eneste i Rusland i året 1825 – og med trusler fra flere sider har Zaren brug for en stærk magiker. Kun den bedste er god nok. derfor sætter han gang i Zarens spil, en duel på magiske evner. Vinderen bliver imperiets magiker og Zarens mest respekterede rådgiver. Taberen dømmes til døden. 
Vika er ivrig efter at komme til hovedstaden Sankt Petersborg og vise sit talent. og også den forældreløse Nikolaj ser Zarens Spil som sit livs chance. Men han ser også Vika – og kan slet ikke lade vær med at tænke på hende. Da Pasja, Nikolajs bedste ven og arving til tronen, også begynder at falde for den mystiske Vika, går det op for Nikolaj, at han må besejre den pige, de begge elsker … eller selv blive dømt til døden.  Efterhånden som ældgamle hemmeligheder kommer frem i lyset og truer imperiets fremtid, bliver det klart, at det ikke er en mulighed at tabe Zarens Spil.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Da jeg så den her bog, måtte jeg straks eje den. Den handler om det gamle Rusland og der er magi i spillet – ret bogstaveligt talt, ting der tiltaler mit hjerte på flere punkter. Det er den første bog i et duologi, selvom jeg i første omgang troede det var en trilogi. Det gør mig faktisk ikke noget at der kun kommer to bøger, for efter at have læst den, så må jeg være ærlig og sige at jeg tvivler på at der er nok historie til tre bøger. Men to bøger som er skrevet bedre og mere solidt, er trods alt bedre end 3 bøger som er en smule tynde i det.

Bogen følger primært Vika og Nikolai, som begge har magiske evner og bliver påbudt at deltage i Zarens spil, der går ud på at vise deres evner på bedste vis for at blive den royale magiker til Zaren. Der er altså lagt op til en magtdemonstration af magisk vis lige fra start af. Og der kommer også et par højdepunkter igennem bogen, men andre gange går det nu alligevel lidt for stille for sig. Hvilket jeg har det lidt blandet med, for på den ene side var det fantastisk med de store udskejelser af magi, men de små og mere elegante spil af magi var også fascinerende på deres egen måde. For de gav et indblik i de to karakterer, hvilket jeg syntes var en interessant måde at gøre det på.

”De hektiske udfoldelser på gader og kanaler kunne måle sig med kaosset i Nikolajs hoved. Men mens folket udenfor var drevet af løftet om festligheder, var det kun dødens skygge, der drev Nikolaj.”

Af de to hovedpersoner var jeg mest fanget af Nikolaj; for mig var hans prøvelser og problemer mest spændende, og hans måde at håndtere tingene på sagde mig bare mere. Det var lidt som om der var mere substans i hans person i forhold til Vika. Hun kunne til tider virke en smule overfladisk og det irriterede mig en smule. Til at starte med havde jeg ellers det indtryk at hun skulle være bogens hovedperson, men som den skred frem syntes jeg at Nikolajs historie blev mere interessant, og hans indtog lidt pladsen som hovedperson for mit vedkommende.

Men der er også andre fortællere i bogen end lige Vika og Nikolaj, og til at starte med irriterede det mig en smule, for jeg syntes jo deres historier var mest spændende. Efterhånden bidrog de forskellige fortællere til historien med dybere mening, og det gav også et indblik i den store mængde research der er gjort i den russiske historie.

”Vika havde heller ingen anelse om, hvad hun kunne vente sig fra Nikolajs side. Eller fra sig selv for den sags skyld. Hvis han angreb, ville hun reagere. Men hvis han lod være, tja… Hun vidste det ikke.”

De mange detaljer om Rusland og den royale historie syntes jeg var indarbejdet rigtig godt. Som jeg ser det var det halvt fakta og halvt fiktion, og den kombination passede mig helt fint. For på den måde fik jeg en dosis historie, men samtidig blev jeg også underholdt med en gribende historie med spændende personer.

Slutningen på bogen gør også at jeg glæder mig endnu mere til den næste og sidste bog i serien, for hold nu op en cliff hanger! Selvom der er små ting ved bogen og historien der ikke lige var hvad jeg havde forventet, så ser jeg alligevel meget frem til at få slutningen og høre hvad der videre er sket med Vika, Nikolaj og alle de andre. Mest af alt ser jeg frem til et gensyn med Nikolaj og den baggrundshistorie der langsomt udvikler sig for ham. Så hvis du er den mindste smule til det gamle Rusland, magi eller lidt romantik – for ja, det kan vi heller ikke komme udenom i denne bog -, så vi jeg helt klart anbefale dig Zarens Spil. Også selvom du ikke er til de ting, så er det en solid fantasyroman der er værd at læse.

Continue Reading

Barselslivet #01

Med et har min hverdag ændret sig. Jeg har ikke længere vækkeuret til at få mig op om morgenen, for det kan jeg slå fra de næste mange dage. Lige indtil der kommer noget andet og vækker mig. Den her uge begynder jeg nemlig min barsel. Det er dog sket lidt før tid, i hvert fald i forhold til hvad jeg selv og min arbejdsgiver havde planlagt. Ifølge planen skulle jeg have sidste arbejdsdag i morgen, torsdag, så jeg også kunne nå at sige pænt farvel til mine elever på de få hold jeg nu havde tilbage. Det skulle dog vise sig ikke at være sådan tingene skulle udfolde sig.

I fredags var jeg til det sædvanlige besøg hos lægen, som var lidt utilfreds med mit blodtryk – hun mente det var lige lidt for højt. Jeg blev derfor sendt hjem med en lille, handy blodtryksmåler for at jeg kunne måle det henover weekenden. Alt efter resultaterne ville hun så bedømme mandag morgen om jeg måtte få lov til at tage på arbejde min sidste uge, eller om jeg skulle sygemeldes de par dage. Mandag morgen besluttede lægen så at jeg skulle sygemeldes de sidste dage, og dermed begynde min barsel en uge før det var planlagt. Det var ikke lige hvad jeg havde planlagt, og jeg har desuden også måtte indfinde mig med pludselig at skulle tage det noget mere roligt end jeg plejer. Det sidste er nok det sværeste, eftersom jeg godt kan finde det lidt for kedeligt at sidde stille i sofaen hele dagen lang. Jo jo, det er da rart at få tid til at slappe af og læse gode bøger, men der er bare også meget andet jeg gerne vil nå at lave. Vasketøjet vasker jo ikke sig selv, rodet rydder jo ikke sig selv op og så videre. Det betyder bare at jeg har måtte dele mine små opgaver herhjemme ud på flere dage, indlagt med en del flere pauser. Pludselig er jeg blevet hjemmegående!

På nogle punkter har det været både godt og skidt at starte barsel før tid. På den ene side kan jeg jo godt se det fornuftige i at jeg skal passe på mig selv og tage den med ro, og det er da også rart at jeg ikke skal tænke på mere arbejde i det næste lange stykke tid. På den anden side var jeg lidt ærgerlig over ikke at få sagt ordentlig farvel til mine elever. Især det ene hold hvor jeg har været klasselærer det sidste halvandet år. I dag var jeg så på kort visit for at få styr på de sidste ting med rektor og lige sige et kort farvel til den klasse. Og de var simpelthen så søde at have købt en rigtig fin gave til mig/baby, og jeg blev så varm om hjertet. Det er den slags ting der gør, at jeg virkelig sætter pris på mit arbejde. For selvom jeg kan komme hjem nogle dage og brokke mig over at elever ikke laver deres lektier, eller de larmer for meget i timerne; når det kommer til stykket så er de nogle rigtig søde unge mennesker. Det faktum at man som lærer får en hvilken størrelse betydning hos en flok unge mennesker, det viser sig pludselig og man bliver bare glad. Det gør også at jeg kun kan glæde mig til at vende tilbage til mit arbejde om et lille års tid.

Nu er mit liv på barsel så begyndt. Nu skal jeg til at finde ud af en helt anden hverdag, og finde på små projekter at holde mig beskæftiget med. Jeg har stadig en god portion bøger at give mig i kast med, det projekt tror jeg aldrig udløber. Dertil har jeg også et børneværelse/babyting der skal vaskes og gøres klar, selvom vi allerede er nået et godt stykke vej der. Kæresten var også så sød at købe en kæmpe omgang perler til mig i weekenden, så jeg kan gå i gang med projekt kreativ mor, og lave ting til babyværelset. Og så er der jo også huset der skal holdes nogenlunde rent og ryddeligt, og efter alligevel kun et år, er der allerede små oprydningsprojekter der pludselig har hobet sig op. Der er sikkert nok at give mig til, det er bare et spørgsmål om hvordan jeg skal planlægge tingene uden at overanstrenge mig for babys skyld. Hvis alt andet fejler, så har man vel altid Netflix.

Continue Reading

The Princess & the Goblin (George Macdonald, 1872)

Princess Irene lives in a large house, ‘half castle, half farmhouse’, on the side of a mountain. She is cossetted and loved by the whole household, who look after her while her ‘king-papa’ is away travelling his kingdom. Little do they know that an army of goblins far below the ground is planning to storm the castle. To defeat them, Irene must rely for help on the miner boy, Curdie, and on her beautiful, mysterious great-great-grandmother, who secretly inhabits the castle tower.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f7b

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

The Princess & the Goblin bliver lidt præsenteret som et eventyr, og jeg kan sagtens se nogle elementer af eventyr i den, men i det store hele er jeg ikke helt enig i at det er et eventyr som man normalt kender det. Det ændrer da ikke på at det er en rigtig sød historie, på trods af en prinsesse som kan være lidt irriterende fra tid til anden. Det er også lidt som om der er to historier i bogen; historien om Irene og hendes familie og historien om troldene og deres onde plan om at få hævn over kongen, Irenes far.

Af de to historier var det nok historien om drengen Curdie og hans eventyr i minerne der interesserede mig mest. Det hænger sammen med hans snigen omkring og udspionering af troldene under jorden, for det er her den virkelig plan udvikler sig. Det vil altså sige planen fra troldenes side, om at få hævn over Kongen. Curdies historie havde lidt mere drama over sig, hvorimod Irenes historie mest af alt var en smule barnlig og naiv fra hendes synsvinkel.

”Her failure to find the old lady not only disappointed her, but made her very thoughtful. Sometimes she came almost to the nurse’s opinion that she had dreamed all about her; but that fancy never lasted very long.”

fullsizeoutput_f7c

Det er da klart, at når nu det er en historie for børn så skal den også tilpasses til den alder, hvilket også kan mærkes på Irenes del af historien. Og på nogle punkter er der også noget sødt ved en pige, der opdager en magisk bedstemor, som ingen andre må vide noget om. Aspektet med at have en hemmelighed som ingen andre må vide noget om, i frygt for at det skal forsvinde tilhører netop den del af barndommen. Det ændrer dog ikke på det faktum at jeg fandt Irene som barn/karakter en smule irriterende. Hun var for mit vedkommende mere irriterende og bedrevidende end sød og bedårende.

”Irene clung round his neck, and he ran with her like a deer. When he entered the gate into the court, there sat the king on his horse, with all the people of the house about him, weeping and hanging their heads. The king was not weeping, but his face was white as a dead man’s, and he looked as if the life had gone out of him.”

Alt i alt var det en ganske sød historie, men det var desværre heller ikke en der satte sig synderligt stærkt fast i hukommelsen. Jeg har senere fundet ud af, at der faktisk er mindst en bog mere i om Irene og Curdie, men om jeg vil læse den, må jeg indrømme jeg ikke har taget stilling til. Som sagt var det en ganske sød historie, men den gjorde heller ikke rigtig mere end det. Den rørte ikke som sådan noget hos mig, som mange andre børnebøger har gjort før i tiden. Og det mener jeg er vigtigt især med børnebøger til de yngre. For hvis de kan røre voksne når de læser den, så kan de kun ramme endnu mere plet hos børnene, hvilket denne her desværre ikke gjorde helt og aldeles for mit vedkommende.

Continue Reading

My Lady Jane (Hand, Ashton & Meadows, 2016)

The comical, fantastical, romantical, (not) entirely true story of Lady Jane Grey. In My Lady Jane, coauthors Cynthia Hand, Brodi Ashton, and Jodi Meadows have created a one-of-a-kind fantasy in the tradition of The Princess Bride, featuring a reluctant king, an even more reluctant queen, a noble steed, and only a passing resemblance to actual history—because sometimes history needs a little help.

At sixteen, Lady Jane Grey is about to be married off to a stranger and caught up in a conspiracy to rob her cousin, King Edward, of his throne. But those trifling problems aren’t for Jane to worry about. Jane is about to become the Queen of England.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f7a

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Den her bog kom på min radar for en del måneder siden, så da jeg modtog den i en Owlcrate blev jeg bare endnu mere glad. Jeg startede med den som lydbog, og hertil må jeg også sige at oplæseren af den engelske lydbog er helt fænomenal. Hun har den helt perfekte accent og indlevelse i bogen, som gør oplevelse af lydbogen det meget mere bedre. Som historien skred frem, skiftede jeg lidt mellem at høre lydbogen og selv læse, hvilket fungerede helt fint, for på mange punkter kunne jeg faktisk stadig forestille mig oplæseren for mit indre øre når jeg selv læste.

My Lady Jane er historien om Jane Grey, som var en virkelig person i den engelske kongefamilie, og mange af de andre personer man bliver præsenteret for igennem bogen var også virkelige personer i den engelske kongefamilie og resten af den europæiske kongefamilie. Og mange af begivenhederne fandt også sted, men det er vist også der at fakta-delen i bogen stopper. Resten er helt igennem det pureste opspind fra de tre forfattere for at skabe en underholdende historie. Og det må man sige at de også får gjort! Jeg var i hvert fald gedigent underholdt fra første til sidste kapitel.

”Jane couldn’t seem to catch her breath. (And it wasn’t just that her corset was too tight, although it was. Extremely.) She’d always known she’d have to get married, of course. The string of destitute ex-fiancés could not continue forever. But to someone who’d spent time with dozens – maybe hundreds – of women, how could she compare?”

Bogen er fortalt fra 3 synspunkter; Jane, hendes fætter kong Edward og hendes kommende mand, Gifford. Rækkefølgen er fastlagt, og den bliver der ikke rigtig pillet ved, hvilket irriterede mig en smule til at starte med, men som historien skred frem, så var det faktisk rart at jeg kunne forudsige hvem det efterfølgende kapitel ville blive fortalt af – det gav mig en lille ting at se frem til. Især kapitlerne fra Janes synspunkt syntes jeg var rigtig fine, hun er den inkarnerede bogorm, og selv i den tid hun levede, kan jeg lige forestille mig hvordan hun kunne finde på at medbringe en bog hvor end hun skulle hen. Gifford blev jeg faktisk også ret glad for som historien skred frem, selvom han var lidt af en kujon fra tid til anden. Edward kan jeg stadig ikke helt finde ud hvordan jeg har det med, han var lidt sværere at forholde sig til. Det hænger nok mest sammen med, at han så vidt jeg ved aldrig nogensinde fik mulighed for at sidde på tronen inden han faktisk døde.

img_6020

”Every violent sound that pierced the night air could be the harbinger of her death. The death of his wife. His beloved. G loved her. But he hadn’t told her he loved her. She had begged him to stay, and he’d wanted to, especially given the way she had kissed him. How had a girl like Jane kissed him like that?”

Udover det historiske aspekt som den her historie helt klart har – om end i deres egen version – så har den også den ungdommelige kærlighed, for Jane skal kun forestille at være 16 år gammel. Tilsæt dertil en omgang overnaturlig magi og shapeshifting og så kan det næsten ikke blive bedre. Verden i den her version er delt ind i almindelige mennesker, og så dem der kan forvandle sig til et udvalgt dyr. Her hunger Jane næsten efter at kunne forvandle sig til et dyr, og det kommer også til at præge historien på flere punkter, som jeg ikke vil nævne for ikke at spoile for meget. Jeg vil dog sige, at den her inddeling af folk som almindelige og dyr-skiftere var ret interessant, for den kan afspejles i så mange andre samfund, og viser bare at vi som folk altid vil finde et eller andet galt med en eller anden folkemængde for at skille ’os’ fra ’dem’.

Jeg var næsten tryllebundet af den her historie lige fra side et, og blev det kun mere og mere for hvert kapitel. Den har en rigtig spændende historie med drama og intriger og forræderi. Den har romantik, som ikke opstår lige med det samme, men ligger under overfladen og titter frem fra tid til anden. Den har magi der påvirker samfundet i flere aspekter. Og alle de ting spiller sammen til at skabe fængslende historie, som ikke mindst er sjov. For de tre forfattere har tydeligvis haft en fest da de skrev den her bog, det kan mærkes. De kommer med spydige bemærkninger enkelte steder, og indskyder hele paragraffer om det ene eller det andet, alt sammen med henblik på at iscenesætte komikken i historien. Mange vil måske finde den slags indblanding irriterende, men jeg nød det, for det gav virkelig komikken et spark med deres kvikke bemærkninger. Til slut vil jeg bare sige at hvis man er til historie, romantik og magi så skal man straks give sig i kast med den her historie.

Continue Reading

Det Boglige 2016

Januar er en tid for statistikker og opgørelser, og mit boglige år er ingen undtagelse. I starten af 2016 havde jeg sat mig et beskedent mål at få læst små 50 bøger. Da vi var halvvejs igennem året, indså jeg, at trods travlhed med husarbejde og travlhed på arbejde, så kunne jeg godt finde tiden til at læse, og jeg satte mit mål op. Jeg kan bare ikke holde mig fra bøgernes verden, og selvom jeg tydeligvis har haft en meget travl og hård dag på arbejde, så har jeg behov for at slippe væk med bare et enkelt kapitel i hvilken bog jeg nu er i gang med. Det har derfor også endt med at jeg har fået læst godt og vel 102 bøger i løbet af året, et par stykker mere end jeg læste mig igennem forrige år, og en del flere end jeg selv havde regnet med.

fullsizeoutput_f74

Udover den lidt længere beskrivelse af mit læseår, vil jeg også pryde dette indlæg med 5 enkelte kommentarer på nogle af de bøger, der har sat sit præg hos mig i løbet af året. Tilbage i sommers lavede jeg en halvårsstatus over hvilke bøger, der var mine topscorer i det første halvår, som du kan læse her. Derfor vil jeg nøjes med at fokusere på hvilke bøger der har været mine topscorer i det sidste halvår.

  • I foråret var Sarah J Maas meget højt på listen, og det er hun også her, denne gang med Empire of Storms, som er den anden sidste i hendes serie og snigmorderen Celeana Sardothien. Den bog rev mit hjerte itu, satte det samme igen, blot for at rive det itu på ny. Jeg har en lille plan om at genlæse hele serien i løbet af min barsel, for at være forberedt på den sidste bog der kommer til efteråret, men på samme tid ved jeg ikke om jeg vil kunne holde til det.

fullsizeoutput_f75

En anden faktor der har bidraget til den store portion, er den mængde lydbøger jeg har hørt igennem året. Med en pendlertid på arbejde med lidt over 30 min hver vej, har det også gjort sit indhug i tallene. Enkelte lydbøger har jeg læst i fysisk form sideløbende også, hvilket har været sjovt og lidt mærkeligt, når man på den ene side har en oplæser, som så forsætter i mit hoved når jeg selv læser. 33 er antallet af lydbøger jeg har fået lyttet mig igennem i årets løb, ganske vist har nogle af dem ikke været længere end en håndfuld timer, men alligevel.

fullsizeoutput_f76

  • En serie der har gjort sit indtryk, og det til trods for at jeg kun har fået læst den første bog indtil nu, er Outlander. Den første bog i hvert fald, var enormt gribende, og jeg har fået fat på bog 2, som bare ligger og venter på mig. Jeg har dog hørt meget blandede meninger om de efterfølgende bøger i serien, og måske er det også hvad der holder mig tilbage fra at gå igang med bog 2. Tv-serie adaptationen var heller ikke nær så god som bogen, men hvornår kan noget adapteret leve op til bøgerne? 😉

Af de 102 bøger jeg har læst, har størstedelen været rigtig gode, og det viser at jeg måske er blevet en smule mere selektiv i hvad jeg vælger at vil læse. Jeg er blevet bedre til at vide hvilke genrer og emner der vil fange mig, og hvilke jeg absolut ikke vil finde interesse i. En anden overraskende faktor er mængden af danske bøger jeg har læst; 21 af bøgerne har været på dansk, og det er betydeligt flere end jeg plejer. Grunden hertil ligger meget i det faktum at jeg begynder at få flere anmelderbøger fra forlagene, og forlagene også er blevet meget hurtigere til at oversætte de, efter min mening og interesse, gode bøger. Og jeg er vild med det! Jeg syntes det er fantastisk at det ikke kun er mig, der får muligheden for at læse de rigtig gode bøger, fordi markedet ikke tør oversætte dem, men at forlagene begynder at satse mere på de måske knap så kritikerroste bøger, men i stedet de bøger som har kæmpe fanskare på tværs af aldre. Men nok om det.

fullsizeoutput_f78

  • En af de få enkeltstående bøger der satte sit præg hos mig, var My Lady Jane, som var en meget humoristisk og historisk roman om hvordan tingene kunne have set ud i den engelske kongefamilie. Historien var både spændende på intriger, men den var også gribende i det interne forhold mellem personerne, og Jane som hovedperson tiltalte mig rigtig meget, som den bognørd hun var. Desuden syntes jeg hele ideen med at omskrive historien på den måde, var rigtig sjov.

I løbet af året har der også været plads til et par genlæsninger, og jeg har fordybet mig i Lyras Oxford og resten af Svalbard henover sommeren, mens jeg tog et kort visit tilbage til Hogwarts sammen med Harry igen. Jeg har fået afsluttet en god portion serier, som jeg har ventet i spænding på at få slutningerne med på, den nok mest ventede var Spejlbyen af Justin Cronin, som jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor mange år. Men jeg har også startet på nye serier, til trods for at jeg havde lovet mig selv først at ville starte på nye serier efter at have færdiglæst en god del af dem jeg allerede var i gang med. Desværre har der også været serier der ikke tiltalte mig, og som jeg måtte indse jeg ikke ville få læst videre i.

  • Selvom jeg ikke fik læst nær så mange fairy tale retellings som jeg havde håbet på, så har jeg alligevel fundet andre interessante genfortællinger i andre genrer. Blandt andet debuten i en ungdomsfortolkning på Sherlock Holmes, hvor kønsrollerne er blevet byttet om; A Study in Charlotte. Det var det klassiske mysterium tilsat den akavede del af at være teenager, samtidig med man pludselig skal leve op til sine forfædres navne. Jeg er næsten en smule skuffet over at der kun er planlagt 3 bøger i serien, for jeg tror sagtens der kunne være flere.

fullsizeoutput_f79

Jeg havde også i starten af året i sinde at deltage i en Fairy Tale Retelling Challenge, men også der gik jeg nok lidt død. Jeg har stadig læst en god del, men mit regnskab med det løb stille og roligt ud i sandet. Når jeg ser tilbage på regnskabet er det da hellere ikke blevet til mere end 14 genfortællinger, i forhold til de 21 jeg læste sidste år.

  • En ny serie som jeg også faldt over i år, var The Fire Sermon. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg opdagede den, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde. Den behandler moralske og etiske dilemmaer på en måde jeg ikke har læst før, og den gør det i en verden som kunne være overraskende virkelig på mange punkter, ikke mindst i den måde folk behandler hinanden. Den har sat sit præg hos mig, og jeg går bare og venter på at næste bog kommer i den udgave der passer til den jeg har stående!

fullsizeoutput_f77

Nu er spørgsmålet hvordan jeg håber at mit 2017 læseår skal se ud. Og det er virkelig et stort spørgsmål, for jeg tror ikke jeg har tænkt mig at planlægge for meget. Jeg håber – og håber skal virkelig understreges – at jeg kan få læst en god portion af de bøger jeg i forvejen har stående på hylden, og jeg kan blive ved med kun at købe bøger i serier jeg i forvejen er i gang med. Det er mit håb at få gjort et godt indhug i mit antal af ulæste bøger, og samtidig få ryddet op på mine reoler. Med en lille på vej, er det også svært at sige hvor meget tid jeg får til at læse i løbet af det næste år, og derfor har jeg heller ikke i sinde at stresse mig selv for meget over mit læsemål på goodreads, som jeg har sat til 75 denne gang. Der vil altid være en god portion af spændende og smukke bøger, som mit lystige hjerte finder interessante at læse lige nu, men mit håb er at begrænse mig en smule til de smukke bøger jeg i forvejen har stående på reolerne. Så det skal blive spændende at se hvad 2017 indeholder i bøgernes verden.

Continue Reading

Mørke Vande (Jennifer Donnelly, 2016)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.

Serafina er nu ikke længere en fortabt og forvirret prinsesse, men i stedet den selvsikre leder af modstandsgruppen De Sorte Finner.  Mens hun kæmper for at sabotere sin fjende og samle allierede til kampen, står hendes veninder over for deres egne udfordringer. 
Ling er fanget i Rafe Mfemes gigantiske trawler, som fragter hende til et fængsel. Becca mødes med Astrid og finder ud af, hvorfor den ondalianske havfrue altid er så vred: Hun gemmer på en pinefuld hemmelighed. Ava kan ikke vende hjem, fordi dødsrytterne venter på hende der.

Og det bliver mere og mere vanskeligt for Mahdi – Serafinas forlovede – at opretholde løgnen om, at han er forelsket i Lucia Volerno. Hvis Lucias forældre fatter mistanke til ham, vil hans liv og alle Serafinas håb for fremtiden blive slukket.
Politiske intriger, farlige forbindelser og hårrejsende spænding hvirvler som en malstrøm gennem denne næstsidste bog i Vandflammes saga.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f71

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

I den tredje bog om havfruerne tager konflikt til, og havene er ikke længere sikre for nogle af dem. Ligesom vi i bog to fik et større indblik ind i Serafina og Neelas verden, så er turen i bog 3 kommet til Ling, Astrid og Becca (og lidt Ava, selvom jeg personligt syntes hun spillede en meget lille rolle i den her, men måske hun kommer mere på banen i den sidste bog). Taget i betragtning at der er 6 havfruer, hvis historier vi alle skal høre, så er der et ganske fint flow i bogen. For ikke nok med de 6 heltinder, så får vi også fortalt noget af historien fra den anden side af sagen, altså fra dem man nok vil kalde de onde.

Man kan ikke komme udenom at den her bogserie har en meget ung målgruppe, hvilket jeg tog mig selv i at tænke flere gange jeg læste den. De forskellige havfruer udviser hver deres niveau af naivitet og uskyld på hver deres facon, og jeg må indrømme at jeg måtte rulle lidt med øjnene af dem et par gange. Når det så er sagt, så kan jeg sagtens se hvorfor en pige (der nok er 10-15 år yngre end jeg) vil blive helt forgabt i den her serie. For selvom jeg måske ruller lidt med øjnene, så vil andre yngre piger måske sidde og blive helt opslugt at de mange følelser som kommer til overfladen.

”Ling svømmede så højt op som hendes lænker tillod for at se, hvad der foregik. Hun fik et glimt af vældige bure, som fangerne blev tvunget ind i. Hver gang et bur var fuldt, blev en stor lem åbnet, og buret forsvandt ned i et lastrum under dem.”

fullsizeoutput_f72

I den her bog var jeg nok mest glad for at læse om Ling og hendes eventyr. For der er stadig ingen tvivl om at eventyrdelen i den her serie er helt i top. Der sker noget hele tiden, og hvert kapitel udfolder der sig nye eventyr. Det kan også mærkes at det er tredje bog, for alvoren tager til, og det syntes jeg især kunne mærkes i det kapitler med Ling. Hun er nok den af de 6 jeg syntes bedst om, og måske det har noget at gøre med hun er den mindst pigede af dem alle. Hun er noget mere jordnær, og har lidt mere ben i næsen, efter min mening i hvert fald.

”Astrid rullede med øjnene. Hun og Desi havde rejst sammen i tre dage nu, og de havde vænnet sit til at være sammen på en afslappet, drilagtig måde. Og der var nok at drille med. Elskan havde nær kastet dem begge to af, da hun stormede ud af Ludos stald. De havde begge to prøvet at blive smidt af flere gange siden.”

Jeg syntes stadig at den verden Donnelly har fået skabt sig er ganske god, selvom den kan være lidt ’tynd’ i det nogle gange. Men på den anden side, så har hun virkelig også udtænkt en hel masse, og den overordnede historie bliver udfoldet bid for bid, og man bliver mere interesseret i hvordan det store opgør kommer til at udfolde sig. Så jeg skal da også læse den sidste bog, for nu har jeg efterhånden fået levet mig ind i den konflikt, til at jeg har behov for en solid afslutning, som jeg håber inderligt på at få med den sidste bog.

Continue Reading

2016 var året hvor…

I dag vil jeg se lidt tilbage på hvordan 2016 udfoldede sig for mig. Det her indlæg er nok over i den personlige side af mig, for 2016 var året hvor der skete store omvæltninger hos mig. Når jeg tænker et år tilbage, så er der sket gevaldige ting i mit liv, som har gjort at jeg i dag sidder og tænker ”Hvor er tiden dog blevet af?” Jeg vil i et senere indlæg se lidt tilbage på hvordan mit boglige år har været, sammen med hvordan jeg tænker mit boglige 2017 vil udfolde sig.

For et år siden havde vi lige overtaget vores nye hus, og vi var gået i gang med at banke gulve op og bogstaveligt talt grave et hul i jorden i stuen. Når jeg ser tilbage på billeder fra dengang, kan jeg næsten ikke genkende det hus vi bor i nu. Det ligner slet ikke sig selv, og gudskelov for det. Jeg er vanvittig glad for at vi ikke længere bog i den lejlighed vi sad i. For hvis jeg skal være ærlig, så var jeg i det sidste halve års tid vi boede der, blevet mere og mere ked af at bo der. Jeg var meget parat til at komme det skridt videre i livet, og det gjorde det ikke bedre at vi var ude og se på store flotte huse stort set hver weekend. Derfor var det også med stor glæde i hjertet at vi i vinterferien endelig kunne flytte ind i huset, med nye gulve og gulvvarme sågar også. Der skulle da gå yderligere 2-3 måneder før vi kom egentlig på plads og de sidste flyttekasser var blevet pakket ud, og vi kunne invitere gæster til at se hvad vi havde bedrevet. Nu, et helt år efter, kan jeg se tilbage på et år med hårdt arbejde for at få huset gjort klar, men hvor er jeg også taknemmelig for at vi pressede og selv så meget som vi gjorde. Det har betydet at vi har kunne slappe af i løbet af efteråret på andre punkter.

img_0209

img_0214

fullsizeoutput_66a

2016 blev også året hvor jeg på arbejdet skulle udfordres mere end jeg har været vant til. Med starten på pædagogikum, skulle jeg lige pludselig observeres og vurderes hele tiden, og min egen undervisning har skulle tages op til genovervejelse og vurdering dagligt. Det har været yderst krævende, men også givende på mange andre måder. Jeg har indtil nu lært en hel del om mig selv som underviser, hvilket også er en del af processen. Desuden har arbejdet med at være klasselærer været noget hårdere end jeg havde forventet. Jeg vidste godt at klasselærerposten ville kræve mere end normalt af mig, men jeg havde aldrig forventet at det ville tage så mange af mine kræfter. At være klasselærer er både enormt givende, men også enormt tærende, men jeg gør det gerne igen, for det forhold man får til sine elever er noget helt særligt.

2016 blev året hvor Kæresten og jeg pludselig måtte tage stilling til en meget stor beslutning, da vi fandt ud af at jeg var blevet gravid. Godt nok var det delvist planlagt og vi håbede på at det ville ske, men vi havde ikke forventet det ville ske lige på det tidspunkt. Vores tidsplan havde skubbet graviditeten en 3-4 måneder senere end hvad den rent faktisk blev, men sådan er det nu engang med den slags ting, det kan man ikke planlægge, hvor meget man gerne ville. Det var vanvittigt overvældende lige da vi fandt ud af det, og der gik længe inden det blev realistisk for os. Jeg kan stadig huske de uger hvor det kun var os to der vidste det, og jeg næsten brændte for at råbe det højt det til resten af verden. Det var så befriende endelig at kunne fortælle det til familie og venner, og opleve hvor megen glæde der pludselig var på vores vegne. Efteråret har derfor også været præget at lægebesøg og mavetjek igen og igen, og nu sidder jeg her med omkring 2 måneder til termin, og har svært ved at rejse mig fra sofaen. Der er godt nok sket store ting i løbet af et halvt år, både fysisk og psykisk. For ikke nok med at jeg kan se maven vokser, og mærke hvordan baby danser tango fra dag til dag; pludselig skal jeg også tage stilling til at jeg skal være forældre! Jeg glæder mig gevaldigt til at byde vores lille nye menneske til verden, og derfor har jeg også store forventninger til hvad 2017 kommer til at byde på.

img_1204

img_1467

Jeg har store forventninger til 2017, ikke mindst fordi jeg lige om lidt går på barsel og går en helt anden hverdag i møde. Jeg skal finde mig nye døgnrytmer og rutiner, jeg skal tilpasse mit liv til et nyt lille liv om nogle måneder. Mere kan jeg faktisk ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til. Resten står i det uvisse for mig, for om ikke så længe har jeg ikke kun mig selv at tænke på, der kommer en anden lille person der vil være vigtigere end mig, og som skal i første række med hvad jeg ellers skal lave. Det betyder dog ikke at jeg vil forsvinde herfra. Jeg har stadig i sinde at blogge for jer. Det kan godt være at det bliver lidt færre end normalt, men jeg har ikke planer om at forsvinde helt og aldeles. For bøgerne vil med stor sandsynlighed ikke forsvinde fra mit liv; måske vil de blot træde lidt i baggrunden. Men under alle omstændigheder bliver jeg ved lige så længe jeg kan holde til det, og så længe I gider læse med.

Continue Reading

Godt Nytår

Her på årets sidste dag vil jeg bare sige først og fremmest tak. Tak fordi I har gidet at følge med et helt år endnu, og mere tak hvis I har i sinde at følge med helt igennem 2017 også. 2016 har været et år med mange omvæltninger i flere forskellige afskygninger. Tak til diverse forlag og forfattere for det samarbejde vi har haft indtil nu, jeg håber det kan forsætte videre i det nye år også.

Jeg sidder lige nu og slapper lidt af, inden jeg skal til at dække bord til gæsterne kommer og den sidste mad skal ordnes/forberedes, så vi er klar til Daisys tale kl. 18.00 og resten af aftenen.

Rigtig glædeligt nytår til alle jer derude, som bliver ved med at læse med herinde, det betyder enormt meget. Jeg håber I alle får en skøn aften og kan gå et spændende 2017 i møde.

Lad os krydse fingre for at vi ikke alle får et nytår ligesom vores 6 kære venner her.

Continue Reading

December Wrap-Up

Det føles som om december er kommet og gået alt for hurtigt, jeg føler jeg har haft ufattelig travlt og alligevel formået at slappe af gevaldigt, og trække stikket ud og bare nyde dagene i godt selskab. December er jo måneden for sammenkomster på kryds og tværs, og jeg har da også været til 3 sæt julefrokoster heldigvis fordelt over hver deres weekend, så de ikke klumpede sig helt sammen og jeg ikke kunne holde til meget andet. Alligevel er weekenderne forsvundet i en tåge af julehygge, julebag og familie og venner. På arbejde har der heldigvis været skruet lidt ned, hvilket jeg har været meget taknemmelig for, eftersom bettemusen begynder at gøre sig mere og mere bemærket i mit maveskind og jeg bliver forpustet af de mest irriterende ting.

Udover julefrokoster har december måned også budt på flere dage med babyforberedelser, det vil jeg komme mere ind på i et kommende indlæg, en tur i biografen for at se den nye Star Wars film, som var en del af Kærestens gave da han også fyldte år denne måned – rundt endda! Weekenden før jul var derfor afsat til at fejre Kæresten med hele familien, inden vi nogle dage senere drog sydpå til hans familie for at fejre jul hos dem. I år var en ganske stille og rolig jul, hvilket var rigtig rart taget i betragtning hvad vi sikkert kan forvente os næste år.

fullsizeoutput_f6b

Jeg ved ikke om det har været lidt december-blues, eller hvad der har hængt over hovedet på mig (eller om det bare har været ren og skær udmattelse), men mit energiniveau til at læse i denne måned var meget lav. Heldigvis findes der små korte bøger, man kan finde julestemning i udover de store lidt tungere bøger jeg også har haft fat i. I det hele kom jeg da op på 7 bøger, heri også et par lydbøger og nogle hængepartier fra sidste måned, der tog lidt længere tid at komme igennem end jeg havde regnet med – mest af alt fordi jeg ikke kunne finde tiden til at få dem læst, for de var rigtig gode.

Af julebøger fik jeg læst to; The Night Before Christmas og A Merry Christmas and Other Christmas Stories. Begge har jeg allerede skrevet anmeldelser af, som I kan læse her og her. The Doctor kom også på julevisit, i lydbogen The Twelve Doctors of Christmas, som var en novellesamling med 12 historier fra de 12 forskellige Doctors, alle med jul som tema. Den var meget sjov at høre, især fordi man tydeligt kunne høre hvornår det var den ene Doctor frem for den anden, der var klare personligheder at bemærke. En bog som måske ikke var så meget julet, men blot havde et vintertema var The Snow Child, som jeg blev færdig med på juleaften sjovt nok. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den til at starte med, men som siderne vendte sig selv, blev den bedre og bedre, og jeg blev mere og mere fanget af de personer og deres forhold i bogen.

Ellers måtte jeg næsten tvinge mig selv til at færdiglæse den lille bitte Black Penguin Classic The Night is Darkening Round Me, en lille digtsamling af Emily Brontë, og jeg må nok desværre bare indse at digte slet ikke er mig. For selvom jeg da godt kunne se mange af dem var smukke, så blev jeg slet ikke rørt på samme måde, som jeg ved mange andre mennesker kan blive at digte. En bog der til gengæld rørte mig stort var den sidste bog i Justin Cronins trilogi, Spejlbyen. Det var en ordentlig moppedreng at komme igennem, men hold op den var værd at vente på! Jeg er stadig lidt i tvivl om hvordan jeg skal have det med epilogen, men det må I vente på min anmeldelse for at høre mere om. Derudover fik jeg også endelig slutningen på Claudia Grays Firebird trilogi med A Million Worlds With You, som også var værd at vente på. Det er to vidt forskellige trilogier og jeg er vild med dem hver især for hver deres specielle historie. Cronins overvejer jeg at genlæse på et eller andet tidspunkt, men de er simpelthen så tykke at det bliver et større projekt. Firebird trilogien kunne jeg nok godt genlæse på en uge eller 2, hvilket jeg også stærkt overvejer, for der er virkelig nogle personer der har sat sig fast hos mig.

fullsizeoutput_f6d

Månedens anbefaling: Det kommer nok derfor heller ikke som nogen overraskelse at jeg vil anbefale Firebird trilogien. Den har så mange ting, og jeg har i sinde at skrive et indlæg om hele trilogien for sig selv, for at gøre den retfærdighed. Så i mellemtiden syntes jeg bare du bør få fingrene i den og læse den, så du kan hoppe med på bølgen.

Januar tror jeg bliver svær at spå hvordan den kommer til at se ud. Jeg har 2 ½ uge tilbage på arbejde inden jeg går på barsel, og der er en del ting jeg gerne skal nå inden jeg går på barsel. På hjemmefronten er der en del ting der skal ses til; vores kontor ligner jeg ved ikke hvad, og det er mit personlige oprydningsprojekt til når jeg går på barsel. Det inkluderer blandt andet også mine bogreoler, som efterhånden har ladet stå til i alt for lang tid. De er stadig godt fyldte med ulæste bøger, så på den front har jeg masser at se til. Problemet er bare snart at kunne finde rundt i de mange ekstra stakke der har sneget sig ind på hylderne fordi der ikke rigtig er plads til dem ellers.

Hvordan har jeres december måned set ud? Og hvad planlægger I at læse i januar måned?

Continue Reading
1 2 3 57